Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

Hvordan beregnes befordringsfradraget? Kan man få fradrag for flere daglige befordring mellem hjem og arbejdsplads?

C.A.4.3.3.2.1 Normalfradraget

Dette afsnit behandler reglen for fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads, også kaldet normalfradraget, og det beregningsgrundlag, der anvendes.

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Fradragets beregningsgrundlag
  • Fradragets størrelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er i skattemæssig forstand en privat udgift. Men der er i LL (ligningsloven) § 9 C etableret adgang til et standardiseret fradrag. Efter bestemmelsen kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages fradrag for befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel med en kilometersats, der fastsættes af Skatterådet. Satsen fastsættes på grundlag af udgiften til befordring med bil.

Se LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 1.

Fradraget er ikke omfattet af begrænsningen i LL (ligningsloven) § 9, stk. 1. Se LL (ligningsloven) § 9, stk. 2.

Stiller arbejdsgiveren fri befordring til rådighed, skal værdien heraf medregnes til den skattepligtiges (ansattes) indkomst, hvis han eller hun samtidig tager fradrag for befordringen mellem bopælen og arbejdspladsen. Se C.A.5.14.4.3 Arbejdsgiverbetalt befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mv..

Ved lov nr. 1888 af 29. december 2015 er der indsat et nyt 3. pkt. i LL (ligningsloven) § 9, stk. 2. Ændringen betyder, at udgifter som nævnt i 2. pkt., der vedrører udførelse af arbejde, hvor indtægten er undtaget fra skattepligt ikke længere kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Fra og med indkomståret 2016 kan der derfor ikke foretages befordringsfradrag, der vedrører udførelse af arbejde, hvorfra indtægten er undtaget fra skattepligt.

Fradragets beregningsgrundlag

Der er ikke fradrag for de første 24 km af transporten. Se LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 2. Hvis ud- og hjemrejse ikke foretages samme dag, foretages der kun ét bundfradrag i den samlede kørsel - bopæl - arbejdsplads tur/retur. Se TfS 1988, 563 LSR.

Fradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter befordringen medfører. Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, den skattepligtige har haft befordring til og fra arbejde. Der kan derfor ikke beregnes befordringsfradrag for fri-, ferie- og sygedage.

Flere daglige befordringer

Fradrag kan foretages for det faktiske antal befordringer. Derfor er der også mulighed for at foretage fradrag for flere daglige befordringer til og fra arbejdspladsen. Det bemærkes, at bundfradraget kun fratrækkes en gang pr. arbejdsdag, Se TfS 1988, 563 LSR.

Ved vurderingen af, om flere daglige befordringer berettiger til fradrag, lægges der vægt på længden af intervallerne mellem arbejdsperioderne og på mulighederne for at indtage måltider på arbejdspladsen. Eksempelvis gives der normalt ikke fradrag for befordring til bopælen i frokostpausen, hvis der er kantine eller lignende til rådighed på arbejdspladsen. Se LSRM 1982, 18 LSR.

Det er skatteyderen, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der er foretaget flere daglige befordringer mellem bopælen og det faste arbejdssted. Se SKM2009.477.VLR.

Fradragets størrelse

For indkomståret >2020< anvendes ved fradragets opgørelse Skatterådets satser for >2020< vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring. >Se bekendtgørelse nr. 1166 af 19. november 2019.<

Der gælder følgende satser for indkomståret >2020<

0-24 km, inklusive

Intet fradrag

25-120 km, inklusive

>1,96< kr. pr. km.

Over 120 km

>0,98 <kr. pr. km.

Eksempel 1:

Afstanden frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er pr. arbejdsdag 46 km.

Fradrages beregnes sådan: 46 km minus 24 km = 22 km.

Dagligt fradrag udgør herefter 22 x >1,96 kr. = 43,12 <kr. .

Eksempel 2:

Hvis befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen pr. arbejdsdag udgør mere end 120 km, nedsættes fradraget for befordringen udover 120 km med 50 pct.

Udgør den daglige befordring 128 km, beregnes fradraget sådan:

120 km minus 24 km = 96 km á >1,96 <kr. = >188,16 kr.<

128 km minus 120 km = 8 km à >0,98 kr. =    7,84 kr.<

Det samlede daglige fradrag udgør dermed >196 kr.<

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2009.477.VLR

Antal arbejdsdage med kørsel mellem bopæl og arbejdsplads fastlagt ved et skøn, da skatteyder hverken havde godtgjort eller sandsynliggjort antallet

Landsskatteretskendelser

SKM2013.296.LSR

Skatteyder var berettiget til fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads selvom lønindkomsten var objektivt skattefritaget

Afgørelsen er fra før lov nr. 1888 af 29/12/2015, hvori bestemmes, at der fra og med indkomståret 2016 ikke længere kan foretages befordringsfradrag, når indtægten ikke beskattes.

TfS 1988, 563 LSR

Bundfradrag skulle kun foretages én gang ved kørsel mellem bopæl og arbejdsplads og retur

Se også Skat1988.10.610

LSRM 1982, 18 LSR

Arbejdsdagens opdeling i flere perioder berettigede ikke i sig selv til fradrag for befordring efter hver periodes afslutning. Længden af intervallerne mellem arbejdsperioderne og muligheden for at indtage måltider var bestemmende herfor. Fradrag blev godkendt for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads og retur i forbindelse med afslutningen af den sidste arbejdsperiode og påbegyndelse af en senere arbejdsperiode på grund af et tidsinterval på 3 ¾ time.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=185726

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.