Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

Sagens spørgsmål var, hvorvidt H1 ved beregning af affaldsvarmeafgift, tillægsafgift og CO2-afgift skulle anses for at fyre med en kombination af afgiftspligtigt affald og gas, således at der i afgiftsmæssig henseende var tale om ét kraftvarmeanlæg, eller om selskabet ikke kunne anses for at fyre med en kombination af afgiftspligtigt affald og gas og derfor i afgiftsmæssig henseende skulle betragtes som to kraftvarmeanlæg.

Landsretten tiltrådte, at kraftvarmeværket i afgiftsmæssig henseende skulle betragtes som ét anlæg, der fyrrede med en kombination af afgiftspligtigt affald og gas.

Landsrettens dom stadfæster byrettens dom. Se SKM2017.217.BR

Skattestyrelsen overvejer ved redaktionens slutning konsekvenserne af dommen.

Byretsdomme

Sagen handlede om et kraftvarmeværk, der består af en affaldsfyret forbrændingsenhed og en gasturbineenhed. Den producerede damp føres via en fælles dampskinne til en dampturbine, hvor der produceres el og varme.

Byretten fandt, at kraftvarmeværket i afgiftsmæssig henseende skal betragtes som et anlæg, der fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler.

Byrettens dom ændrer Landsskatterettens afgørelse. Se SKM2015.790.LSR  

Sagen blev indbragt for Vestre Landsret, som stadfæstede byrettens dom. Se SKM2018.5.VLR

Landsskatteretskendelser

SKM2016.453.LSR

LSR tog stilling til opgørelse af afgiftstilsvar vedrørende affaldsvarmeafgift og tillægsafgift for to forskellige forbrændingsanlæg. Det ene anlæg leverede damp og varmt vand til en ekstern virksomhed, der anvendte dampen og det varme vand til produktion af el og fjernvarme. En del af den leverede varme blev bortkølet, efter at den var overført til fjernvarmevandet. Den bortkølede varme kunne ikke fradrages ved opgørelsen af affaldsvarmeafgiften. Det andet affaldsforbrændingsanlæg producerede el og fjernvarme ved forbrænding af affald i affaldsovne og gas i en gaskedel. Affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften skulle opgøres separat for affaldsovnene. Affaldsforbrændingsenheden/-anlægget kunne ligeledes ikke anses for et varmeproducerende anlæg alene, og affaldsvarmeafgiften skulle opgøres efter § 5, stk. 3, 2. og 3. pkt. og tillægsafgiften skulle opgøres efter § 5, stk. 8, 2.-6. pkt. Ved opgørelsen af affaldsvarmeafgift og tillægsafgift skulle der ikke medregnes gas anvendt på gaskedlen.

SKM2015.790.LSR

Landsskatteretten fandt, at et kraftvarmeværk, der består af et affaldsfyret forbrændingsanlæg og et gasturbineanlæg med udstødningskedel, i afgiftsberegningsmæssig forstand skal opfattes som 2 anlæg.

Skatterådet

Sagen handlede om, hvorvidt et kraftvarmeværk med to ovne til forbrænding af affald, biomasse og olie, efter opførelsen af et fælles røggaskondenseringsanlæg, som nyttiggjorde overskudsvarmen i røggassen fra ovnene, kunne betragtes som ét anlæg. Dette havde betydning for opgørelse af affaldsvarme-, tillægs- og CO2-afgift. Skatterådet kunne bekræfte, at de to ovne afgiftsmæssigt kunne betragtes som ét anlæg, da det var den endeligt produceret varme, som var afgiftspligtig, hvilket var afgørende for bedømmelsen af, om der var tale om et eller flere anlæg. Samtidig handlede sagen om, hvorvidt røggaskondenseringsanlægget med en indbygget bypass-option, hvorved røgen fra den ene ovn ville kunne føres uden om røggaskondenseringsanlægget, stadig kunne betragtes som ét anlæg. Skatterådet kunne også bekræfte dette, da bypass-optionen var til brug i de situationer, hvor den ene ovn ikke var i gang som følge af service.