Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< >>

C.B.2.1.5.7 Tilsidesættelse af konstruerede tab

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår skattemyndighederne tilsidesætter konstruerede tab på aktier.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Skattemyndighederne kan tilsidesætte tab på aktier, når tabet er opstået som følge af usædvanlige vilkår for handlen. Se TSS-cir 2000-09: Værdiansættelse af aktier og anparter.

Se også

Se også afsnit C.B.3.5.4.4 Aktier om aktier.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2014.422.HR To moderselskaber lod hver to datterselskaber indgå modsatrettede valutaterminskontrakter med det ene formål at konstruere et tab i det ene af de to selskaber. Højesteret henviste til, at dispositionernes eneste formål og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab. Ud fra en helhedsvurdering kunne tabet ikke anses for et reelt tab.

TfS 1986, 125 HRD

Salg af aktier til koncernforbundet selskab. Misforhold mellem bogførte og handlede kurser. Ikke fradrag for tab.

 

Meddelelser fra Skattedepartementet, årgang 1984, hæfte 71, side 745

Salg af aktier. Frigørelse for kautionsforpligtelse. Fradrag for tab.

 

Landsretsdomme

SKM2017.339.ØLR

Et selskab ønskede fradrag for tab ved afståelse af aktier og anparter efter den tidligere aktieavancebeskatningslov, hvorefter selskaber havde fradrag for tab på aktier og anparter med under 3 års ejertid.

Selskabet lod derfor seks datterselskaber indgå kortfristede, modsatrettede valutaterminskontrakter med det formål at konstruere tab i tre af datterselskaberne. I de datterselskaber, som led tab på valutaterminskontrakterne, betalte selskabet banken for tabet og lod senere anpartskapitalen i to af datterselskaberne forhøje ved et kapitalindskud. Datterselskabet havde tilstrækkelig kapital til at inddække tabet på valutaterminsforretningen vedrørende det sidste "taber-selskab". Selskabet solgte efterfølgende aktierne og anparterne i de tabslidende datterselskaber, hvorved der opstod et tab på aktierne og anparterne.

Østre Landsret fandt ud fra en helhedsvurdering, at selskabets tab ved afståelse af aktierne og anparterne i de tre datterselskaber skulle reduceres med det fulde tab, der var på valutaterminskontrakterne i de enkelte datterselskaber.

Landsretten henviste til, at valutaterminskontrakterne - i overensstemmelse med Højesterets dom i SKM2014.422.HR - var uden nævneværdig økonomisk risiko og ikke havde nogen forretningsmæssig begrundelse. Dispositionernes eneste formål og virkning var at skabe et fradragsberettiget tab for selskabet. Da selskabet ikke havde en retsbeskyttet forventning om, at fradragsreduktionen skulle ske på en bestemt måde, kunne tabet opgøres som anført.

Dommen er anket til Højesteret

TfS 1992, 156 ØLR

Salg af aktier til eget selskab. Betaling efter påkrav og tilbagekøbspligt for sælger. Ikke reelt salg. Ikke fradrag for tab.

 

Meddelelser fra Skattedepartementet, årgang 1985, hæfte 74, side 434

Salg af aktier. Usædvanligt lån fra selskab til hovedaktionærs svigersøn. Ikke fradrag for tab.

 

UfR 1973, 408 ØLD

Salg af aktier til moderselskab til børskurs. Underpris på grund af majoritetspost. Ikke fradrag for tab.

 

Landsskatteretskendelser

TfS 2000, 430 LSR

Salg af aktier efter emission af fondsaktier. Tab godkendt.

 

TfS 1992, 5 LSR

Salg af aktier for at opnå fradrag for tab. Tab godkendt.

 

LSRM 1974, 103

Salg af aktier. Tilbagekøbsret til samme kurs. Forbud mod videresalg uden samtykke. Ikke fradrag for tab.

 

LSRM 1971, 111

Salg af aktier for 1 kr. mod frigørelse for kautionsforpligtelse. Ikke fradrag for tab.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.