Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

Hvem kan klage over en afgørelse fra SKAT?

A.A.10.2.1 Klageberettigede (partsbegrebet)

Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der kan klage.

  • Regel
  • Hvem kan indgive klage for den klageberettigede?
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i en afgørelse, kan indgive en klage til Skatteankestyrelsen. Se SFL § 35 a, stk. 2.

Den klageberettigede part er identisk med det skatteretlige partsbegreb, der beskrives i afsnit A.A.7.2 Partsbegrebet.

Bemærk 

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at et administrationsselskab i en sambeskatning ikke er klageberettiget vedrørende de andre selskabers skatteansættelser, da afgørelserne ikke er direkte rettet mod administrationsselskabet, og administrationsselskabet derfor ikke kan anses for at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i ansættelserne. Ændringen af sambeskatningsindkomsten har udelukkende afledt karakter for administrationsselskabet.

Bemærk 

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at hvis et selskab opløses ved en betalingserklæring i henhold til SL (statsskatteloven) § 216, stk. 1, 1. pkt., hvorefter aktionærerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for selskabets gæld, jf. SL (statsskatteloven) § 216, stk. 4, er aktionæren klageberettiget vedrørende selskabets skattesag, da aktionæren hæfter for selskabets gæld overfor Skatteforvaltningen og derfor har en væsentlig, direkte og individuel interesse i selskabets skattesag.

Se også

Afsnit A.A.7.2 Partsbegrebet.

Afsnit A.A.13.3 Hvem kan få godtgørelse? om partsbegrebet i relation til omkostningsgodtgørelse.

Hvem kan indgive klage for den klageberettigede?

Hvis den klageberettigede er en fysisk person, indgives klagen af den fysiske person selv. Hvis personen er umyndig eller umyndiggjort, er det værgen, der skal indgive klagen på personens vegne.

Er den klageberettigede en juridisk person, er det den juridiske persons ledelse, der beslutter, om der skal indgives klage.

Er en person under konkurs, er det konkursboet, der beslutter, om der skal klages. Se SKM2008.166.ØLR, SKM2007.289.LSR, SKM2011.449.LSR og SKM2013.404.BR.

Se også

Afsnit A.A.7.4.2 Repræsentation.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1987, 578 HR

Højesteret gav et konkursbo medhold i, at skattekrav for konkursåret først er opstået ved indkomstårets udløb, og at kravet derfor ikke kan anmeldes i konkursboet.

 

Landsretsdomme

SKM2008.166.ØLR

En direktør for et selskab, der var gået konkurs, var ikke klageberettiget over selskabets skatteansættelser, selv om afgørelsen havde betydning i en sag om direktørens egen skatteansættelse.

 

TfS 1996, 426 ØLD

To selskaber var ikke klageberettigede, idet de var blevet likvideret efter sagens anlæg.

 

Byretsdomme

SKM2017.319.BR

Retten fandt, at sagsøgerens tidligere ægtefælles personlige skatteforhold ingen relevans havde for sagsøgeren, og at sagsøgeren derfor ikke havde partsstatus i ægtefællens skattesager. Sagsøgeren havde som følge heraf ingen retlig interesse i sin forhenværende ægtefælles skattesag.

SKM2014.856.BR

Et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, var ikke klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse, idet selskabets interesse i at undgå at tilbagebetale sambeskatningsbidrag ansås som en afledet økonomisk interesse. Da selskabet således ikke havde en direkte, økonomisk interesse som krævet i SFL § 40, stk. 1, blev Skatteministeriet frifundet. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser.

SKM2013.404.BR

Et selskab var gået konkurs som følge af et skattekrav mod selskabet. Konkursboet anlagde erstatningssag mod aktionærerne (holdingselskaber) og disses ejere. Retten mente ikke, at ejerne af holdingselskaberne var part i selskabets skattesag, da de ikke havde en væsentlig, direkte og individuel interesse i sagen, og de havde heller ikke en afledet interesse af en sådan intensitet, at det kunne begrunde partsstatus. Retten bemærkede, at de ikke var afskåret fra at anfægte sagens resultat under en erstatningssag.

SKM2007.545.BR

Byretten fandt, at sagsøger som påstået erhverver af en fordring på afgiftsgodtgørelse havde en fornøden retlig interesse i sagen. Medkontrahenter i en overdragelsesaftale, der vedrører skattekravet er klageberettigede.

Landsskatteretskendelser

>SKM2019.602.LSR< 

>Et selskab havde indgået aftale med en samarbejdspartner om sidstnævntes udførelse af administrationsydelser for selskabet. Skattestyrelsen havde fundet, at disse ydelser var momspligtige og havde efterfølgende nægtet at genoptage afgørelsen. Selskabet, der havde påtaget sig at friholde samarbejdspartneren for momskravet, ønskede at påklage afgørelsen, hvor Skattestyrelsen nægtede genoptagelse, til Landsskatteretten. Selskabet henviste til, at man havde påtaget sig at betale momskravet mod samarbejdspartneren, og til at man havde indgået en række andre samarbejdsaftaler af den pågældende art, som kunne medføre tilsvarende krav. Selskabet fandtes ikke at have en væsentlig, direkte, retlig interesse i den påklagede afgørelse, men alene en afledet interesse, hvorfor selskabet ikke var klageberettiget, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 35a, stk. 2.<

>SKM2019.321.LSR< 

>Landsskatteretten fandt, at en administrator af en ejendom ikke havde en væsentlig, direkte, retlig interesse i resultatet af vurderingen af en fast ejendom, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 35a, stk. 2, modsætningsvist. Landsskatteretten afviste derfor klagen.<

SKM2018.550.LSR

Et selskab klagede til Landsskatteretten over SKATs afslag på forelæggelse for Skatterådet af spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer i grundværdien ved vurderingerne 2003-2007 af en ejendom, som selskabet ikke var ejer af.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at selskabet havde en væsentlig, direkte, retlig interesse i resultatet af de vurderinger, som SKATs afgørelse handlede om. Den omstændighed, at selskabet ejede kapitalandele i et selskab, der var lejer i ejendommen, kunne alene anses for at kunne medføre en indirekte og økonomisk interesse. Klagen blev derfor afvist, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 2, modsætningsvis.

SKM2011.449.LSR En hovedanpartshaver i et selskab, der var gået konkurs, var ikke klageberettiget vedr. selskabets skatteansættelse, da klageren ikke havde en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den påklagede afgørelse. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at klagerens interesse varetages ved indsigelse vedrørende hans personlige skatteansættelse og han ved behandlingen af eventuelt hæftelses- og strafansvar har mulighed for at fremkomme med de indsigelser, han har mod afgørelsen vedrørende selskabets skatteansættelse.  

SKM2008.87.LSR

Et selskab havde udbetalt skattefrie godtgørelser til medarbejderne, som efterfølgende blev anset for skattepligtige. Selskabet kunne ikke påklage en medarbejders skatteansættelse, da selskabet ikke kunne anses for klageberettiget. Landsskatteretten anså selskabets interesse for alene at være afledet og indirekte, og selskabet var derfor ikke klageberettiget.

SKM2007.289.LSR

En afgørelse, der vedrørte et konkursramt selskabs momstilsvar, kunne ikke påklages af en hovedaktionær, da han ikke repræsenterede selskabet i klagesagen. Hovedaktionærens interesse i sagen måtte antages at være afledet og indirekte, og han var derfor ikke klageberettiget.

SKM2006.461.LSR

Klageren var eneste lejer af en erhvervsejendom og han afholdt direkte alle skatter og afgifter på ejendommen. Lejeren blev anset for at have en væsentlig direkte retlig interesse i at kunne klage over ejendommens vurdering, og han blev derfor anset for klageberettiget.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.