Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.11.9.2 CCA aftalen skal være i overensstemmelse med armslængdeprincippet

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan indskud og betalinger skal behandles i en CCA.

CCA aftaler skal være i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Afsnittet indeholder:

  1. Deltagernes indskud og løbende bidrag.

  2. Forventede fordele ved CCA'en.

  3. Fælles brug af indskudte aktiver.

  4. Kontant udligningsbetaling.

  5. Anerkendelse af den faktiske fastlagte transaktion.

Ad a) Deltagernes indskud og løbende bidrag

Ved en CCA vil deltagerkredsen ofte indskyde forskellige aktiver, hvor de indskudte aktiver, som en del af aftalevilkårene i CCA'en, gøres tilgængelig for de øvrige deltagere. Det kan eksempelvis være, at deltagerne ejer forskellige immaterielle aktiver, hvor de øvrige deltagere får adgang til en brugsret på et givet geografisk område eller lignende. Indskud i form af aktiver mv., der gøres tilgængelige for øvrige CCA deltagere, skal opgøres til markedsværdier i overensstemmelse med armslængdeprincippet. 

Også indskud i form af betaling for ydelser købt i en virksomhed uden for deltagerkredsen kan indgå ved opgørelsen af en deltagende virksomheds forholdsmæssige andel af det samlede indskud og løbende bidrag til aktiviteten.

Alle indskud og bidrag af værdi skal medtages ved opgørelsen af deltagernes andel i en CCA. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en aktivitet eller omkostning både kan vedrøre

  • en deltagende virksomheds egne aktiviteter og

  • de aktiviteter, der hører under en CCA.

I så fald skal der foretages en armslængdefordeling af bidraget i forhold til den del, der vedrører virksomhedens egen aktivitet, og den del der skal indgå i en CCA.

Er deltagerne koncernforbundne, tages der ved vurdering og indregning af indskud og bidrag udgangspunkt i, hvad uafhængige parter ville have accepteret og indregnet under en tilsvarende aftale for deltagernes indskud, bidrag og andel af CCA'ens samlede forventede fordele.

Endvidere skal deltagerne i en CCA have aftalt hvordan, de fordeler de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med at opnå de forventede fordele. Det indebærer, at der ved opgørelsen af deltagernes forholdsmæssige andel i fordelene ved en CCA tages udgangspunkt i armslængde værdier, idet værdien af indskud og bidrag fastsættes i henhold til vejledningen i TPG kapitel I-III, VI, VII og VIII. TPG 8.26 omtaler, at udviklings CCA'er baseres på markedsværdien af partnernes indskud og bidrag.

Se også

Afsnit C.D.11.6.6 Immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte om immaterielle aktiver, hvor værdien er usikker på transaktionstidspunktet, og C.D.11.6.7 Brug af immaterielle aktiver i forbindelse med salg af varer eller serviceydelser om immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte   

Ad b) Forventede fordele ved CCA'en

De fordele, som de deltagende virksomheder forventer at opnå ved at deltage i en CCA, skal komme fra udnyttelse af de resultater, der forventes skabt ved samarbejdet. En forvented fordel kan være en stigning i selskabets omsætning, sparede omkostninger eller andre fordele ved CCA'en. I en service CCA kan fordele allokeres til de enkelte deltagere ved brug af fordelingsnøgler, som fx omsætning og antal ansatte. I en udviklings CCA, hvor en væsentlig del af CCA'ens fordele først aktualiserer sig i fremtiden, vil fordelene være baseret på deltagernes forventninger og budgetforudsætninger, og CCA'en skal justeres, hvis der sker væsentlige ændringer heri. Dette behandles i TPG 8.20, som henviser til sektion D.3 og D.4 i TPG kapitel VI om immaterielle aktiver der er svære at værdiansætte (HTVI).  

Hvis én af deltagerne ikke anvender fordelene ved CCA'en, skal det undersøges, om deltageren ved aftalens indgåelse havde forventet at kunne anvende fordelene i dets aktiviteter, samt i hvilken grad der er sket ændringer undervejs, som gør, at fordelene ikke anvendes. TPG 8.22 omtaler, at deltagerne løbende skal vurdere om der skal ske ændringer i indskud og bidrag.

Består fordelen kun i, at virksomheden får til opgave at udføre en del af aktiviteten, uden at virksomheden herved opnår nogen ret til en andel af resultaterne fra CCA'en - og uden at virksomheden bærer nogen del af risikoen ved CCA aktiviteterne - så er virksomheden ikke deltager i CCA'en, men vil fx i stedet kunne blive anset for at være en serviceyder. Dette gælder også, hvis virksomheden ikke er i stand til at udnytte fordelene ved CCA'en i dens aktiviteter. En virksomhed anses heller ikke for deltager i en CCA, hvis den ikke udøver kontrol med de risici, som den har i forhold til CCA aktiviteten, eller ikke har finansiel kapacitet til at påtage sig disse risici. Vejledningen i TPG kap. I om kontrol over risiko gælder også CCA aftaler.

Det fremgår af TPG 8.15, at en CCA deltager skal have:

  • Evne til at træffe beslutninger om risiko og udføre disse beslutningsfunktionerne.
  • Evne til at træffe beslutninger om, hvorvidt og hvordan det skal reagere på risici fra CCA aktiviteterne og udføre disse beslutningsfunktioner.

Der er ikke krav om, at CCA deltageren udfører alle de daglige funktioner tilknyttet dets risikohåndtering, men deltageren skal udføre de vigtigste beslutningsfunktioner for dets CCA aktiviteter. CCA deltageren skal også vælge og fastsætte retningslinjer for de daglige funktioner der udføres af andre parter på CCA deltagerens vegne. CCA deltageren skal være i stand til at følge aktiviteten, vurdere om retningslinjerne bliver overholdt samt kunne ansætte eller opsige den part, der udfører CCA aktiviteter på deltagerens vegne.

Se også

Udførsel af kontrol over risiko, når det koncerninterne lån anvendes til investeringer i R&D projekter, se TPG 6.60 - 6.64 og 8.14 - 8.18. Et selskab, der alene kommer med penge, og som ikke kontrollerer risikoen ved CCA aktiviteten, kan ikke anses at være deltager i en CCA.

Se eksempel 4 og 5 i annex til TPG kap. VIII (C.D.11.9.5 OECD's annex til kapitel VIII)

Ad c) Fælles brug af indskudte aktiver

Normalt opnår deltagerne brugsret til de aktiver, som udvikles i CCA'en. I det omfang en deltager i en CCA opgiver at udnytte denne rettighed, herunder ved direkte overdragelse til en koncernforbundet virksomhed, vil der være tale om en kontrolleret transaktion, hvor der skal opgøres en armslængdeværdi.

Udnyttes resultaterne af en CCA løbende eller efterfølgende af virksomheder, som ikke deltager i aftalen, vil betaling for denne udnyttelse som udgangspunkt skulle fordeles forholdsmæssigt til de deltagende virksomheder. Hvis en ikke deltagende virksomheds udnyttelse af resultaterne af en CCA indskrænker eller forrykker nytten hos én eller flere af de øvrige deltagende virksomheder, skal betalingen for denne udnyttelse godskrives deltagerne under hensyn hertil.

Ad d) Kontant udligningsbetaling

En CCA vil være i overensstemmelse med armslængdeprincippet, når værdien af hver deltagers indskud og andel af de samlede bidrag, inklusiv evt. udligningsbetalinger, svarer til deltagerens andel af de samlede forventede fordele ved CCA'en. Hvis der ikke er overensstemmelse, vil der være behov for en justering, hvilket vil ske ved en kontant udligningsbetaling, hvor den betalende deltager øger sine samlede indskud og bidrag, mens betalingen reducerer den modtagende deltager. 

Kontant udligningsbetaling anvendes også, når nye deltagere indtræder i en eksisterende CCA. Gennemføres en udligningsbetaling på et tidspunkt, der ligger efter aftalens indgåelse, må der ved betalingen tages højde for de værdier og fordele, der er oparbejdet under CCA'en. 

Deltagernes bidrag og udligningsbetalinger i en CCA skal skattemæssigt behandles på samme måde, som hvis der var tale om betalinger mellem selskaber, som ikke deltager i en CCA.

Skattemyndighederne kan kræve, at der sker kontant udligningsbetalinger, hvor der er anvendt en forkert værdiansættelse af deltagernes indskud og bidrag, eller hvor deltagerne har anvendt en forkert fordeling af de forventede fordele ved CCA'en.

Se også

Afsnit C.D.11.9.3 Indtræden, udtræden eller ophør af en CCA om ind- og udtræden af en CCA.

Ad e) Anerkendelse af den faktiske fastlagte transaktion

Det fremgår af TPG 8.9, 8.39 og 8.40, at de økonomiske forhold ved CCA'en skal vurderes i overensstemmelse med sektion D i TPG kapitel I, og at der kan være situationer, hvor de faktiske transaktioner er anderledes end de forhold, som fremgår af CCA aftalen. Et eksempel er, hvor en eller flere af deltagerne i CCA'en ikke har mulighed for at udnytte fordelene deraf.

Man kan se helt bort fra indholdet af en CCA, som mangler kommerciel begrundelse. Vurderingen sker i overensstemmelse med sektion D.2 i TPG kapitel I. 

Se også

TPG kap. I, afsnit D.2.

Afsnit C.D.11.3.2 Anerkendelse af den fastlagte faktiske transaktion

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.