C.B.4.3.5 Opgørelse af fortjeneste og tab

Fortjeneste og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal altid opgøres efter lagerprincippet. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 7.

For indkomståret 2012 og tidligere år skulle gevinst og tab opgøres på grundlag af værdierne ved begyndelsen og slutningen af investeringsselskabets regnskabsår. Anvendte investeringsselskabet og investor ikke samme regnskabsår, anvendtes således for indkomståret 2012 og tidligere år, jf. dog nedenfor, ikke værdierne primo og ultimo investors indkomstår. Gevinst eller tab skulle for indkomstårene 2010-2012 medregnes i investors skatteansættelse for det indkomstår, hvori den sidste dag i investeringsselskabets regnskabsår faldt.

ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, nr. 7, er ændret ved § 1, nr. 21, i lov nr. 433 af 16. maj 2012. Efter lovændringen anvendes fremover værdierne ultimo investors indkomstår og ikke værdierne ultimo investeringsselskabets indkomstår. Lovændringen har kun betydning i tilfælde, hvor investeringsselskabet og investor ikke anvender samme regnskabsår. For aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, anvendes dog fortsat værdierne ultimo investeringsselskabets indkomstår. Lovændringen har virkning fra aktionærens indkomstår 2013. For indkomståret 2013 træder værdien ved begyndelsen af det indkomstår for investeringsselskabet, der udløber i aktionærens indkomstår 2013, i stedet for værdien ved begyndelsen af aktionærens indkomstår. Er aktionærens indkomstår 2013 påbegyndt før den 1. juli 2012, har de nye regler først virkning fra aktionærens indkomstår 2014. For indkomståret 2014 træder værdien ved begyndelsen af det indkomstår for investeringsselskabet, der udløber i aktionærens indkomstår 2014, da i stedet for værdien ved begyndelsen af aktionærens indkomstår. Se § 15, stk. 6, i lov nr. 433 af 16. maj 2012.

For aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, men som ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, skal gevinst eller tab derfor også efter lovændringen medregnes i investors skatteansættelse efter de hidtidige regler.

Afståelsessummer, der er skattepligtige efter LL (ligningsloven) §§ 16 A eller 16 B, indgår ikke i opgørelsen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 7.

Erstatninger fra banker som følge af dårlig rådgivning skal behandles efter samme regler som salgssummer. Se afsnit C.B.2.16 Erstatninger.

Ifølge LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, behandles udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre udlodningen er omfattet af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 2, nr. 2 (vedrørende udlodning, der ikke overstiger minimumsindkomsten fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning), eller en af betingelserne i LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 2, nr. 1, litra a-d, er opfyldt.

Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori investeringsselskabet endeligt opløses, er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke omfattet af begrebet "udbytte", og i disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes udbytteskat i likvidationsprovenuet.

Se også

• A.A.8.2.1.7 Reguleringer af balanceposter

Værdiansættelse

Ved værdien af aktier og investeringsbeviser mv., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 7. Kan en markedskurs ikke fastsættes, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien, opgjort efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien. Tilbagekøbsværdien er en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end selskabets indre værdi. Indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle rettigheder.

Skattemæssig anskaffelsessum i tilfælde, hvor gevinst efter lagerprincippet ikke er medregnet i tidligere år, og en genoptagelse af skatteansættelsen for de(t) oprindelige år er forældet.

 Manglende rettidig indsendelse af oplysninger

Manglende rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om minimumsbeskatning i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning medfører, at avancer på investeringsbeviser i denne bliver omfattet af> ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 A, 19 B eller 19 C<. Se LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 10-12. I disse tilfælde beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen/instituttet, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysningerne og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i >ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 A, 19 B eller 19 C<. Hvis der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år, fastholdes beskatningen efter >ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 A, 19 B eller 19 C< fra og med det første år, som der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, som der mangler rettidige og korrekte oplysninger for. Se LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 12.

Foreningens/instituttets skift af status kan også skyldes foreningens/instituttets beslutning om at blive en akkumulerende forening. Hvis en investor sælger fx et bevis i perioden fra begyndelsen af 2009 indtil generalforsamlingen i 2010, har sælger ikke adgang til den generalforsamling, hvor regnskabet for 2009 og udlodningen godkendes og hvor der træffes beslutning om indsendelse af oplysning om minimumsbeskatning. I denne situation bliver en investor beskattet efter de regler, som ville gælde, hvis der ikke var opstået et investeringsselskab. Gevinst og tab opgøres i sådanne situationer efter reglerne for afståelse af beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 8. Det gælder dog kun, hvis afståelsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor indsendelse af korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den skattepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at antage, at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.