Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

Hvornår kan SKAT kræve en formueforklaring fra den skattepligtige?

A.C.2.1.1.1 De forvaltningsretlige grundsætninger

Indhold

Dette afsnit handler om væsentlighedskriteriet og proportionalitetsprincippet.

Afsnittet indeholder:

  • Væsentlighedskriteriet
  • Proportionalitetsprincippet
  • Nødvendighed
  • Begrundelse og konkretisering

De forvaltningsretlige grundsætninger

Det er fremhævet i forarbejderne til skattekontrolloven, at Skatteforvaltningen skal anvende de forvaltningsretlige grundsætninger om væsentlighed og proportionalitet ved brug af kontrolbeføjelserne.

Det er endvidere fremhævet i forarbejderne, at Skatteforvaltningen i forbindelse med en anmodning om oplysninger skal give en begrundelse for, hvorfor oplysningerne er nødvendige for skattekontrollen. En anmodning om indsendelse af materiale vil endvidere skulle konkretiseres.

I skattekontrolloven fremgår det nu direkte af lovens bestemmelser om indhentelse af oplysninger hos tredjemand, at oplysningerne skal være nødvendige for skattekontrollen, se fx SKL (skattekontrolloven) § 57, stk. 4. Heri ligger, at indgrebet skal være egnet til og nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål.

Væsentlighedskriteriet

Væsentlighedskravet medfører, at Skatteforvaltningen skal afveje størrelsen af et muligt merprovenu som resultat af kontrollen over for de ressourcer, der skal anvendes både af Skatteforvaltningen og den oplysningspligtige for at gennemføre kontrollen. I denne afvejning af byrden for den oplysningspligtige kan det ligeledes være af betydning, om Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger inden for den ordinære ligningsfrist, eller om Skatteforvaltningen anmoder om oplysninger længere tilbage i tid.

Væsentlighedskriteriet har en naturlig sammenhæng med proportionalitetsprincippet, som er en almindelig forvaltningsretlig grundsætning.

Proportionalitetsprincippet

I proportionalitetsprincippet ligger, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og indgrebet skal som middel stå i rimeligt forhold til målet. Foranstaltningen skal også være egnet til at opnå det tilstræbte formål.

Det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip er gengivet i retssikkerhedslovens § 2, hvorefter et tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Det indebærer, at en forvaltningsmyndighed kun kan beslutte at iværksætte et kontrolbesøg eller andet tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række grundlæggende principper, som skal være opfyldt ved behandling af personoplysninger, og heri indgår proportionalitetsprincippet, der betyder, at ved behandling af personoplysninger skal de indsamlede oplysninger være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

EMRK, artikel 8, stiller ligeledes krav til proportionaliteten i indgrebet. Heri ligger, at indgrebet skal være egnet til og nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål, ligesom indgrebet skal være forholdsmæssigt. Bedømmelsen skal foretages helt konkret. Der skal foretages en konkret afvejning af hensynet til det offentliges behov for at modtage oplysninger, som er af væsentlig betydning for skattekontrollen i forhold til, hvor alvorligt indgrebet er i den pågældende skattepligtiges privatliv.

I forarbejderne til skattekontrolloven er der angivet en række eksemplet på hvornår proportionalitetsprincippet finder anvendelse. Der er ikke tale om en udtømmende opremsning af situationer, hvor proportionalitetsprincippet finder anvendelse. Det kan således være nødvendigt at overveje spørgsmålet om proportionalitet, væsentlighed og nødvendighed i forbindelse med de enkelt handlinger der foretages i forbindelse med gennemførelse af en kontrolsag.

Eksempel

Skatteforvaltningen vil kun kunne anmode om oplysningerne, hvis Skatteforvaltningen ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger, f.eks. fordi de er indberettet af tredjemand efter reglerne om automatisk indberetning i skatteindberetningsloven.

Det er ikke fundet nødvendigt at skrive udtrykkeligt i loven, at Skatteforvaltningen kun kan anmode om oplysningerne, i det omfang Skatteforvaltningen ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger, idet dette følger af proportionalitetsprincippet, der er et almindeligt forvaltningsretligt princip. 

Eksempel

Skatteforvaltningen kan kun beslutte at iværksætte et kontrolbesøg, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.

Eksempel

Proportionalitetsprincippet indebærer også, at Skatteforvaltningen skal være tilbageholdende med at anvende oplysningspligten over for tredjemand, hvis oplysningerne lige så vel kan indhentes fra den skattepligtige selv eller gennem denne. Hvis der er grund til at antage, at en skattepligtig selv er i besiddelse af de oplysninger, der søges tilvejebragt, skal Skatteforvaltningen som udgangspunkt først rette henvendelse til den skattepligtige og anmode om oplysningerne.

I denne situation er det i sagens natur ikke nødvendigt at pålægge tredjemand at anvende ressourcer på at fremskaffe oplysninger.

Det er endvidere mindre indgribende at rette henvendelse til den skattepligtige først, og samtidig tilgodeses hensynet til, at den skattepligtige eventuelt ikke ønsker tredjemand involveret i en kontrolsag.

Der er således skærpede krav til væsentlighed og proportionalitet, når tredjemand skal afgive oplysninger.

Eksempel

Den særlige beskyttelse af advokaters tavshedspligt, som bl.a. retsplejelovens §§ 129 og 170 er udtryk for, betyder at det indgår i proportionalitetsvurderingen, at Skatteforvaltningen alene må anmode om oplysninger om klienters forhold, når oplysningerne ikke umiddelbart kan fremskaffes på anden vis. Skatteforvaltningen bør således konstatere, at det ikke er muligt at få de ønskede oplysninger via klienten eller pengeinstituttet, før advokater pålægges at afgive oplysninger.

Eksempel

I forbindelse med afvejning af byrden for den oplysningspligtige kan det ligeledes være af betydning, om Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger inden for den ordinære ligningsfrist, eller om Skatteforvaltningen anmoder om oplysninger længere tilbage i tid.

Skatteforvaltningen skal gøre sig klart, om der anmodes om oplysninger 1 år tilbage i tid, 3 år tilbage i tid eller om der er grundlag for at gå længere tilbage i tid.

Som eksempel på, at det kan være nødvendigt at gå mere end tre år tilbage i tid er situationer, hvor der først er opstået kendskab til en mulig skattepligtig indtægt efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, fordi der befinder sig et indestående på en konto i udlandet, som Skatteforvaltningen ikke har haft kendskab til.

Nødvendighed

I skattekontrolloven fremgår det nu direkte af lovens bestemmelser om indhentelse af oplysninger hos tredjemand, at oplysningerne skal være nødvendige for skattekontrollen, se fx SKL (skattekontrolloven) § 57, stk. 4. Heri ligger, at indgrebet skal være egnet til og nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål.

Kravet om nødvendighed vil også omfatte krav om væsentlighed og proportionalitet. Skatteforvaltningen vil skulle foretage en konkrete afvejning af det samfundsmæssige hensyn over for de byrder, som den oplysningspligtige vil blive pålagt i forbindelse med fremskaffelse af oplysningerne, oplysningerne skal være væsentlige for en korrekt skatteansættelse, og oplysningerne må ikke kunne tilvejebringes med mindre indgribende midler. Skatteforvaltningen skal også foretage en konkret afvejning af hensynet til det offentliges behov for at modtage oplysninger over for, hvor alvorligt indgrebet er i den skattepligtiges privatliv.

I afvejningen af byrden for den oplysningspligtige kan det ligeledes være af betydning, om Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger inden for den ordinære ligningsfrist, eller om Skatteforvaltningen anmoder om oplysninger længere tilbage i tid.

Begrundelse og konkretisering

Skatteforvaltningen skal i forbindelse med en anmodning om oplysninger give en begrundelse for, hvorfor oplysningerne er nødvendige for skattekontrollen, og i den forbindelse er det relevant for Skatteforvaltningen at gøre det klart, om udgangspunktet er, at der alene anmodes om oplysninger tre år tilbage i tid, eller om der er grundlag for at gå længere tilbage i tid. Disse overvejelser indgår i kravet om væsentlighed og proportionalitet.

Selvom bestemmelserne om oplysningspligter i skattekontrolloven angiver, hvilke oplysninger Skatteforvaltningen kan kræve udleveret og til hvilket formål, skal Skatteforvaltningens anmodning til tredjemand om at afgive oplysninger skal indeholde en begrundelse for, at oplysningerne er nødvendige for skattekontrollen.  Bemærk, at det fremgår af SKL (skattekontrolloven) § 57, stk. 1, at kravet til begrundelse er skærpet, fordi det udtrykkeligt angives i bestemmelsen, at det skal fremgå over for den, der afkræves oplysningerne, at oplysningerne skal anvendes til kontrol af en anden navngiven erhvervsvirksomhed. Herudover vil Skatteforvaltningen skulle begrunde en anmodning om udlevering af oplysninger under hensyntagen til Skatteforvaltningen tavshedspligt om den enkelte skattepligtiges forhold.

En anmodning om indsendelse af materiale skal endvidere konkretiseres. Skatteforvaltningen skal gøre sig det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der skal være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for skatteansættelsen i en konkret sag. Skatteforvaltningen må redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen forventer at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen. Kravet har naturlig sammenhæng med proportionalitetsprincippet.

En anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale, andre dokumenter og/eller oplysninger skal således indeholde følgende

  • Konkretiseres: hvilket materiale og hvor langt tilbage i tid.

  • Begrundes; hvad er formålet og hvorfor er oplysningerne nødvendige for skattekontrollen.

    • I forhold til den erhvervsdrivende: Redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen forventer at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter.

    • I forhold til tredjemand: Oplyse, at oplysningerne skal anvendes til kontrol af en anden navngiven erhvervsvirksomhed.

  • Angive hjemmelsgrundlaget; hvilke bestemmelser i skattekontrolloven finder anvendelse

    Herudover skal Skatteforvaltningen overholde de retningslinjer for et indgreb, som er fastsat i anden lovgivning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.