C.D.11.13.1.2.2.3.3.2 Funktions- og risikoanalyse

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan funktions- og risikoanalysen skal beskrives.

Afsnittet indeholder:

1. Funktioner

2. Aktiver

3. Risiko

4. Supplerende skema

En funktions- og risikoanalyse er en beskrivelse af, hvilke funktioner parterne udfører, hvilke aktiver parterne anvender, og hvilke risici parterne har i forhold til den kontrollerede transaktion eller aktivitet. Se også afsnit C.D.11.3.1.2 Funktions- og risikoanalyse.

Overordnet set skal funktions- og risikoanalysen laves og beskrives på en sådan måde, at Skattestyrelsen får en klar forståelse af funktioner, aktiver og risici hos de forbundne parter, der indgår i eller bidrager til de kontrollerede transaktioner.

Analysen af funktioner, aktiver og risici er altid to- eller flersidig og skal derfor både beskrives for virksomheden selv og for den eller de andre forbundne parter, der har været involveret i transaktionen.

Funktions- og risikoanalysen er som udgangspunkt den væsentligste sammenlignelighedsfaktor ved alle de avancebaserede transfer pricing-metoder (og RPM metoden), jf. afsnit C.D.11.4 Transfer pricing-metoder.

Ved udvælgelsen af de (mest) sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter, hvormed de kontrollerede transaktioner skal sammenlignes, skal det fastlægges og beskrives, om de uafhængige parter i de potentielt sammenlignelige transaktioner har funktioner, aktiver og risici, der er sammenlignelige med de funktioner, aktiver og risici som de forbundne parter har i forhold til den kontrollerede transaktion.

I funktions- og risikoanalysen skal de mest vigtige funktioner, aktiver og risici i forhold til transaktionen fremhæves. Det skal samtidig fremgå af beskrivelsen, hvorfor netop disse funktioner, aktiver og risici anses at være de vigtigste i forhold til transaktionen.

Deles en funktion, et aktiv eller en risiko mellem to eller flere parter, så skal den forholdsmæssige fordeling forklares og angives.

Ad a) Funktioner

I beskrivelsen af de forbundne parters funktioner i forhold til den kontrollerede transaktion kan følgende eksempelvis indgå:

• Design

• Produktion

• Montering

• Forskning og udvikling

• Serviceydelser

• Indkøb

• Distribution

• Salg og marketing

• Reklame

• Transport

• Finansiering

• Management (ledelse)

• Kontrol over risiko

• Begrænsning af risiko

Listen over funktioner er ikke udtømmende.

Inden for hver funktionskategori skal beskrivelsen, hvis de konkrete omstændigheder for virksomheden og karakteren af den kontrollerede transaktion tilsiger det, yderligere underopdeles i relevante delfunktioner.

Produktionsfunktionen kan eksempelvis være opdelt i en produktionsplanlægnings- og produktionsudførselsfunktion. Salgs- og marketingsfunktion kan tilsvarende være opdelt i et overordnet strategisk plan (Global branding mv.) og et mere lokalt eksekverende plan (Markedsføringskampagner, opsøgende salgsarbejde mv.).

De funktioner, der bidrager mest til indtjeningen ved transaktionen, skal beskrives mere udførligt end de øvrige funktioner. Hvilke funktioner der skal indgå i beskrivelsen, og hvilke af disse som bidrager mest til indtjeningen ved transaktionen, og derfor skal beskrives mere udførligt, afhænger af den konkrete virksomhed og den konkrete kontrollerede transaktion.

Ud over de funktioner som parterne udfører i forhold til den kontrollerede transaktion, så skal også de funktioner som parterne kan udføre beskrives. Parternes evner/kapacitet kan således have betydning for de realistiske alternativer, som parterne har, og dermed for transfer pricing analysen, hvorved den kontrollerede transaktion prisfastsættes. Se også TPG 1.53.

Ad b) Aktiver

De aktiver, som parterne anvender eller stiller til rådighed, eller som på anden vis bidrager til indtjeningen ved den kontrollerede transaktion eller aktivitet, skal beskrives i funktions- og risikoanalysen.

Aktiver er normalt opdelt i tre typer, henholdsvis:

• materielle aktiver (bygninger, skibe, maskiner mv.)

• immaterielle aktiver (goodwill, knowhow, patenter, rettigheder mv.)

• finansielle aktiver (penge, bankindskud, tilgodehavender obligationer, aktier mv.)

Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke af de forbundne parter der ejer og anvender de forskellige aktiver i forhold til transaktionen. Og de aktiver der har størst betydning i forhold til indtjeningen ved transaktionen, skal beskrives mere udførligt end de øvrige aktiver.

Immaterielle aktiver, der giver anledning til vedvarende konkurrencemæssige fordele og afledt overnormal indtjening, har ofte større betydning for indtjeningen end de materielle anlægsaktiver der bruges i forbindelse med transaktionen. Men der kan også være transaktioner, hvor det forholder sig omvendt, sådan at de materielle aktiver har størst betydning for indtjeningen. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor der i sammenhæng med transaktionen bruges et meget værdifuldt, specialfremstillet produktionsanlæg.

Beskrivelsen af de væsentlige aktiver, herunder immaterielle aktiver, der bruges ved eller bidrager til transaktionen, kan have følgende indhold:

• arten og karakteren af aktivet

• aktivets tilkomst eller oparbejdelse

• aktivets værdi

• aktivets geografiske placering

• forhold vedrørende beskyttelse af ejendomsretten til aktivet

• hvem har kontrolleret risikoen ved erhvervelse, udvikling, vedligeholdelse og/eller forbedring af aktivet

• hvem har båret omkostninger ved erhvervelse, udvikling, vedligeholdelse og/eller forbedringer af aktivet

• hvem ejer aktivet

• hvem bruger eller råder over aktivet.

Når det ikke i sammenhængen er åbenlyst, skal der under beskrivelsen af aktiverne også redegøres for, hvordan det pågældende aktiv anvendes eller bidrager til indtjeningen ved den kontrollerede transaktion.

I forhold til de finansielle aktiver skal der også redegøres for, hvilke af de forbundne parter der har finansiel kapacitet til at bære de risici, der er forbundet med transaktionen. Med finansiel kapacitet forstås i sammenhængen også parternes adgang til ekstern lånekapital, garantier mv. Se også TPG 1.64.

Ad c) Risiko

Funktions- og risikoanalysen skal indeholde en beskrivelse af parternes risiko i forhold til den kontrollerede transaktion.

I transfer pricing sammenhæng er risiko defineret som sandsynligheden for, at resultatet af en transaktion eller aktivitet afviger fra det forventede resultat. Risiko kan derfor både indebære en gevinst eller et tab. Se også afsnit C.D.11.3.1.2.2 Risikoanalyse.

Som eksempler på forskellige typer af risici nævnes i TPG 1.72:

• strategisk

• markedsmæssig

• strukturel

• forretningsmæssig

• finansiel eller økonomisk

• transaktionel

• skade og ulykke.

En konkret risiko kan bero på både interne og eksterne omstændigheder, og en risiko kan i nogle tilfælde påvirkes af parterne og i andre ikke.

Ved beskrivelsen af, om en part kontrollerer en risiko ved en kontrolleret transaktion, er det ikke en betingelse, at risikoen kan påvirkes. Kontrol over risiko skal i sammenhængen forstås sådan, at en eller flere af de forbundne parter bestemmer, om og hvordan en transaktion eller aktivitet skal gennemføres. Se også herom i afsnit C.D.11.3.1.2.2 Risikoanalyse om risikoanalyse.

I funktions- og risikoanalysen skal følgende beskrives vedrørende risici:

• Identificering og beskrivelse af de væsentlige risici (tab eller gevinst) ved transaktionen

• Identificering af den eller de parter der økonomisk får resultatet (tab eller gevinst) ved disse risici

• Identificering af den eller de parter der udøver kontrol over de identificerede risici

Så vidt muligt skal den historiske risiko og den forventede fremtidige risiko ved transaktionen også beskrives.

Ad d) Supplerende skema

Funktions- og risikoanalysen kan suppleres med et skema, hvor der på baggrund af funktions- og risikobeskrivelsen, jf. gennemgangen ovenfor, gives en oversigt over parternes funktioner, aktiver og risiko i forhold til de enkelte transaktioner.

Det bemærkes dog, at et sådant skema på ingen måde i sig selv kan gøre det ud for en funktions- og risikoanalyse. Skemaet vil derfor kun have værdi som supplement til den detaljerede beskrivelse af funktioner, aktiver og risiko, der kræves i den landespecifikke dokumentation under sammenlignelighedsanalysen.

Se også

Afsnit C.D.11.3 Identifikation, fastlæggelse og anerkendelse af kontrollerede transaktioner.

TPG 1.51 - 1.106.