Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.B.4.3.3 Personers gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber

>Dette afsnit beskriver reglerne for personers gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. i obligationsbaserede investeringsselskaber. 

·         Regel

·         Hvornår er der tale om et obligationsbaseret investeringsselskab

·         Hvilke regler gælder ikke for aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et obligationsbaseret investeringsselskab?

·         Hvornår anvendes reglerne om aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et obligationsbaseret investeringsselskab, ikke?

Regel

Personer skal medregne gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, der obligationsbaseret, jf.  ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 C, stk. 2, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Gevinst og tab skal medregnes til kapitalindkomsten.

 Se også

  • C.D.1.1.10.2 om investeringsselskaber
  • C.B.1.7.5 om lagerprincippet

Hvornår er der tale om et obligationsbaseret investeringsselskab

ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, stk. 2, indeholder en definition af, hvornår et investeringsselskab er obligationsbaseret. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre det udtrykkeligt opfylder betingelserne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 B, stk. 2. Det vil sige, medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne for at være aktiebaseret.

Hvilke regler gælder ikke for aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et obligationsbaseret investeringsselskab?

 

Når aktier og investeringsbeviser mv. er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 C, omfattes de ikke samtidig af følgende regler:

·         Aktieavancebeskatningslovens hovedregler om gevinst og tab for selskaber. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 8 og 9

·         Aktieavancebeskatningslovens hovedregler om gevinst og tab for personer. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 12-14

·         Reglerne om næringsaktier. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17

 

Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 C, stk. 3.

 

Hvornår anvendes reglerne om aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et obligationsbaseret investeringsselskab, ikke?

Reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 C anvendes ikke i følgende tilfælde:

·         Tegningsretter omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 16, stk. 1

·         Andele i visse andelsforeninger. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 18 og afsnit C.B.2.8 Andelsbeviser

·         Investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 21 og 22 og afsnit C.B.4.5 Personers gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 C, stk. 3.

 <

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.