C.A.5.2.5.2 Hvad er en datakommunikationsforbindelse?

Indhold

Afsnittet beskriver, hvad der forstås ved datakommunikationsforbindelse omfattet af beskatningen/skattefriheden.

Afsnittet indeholder:

• Datakommunikationsforbindelse
• Mobilt bredbånd
• Sædvanlige ydelser
• Refusion af udgifter
• Datakommunikationsforbindelse gennem fastnet- eller mobiltelefon
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• C.A.5.2.5.1 Regel
• C.A.5.2.1 Baggrund for reglerne
• C.A.5.2.2 Personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.3 Telefon
• C.A.5.2.4 Computer
• C.A.5.2.5 Datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.6 Fælles regler om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse
• C.A.5.2.7 Hvad arbejdsgiveren skal gøre

Datakommunikationsforbindelse

Afgrænsningen af hvad en datakommunikationsforbindelse er, og hvad der derfor er skattefrihed for eller der er omfattet af beskatningen på >2.900 kr. årligt i 2020<, (2.800 kr. årligt i 2019), svarer til den hidtidige afgrænsning i forhold til multimediebeskatningen. >I afsnittet indgår derfor fortsat afgørelser truffet efter de tidligere gældende regler.<

Ved en datakommunikationsforbindelse forstås:

• En adgang til og brug af internet, eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilket teknisk løsning der er valgt. Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser.

• Engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.

• Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige. Andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler er også omfattet hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige.

Det forhold, at datakommunikationsforbindelsen samtidig kan anvendes eller bliver anvendt til telefoni ændrer ikke ved skattefriheden, da dette er en integreret del af datakommunikationsforbindelsen. Det er en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Se afsnit C.A.5.2.5.1 Regel om adgang til netværket.

Etableres datakommunikationsforbindelsen via et arbejdsgiverbetalt SIM-kort, der tillige kan anvendes til privat telefoni, beskattes SIM-kortet som fri telefon. Se afsnit C.A.5.2.3.2 Hvad er en telefon? om hvad en telefon er, og den i dette afsnit nævnte afgørelse SKM2014.9.SR.

Mobilt bredbånd

Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser. Se SKM2010.117.SR hvor en internetforbindelse eller en mobil bredbåndsforbindelse udløste beskatning efter de dagældende regler om multimediebeskatning af et forretningsudvalgsmedlem.

Sædvanlige ydelser

Hvad der er "sædvanlige ydelser", som er omfattet af abonnementsudgifterne til internet, er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udviklingen på området.

Skatterådet har udtalt, at tv-programpakker, der indgår i en pakke med telefon og internet, ikke kunne anses for sædvanligt, og derfor ikke var omfattet af de dagældende regler om multimediebeskatning. Skatterådet traf afgørelse på baggrund af statistik om fordelingen af internetabonnementer i danske husstande på forskellige typer af abonnementer pr. juni måned 2009. Skatterådet fandt, at tv-programpakker, som indgår i en pakkeløsning, skal beskattes selvstændigt som et personalegode efter LL § 16, stk. 1 og 3. Se SKM2009.787.SR.

Skatterådet har i SKM2012.511.SR og SKM2012.513.SR truffet tilsvarende afgørelser på baggrund af IT- og Telestyrelsens telestatistik vedrørende 2. halvår 2011. Af disse afgørelser fremgår yderligere, at der skal være tale om mindre tillægsydelser. Dette følger af bemærkningerne til L 199 af 22. april 2009, pkt. 2.7.2, hvor det fremgår at ydelserne eksempelvis kan være "gratis" musik og tv-kanaler. Da de omhandlede tv-programpakker havde et sådan omfang og værdi, at de ikke kunne anses for at være mindre tillægsydelser, var de også af den grund ikke omfattet af LL§ 16, stk. 12, og skulle derfor beskattes selvstændigt som et personalegode efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 1 og 3. 

I SKM2012.719.SR udtalte Skatterådet at fastnet flatrate telefonabonnementer kunne anses for en integreret del af internetabonnementet, som ikke kunne udskilles og som var sædvanlige. De omhandlede fastnet flatrate telefonabonnementer kunne imidlertid ikke anses for mindre tillægsydelser, da arbejdsgiverens betaling herfor udgjorde henholdsvis 79 kr. pr. måned og 165 kr. pr. måned. De omhandlede fastnet flatrate telefonabonnementer var derfor ikke skattefritaget efter LL § 16, stk. 12, 3. pkt. 

