Hvordan beskattes en gevinst på gæld i fremmed valuta? Hvornår er der tale om gæld i fremmed valuta?
C.B.1.4.3.7 Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta
Indhold
Dette afsnit beskriver beskatningen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta for personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Hvornår er der tale om gæld i fremmed valuta?
- Alle kursændringer er skattepligtige
- Oversigt over lovændringer
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Se også
- C.B.1.7 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
- C.B.1.2 om hvilke fordringer/gæld der er omfattet af KGL (kursgevinstloven) mv.
Regel
Personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende, skal medregne gevinst og tab på gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL (kursgevinstloven) § 23.
Skattepligten henholdsvis fradragsretten gælder kun, hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og tab på
- fordringer omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 14 og
- beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 22 er obligationsbaserede
overstiger 2.000 kr.
Hvis bagatelgrænsen på 2.000 kr. overskrides, er hele gevinsten skattepligtig eller hele tabet fradragsberettiget.
Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 2.
Hvornår er der tale om gæld i fremmed valuta?
Gæld i danske kroner anses for gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta anses for gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner. Se KGL (kursgevinstloven) § 23, 3. og 4. pkt.
Gæld i EUR anses også for gæld i fremmed valuta.
Der er ikke tale om gæld i fremmed valuta, selvom gælden indfries i en anden valuta, hvis udsving i den anden valuta er uden betydning for gældens størrelse. Se TfS 1998, 612 VLD.
Skatterådet fandt, at en uforrentet gæld i EURO, der skulle indfries til en overkurs, var omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 23. Se SKM2008.192.SR.
Alle kursændringer er skattepligtige
Alle kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinst og -tab omfatter såvel ændringer af kursen på grund af valutakursændringer som ændringer i kursen på grund af andre forhold, fx ændringer i renteniveauet.
Bemærk
Hvis gevinst på gælden også er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 22, beskattes gevinsten efter denne bestemmelse. Se afsnit C.B.1.4.3.4 Gevinst på overkurslån - C.B.1.4.3.6 Gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån om KGL (kursgevinstloven) § 22.
Gevinst på gæld opnået som følge af en tvangsakkord, frivillig akkord mv. omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 24 er ikke skattepligtig. Se afsnit C.B.1.5 Generelle ordninger om gældseftergivelse - KGL § 24. Derimod er gevinst på gæld i fremmed valuta, der er opnået ved en singulær gældseftergivelse omfattet af skattepligten efter KGL (kursgevinstloven) § 23. Se SKM2008.586.LSR.
Oversigt over lovændringer
KGL (kursgevinstloven) § 19 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1 Kursgevinstlovens systematik og indhold.
Efterfølgende er der sket følgende lovændringer:
Lov nr. og dato |
Ændring og baggrund for ændringen |
Hvor i loven |
724 af 25. juni 2010 |
Ændring af bagatelgrænsen, herunder forhøjelse til 2.000 kr. med virkning fra indkomståret 2010. Afgrænsning af gæld i fremmed valuta flyttet fra § 1, stk. 2, til § 23. |
§ 1, nr. 12 |
433 af 16. maj 2012 |
Investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger ændres til: "investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning". |
§ 7, nr. 1 |
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
||
>SKM2019.627.HR< |
>Spørgsmålet i sagen var, om en kommanditist havde opnået en skattepligtig kursgevinst ved afståelsen af sin ideelle andel af et ejendomslån i udenlandsk valuta, hvor långiver alene kunne søge sig fyldestgjort i ejendommen (pga. et non recourse-vilkår), og om beskatningen i bekræftende fald var en EU-stridig hindring for kapitalens frie bevægelighed, jf. TEUF artikel 63.< >Højesteret fandt, at der efter låneaftalen var en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, selv om non recourse-vilkåret indebar, at kommanditselskabet ikke hæftede med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf). Tab eller gevinst ved frigørelse for gælden til långiver var derfor omfattet af kursgevinstloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2.< >Højesteret fandt videre, at differencen mellem kommanditselskabets restgæld ved långivers overtagelse af ejendommen og det opnåede salgsprovenu – svarende til det beløb, som kommanditisterne blev frigjort fra – udgjorde en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 23. Højesteret tiltrådte derfor, at kursgevinstloven førte til, at kommanditisten skulle kursgevinstbeskattes af sin del af differencebeløbet.< |
|
SKM2009.562.HR |
Udgifter til honorar til udbyderen af et ejendomsinvesteringsprojekt kunne ikke fradrages efter KGL (kursgevinstloven) § 23 allerede fordi, der ikke i indkomståret var afviklet på den del af lånet, der var optaget i fremmed valuta. Se præmisserne til landsrettens dom. |
|
Landsretsdomme |
||
TfS 1998, 612 VLD |
En kautionsforpligtelse på maksimalt 2 mio. kr., der blev indfriet ved betaling i DEM, var ikke en fordring i fremmed valuta eller en fordring, der reguleres i forhold til en fremmed valuta, da kursudsving mellem DEM og DKK var uden betydning for størrelsen af kautionsforpligtelsen. |
|
Byretsdomme |
||
SKM2016.419.BR |
En skatteyder havde i 2004 købt en række anparter i et kommanditselskab. Selskabet optog senere samme år et lån i britiske pund. I 2009 blev skatteyderen som følge af manglende betalinger til kommanditselskabet tvangsindløst af selskabet. Da skatteyderen i 2009 blev tvangsindløst, var kursen på britiske pund faldet. Kommanditselskabet havde derfor opnået en kursgevinst. Skatteyderen blev anset for i skatteretlig henseende at have været debitor på lånet i perioden fra lånets optagelse, og inden hun blev tvangsindløst. Skatteyderen blev som følge heraf beskattet af kommanditselskabets kursgevinst. |
|
Landsskatteretskendelser |
||
SKM2016.148.LSR |
Valutakursgevinst ved klagerens afståelse af kommanditanparter i et kommanditselskab blev anset for skattepligtig. |
Er indbragt for domstolene |
SKM2008.586.LSR |
Kommanditist var skattepligtig af en (singulær) eftergivelse af gæld i fremmed valuta, som den långivende tyske bank havde meddelt over for kommanditselskabet. Landsskatteretten bemærkede, at klageren kun undergives beskatning i det omfang, han ikke har indbetalt resthæftelsen på sine anparter. |
Gevinst som følge af singulær eftergivelse af gæld er skattepligtig efter KGL (kursgevinstloven) § 23. Er der derimod tale om eftergivelse som led i en samlet ordning, er gevinsten skattefri efter KGL (kursgevinstloven) § 24. |
Skatterådet |
||
SKM2008.573.SR |
Et kommanditselskab havde udstedt obligationer, hvor indfrielseskursen blev reguleret af forholdet mellem den akkumulerede budgetterede leje og den akkumulerede realiserede leje af et hotel under opførelse af kommanditselskabet. Kommanditister, der var ikke-pengenæringsdrivende personer, skulle medregne gevinst og tab efter KGL (kursgevinstloven) § 23. |
|
SKM2008.192.SR |
En aftalt betaling der medførte, at en uforrentet gæld i EURO skulle indfries til en højere kurs end stiftelseskursen, var et kurstab, der var fradragsberettiget efter KGL (kursgevinstloven) § 23. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil