C.C.4.3.4 Skovbrug

Indhold

Dette afsnit beskriver særlige skattemæssige forhold ved skovbrug.

Afsnittet indeholder:

• Indkomstopgørelsen
• Udgifter til nyplantning af fredskov
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Indkomstopgørelsen

Træer på roden

Træer på roden behandles skattemæssigt som en del af den faste ejendom, jf. EVL § 16.  Se TfS 1998, 202 ØLD. EVL § 16 er en videreførelse af principperne i den tidligere VUL § 9.

Konsekvenserne heraf er, at der ved køb af en skov ikke er fradragsret for den del af købesummen, der betales for træer på roden. Se UfR 1964, 140 H.

Ved et salg af skoven, skal den del af salgssummen, der svarer til træer på roden, indgå i en eventuel avanceopgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Træer på roden indgår ikke i varelageret, jf. afsnit C.C.2.3.1.4 Aktiver, der aldrig er varelager om aktiver, der aldrig er varelager. Svingninger i værdien af træer på roden påvirker derfor ikke indkomstopgørelsen.

Når træer ikke længere er på roden, overgår de skattemæssigt fra at være en del af den faste ejendom til at være en del af varelageret, eksempelvis fordi de er blevet fældet. Se også C.C.2.3.1.2 Varelagerets bestanddele om varelagerets bestanddele.

Opskovet træ

Ejeren indkomstbeskattes af indtægter ved salg af hugsten. Dette uanset, om der er tale om salg af træ fra en privat beboelsesejendom eller en skovejendom.

De driftsomkostninger, der er forbundet med opskovningen, kan fratrækkes.

Desuden skal forskydninger i opskovet beholdning fra primo til ultimo i indkomståret medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. reglerne i varelagerloven. Se eventuelt afsnit C.C.2.3.1.1 Varelagerets indvirkning på indkomstopgørelsen om varelagerets indvirkning på indkomstopgørelsen.

I et særligt tilfælde blev en skatteyder ikke beskattet ved salg af skovet træ. Se TfS 1998, 92 LSR, hvor skatteyderen havde arvet halvdelen af et grundareal på 20 tdr. land i Norge. Arealet var hovedsageligt beplantet med skov, men der havde aldrig været drevet erhvervsmæssig skovdrift på grunden. Skatteyderen solgte grunden efter at have opnået udstykningstilladelse. Skatteyderen fældede træerne, fordi grunden skulle leveres til køberen i ryddet stand. Indtægten ved salget af det skovede træ var skattefri efter SL (statsskatteloven) § 5, litra a.

Værdiansættelse af opskovet beholdning

Den opskovede beholdning værdiansættes efter varelagerlovens regler. Se afsnit C.C.2.3.1 Varelager om varelager.

Fremstillingsprisen kan fastsættes til de direkte fremstillingspriser. Det vil sige udgifter til:

• Løn
• Skovning
• Opmåling
• Transport ud til bilfast vej.

Dette fremgår af TfS 1986, 208 SKD.

Alternativt kan fremstillingsprisen for opskovede beholdninger fastsættes til 85 pct. af træets salgsværdi.

Dette fremgår af Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i Meddelelser fra Ligningsrådet og Ligningsdirektoratet for januar 1957.

Skovkort, dyrknings- og fældningsplaner

Udgiften til skovkort, dvs., dyrknings- og fældningsplaner, kunne i en konkret sag afskrives over en periode på 10 år. Se LSRM 1984, 2 LSR.

Udgifter til nyplantning af fredskov

Hvad er fredskov?

Når et areal er fredskovpligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål, jf. skovloven, lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019, kapitel 2.

De fredskovpligtige arealer kaldes fredskove.

En fredskov skal dyrkes erhvervsmæssigt efter skovlovens regler. Fredskovpligtige arealer skal efter skovloven drives efter reglerne om bæredygtig skovdrift. Det vil sige, at skovene skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet, jf. skovlovens § 1.

Fredskovpligten medfører, at arealet skal holdes bevokset med træarter, der kan danne sluttet skov af højstammede træer, jf. skovlovens § 8. Højstammede træer er eksempelvis løvtræer som birk, bøg, eg, el, ask, løn m.fl. og nåletræer som gran, fyr og lærk m.fl.

På fredskovpligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, eller anbringes affald, jf. skovlovens § 11.

Skovloven hører under Miljø- og fødevareministeriet.

Fradrag for nyplantning af fredskov

Efter LL (ligningsloven) § 8 K, stk. 1, kan udgifter til nyplantning af fredskov fratrækkes med indtil 20 pct. årligt.

I tilplantningsåret kan indtil 20 pct. fratrækkes, uanset på hvilket tidspunkt af året udgifterne afholdes.

Dette indebærer, at hvis der i det enkelte år foretages fradrag med mindre end 20 pct., strækker fradragsperioden sig ud over 5 år.

Hvis udgiften ikke er højere end 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet fratrækkes straks.

LL (ligningsloven) § 8 K, stk. 1, 1.- 4. pkt., omfatter kun fradragsretten for nyplantninger. Genplantning af fredskov kan fratrækkes straks jf. LL (ligningsloven) § 8 K, stk. 1, 5. pkt.

Se mere om fradrag nedenfor under "Typer af udgifter, der kan fratrækkes".

Bemærk

For at få ret til fradrag for de udgifter, der afholdes i forbindelse med etableringen af ny skov, skal følgende betingelser opfyldes:

• Det tilplantede pålægges fredskovpligt efter skovlovens bestemmelser.
• Fredskovpligten registreres i matrikelregisteret og på matrikelkortet.

Typer af udgifter, der kan fratrækkes

Af udgifter til nyplantning af skov, som kan fratrækkes efter LL (ligningsloven) § 8 K, stk. 1, kan som eksempler nævnes:

• Udgifter til klargøring af arealet før plantning, herunder rydningsudgifter
• Udgifter til planter, frø og materialer
• Lønudgifter til ansatte
• Udgifter til fremmed arbejdskraft
• Udgifter til leje af fremmed materiel.

Foretages nyplantningen af egne ansatte, skal den del af lønudgiften, som medgår til nyplantningen, udskilles og fratrækkes efter LL (ligningsloven) § 8 K, stk. 1.

Udgifter til projektering, konsulentbistand, indhentelse af deklaration, tinglysning mv. er også omfattet af fradragsretten.

Genplantning af fredskov kan fratrækkes straks jf. LL (ligningsloven) § 8 K, stk. 1, 5. pkt.

Udgifter til kulturpleje og udrensning før første hugst kan ikke fratrækkes efter LL (ligningsloven) § 8 K, stk. 1, men skal fratrækkes efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Bemærk

Det er en betingelse for fradragsretten efter både LL (ligningsloven) § 8 K, stk. 1, og SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, at plantningen sker som led i erhvervsmæssig virksomhed. Se SKM2006.92.LSR.

Om der er erhvervsmæssig virksomhed afgøres efter en konkret vurdering. Se afsnit C.C.1.1.1. Fredskovpligten giver dog en formodning for, at arealerne bliver drevet erhvervsmæssigt forsvarligt.

Afhændelse og brand

Hvis ejendommen afhændes, kan udgifter, der endnu ikke er fratrukket efter LL (ligningsloven) § 8 K, stk. 1, 1. pkt., fratrækkes i samme indkomstår, som ejendommen afhændes, jf. LL (ligningsloven) § 8 K, stk. 1, 3. pkt.

Hvis det tilplantede areal ryddes efter brand, kan restbeløbet tilsvarende fratrækkes.

Ophævelse af fredskovpligt

Fredskovspligten kan kun undtagelsesvis blive ophævet. Hvis skovlovsmyndigheden tillader fredskovspligten ophævet, før udgiften er fratrukket fuldt ud, kan de beløb, som endnu ikke er fratrukket, ikke fratrækkes.

Fradragsretten er derfor betinget af, at skoven er og bliver ved med at være fredskovspligtig.

Øvrige regler i LL (ligningsloven) § 8 K

Generelt om LL (ligningsloven) § 8 K, herunder kontantomregning mv., se afsnit C.C.4.4.6 Nyplantning af fredskov, plantning af juletræer og frugttræer, læhegn, flerårige energiafgrøder mv. om nyplantning af fredskov, plantning af juletræer og frugttræer, læhegn, flerårige energiafgrøder mv.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: