Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2018-1
<< >>

C.A.10.4.1.4 Børneopsparingskonti

Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler for at oprette en børneopsparingskonto.

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • De skattemæssige virkninger af at oprette en børneopsparingskonto
  • Hvem kan oprette/indbetale på en børneopsparingskonto?
  • Indskud og binding på børneopsparingskonti
  • Anbringelse af midlerne på en børneopsparingskonto
  • Efter bindingens ophør
  • Frigivelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre.

De skattemæssige virkninger af at oprette en børneopsparingskonto

Der gælder en række regler for børneopsparingskonti, der er fastsat med hjemmel i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 51, jf. BEK nr. 1059 af 17. november 2011.

Det følger af disse regler, at

  • opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål, kan oprettes i pensionsinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed
  • indskuddet skal anbringes på en kontantkonto, med almindelig forrentning af indskuddet, i en puljeordning, hvor forrentningen afhænger af overskuddet i puljen eller i et særskilt depot med mulighed for at investere i værdipapirer
  • foretagne indskud ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen
  • renter, udbytter mv., der tilskrives kontoen i bindingsperioden, ikke er indkomstskatte- eller afgiftspligtige
  • frigivne beløb ved bindingsperiodens udløb ikke er indkomstskatte- eller afgiftspligtige.

Hvem kan oprette/indbetale på en børneopsparingskonto?

En børneopsparingskonto kan oprettes af et barns forældre, bedsteforældre, oldeforældre mv., herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, -bedsteforældre, -oldeforældre mv.

Den oprettede konto skal lyde på barnets navn.

Hvor mange konti kan der oprettes?

Der kan for hvert barn oprettes én konto. Den, der opretter kontoen, skal underskrive en erklæring om, at der ikke er oprettet tilsvarende konto for barnet andre steder.

Hvis der oprettes mere end én konto pr. barn, er det kun den først oprettede konto, der har skattemæssig gyldighed. Se § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011.

Hvis der er oprettet mere end en børneopsparingskonto, kan opretterne af kontiene dog aftale, at kontiene skal sammenlægges til én børneopsparingskonto. Sammenlægning kan ske enten på den først oprettede konto eller en senere oprettet konto. Sammenlægning kræver således ikke længere tilladelse fra SKAT.

Sammenlægning har virkning fra de oprindelige oprettelsestidspunkter for de sammenlagte konti og indtil udløbet af den længste af bindingsperioderne for de sammenlagte konti. Se § 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011.

Ved overskridelse af beløbsgrænserne (3.000 kr. henholdsvis 36.000 kr.) for de sammenlagte konti under ét tilbagebetaler pensionsinstituttet overskydende beløb fra børneopsparingskontoen.

Pensionsinstituttet skal give SKAT oplysninger om størrelsen af det tilbagebetalte beløb og navn, adresse, personnummer (CPR-nr.) på den person, som tilbagebetaling er sket til.

Overdragelse af rettigheder til kontoen

Hvis den, som har oprettet en børneopsparingskonto, dør, kan retten til at

  • indgå aftale om overførsel af indestående
  • aftale forlængelse af bindingsperioden
  • placere indeståendet

overgå til vedkommendes ægtefælle.

Alternativt kan rettighederne, hvis afdøde ikke er en af barnets forældre, overtages af en af forældrene, forudsat at afdødes eventuelt længstlevende ægtefælle giver sit samtykke. Hvis afdøde ikke efterlader en ægtefælle, kan kontohaverens værge overtage rettighederne.

I øvrigt kan den, som har oprettet kontoen, overdrage rettighederne til personer, som også kan oprette en konto. Herefter anses erhververen som opretteren af kontoen med dertil hørende rettigheder.

Indskud og binding på børneopsparingskonti

Hvor og hvornår skal kontoen oprettes?

  • Børneopsparingskontoen skal oprettes i et pensionsinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Kontoen skal have påtegning om, at det er en børneopsparingskonto, og være oprettet senest det år, barnet fylder 14 år.

Når en konto ikke har en påtegning om, at det er en børneopsparingskonto, kan kontoen ikke sidestilles med en børneopsparingskonto. Det gælder også selv om kontoen er oprettet i barnets navn og båndlagt indtil barnets 21. år. Se LSRM 1976, 84 LSR.

Bindingsperioden

Bindingsperioden er mindst 7 år. Der kan ved oprettelsen tidligst aftales udbetaling af indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter oprettelsen, og tidligst når barnet fylder 14 år, og senest i det år, hvor barnet fylder 21 år.

Der er ikke mulighed for - når den første konto fx udløber ved barnets fyldte 14. år - at oprette en ny konto, der løber til det 21. år. Se LSRM 1978, 26 LSR. Bindingsperioden kan dog eventuelt forlænges, inden frigivelsestidspunktet er indtrådt, hvis der fra tidspunktet for den nye aftale og til det nye frigivelsestidspunkt er en periode på mindst 7 år, og barnet tidligst ved udgangen af frigivelsesåret fylder 21 år.

Hvor meget kan der indskydes?

Den, der har oprettet kontoen, og alle de, der kunne oprette børneopsparingskontoen, jf. § 3, stk. 3, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelsen, kan hvert år tilsammen indskyde maksimalt 3.000 kr. Der kan i alt indskydes 36.000 kr. Heri indgår ikke tilskrevne renter, der ikke anses som indskud.

Der er ikke pligt til at indsætte beløb på kontoen hvert år, men der kan indskydes beløb i hvert af årene efter eget valg, dog kun indenfor det angivne maksimum.

Der kan indskydes på kontoen indtil frigivelsestidspunktet.

Anbringelse af midlerne på en børneopsparingskonto

Hvad kan indestående på børneopsparingskonto anbringes i?

Der er mulighed for at anbringe indestående på kontoen i aktier og andre værdipapirer. Se § 1, stk. 3, i bekendtgørelse 1059 af 17. november 2011.

Midlerne kunne oprindeligt også anbringes på en gevinstopsparingskonto. Det var dog en forudsætning, at eventuelle gevinster - efter fradrag af lotteriafgift - skulle indsættes på og henstå på kontoen i bindingsperioden. Gevinster skulle i skattemæssig henseende herefter behandles på linje med andre rentetilskrivninger. Det indebar, at beløbet i bindingsperioden ikke skulle medregnes i indskyderens eller kontohaverens (barnets) skattepligtige indkomst eller formue. Se TfS 1992, 522 SKM.

Denne afgørelse er imidlertid ændret, fordi indskud på børneopsparingskonti er undergivet regler i myndighedsloven og i værgebekendtgørelsen, hvorefter der "på passende måde skal sørges for midlernes bevaring og frugtbargørelse". Anbringelse på gevinstopsparingskonti er i strid med kravet om, at midlerne på passende måde frugtbargøres. På den baggrund skal en umyndig persons midler overføres til forrentning på sædvanlige vilkår, hvis de indestår på en gevinstopsparingskonto, medmindre giveren på gavetidspunktet har truffet bestemmelse om anbringelse på en sådan konto. Se TfS 1993. 599 SKM.

Efter bindingens ophør

Under opsparingsfasen i bindingsperioden sker der ikke nogen beskatning af afkastet/tilvæksten på indeståendet på børneopsparingskontoen.

Skattemæssig behandling efter bindingsperiodens ophør

Renter af indeståendet på børneopsparingskontoen skal fra datoen for bindingsperiodens ophør medregnes ved barnets indkomstopgørelse. Dette gælder, uanset hvornår renterne rent faktisk tilskrives.

Hvis indeståendet stammer fra en gave til barnet, som er ydet af dets forældre, stedforældre eller plejeforældre, der er fuldt skattepligtige her til landet, sker indkomstbeskatningen efter bindingsperiodens ophør dog hos giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvor barnet fylder 18 år, eller indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab. Se KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2, og TfS 1986, 104 ØLD.

I en kendelse fra Landsskatteretten blev faderen, som havde oprettet kontoen, anset som giver i denne relation, fordi bidragene var indbetalt af hans fraskilte ægtefælle på hans vegne. Se TfS 1986, 189 LSR. I forbindelse med separationsbevillingen var det aftalt, at den fraskilte ægtefælle som børnebidrag bl.a. skulle indbetale 250 kr. pr. måned på en børneopsparingskonto, der tilhørte det barn, som faderen fik forældremyndigheden over.

I en anden sag blev renter af en ophævet børneopsparingskonto efter et ægtepars skilsmisse beskattet hos manden, fordi han var indskyder på kontoen, uanset at der havde været formuefællesskab i ægteskabet, og uanset at moderen fik forældremyndigheden over barnet. Se LSRM 1982, 72 LSR.

Frigivelse

På det aftalte tidspunkt frigives det indestående beløb på børneopsparingskontoen uden indkomstskatte- eller afgiftspligt.

Som udgangspunkt kan kontoen ikke frigives inden for den aftalte bindingsperiode. Dette gælder også for en eventuel forlænget bindingsperiode. Der gælder dog to undtagelser:

Hvis kontohaveren (barnet) dør i bindingsperioden, ophører kontoen pr. dødsdagen, og indeståendet frigives til den, der ifølge skifteudskrift er berettiget dertil.

I tilfælde af diagnosticeret livstruende sygdom hos kontohaveren (barnet) kan SKAT efter ansøgning tillade, at indeståendet på en børneopsparingskonto hæves og udbetales til kontohaveren (barnet). Det fremgår af § 4, stk. 5, i BEK nr. 1059 af 17. november 2011, at det afgøres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1031 af 24. oktober 2005 (der med virkning fra d. 1. januar 2013 er afløst af bekendtgørelse nr. 1293 af 13. december 2012), om der kan gives tilladelse til udbetaling. Se afsnit C.A.10.2.5.4.4 Udbetaling ved livstruende sygdom om udbetaling ved livstruende sygdom.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT- meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1986, 104 ØLD

En fars indskud på en børneopsparingskonto blev anset for gaver til barnet. Efter hævning af kontoen ved barnets 14. år og køb af obligationer for det hævede beløb skulle renterne indkomstbeskattes hos faderen indtil barnets 18. år, jf. KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2.

 

Landsskatteretskendelser

TfS 1986, 189 LSR

En far havde fået tilkendt forældremyndigheden over en datter. Samtidig bestemtes, at hans daværende hustru skulle betale 500 kr. pr. måned, hvoraf 250 kr. skulle udbetales til skatteyderen, mens 250 kr. skulle indsættes på datterens børneopsparingskonto, som var oprettet af faderen. Indskuddene på kontoen blev anset som foretaget på faderens vegne og derfor som gaver fra ham til datteren. Efter bindingsperiodens udløb på datterens 14 års fødselsdag skulle afkastet indkomstbeskattes hos ham

 

LSRM 1982, 72 LSR

En far havde oprettet kontoen, og indskuddene på kontoen var foretaget i hans navn, og retten til at foretage indskud var ikke overgået til hustruen i forbindelse med skilsmissen. Landsskatteretten fandt, at klageren som giver i relation til de omhandlede indskud var fuldt skattepligtig af renterne på kontoen, jf. KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2.

 

LSRM 1978, 26 LSR

Skatteyderen havde oprettet en børneopsparingskonto for sin datter. Bindingsperioden udløb efter datterens fyldte 14. år den 5. maj 1974, men inden den 30. december 1974, på hvilken dato klageren havde oprettet en ny børneopsparingskonto for samme barn med udløb den 30. eller 31. december 1981, dvs. inden udgangen af det år, hvor datteren fyldte 21 år.

Landsskatteretten fandt, at den begrænsede adgang til at forlænge bindingsperioden for indskud på børneopsparingskonti skulle forstås sådan, at der højst kunne oprettes én børneopsparingskonto for hvert barn i dettes levetid. Da der på et tidspunkt var to børneopsparingskonti, var den sidste ikke gyldig.

 

LSRM 1976, 84 LSR

Bindingsperioden for en af klageren oprettet konto udløb i 1968. Ved en fejl fra pengeinstituttet fik en herefter oprettet konto fra 1973 først da en påtegning om, at der var tale om en børneopsparingskonto. Klageren var ikke berettiget til at fratrække indskud (efter de dengang gældende regler) på den nævnte konto eller til at bortse fra tilskrevne renter på denne.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.