C.C.2.4.3.7 Hvis forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke er opfyldt. Efterbeskatning

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår forhøjelsen senest skal ske, og hvordan forhøjelsen og tillæg skal beregnes.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår skal forhøjelsen senest foretages?
• Beregning af efterbeskatningen. Forhøjelse og tillæg
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Reglerne om efterbeskatning, i tilfælde hvor forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke er opfyldt, fremgår af AL (afskrivningsloven) § 34.

Forudsætningerne for forskudsafskrivning er, at

• der er indgået en bindende aftale om bygning af skib, eller at det er planlagt at fremstille det i egen virksomhed. Se AL (afskrivningsloven) § 29, stk.1, nr.1
• de aktiver, der er forskudsafskrevet på, bliver anskaffet inden for fristerne i AL (afskrivningsloven) § 29, stk.1, nr.2
• aktiverne anskaffes til et beløb, der mindst udgør den aftalte / beregnede anskaffelsessum, der er forudsat ved beregningen af forskudsafskrivningerne. Se AL (afskrivningsloven) § 29, stk.1, nr.1, nr.3.

Den sidstnævnte forudsætning er ikke opfyldt, hvis hele forskudsafskrivningsgrundlaget eller en del af det stadig er tilbage. Se AL (afskrivningsloven) § 32 og i afsnit C.C.2.4.3.6 Anskaffelse af aktiver der har været forskudsafskrevet på om regulering af forskudsafskrivningsgrundlaget.

Hvis forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke opfyldes, skal den skattepligtige indkomst forhøjes for det indkomstår, hvori det viser sig, at forudsætningerne ikke opfyldes.

Det vil sige, at hele efterreguleringen skal ske i det indkomstår, hvori det viser sig, at forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke opfyldes.

Hvornår skal forhøjelsen senest foretages?

Forhøjelsen skal foretages senest i det fjerde indkomstår efter bestillings - eller planlægningsåret. Det vil sige, når fristen for anskaffelse af aktivet er udløbet. Se AL (afskrivningsloven) § 29, stk.1, nr.2.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.3.3 Begyndelse med og afslutning af forskudsafskrivninger "Begyndelse med og afslutning af forskudsafskrivninger".

Forhøjelsen skal dog ske tidligere, hvis der efter anskaffelse af samtlige aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår er en del af afskrivningsgrundlaget tilbage, enten fordi anskaffelsessummen for aktiverne er lavere end oprindeligt beregnet eller aftalt, eller hvis kontrakten annulleres, eller projektet opgives. Se TfS 1994,615 LSR, der handler om et byggeri, der blev ændret i forhold til det oprindelige byggeprojekt.

Beregning af efterbeskatningen. Forhøjelse og tillæg

Beregningen af forhøjelsen sker ved, at for hvert enkelt år med forskudsafskrivning, ganges det forskudsafskrivningsgrundlag, der er tilbage, med den forskudsafskrivningssats, der er brugt i det enkelte år. Se AL (afskrivningsloven) § 34, stk. 2.

Hvert af de beløb, der fremkommer, skal forhøjes med 5 pct. for hvert år fra udløbet af forskudsafskrivningsåret indtil udløbet af efterbeskatningsåret. Se AL (afskrivningsloven) § 34, stk. 1.

Forhøjelsen og tillægget regnes derefter med ved opgørelsen af indkomsten for efterbeskatningsåret.

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med tillæg ved udløbet af fristen efter AL (afskrivningsloven) § 34, stk. 1, 1. pkt. skal beregnes således:

1. Først opgøres forhøjelsen for hvert enkelt indkomstår, hvori der er forskudsafskrevet. Dette sker ved at gange det overskydende (tilbageværende) forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningsprocent, der er brugt i det enkelte år.
2. Derefter beregnes 5 pct.'s tillægget for hvert af de beløb, der er opgjort efter pkt. 1. Beløbet tillægges således 5 pct. for hvert år, der følger efter det år, hvori forskudsafskrivningerne er foretaget, til og med det år, hvori fristen udløber efter AL (afskrivningsloven) § 34, stk. 1.
3. Summen af alle disse beløb udgør den samlede forhøjelse med tillæg, der skal ske af den skattepligtige indkomst for det år, hvori fristen udløber.

Se AL (afskrivningsloven) § 34, stk. 2.

Eksempel

Eksemplet bygger videre på eksemplerne i afsnit C.C.2.4.3.6 Anskaffelse af aktiver der har været forskudsafskrevet på "Anskaffelse af aktiver, der har været forskudsafskrevet på", der vedrører AL (afskrivningsloven) §§ 32 og 33.

Den samlede kontraktsum er i alt 340.000 kr. større end de samlede, faktiske anskaffelsessummer. Da det sidste aktiv, der er omfattet af kontrakten, er anskaffet, konstateres det altså i det fjerde år efter bestillingsåret, at forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke opfyldes fuldt ud.

Herefter beregnes efterbeskatningen, der skal ske i År 5 på følgende måde:

Reglerne om reduktion af anskaffelsessummen for anskaffede aktiver og om efterbeskatning af for store forskudsafskrivninger, bevirker, at de foretagne forskudsafskrivninger enten medfører en nedsættelse af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum eller en efterbeskatning. Reduktionen af anskaffelsessummen + efterbeskatningsbeløbene (uden tillæg) svarer således til de samlede forskudsafskrivninger, der er foretaget.

Dette illustreres med tallene fra eksemplet:

Efterbeskatningsbeløbene (uden tillæg) med tillæg af reduktionerne af anskaffelsessummerne udgør i alt 102.000 kr. + 235.200 kr. = 337.200 kr. Dette beløb svarer til de samlede forskudsafskrivninger.

Hvis hele forskudsafskrivningsgrundlaget er tilbage, vil forhøjelserne for de enkelte år desuden kunne opgøres som den forskudsafskrivning, der er foretaget i det enkelte år + 5 pct. tillæggene.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: