C.D.2.4.4.1.3.4 Forholdet mellem gæld og egenkapital

Indhold

Afsnittet beskriver en betingelse, der skal være opfyldt for, at fradrag for renteudgifter og kurstab kan beskæres efter reglerne om tynd kapitalisering.

Afsnittet indeholder:

• Betingelse: Forholdet skal overstige 4:1
• Gæld
• Egenkapital
• Særligt om faste driftssteder
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Betingelse: Forholdet skal overstige 4:1

Det er forholdet mellem gæld og egenkapital ved det enkelte indkomstårs udløb, der er afgørende for, om der er ret til at fradrage renter og kurstab på koncernintern gæld.

Hvis forholdet mellem datterselskabets samlede gæld (koncernintern gæld og al anden gæld under ét) og dets egenkapital ved udløbet af indkomståret er mindre end eller lig med forholdet 4:1, så egenkapitalen udgør mindst 20 pct., er der fuld fradragsret for renter og kurstab på gælden efter almindelige regler. Låneforhold eller lånevilkår er i så fald uden interesse.

Hvis

• datterselskabets samlede gæld ved indkomstårets udløb overstiger 4 gange egenkapitalen, svarende til en egenkapital på under 20 pct. og
• den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr. (se afsnit C.D.2.4.4.1.3.5 Minimumskrav til kontrolleret gæld).

er konsekvensen som udgangspunkt, at fradragsretten på koncerninterne lån afskæres eller begrænses. Det gælder dog kun for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1, 7. pkt. Med andre ord begrænses fradraget for renter på den del af gælden, der udgør forskellen mellem den faktiske egenkapital og den egenkapital, som selskabet skulle have haft, hvis forholdet skulle udgøre 4:1.

For lån, der ligger inden for grænsen, kommer en fradragsbeskæring eller -begrænsning derfor aldrig på tale. Det opgøres ved hvert indkomstårs udløb, om forholdet mellem den samlede gæld og egenkapitalen i det enkelte år ligger inden for 4:1.

Fradragsretten består i år, hvor

• forholdet ligger under 4:1 og/eller
• den kontrollerede gæld ikke overstiger 10 mio. kr.,

mens fradragsretten beskæres i år, hvor

• forholdet er større end 4:1, og
• den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr.

Gæld

Den gæld, der er omtalt i SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 2, omfatter gæld i form af

• fordringer omfattet af kursgevinstloven og
• konvertible obligationer.

I gælden indgår selskabets samlede gæld, både koncernintern gæld og gæld til uafhængig tredjemand. Der skal foretages en bruttoopgørelse af gælden. Hvis et selskab med gæld til en kreditor, også har fordringer på den samme kreditor, modregnes fordringerne ikke i gælden.

Kursgevinstloven omfatter som udgangspunkt alle pengefordringer. Se KGL (kursgevinstloven) § 1, stk. 1, nr. 1. Afgørende er kun, om der er et retligt krav på betaling i form af penge.

Alle pengefordringer er således omfattet, uanset art, herunder

• obligationer
• pantebreve
• gældsbreve
• andre pengefordringer
• rentefrie lån
• fordringer, der opstår ved kreditsalg og ved ganske korte lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse mv. 

Kursgevinstlovens regler gælder for fordringer i både danske kroner og i fremmed valuta.

Den gæld, der er relevant for opgørelsen af forholdet mellem gæld og egenkapital, er den gæld, der er ved udløbet af datterselskabets indkomstår. Gælden opgøres til kursværdien på dette tidspunkt. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 2, 2. pkt. Er gælden i fremmed valuta, foretages omregningen til danske kroner også ved udløbet af datterselskabets indkomstår.

Egenkapital

Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb efter SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 3, som værdien af samtlige aktiver - herunder også immaterielle aktiver som fx goodwill - til handelsværdien med fradrag af gæld efter SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 2.

Som gæld anses herefter gæld i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven og konvertible obligationer. Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb. Aktiver, der direkte eller indirekte er indskudt af ejerkredsen, medregnes kun til egenkapitalen i det omfang, den bliver i selskabet i mindst to år. Reglen modvirker, at ejerkredsen for at få forholdet mellem gæld og egenkapital ned på 4:1 eller derunder umiddelbart før udløbet af datterselskabets indkomstår indskyder egenkapital, som så hjemtages primo det følgende indkomstår.

Konstateres det efterfølgende, at egenkapital indskudt af ejerkredsen er blevet i selskabet i mindre end to år, og medfører dette, at forholdet mellem gæld og egenkapital bliver større end 4:1, aktualiseres fradragsbeskæringen i det omfang, den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr. Skatteansættelsen for de pågældende indkomstår skal da genoptages, idet selskabet dog efter SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1, 5. pkt., vil have mulighed for at påvise, at lånet kunne være ydet af en uafhængig part.

Se også

Se SKM2005.145.LR om opgørelsen af egenkapitalen i en transparent enhed.

Særligt om faste driftssteder

Da det afgørende tidspunkt ved brug af reglerne om værn mod tynd kapitalisering i SEL (selskabsskatteloven) § 11 i alle tilfælde er indkomstårets udløb, opgøres forholdet mellem et fast driftssteds gæld og egenkapital også ved udløbet af indkomståret.

Når det faste driftssteds egenkapital og gæld opgøres, indgår kun værdien af aktiver og gæld, som har tilknytning til det faste driftssted.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: