Er aktindsigt efter offentlighedsloven begrænset af den særlige tavshedspligt?

A.A.6.2.2.3.3 Forholdet til tavshedspligt

Indhold

Dette afsnit handler om, hvorvidt retten til aktindsigt efter offentlighedsloven er begrænset af tavshedspligtsbestemmelser.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Gennemførelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
• Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.

Regel

Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt. Se OFL § 35. De almindelige regler om tavshedspligt efter straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen er derimod uden betydning for retten til aktindsigt.

På Skatteministeriets område gælder sådanne særlige bestemmelser om tavshedspligt. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1.  

Oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt. Se SFL § 17, stk. 1. Folketingets Ombudsmand har udtalt, at selve oplysningen om, at der er påbegyndt en skatte-/afgiftssag hos SKAT, er en tavshedsbelagt oplysning, der ikke må videregives til uvedkommende. Se FOB 2008.303. Skatteforvaltningen må derfor ikke oplyse om der er en skatte-/afgiftssag hos Skatteforvaltningen til uvedkommende, hvis anmodningen om aktindsigt vedrører en konkret person og/eller virksomhed, jf. OFL § 35, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 17.

>På Skatteministeriets område gælder særlig bestemmelse om tavshedspligt for oplysninger omfattet af § 69 c i lov nr. 1563 af 27/12 2019 om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige love. Se afsnit A.A.6.1.3 Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter hvidvaskloven Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter hvidvaskloven.    <

Se også afsnit A.A.6.1.2 Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.

Eksempel

En anmodning om aktindsigt fra en daværende repræsentant for et selskab kan afslås, hvis repræsentanten anses at være bekendt med identiteten af selskabet i den sag, der bliver søgt om aktindsigt i. Den daværende repræsentant anses for at være "uvedkommende" og enhver udlevering af oplysninger om selskabet vil have den virkning at bekræfte, at der findes en sag mellem det pågældende selskab og SKAT og det vil være en tavshedsbelagt oplysning, jf. OFL § 35, jf. SFL § 17.     

Gennemførelse

Selvom der ikke til bestemmelsen i OFL § 35 er knyttet en egentlig ekstraheringsbestemmelse, indebærer en undtagelse af oplysninger efter OFL § 35, jf. SFL § 17, stk. 1, at det kun er de oplysninger, som er omfattet af den pågældende særlige bestemmelse om tavshedspligt, der kan undtages fra aktindsigt. Se FOB 2005.621 om "Endelig rapport af 31. august 2005 om ombudsmandens undersøgelse vedrørende et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen", afsnit III.E.4.d.

Der er derfor pligt til at gennemgå dokumenterne oplysning for oplysning for at konstatere, om de skulle indeholde oplysninger, som ikke er omfattet af en særlig tavshedspligt.

Hvis et dokument undtagelsesvis indeholder både oplysninger omfattet af en særlig tavshedspligt og oplysninger der ikke er omfattet, skal der efter offentlighedslovens almindelige regler meddeles aktindsigt i de oplysninger, der ikke er omfattet af tavshedspligten. Det er i denne sammenhæng uden betydning, at den aktindsigt, der herefter eventuelt skal gives i dele af dokumentet, bliver af mindre tilfredsstillende karakter for de udleverede afsnits vedkommende, og at aktindsigten eventuelt bibringer læseren en opfattelse af indholdet, som ikke er dækkende.

Det skal fremgå af afgørelsen i form af et journaludskrift eller en udarbejdet aktliste, at hvert enkelt dokument er vurderet og undtaget helt eller delvist fra aktindsigt efter bestemmelsen, hvis alle dokumenter indeholder oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt.

I en sag om aktindsigt afgjorde Landsskatteretten, at der ikke var adgang til aktindsigt i en tidligere medinteressents (JF) skatteoplysninger til brug for en verserende retssag om erstatning for uberettiget ophævelse af interessentskabskontrakten. Landsskatteretten anså ikke klagerens afledte interesse i sagen vedrørende JF's personlige indkomst- og formueopgørelse for så væsentlig, at den kunne begrunde, at klageren blev anset for part i denne sag. Sagen blev derfor afgjort efter offentlighedslovens regler, hvor Landsskatteretten fandt, at oplysningerne vedrørende JF's personlige indkomst- og formueopgørelse var omfattet af SKATs særlige tavshedspligt og derfor undtaget fra aktindsigt efter den dagældende OFL § 14, som svarer til den nugældende OFL § 35. Se SKM2009.150.LSR.

Skatteankestyrelsen kom til samme konklusion i en sag, hvor et selskab ikke kunne få aktindsigt i en modparts advokats salæroplysninger, herunder oplysninger om, hvor meget advokaten havde modtaget i omkostningsgodtgørelse. Skatteankestyrelsen fandt, at selskabet ikke var part i sagen, og at oplysningerne derfor var omfattet af SKATs særlige tavshedspligt. Se SKM2014.473.SANST.

I en anden sag om aktindsigt, hvor ejeren af en bil, der blev indført til Danmark fra England, overlod indregistrering af bilen til en autoriseret bilforhandler, afgjorde Landsskatteretten tilsvarende, at klager/ejeren ikke kunne anses for part i bilforhandlerens registreringsafgiftssag i SKAT vedrørende bilen. Sagen blev derfor afgjort efter offentlighedslovens regler, hvor Landsskatteretten fandt, at en del af materialet i sagen ikke indeholdt oplysninger, der var omfattet af SKATs særlige tavshedspligt, og klager fik derfor medhold i, at han var berettiget til aktindsigt i dette materiale efter offentlighedslovens almindelige regler. Se SKM2009.84.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

SKM2009.150.LSR