Hvad forstås ved et dansk skib? Hvad forstås ved et udenlandsk skib? Hvad forstås ved skibe i begrænset fart?

C.A.3.4.6.3 Sømandsbeskatningslovens definitioner

Indhold

Sømandsbeskatningsloven indeholder definitioner af visse udtryk, der er brugt i loven.

Afsnittet indeholder:

• Dansk skib
• Udenlandsk skib
• Begrænset fart
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Dansk skib

Et dansk skib er et skib, som er

• registreret med hjemsted her i landet
  • med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og
  • som udelukkende anvendes
    • til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods,
    • som bugser- og bjærgningsfartøj eller
    • som kabellægningsfartøj eller
• registret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet
  • med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og
  • som uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi (bareboat-charter).

Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet, og som uden besætning overtages til befragtning (bareboat-charter) af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk rederi, anses ikke for et dansk skib. Se SØBL § 2, nr. 1.

Eksempel - dansk skib

Skatterådet har i et bindende svar sidestillet et skib registreret på Malta med et dansk skib. Skibet er omfattet af tonnageskatteordningen, da det anvendes til bugser- og bjærgningsopgaver til søs i mere end 50 pct. af den tid skibet er i drift. Søfolkene om bord er skattepligtige til Danmark og har mulighed for lempelse efter SØBL. Se SKM2008.932.SR

Højesteret har anvendt en analog anvendelse af bestemmelsen i daværende KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, litra j (vedrørende skattepligt for søfolk om bord på skibe med hjemsted i Danmark) på et skib registreret på Bahamas. Skibet var ejet af et dansk kommanditselskab, der havde overladt driften af skibet til et dansk managementselskab og indgået en tidsbefragtningsaftale med et andet dansk rederi. Søfolkene om bord blev omfattet af begrænset skattepligt til Danmark. Se SKM2001.518.HR

Eksempel - ikke dansk skib

Landsskatteretten har ikke godkendt sømandsfradrag for søfolk om bord på et skib, der blev anvendt til lejrskoleophold og chartersejlads. Skibet var ikke omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt til befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Se SKM2001.243.LSR

Landsskatteretten har afgjort at et skib, der foretog tur- og chartersejlads, skulle beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. En del af tur- og chartersejladserne havde et sports-, udflugts- og fritidsformål eller repræsentative formål omfattet af TSL § 8. Skibet kunne derfor ikke anvende tonnageskatteordningen med den konsekvens at søfolkene ikke kunne få DIS-lempelse. Se SKM2007.731.LSR.

Landsretten har i en sag afgjort at en flydekran ikke var omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset. Retten anvendte en snæver fortolkning af ordet "udelukkende" i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt retten, at der var tale om en flydekran omfattet af TSL § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen. Søfolkene om bord var dermed udelukket fra at få DIS-lempelse. Se SKM2008.430.VLR og SKM2009.99.HR, som stadfæster afgørelsen.

Udenlandsk skib

Et udenlandsk skib er et skib

• med en bruttotonnage på 20 t eller derover,
• som udelukkende anvendes
  • til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods,
  • som bugser- og bjærgningsfartøj eller
  • som kabellægningsfartøj, og
• som ikke anses for et dansk skib.

Se SØBL § 2, nr. 2.

Begrænset fart

Begrænset fart er:

a)      Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde.
b)      Anvendelse af skibe i stationær virksomhed, herunder havnefart og lign.
c)      Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe uden egne fremdrivningsmidler.
d)      Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil.
e)      Anden fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed, når forholdene er sådan, at den pågældende person har mulighed for regelmæssigt at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Se SØBL § 2, nr. 3, a-e.

Bemærk

Ved vurderingen af om en sømand har mulighed for at overnatte på sædvanlig bopæl anvendes de samme kriterier, som ved vurdering af fradrag efter rejsereglerne. Se afsnit C.A.7.1 Om rejsebegrebet.

Kabellægningsfartøjer, stenfiskerfartøjer og sandsugere

Definitionen af begrænset fart, bortset fra punkt d) om rutetrafik, omfatter også virksomhed med kabellægningsfartøjer og stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere. Se SØBL § 2, stk. 2.

Eksempel - begrænset fart

Landsskatteretten har afgjort, at et selskab ikke kan få refusion for søfolk om bord på et skib, der optager materiale fra havbunden og som er beskæftiget i havne i Limfjorden. Transporten fra opgave til opgave inde i Limfjorden er omfattet af "begrænset fart" i SØBL § 2, stk. 1, nr. 3 (skibe der sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde). Da skibets sejlads i Limfjorden ikke blev anset for søtransport, opfyldte skibet ikke betingelserne for at rederiet kunne få refusion efter SØBL § 10, stk. 2. Se SKM2009.730.LSR.

Eksempel - ikke begrænset fart

Gennemsejling fra Nordsøen til Kattegat er ikke begrænset fart.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: