Hvornår er der tale om reelle renteudgifter? Hvornår kan man fradrage en renteudgift?
C.A.11.2.2.2 Reelle renteudgifter
Indhold
Dette afsnit handler om en af de betingelser, renteudgifter skal opfylde for at kunne fradrages.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Eksempler
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
For at renteudgifter kan fradrages, skal der være tale om reelle renteudgifter.
Er der tale om reelle renteudgifter, kan udgifterne fradrages, uanset hvordan debitor har fået pengene til betalingen.
En beregnet rente, der bliver betalt for at tilgodese andre hensyn, kan derimod ikke fradrages som en renteudgift.
Eksempler
Eksempel 1 - fordeling af påløbne renter ved bodeling ved separation/skilsmisse
Selvom påløbne renter indgår i en bodeling, er det kun den ægtefælle, der hæfter for gælden, som kan fradrage renterne, uanset at de i forbindelse med bodelingen overgår til den anden. .Se LSRM 1977.195 og SKM2016.598.BR.
Eksempel 2 - forskud på arv
Hvis en arving, som får forskud på arv, bliver debiteret en "rente", kan "renten" ikke anses for rente af gæld, og renten kan derfor ikke trækkes fra. Se UFR 1970.8 HR.
Eksempel 3 - forsørgelse
En forældre låner penge af sit barn til en meget høj rente for at indfri sin kassekredit. Kun den del af renteudgiften til barnet, som svarer til renten på kassekreditten kan fradrages. Den del af rentebetalingen til barnet, som overstiger renten på kassekreditten, anses for en understøttelse af barnet, som ikke kan fradrages.
Eksempel 4 - anlægsrente inkluderet i grundmodningsudgift
En anlægsrente, der var inkluderet i en grundmodningsudgift, der blev opkrævet over ejendomsbilletten, kunne ikke fradrages. Se LSRM 1976.65.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
||
UFR 1970.8 HR |
A havde fra et dødsbo modtaget forskudsbetalinger på den arv, der tilkommer ham, og blev i den anledning debiteret 5 pct. rente fra udbetalingsdatoerne til boets afslutning. Forskudsbetalingerne kunne ikke betragtes som lån, og renterne, der ikke faldt ind under ordene i SL (statsskatteloven) § 6 e "Renter af gæld", og heller ikke kunne sidestilles hermed kunne ikke fradrages i A's skattepligtige indkomst. |
Forskud på arv - ikke rente |
UFR 1963.734 HR |
Ægtefællerne M og H havde i en kodicil bestemt, at de agtede at oprette et familielegat af hovedparten af det, der faldt i arv efter dem. Efter at M i marts 1954 var død, oprettede H i oktober 1954 en fundats for det omhandlede legat. I vedtægten var det bestemt, at legatkapitalen skulle være på 500.000 kr. og at aktivernes overdragelse til legatet skulle ske efter forhandling mellem administrator og H, og at overdragelse af kapitalen skulle ske pr. 1. april 1954. Det blev samtidigt vedtaget, at H skulle forrente kapitalen med 8 pct. fra denne dato. H indbetalte renter til legatet. H's forpligtelse til at tilvejebringe legatkapitalen kunne ikke anses som gæld, og renterne kunne ikke fradrages med hjemmel i SL (statsskatteloven) § 6 e. |
Indbetaling af kapital til en fond |
Landsretsdomme |
||
SKM2017.467.ØLR |
For så vidt angik sagens materielle spørgsmål, havde byretten udtalt, at parterne ved en bodelingsoverenskomst af 11. juli 2008 havde aftalt, at appellantens tidligere ægtefælle skulle overtage det fælles hus, parrets andelsbolig og den fælles gæld til banken. Bodelingen skete under forudsætning af, at banken godkendte overdragelsen af gælden. Uagtet at en sådan godkendelse ikke forelå, overtog den tidligere ægtefælle huset og solgte andelslejligheden, ligesom appellanten ikke længere betalte renter og afdrag på den fælles gæld. Byretten havde herefter fundet, at parterne i det indbyrdes forhold havde fulgt bodelingsoverenskomsten. Da appellantens ægtefælle i det indbyrdes forhold således havde overtaget den tidligere fælles gæld, havde byretten fundet, at fradragsretten tilkom ham. For landsretten gjorde appellanten gældende, at bodelingsoverenskomsten først var underskrevet i efteråret 2009. På baggrund af at appellanten ikke tidligere havde bestridt, at bodelingsoverenskomsten var underskrevet i juli 2008, fandt landsretten, at det ikke alene på baggrund af appellantens forklaring for landsretten kunne lægges til grund, at bodelingsoverenskomsten var underskrevet på et senere tidspunkt. Derudover bemærkede Landsretten, at som sagen forelå oplyst, var der ikke grundlag for at fastslå, at appellanten havde foretaget konkrete indbetalinger på lånene, ligesom de løbende tilskrivninger på de fælles lån heller ikke indebar, at hun kunne anses for at have betalt de omhandlede renter. På den baggrund og af de af byretten i øvrigt anførte grunde, tiltrådte landsretten, at Skatteministeriet var frifundet for så vidt angår første led i appellantens påstand. |
Tidligere SKM2016.598.BR |
Landsskatteretskendelser |
||
LSRM 1981.90 |
A havde i 1972 fra A/S B erhvervet en parcel i en af selskabet iværksat udstykning. I slutsedlen var det bestemt, at købet delvist skulle finansieres gennem A's oprettelse af en boligopsparingskonto i et pengeinstitut, og at A, ud over den direkte aftalte købesum for grunden, skulle betale byggemodningsbidrag til sælgerselskabet, som påtog sig at lade udføre anlæg af veje, kloakker og vandtilførsel. Byggemodningsudgifterne blev pålagt en renter beregnet pro anno med anvendelse af de rente- og provisionssatser for kassekreditter, som selskabets bank til enhver tid var underlagt. Landsskatteretten fandt, at A's betaling af byggemodningsudgifter måtte opfattes som en refusion af såvel sælgerselskabets direkte udlæg som finansieringsudgifter heraf og således udgjorde en del af A's samlede købesum for grundstykket, men ikke - trods selskabets opgørelse af A's tilsvar vedrørende byggemodningen - som sket i henhold til en selvstændig forpligtelse til at erlægge renter. A kunne derfor ikke fradrage udgiften. |
Byggemodnings- |
LSRM 1977.185 |
A og hendes tidligere mand var blevet separeret i 1969 og skilt i 1971. I forbindelse hermed var der vedrørende en af ægtemanden som følge af kautionsforpligtelser forud for separationen stiftet gæld blevet udfærdiget beregninger som viste skyldige renter på 100.367 kr. og halvdelen heraf - 50.183 kr. - blev ved boopgørelsen belastet A. A ville have fradrag for de 50.183 kr. Landsretten fandt, at den i boopgørelsen foretagne deling af rentetilsvaret kun kunne tillægges bodelingsmæssig betydning, og da der herefter ikke i SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra e eller andetsteds var hjemmel til fradrag, kunne A ikke fradrage renterne. |
Bodeling - fordeling af renter |
LSRM 1976.65 |
A havde efter en foreløbig lejekontakt af 29. april 1966 lejet en ubebygget grund fra den 1. maj 1966 af X kommune for en periode af ca. 85 år, så lejemålet udløb uden varsel den 1. januar 2050. A ville i 1972 have fradrag for de i grundmodningsudgiften indeholdte renter for perioden 1. maj 1966 til 31. december 1972. Landsskatteretten fandt, at de på kommunens opgørelse af grundmodningsudgiften pr. 31. december 1972 påløbne renter ikke kunne sidestiles med renter af A påhvilende gæld, der var fradragsberettiget i henhoold til SL (statsskatteloven) § 6 e, men at den pålignede grundmodningsudgift inkl. renter måtte anses for tillæg til byggeudgifterne. |
Grundmodnings- |
SKM2010.746.SR |
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at renteudgifter i en nærmere beskrevet situation vedrørte et reelt lån, og dermed var fradragsberettigede. Situationen var, at en andelsboligforening foretog en omprioritering af eksisterende lån. Det nye lån videreudlåntes til andelshaverne og skulle herefter indskydes som ekstraordinært indskud i andelsboligforeningen. Andelsboligforeningen indfriede herefter det eksisterende lån med de ekstraordinære indskud. |
Andelsboligforening - ej reelt gældsforhold |
SKM2009.549.SR |
Skatterådet bekræftede, at andelshaverne ville have fradrag for renteudgifter af gældsbrev udstedt til andelsboligforeningen i forbindelse andelsboligforeningens optagelse af lån til videreudlån. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at andelshaverne kunne opnå fradrag for renteudgifter af gældsbrev udstedt på baggrund af et eksisterende lån i andelsboligforeningen. Gældsbrevene i denne situation ansås ikke at dække over et reelt gældsforhold. Skatterådet kunne bekræfte, at fradragsret for renteudgifter for lån i andelsboligforeningen ikke var afhængig af, at alle andelshaver modtog lånetilbud. |
Gældsbrev udstedt til andelsbolig- Reelt gældsforhold/ |
SKM2007.740.SR |
Skatterådet bekræftede, at renter på lån, der finansierede et ekstraordinært kontant indskud i en andelsboligforening, var fradragsberettigede for spørger. Forudsat, at der var tale om et reelt gældsforhold var det uden betydning om spørger optog lånet i en bank eller et selskab, hvor andelsboligforeningen var hovedaktionær. |
Reelt gældsforhold |
Skd 1976.113 |
Det er uden betydning for den i SL (statsskatteloven) § 6 e hjemlede fradragsret for renter af gæld, om midlerne til betalinger hidrører fra skattefrie tilskud fra socialkontoret. |
Reelle renter - midler kom fra skattefri socialhjælp |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil