Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-2
<< >>

E.A.3.3.5 Afgiftens størrelse og beregning

Indhold

Dette afsnit angiver afgiftssatsen for øl og maltbaserede alkoholsodavand, og beskriver samtidig, hvordan afgiften beregnes.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftssats
  • Afgiftsberegning
  • Afgiftslettelse (ølmoderationsordningen)
  • Tidligere afgiftssatser
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Afgiftssats

Afgiften af øl og maltbaserede alkoholsodavand er 56,02 kr. pr. liter 100 pct. ethanolindhold (alkoholindhold). Se ØLVINAL § 1, stk. 1, 2. pkt.

Afgiftssatsen for øl og maltbaserede alkoholsodavand udgør fra og med 1. juli 2013:

Vare

Afgiftssats i kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ethanolindhold)

Øl, jf. ØLVINAL § 1, stk. 1, 2 pkt.

56,02 kr. *)

*) Bemærk at afgiftssatsen følger af lov nr. 789 af 28. juni 2013.

Til og med 31. december 2017 var der en tillægsafgift på maltbaserede alkoholsodavand. Tillægsafgiften er ophævet i henhold til § 6 i lov nr. 1686 af 26. december 2017. Disse drikkevarer er dog fortsat omfattet af afgiften på øl, hvis de har et ethanolindhold på mindst 2,8 pct. vol.

Afgiftsberegning

Grundlaget for beregning af afgiften er øllets eller alkoholsodavandets alkoholindhold. Dette vil som udgangspunkt være angivelsen af alkoholindholdet på etiketten (deklarationen). Afgiften beregnes altså på grundlag af det deklarerede alkoholindhold og deklarerede nettoindhold (volumen), der fremgår af mærkningen på emballagen (flaske, dåse, fad). Det gælder både for importeret øl og for dansk produceret øl.

Alkoholmængden

Den samlede mængde af øl skal opgøres i hl med to decimaler. Herefter beregnes alkoholmængden i liter 100 pct. vol. med to decimaler. Resultaterne skal fremgå af afgiftsregnskabet.

Da alkoholindholdet i den samme type øl kan variere fra batch til batch (bryg/produktionsserie), tillades der for samme øltype en tolerance mellem faktisk alkoholindhold og deklareret alkoholindhold i absolutte værdier på:

Deklareret alkoholindhold

Tolerance

Højst 5,5 pct. vol.

0,5 pct. vol.

Over 5,5 pct. vol.

1,0 pct. vol.

Se også

  • afsnit E.A.3.3.6 Opgørelse og regnskab om opgørelse og regnskab.
  • Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 1355 af 27. november 2015 om mærkning af fødevarer mv. samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne mv. Sidstnævnte indeholder bl.a. krav til information om nettoindhold (art. 9, stk. 1, litra e, og art. 23, stk. 1) og alkoholindhold (art. 9, stk. 1, litra k, og art. 28, stk. 2).

Eksempel på beregning af afgift af øl

En flaske/dåse øl med 33 cl. øl med 4,6 pct. vol. alkohol:

0,33 * 4,6 pct.* 56,02 kr.

85 øre

En flaske/dåse øl med 50 cl. øl med 5,5 pct. vol. alkohol:

0,50 * 5,5 pct. * 56,02 kr.

154 øre

En maltbaseret alkoholsodavand med 27,5 cl. og 5,5 pct. vol. alkohol:

0,275 liter* 5,5 pct. * 56,02 kr.

85 øre

>Afgiftslettelse (ølmoderation) for mindre bryggerier<

>Regel<

>For hvert kalenderår ydes der en afgiftslettelse (ølmoderation) pr. hektoliter (hl) øl med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derover, der er fremstillet af det enkelte bryggeri. Afgiftslettelsen er betinget af, at den fremstillede mængde øl på 0,5 pct. vol. eller derover ikke overstiger 200.000 hl. i det foregående kalenderår, og at bryggeriet er juridisk og økonomisk uafhængigt af andre bryggerier og ikke drives på licens. Se ØLVINAL § 2.<

>Formål<

>Baggrunden for ølmoderationen er at styrke de mindre bryggeriers konkurrenceevne overfor de større bryggerier. Dette kommer til udtryk ved, at ølmoderationen bliver nedsat i takt med en større fremstilling af moderationsberettiget øl.<

>Bemærk<

>Muligheden for ølmoderation følger af art. 4 i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (strukturdirektivet).<

>Reglerne om ølmoderation er senest ændret ved § 6 i lov nr. 104 af 13. februar 2018. Ved lovændringen er bestemmelsen om ølmoderation nyaffattet. Lovændringen gælder med tilbagevirkende kraft fra og med 1. januar 2018 og omfatter en sproglig tilretning af ordlyden i bestemmelsen, således at ordlyden i ølmoderationsordningen ensrettes i overensstemmelse med strukturdirektivets bestemmelser. Ved nyaffattelsen ændres først og fremmest følgende:<

  • >ordningen omfatter øl med et ethanolindhold på 0,5 pct. vol. (mod tidligere 2,8 pct. vol.) eller derover<

  • >det er alene et krav, at øllet skal være fremstillet af et bryggeri, der opfylder betingelserne for ølmoderation. Det er således ikke længere et krav, at øllet både skal være fremstillet og udleveret af bryggeriet.<

  • >det er præciseret, at ølmoderationen udgør 0 kr. pr. hl. for øl fra bryggerier, der har fremstillet over 200.000 hl i det foregående kalenderår, og at der ikke kan opnås ølmoderation for mere end 200.000 hl i det aktuelle kalenderår<

  • >der kan opnås moderation for øl fra nystartede bryggerier det første år<

  • >bryggeriet, der fremstiller øllet, skal være juridisk og økonomisk uafhængigt af andre bryggerier og må ikke drives på licens.<

>Beregning af ølmoderation<

>Det er bryggeriets fremstilling af øl i det foregående kalenderår, som danner grundlag for beregningen af ølmoderation, herunder hvilken sats bryggeriet er berettiget til at anvende. Ved øl forstås øl med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derover.<

>Ølmoderationen bliver løbende givet som et nedslag i den afgift, der skal afregnes i det følgende år. Der gives således kun moderation for øl, der angives til beskatning.<

>Satsen for ølmoderation pr. hl øl, der udleveres til beskatning, beregnes fra og med 1. januar 2018 således:<

>Bryggerier der i det foregående kalenderår højst fremstillede 3.700 hl. og nystartede bryggerier<

>Bryggerier, der i det foregående kalenderår fremstillede over 3.700 hl, men højst 20.000 hl<

>Bryggerier, der i det foregående kalenderår fremstillede over 20.000 hl, men højst 200.000 hl.<

>77,08 kr. pr. hl.<

>259.939 kr. divideret med den udleverede hl-mængde øl i det foregående kalenderår og derpå tillagt 6,83 kr.<

>22,02 kr. pr. hl reduceret med et kronebeløb, der fremkommer ved at dividere den udleverede hl-mængde øl i det foregående kalenderår med 9.083<

>For alle beløb gælder, at der forhøjes til nærmeste hele ørebeløb, der er deleligt med 5.<

>Med udtrykket ”udleverede” er der efter Skattestyrelsens opfattelse tale om øl med et alkoholindhold på 0,5 pct. eller derover, der er overgået til forbrug. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal der i den ”udleverede” hl. mængde øl derfor dels medregnes øl med et alkoholindhold på 0,5 pct. og op til 2,8 pct. vol., der er fritaget for afgift, og dels øl med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. og derover.<

>Ølmoderationen bortfalder ved en fremstilling over 200.000 hl i det foregående kalenderår. Desuden kan der ikke opnås ølmoderation for mere end 200.000 hl i det aktuelle kalenderår.<

>Bryggerierne skal efter hvert kalenderår beregne satsen for ølmoderation for det nye kalenderår. Se hvorledes ølmoderationen beregnes i tabellen ovenfor.<

>Satsen for ølmoderation afhænger af det foregående kalenderårs fremstilling, men den samlede ølmoderation for det aktuelle år afhænger af den mængde øl, der i det aktuelle år angives til beskatning. Som nævnt ovenfor er der dog et loft over moderationen, idet der ikke kan opnås ølmoderation for mere end 200.000 hl i det aktuelle kalenderår.<

>Uanset om det er bryggeriet, der har fremstillet øllet, som også udleverer øllet til beskatning, eller om øllet udleveres til beskatning af fx er et andet bryggeri, udgør ølmoderationen pr. hl den samme sats, som kan opnås af bryggeriet, der har fremstillet øllet. Hvis der fx kan opnås en ølmoderation på 28,50 kr. pr. hl fra bryggeri A, og bryggeri A sælger øllet til bryggeri B, der udleverer øllet til beskatning, skal bryggeri B anvende moderationssatsen på 28,50 kr. pr. hl for øllet.<

>Overvågnings- og kontrolsystemet EMCS giver mulighed for at udveksle oplysninger til brug for opgørelse af ølmoderation. Da EMCS imidlertid ikke anvendes ved intern omsætning i Danmark, må denne information efter Skattestyrelsens opfattelse udveksles på anden måde, hvis øllet leveres til en anden oplagshaver her i landet, fx ved påtegning på faktura.<

>Det er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at bryggeriet, som har fremstillet øllet, på tilsvarende måde må være med til at sikre, at der samlet set ikke opnås moderation for mere end 200.000 hl i det aktuelle kalenderår. Denne problemstilling vil være til stede, hvis et bryggeris fremstilling svinger omkring grænsen på 200.000 hl øl. Hvis bryggeriet fx allerede har angivet 198.000 hl øl til beskatning et år og i samme år fremstiller yderligere 5.000 hl øl, som videresælges ubeskattet til et eller flere andre bryggerier, kan bryggeriet ved fx påtegning på salgsfakturaen / salgsfakturaerne angive, hvor stor en del af øllet der er berettiget til moderation, evt. en forholdsmæssig fordeling heraf, så der ikke opnås moderation for mere end 200.000 hl. i det aktuelle kalenderår.<

>Se ØLVINAL § 2, stk. 2.<

>Bryggeriet kan kontakte Skatteforvaltningen, hvis der opstår tvivl om beregning af satsen for ølmoderation. <

>Øl omfattet af ølmoderationsordningen<

>Der gives ølmoderation for øl, der er fremstillet her i landet af et bryggeri, som opfylder betingelserne for at opnå ølmoderation, samt for øl, der i et andet EU-land er fremstillet af et bryggeri, som opfylder betingelserne for at opnå afgiftslettelse (ølmoderation), og som leveres her til landet.<

>Eksempler<

  • >Et bryggeri, der opfylder betingelserne for at opnå ølmoderation, fremstiller og udleverer øllet til beskatning. Bryggeriet kan opnå ølmoderation.<
  • >Et bryggeri, der opfylder betingelserne for at opnå ølmoderation, fremstiller øl, som leveres til et andet bryggeri (oplagshaver), der udleverer øllet til beskatning. Bryggeriet, som udleverer øllet til beskatning, kan opnå ølmoderation. Ølmoderationen udgør samme sats pr. hl, som kan opnås af bryggeriet, der har fremstillet øllet.<
  • >Et bryggeri, der opfylder betingelserne for at opnå ølmoderation, fremstiller øl i "lønarbejde" for et andet bryggeri, der udleverer øllet til beskatning under dette andet bryggeris varemærke. Bryggeriet, som udleverer øllet til beskatning, kan opnå ølmoderation. Moderationen udgør samme sats pr. hl, som kan opnås af bryggeriet, der har fremstillet øllet.<
  • >En dansk varemodtager modtager øl fremstillet af et bryggeri i et andet EU-land. Bryggeriet i det andet EU-land opfylder betingelserne for afgiftslettelse (ølmoderation). Varemodtageren kan opnå ølmoderation for øllet. Satsen for ølmoderationen opgøres på grundlag af det udenlandske bryggeris årlige produktion i det foregående kalenderår. Oplysninger om det udenlandske bryggeris produktion vil som udgangspunkt fremgå af EMCS.<

>Som det fremgår af ovennævnte eksempler, følger ølmoderationen øllet.<

 >Eksempler<

>Beregning af ølmoderation fra og med 1. januar 2018<

>Fremstillet i 2017: 0 hl (nystartet bryggeri)<

>Ølmoderation i 2018 pr. hl: 77,08 kr.<

>Fremstillet i 2017: 3.300 hl<

>Ølmoderation i 2018 pr. hl: 77,08 kr.<

>Fremstillet og udleveret i 2017: 12.000 hl<

>Ølmoderation i 2018 pr. hl:<

>(259.939 kr. / 12.000) + 6,83 kr.<

>28,50 kr.<

>Fremstillet og udleveret i 2017: 25.900 hl<

>Ølmoderation i 2018 pr. hl:<

>22,02 kr.  -   (25.900 / 9.083) kr.<

>19,20 kr.<

>Med udtrykket ”udleveret” er der efter Skattestyrelsens tale om øl med et alkoholindhold på 0,5 pct. eller derover, der er overgået til forbrug.<

>Nystartede bryggerier<

>Fra 1. januar 2018 kan der opnås ølmoderation for øl fra bryggerier, der er nystartede i det aktuelle kalenderår og derfor ikke har fremstillet øl i det foregående kalenderår. Bryggeriets fremstilling i det foregående kalenderår, sættes i disse tilfælde til ”0” hl. Se ØLVINAL § 2, stk. 3.<

>Juridisk og økonomisk uafhængighed af andre bryggerier mv.<

>For at kunne opnå ølmoderation skal bryggeriet, der fremstiller øllet, være juridisk og økonomisk uafhængigt af andre bryggerier, og det må ikke drives på licens. Se ØLVINAL § 2, stk. 4.<

>EU-Domstolen tog i C-83/08, Glückauf Brauerei, stilling til fortolkning af begrebet økonomisk uafhængighed.<

>Domstolen fastslog, at strukturdirektivet skal fortolkes således, at en situation, som er kendetegnet ved, at der findes strukturelle bånd i form af selskabsdeltagelser og stemmerettigheder, og som bevirker, at en og samme person, som varetager en ledelsesfunktion i flere af de omhandlede bryggerier, er i stand til, uafhængig af sin faktiske adfærd, at udøve en indflydelse på disse bryggeriers vedtagelse af kommercielle beslutninger, udelukker, at disse bryggerier kan anses for indbyrdes økonomisk uafhængige.<

>EU-Domstolen tog i C-285/14, Brasserie Bouquet SA, stilling til fortolkning af begrebet drift på licens.<

>Domstolen fastslog, at betingelsen i art 4, stk. 2 i strukturdirektivets, hvorefter et bryggeri ikke må drives på licens – med henblik på anvendelsen af den reducerede punktafgiftssats på øl, er ikke opfyldt, hvis det pågældende bryggeri fremstiller øl i overensstemmelse med en aftale, i medfør af hvilken det har tilladelse til at benytte tredjemands varemærker og fremstillingsproces.<

>Øl fremstillet i EU<

>Reglerne om ølmoderation gælder også, når øllet er fremstillet i et andet EU-land og derpå leveres her til landet. Se ØLVINAL § 2, stk. 5.<

Leverancer fra bryggerier i et andet EU-land

For øl, der modtages fra andre EU-lande, kan der opnås ølmoderation efter de samme regler som beskrevet ovenfor. Dette gælder både for virksomheder, der er autoriseret som oplagshavere eller registreret som varemodtagere >herunder midlertidigt registrerede varemodtagere<.

>Efter Skattestyrelsens opfattelse bør afsenderen i det elektroniske ledsagedokument i feltet for "Oprindelsesbetegnelse" afgive følgende erklæring:<

"Det attesteres hermed, at det beskrevne produkt er brygget af en lille selvstændig virksomhed".

Virksomheden >bør< samtidig i feltet for "Producentens størrelse" angive den årlige produktion i det foregående år i hl øl.

Se Kommissionens Forordning (EF) nr. 684/2009, bilag 1, tabel 1, rubrik 17, l og n.

For øl, der allerede er overgået til forbrug i et andet EU-land (erhvervsmæssig oplægning), >bør der efter Skattestyrelsens opfattelse fremgå relevante oplysninger af det forenklede ledsagedokument til brug for beregning af ølmoderation.<

Leverancer til et andet EU-land

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at et dansk bryggeri/oplagshaver, der leverer øl til et andet EU-land, i det elektroniske ledsagedokument bør anføre de relevante oplysninger, som er nævnt i Kommissionens forordning (EF) nr. 684/2009, bilag 1, tabel 1, rubrik 17, l og n, hvis det >er modtagerens hensigt at stille krav om afgiftslettelse (ølmoderation) i det andet EU-land.< 

>Det drejer sig om følgende erklæring i det elektroniske ledsagedokument i feltet for "Oprindelsesbetegnelse": "Det attesteres hermed, at det beskrevne produkt er brygget af en lille selvstændig virksomhed". Virksomheden bør samtidig i feltet for "Producentens størrelse" angive den årlige produktion i det foregående år i hl øl.<

>For øl, som er overgået til forbrug (erhvervsmæssig oplægning), er det Skattestyrelsens opfattelse, at relevante oplysninger til brug for beregning af afgiftslettelse (ølmoderation) skal fremgå af det forenklede ledsagedokument, hvis det er modtagerens hensigt at stille krav om afgiftslettelse (ølmoderation) i det andet EU-land. Se blanket 22.069 - forenklet ledsagedokument.<

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatsen for øl har tidligere udgjort:

01.01.2013 - 30.06.2013:

65,91 kr. pr. liter 100 pct. ethanolindhold (alkoholindhold)

Satserne for ølmoderation har tidligere udgjort:

01.01.2013 - 30.06.2013: 

Fremstillet og udleveret mængde

Afgiftslettelse pr. hl

1-3.700 hl

90,68 kr.

3.701-20.000 hl

305.810 kr. / udleveret mængde + 8,03 kr.

Over 20.000 hl

25,91 kr. - udleveret mængde / 7.720

 

>01.07.2013 – 31.12.2017<

>Fremstillet og udleveret mængde<

>Ølmoderation pr. hl<

>1-3.700 hl<

>77,08 kr.<

>3.701-20.000 hl<

>(259.939 kr. / udleveret mængde) + 6,83 kr.<

>Over 20.000 hl<

>22,02 kr. – (udleveret mængde / 9.083) kr.<


Tillægsafgiften for maltbaserede alkoholsodavand har tidligere udgjort:

01.01.2015 - 31.12.2017:

  • 9,38 kr. pr liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. eller derunder,
  • 16,39 kr. pr liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

01.07.2013 - 31.12.2014:

  • 8,73 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. eller derunder,
  • 15,19 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

01.01.2013 - 30.06.2013:

  • 8,19 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. eller derunder,
  • 14,01 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

Tillægsafgiften for maltbaserede alkoholsodavand er i henhold til § 6 i lov nr. 1686 af 26. december 2017 ophævet med virkning fra og med 1. januar 2018.

>Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre<

>Skemaet viser relevante afgørelser på området:<

>Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse<

>Afgørelsen i stikord<

>Yderligere kommentarer<

EU-domstolen

>C-83/08, Glückauf Brauerei<

>EU-Domstolen tog i C-83/08, Glückauf Brauerei, stilling til fortolkningen af begrebet økonomisk uafhængighed.<

>Domstolen fastslog, at strukturdirektivet skal fortolkes således, at en situation, som er kendetegnet ved, at der findes strukturelle bånd i form af selskabsdeltagelser og stemmerettigheder, og som bevirker, at en og samme person, som varetager en ledelsesfunktion i flere af de omhandlede bryggerier, er i stand til, uafhængig af sin faktiske adfærd, at udøve en indflydelse på disse bryggeriers vedtagelse af kommercielle beslutninger, udelukker, at disse bryggerier kan anses for indbyrdes økonomisk uafhængige.<

>C-285/14, Brasserie Bouquet SA<

>EU-Domstolen tog i C-285/14, Brasserie Bouquet SA, stilling til fortolkningen af begrebet drift på licens.<

>Domstolen fastslog, at betingelsen i art 4, stk. 2, i strukturdirektivets, hvorefter et bryggeri ikke må drives på licens – med henblik på anvendelsen af den reducerede punktafgiftssats på øl, er ikke opfyldt, hvis det pågældende bryggeri fremstiller øl i overensstemmelse med en aftale, i medfør af hvilken det har tilladelse til at benytte tredjemands varemærker og fremstillingsproces.<

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.