Skatterådet har desuden udtalt, at alarmsystem, der indgår i en pakke med mobilt bredbåndsabonnement, ikke kunne anses for sædvanligt, og derfor ikke var omfattet af de dagældende regler om multimediebeskatning. Skatterådet traf afgørelse på baggrund af en undersøgelse af øvrige udbydere af mobile bredbåndsabonnementer, og at det ikke var sædvanligt, at alarmer indgik. Alarmsystemet skulle beskattes selvstændigt som et personalegode efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 1 og 3. Se SKM2010.179.SR.

Refusion af udgifter

Arbejdsgiverens helt eller delvise refusion af arbejdstagerens dokumenterede udgifter til internetforbindelse beskattes ikke, hvis arbejdstageren har den nævnte adgang til arbejdsgiverens netværk.

Skatterådet har taget stilling til en situation, hvor en skole påtænkte at tilbyde sine lærere, fuldstændigt eller op til et bestemt beløb at refundere de ansattes faktiske dokumenterede udgifter til datakommunikationsforbindelse. Skatterådet henviste til bemærkningerne til lovforslaget om multimediebeskatning (LFF 199 af 2009, punkt 2.7.2) om telefonudgifter og fandt at bredbånd skulle behandles på samme måde. Ordningen var derfor omfattet af de dagældende regler om multimediebeskatning. Skatterådet lagde vægt på, at der ikke var tale om en ordning, hvor arbejdsgiveren refunderede et beløb, uanset om den skattepligtige afholdt udgifterne eller ej. Se SKM2009.781.SR.

Fri datakommunikation omfatter derimod ikke tilfælde, hvor arbejdsgiveren m.v. til dækning af udgiften til datakommunikationsforbindelse yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgiften eller ej. Der er derimod tale om et tilskud, som fuldt ud medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4. Se SKM2009.682.SR.

Se også

• C.A.5.2.3.2 "Telefon" om betaling af medarbejderes udgifter til telefon.

Skatterådet har taget stilling til en situation med distriktsmedlemmer af Hjemmeværnet, der kunne få refunderet op til 100 kr. pr. måned ved at dokumentere, at der var afholdt erhvervsmæssige samtaleudgifter på mindst dette beløb. Andre distriktsmedlemmer, der ikke havde udgifter af denne størrelse, ville alene få refunderet den faktiske udgift til telefonsamtaler. Skatterådet fandt, at der var tale om udlæg efter regning, som ikke udløste beskatning af medlemmerne efter de dagældende regler om multimediebeskatning. I tilfælde hvor refusionen også måtte omfatte fax- og internetforbindelse, blev refusionen derimod omfattet af multimediebeskatningen, da det ikke var muligt med tilstrækkelig sikkerhed at sondre mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse af en fax og internetforbindelse. Se SKM2010.294.SR.

Dette er et eksempel på en ydelse, der ikke er omfattet af beskatningen/skattefriheden:

• Arbejdsgiveren godtgør for udgifter til indkøb af internetforbindelsen, som medarbejderen bliver ejer af.

Skatterådet har udtalt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skulle beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning, hvis en kommune godtgjorde udgifter til at indkøbe det elektroniske udstyr, som var nødvendigt for at kunne modtage byrådsmateriale mv., og som kommunalbestyrelsesmedlemmerne var ejere af. Derimod skulle godtgørelsen beskattes som et vederlag efter Statsskattelovens § 4. Se SKM2010.231.SR.

Se også

• C.A.1.1 for mere om indkomstprincippet efter Statsskattelovens § 4.

Datakommunikationsforbindelse gennem fastnet- eller mobiltelefon

Skattefriheden for datakommunikationsforbindelser omfatter ikke de tilfælde, hvor en mobiltelefon eller en fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgiverens netværk. Er der tale om, at en arbejdstager har fået en fastnet- eller en mobiltelefon til rådighed, behandles telefonen og den dertil knyttede datakommunikation skattemæssigt som en telefon.

Spørgsmålet om skattepligt vil i denne forbindelse afhænge af, om telefonen er en skattefri arbejdstelefon eller en skattepligtig fri telefon. Se afsnit C.A.5.2.3 Telefon om Telefon.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse: