A.A.7.3.1 Speciel habilitet

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for speciel inhabilitet efter FVL. Spørgsmålet om generel habilitet er ikke omfattet af FVL kapitel 2 og behandles ikke nærmere.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Særlig personlig og økonomisk interesse
• Familiemæssig tilknytning
• Tilknytning til juridisk enhed
• To-instans inhabilitet
• Øvrige omstændigheder
• Afgørelse af habilitet
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
• Oversigt over udtalelser fra Folketingets ombudsmand.

Regel

Ingen i den offentlige forvaltning må medvirke ved behandlingen af en sag, hvis vedkommende har en særlig interesse i sagens afgørelse. Det skal reglerne om speciel inhabilitet sikre.

En myndigheds overtrædelse af habilitetsreglerne medfører derfor, at afgørelsen som udgangspunkt lider af en så væsentlig retlig mangel, at afgørelsen er ugyldig.

Baggrunden for reglerne om inhabilitet er et ønske om at tilvejebringe sikkerhed for og tillid til, at de afgørelser, der træffes af en myndighed, ikke påvirkes af uvedkommende hensyn. Se FVL kapitel 2, §§ 3-6.

Inhabilitet kan forekomme i følgende tilfælde:

• Særlig personlig og økonomisk interesse. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 1
• Familiemæssig tilknytning. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 2
• Tilknytning til juridisk person. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 3
• To-instans inhabilitet. Se FVL § 3, stk. 1, nr.4
• Øvrige omstændigheder. Se FVL § 3, stk.1, nr. 5.

Se også

Afsnit A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl. om formelle mangler eller fejl.

Særlig personlig og økonomisk interesse

I praksis forekommer speciel inhabilitet typisk i tilfælde, hvor der foreligger en konkret økonomisk interessekonflikt.

Speciel inhabilitet kan tillige være forårsaget af et mere personligt modsætningsforhold. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 1.

Politiske modsætningsforhold eller sammenfaldende politiske opfattelser vil ikke i sig selv kunne medføre speciel inhabilitet.

Familiemæssig tilknytning

Familiemæssig tilknytning er vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op - eller nedstigende linje eller sidelinje. Efter bestemmelsen omfattes bl.a. nevøer og niecer, men ikke forældrenes søskende eller deres børn (fætre og kusiner).

Tilknytningsforholdet kan fx være et plejeforhold eller et fast samlivsforhold, der ikke beror på ægteskab. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 2.

Tilknytning til juridisk enhed

Eksempel

Byretten fandt IKKE, at en sagsbehandler hos SKAT var inhabil som følge af dennes engagement som frivillig (ulønnet) kasserer i en anden idrætsklub. Det fremgår af præmisserne, at dette på ingen måde kan begrunde at sagsbehandleren af den grund skal være inhabil efter FVL § 3 stk. 1, nr. 3. Se SKM2012.672.BR.

To-instans inhabilitet

To-instans inhabilitet kan fx være vejledning om fortolkning af en lov eller lignende hos en overordnet myndighed.

Det kan fx også være telefonisk vejledning hos en overordnet myndighed, der samtidig er klageinstans vedrørende den pågældende sag. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 4. En sådan rådgivning kan medføre inhabilitet hos den pågældende medarbejder ved den overordnede myndighed.

Eksempel 1

Dette eksempel viser, at en sagsbehandler ved klageinstansen er inhabil, fordi han har givet vejledning til 1. instans.

Ombudsmanden udtaler, at der ikke kan ses bort fra risikoen for, at en sagsbehandler ved en klageinstans føler sig bundet af sin tidligere vejledning til 1. instans, da den pågældende sagsbehandler har tilkendegivet en forholdsvis præcis og endelig opfattelse vedrørende den konkret sags udfald. Ombudsmanden anser derfor den pågældende sagsbehandler for inhabil ved klageinstansens behandling af sagen. Se FOB1998.364.

Eksempel 2

Dette eksempel viser, at en sagsbehandler ved klageinstansen ikke er inhabil.

Hvis vejledningen er givet i en sådan form, at den pågældende medarbejder hos den overordnede myndighed ikke har givet udtryk for sin endelige opfattelse med hensyn til den konkrete sags udfald, men blot har ydet vejledning med hensyn til fortolkningen af retsgrundlaget for afgørelsen og/eller har vejledt om den overordnede myndigheds praksis, vil bestemmelsen i FVL § 3, stk. 1, nr. 4 ikke medføre, at den pågældende medarbejder er inhabil i forhold til den pågældende sag, hvis afgørelsen bliver påklaget til den overordnede myndighed. Se FOB1998.364

Øvrige omstændigheder

Bestemmelsen omfatter de øvrige omstændigheder, der er egnede til, at den pågældende kan anses for inhabil. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 5. 

>

Eksempel 1

Dette eksempel viser, at sagsbehandleren ikke er inhabil.

Der foreligger generelt ikke inhabilitet, fordi en sagsbehandler behandler flere sager vedrørende samme skatteyder. Retten fandt, at der hverken i sagernes karakter eller sagsbehandlerens arbejde med sagerne var noget, der kunne give anledning til en formodning om, at sagsbehandleren skulle have haft en særlig interesse i sagernes udfald, og at denne interesse skulle have påvirket forberedelsen af sagerne, hvis afgørelse sagsbehandleren i øvrigt ikke deltog i. Der var således intet grundlag for sagsøgerens påstand om, at Skatteankestyrelsens sagsbehandler skulle have været inhabil. Der var heller ikke grundlag for sagsøgerens påstand om, at Landsskatteretten havde pådraget sig myndighedsinhabilitet. Se SKM2017.319.BR.

<

Eksempel 2

Dette eksempel viser, at sagsbehandleren ikke er inhabil.

Der foreligger ikke inhabilitet ved, at den samme sagsbehandler har truffet afgørelse i både borgerens og den tidligere ægtefælles sag. SKAT sender samme dag forslag til afgørelse til både borgeren og den tidligere ægtefælle. Retten ligger bl.a. vægt på, at afgørelserne er truffet samtidig. Se SKM2016.598.BR.

Eksempel 3

Dette eksempel viser, at sagsbehandler ikke er inhabil.

Landsskatteretten finder ikke, at der forelå en form for to-instans inhabilitet omfattet af FVL § 3, stk. 1 nr. 5, i forbindelse med SKATs behandling og afgørelse af selskabets anmodning. Der bliver lagt vægt på, at sagsbehandleren hos SKAT ikke har fremtrådt partisk ved behandlingen og afgørelsen af selskabets anmodning, ligesom det bemærkes, at der i øvrigt heller ikke som udgangspunkt er noget til hinder for, at samme sagsbehandler behandler samme sag mere end èn gang ved samme instans. Se SKM2013.318.LSR

Eksempel 4

I dette eksempel er der tale om inhabilitet.

En ligningskommissionsformand, der førte retssag om et byggeri mod hovedaktionæren i det selskab, hvis sag er til afgørelse i ligningskommissionen, bliver anset for inhabil. Se TFS1986.486LSR.

Afgørelse af habilitet

Den, der er bekendt med forhold, der kan begrunde inhabilitet, har pligt til selv at orientere, herom. Se FVL § 6, stk. 1.

Om en person er inhabil, afgøres af den myndighed, som skal træffe afgørelse vedrørende sagens realitet. Se FVL § 6, stk. 2.

Afgørelsen om inhabilitet kan alene indbringes for en klageinstans i forbindelse med påklage af afgørelsen i den pågældende sag.

Klagevejen følger således den materielle sag. Se A.A.10.1 Klagestruktur.

Habilitetsindsigelse skal behandles af SKAT.  En eventuel klage over SKATs afgørelse af inhabilitetsspørgsmålet skal derfor ske til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten og IKKE til Skatteministeriets borger- og Retssikkerhedschef. SKAT skal vejlede i overensstemmelse hermed efter FVL § 7, stk. 1 og FVL § 25, stk. 1. Se SKM2013.318.LSR

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Oversigt over udtalelser fra Folketingets ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området: