A.A.1.3.2 Skatterådets opgaver og fremgangsmåden ved behandlingen af disse

Indhold

Dette afsnit handler om Skatterådets opgaver og fremgangsmåden ved behandlingen af disse.

Afsnittet indeholder:

• Opgaver
• Tilladelse til syn og skøn
• Møder
• Forhandling
• Afgørelse
• Protokol
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Opgaver

Skatterådet bistår SKAT ved forvaltningen af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om registrering af køretøjer og lovgivningen om skatter, bortset fra lovgivning om told. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 1.

Skatterådet har således ikke kompetence på områder, hvor SKAT er tillagt kompetence uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet. Skatterådet har fx ikke kompetence vedrørende nummerpladeekspeditionen.

Skatterådet har heller ikke kompetence til at bistå politiet med forvaltningen af lov om registrering af køretøjer.

Skatterådet afgør de sager, som told- og skatteforvaltningen forelægger Skatterådet til afgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 2.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT har aftalt følgende retningslinjer for hvilke sager, der skal forelægges Skatterådet:

Bindende svar, som skal forelægges Skatterådet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4

SKAT skal i henhold til SFL § 21, stk. 4, forelægge en anmodning om bindende svar for Skatterådet til afgørelse, hvis 

• Svaret vil få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, nr. 1.
• Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, nr. 2.
• Svaret angår fortolkning af ny lovgivning, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, nr. 3. Det bemærkes, at SFL § 21, stk. 4, nr. 3, med virkning fra 1. januar 2014, har følgende ordlyd: "Svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen".
• Der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig betydning, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, nr. 4.
• Sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, nr. 5.

Det er SKAT, der udvælger de principielle sager til forelæggelse for Skatterådet. Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om:

• SKAT drøfter i tvivlstilfælde spørgsmålet med formanden for Skatterådet.
• Anmodninger om bindende svar, som indeholder spørgsmål af principiel karakter, som er omfattet af SFL § 21, stk. 4, nr. 1-5, men som også indeholder andre spørgsmål, der falder udenfor denne bestemmelse, skal i sin helhed forelægges for Skatterådet.
• Andre anmodninger om bindende svar end omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, nr. 1 - 5 kan forelægges for Skatterådet forudsat, at spørgsmålet har principiel karakter. Det kan fx være tilfældet, hvor anmodningen om bindende svar vedrører anden lovgivning end ny lovgivning og giver anledning til fortolkningstvivl, der ikke tidligere er afgjort.

Svar, som vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 1

Der er tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om. En anmodning om bindende svar om indkomstbeskatning af lønmodtagere skal vedrøre et større antal skattepligtige end en anmodning vedrørende en punktafgift, der kun betales af et mindre antal virksomheder, for at skulle forelægges for Skatterådet til afgørelse.

Der skal endvidere foreligge et vist element af fortolkningstvivl. Fra 1. januar 2014 stilles der krav om, at der skal være tale om lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen. Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om, at følgende anmodninger om bindende svar skal forelægges for Skatterådet:

• Anmodninger, der vil være egnet til at danne praksis for behandlingen af andre skattepligtige med lignende forhold.
• Anmodninger, der vil påvirke en eksisterende praksis.
• Anmodninger, der i sit indhold supplerer den juridiske teori eller giver vejledning på et juridisk tvivlsomt område.

Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, nr. 2

Der er her tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om.

Der skal endvidere foreligge et vist element af fortolkningstvivl. Efter 1. januar 2014 stilles der krav om, at der skal være tale om lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen. Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om:

• Vedrører svaret så store beløb, at det kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for staten, kommuner eller det europæiske fællesskab, skal sagen forelægges for Skatterådet til afgørelse.
• Det vil typisk være relevant at forelægge anmodninger om bindende svar for Skatterådet, hvis anmodningen vedrører et betydeligt skattemæssigt provenu og i øvrigt har en principiel karakter eller der i øvrigt er særlige grunde, der taler for en behandling i Skatterådet. Det gælder således også for den gruppe af særligt store selskaber og finansielle selskaber, hvor ligningen foretages af enheden for store selskaber.

Hvorvidt en anmodning om bindende svar skal forelægges, kan afhænge af svarets økonomiske betydning for spørgeren eller andre, som spørgerens disposition får virkning for. I denne vurdering skal medtages et skønnet provenu for fremtidige år, i det omfang et svar er tillagt fremtidig virkning.

Fortolkning af ny lovgivning, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, nr. 3

Skatterådet skal ved ny lovgivning, der kræver fortolkning, i en periode medvirke ved fastlæggelsen af en administrativ praksis, som herefter skal videreføres af SKAT.

Skatterådet og direktøren for SKAT aftaler løbende, om der på et område findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af SKAT.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om:

• Anmodninger om bindende svar vedrørende ny lovgivning, der indeholder skønsmæssige vurderinger eller giver anledning til fortolkningstvivl, skal forelægges for Skatterådet.
• Anmodninger om bindende svar, der vedrører ny lovgivning, men som efter en konkret vurdering ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal ikke forelægges. Det kan fx være tilfældet, hvis den konkrete anmodning klart er omfattet eller klart ikke er omfattet af en bestemmelse, eller Skatterådet allerede har truffet afgørelse om et identisk forhold i en anden sag. Det kan desuden være tilfældet, hvis det af forarbejderne til en bestemmelse eller af omstændighederne i øvrigt klart fremgår, at forholdet i den konkrete sag falder udenfor eller indenfor en bestemmelse.
• Anmodninger om bindende svar vedrørende ny lovgivning, som ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal som udgangspunkt ikke forelægges for Skatterådet, medmindre den konkrete anmodning indeholder tvivlsspørgsmål.

SKAT vil herudover drøfte ny lovgivning med Skatterådet, som Skatterådet tilkendegiver at have en særlig interesse i at følge nærmere.

SFL § 21, stk. 4, nr. 3, er ændret med virkning fra 1. januar 2014, hvorefter bestemmelsen har følgende ordlyd: "Svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen".

Formålet med lovændringen er at ændre visiteringen af bindende svar om lovfortolkning, så visiteringen alene skal omfatte lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen. Heri ligger dels, at der indføres et væsentlighedskriterium, dels at bestemmelsen udvides fra alene at omfatte fortolkning af ny lovgivning til også at omfatte ældre lovgivning. Væsentlighedskriteriet indebærer, at i sager, hvor der ikke er en reel fortolkningstvivl, vil sagen ikke skulle anses for principiel. Det er dermed ikke alle anmodninger om bindende svar vedrørende fortolkning af lovgivningen, som skal behandles af Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er herefter enige om, at der fra 1. januar 2014 gælder følgende:

• Anmodninger om bindende svar vedrørende gældende lovgivning, der indeholder skønsmæssige vurderinger, eller som indeholder lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen, skal forelægges for Skatterådet.
• Anmodninger om bindende svar, der vedrører gældende lovgivning, men som efter en konkret vurdering ikke giver anledning til en reel fortolkningstvivl, skal ikke forelægges. Det kan fx være tilfældet, hvis den konkrete anmodning klart er omfattet eller klart ikke er omfattet af en bestemmelse, eller Skatterådet allerede har truffet afgørelse om et identisk forhold i en anden sag. Det kan desuden være tilfældet, hvis det af forarbejderne til en bestemmelse eller af omstændighederne i øvrigt klart fremgår, at forholdet i den konkrete sag falder udenfor eller indenfor en bestemmelse.
• Anmodninger om bindende svar vedrørende gældende lovgivning, som ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal som udgangspunkt ikke forelægges for Skatterådet, medmindre den konkrete anmodning indeholder spørgsmål, der omfatter lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen.
• SKAT vil herudover drøfte gældende lovgivning med Skatterådet, som Skatterådet tilkendegiver at have en særlig interesse i at følge nærmere.

EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, nr. 4

Anmodninger om bindende svar, der vedrører EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde skal altid forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

• En anmodning om bindende svar, der vedrører et spørgsmål om mulig uoverensstemmelse mellem EU-retten og national ret skal forelægges Skatterådet til afgørelse. Det kan være nationale regler eller praksis, der umiddelbart er i konflikt med EU-retten.
• Såfremt uoverensstemmelsen mellem EU-ret og national ret er åbenbar, og der i øvrigt ikke foreligger særlige grunde, som beskrevet i denne aftale, der taler for en forelæggelse for Skatterådet, kan SKAT dog træffe afgørelse uden forelæggelse for Skatterådet.
• Anmodninger om bindende svar, hvor Skatterådet i tidligere sager har truffet afgørelse om spørgsmålet, eller hvor der i forbindelse med ny lovgivning direkte er taget stilling til det EU-retlige, kan SKAT træffe afgørelse i.
• Anmodninger om bindende svar, hvor der verserer sager for domstolene eller EF-domstolen om samme problemstilling, skal ikke forelægges for Skatterådet.
• Øvrige fortolkningsproblemer vedrørende EU-retten, som anmodninger om bindende svar giver anledning til, og som er af væsentlig rækkevidde, skal forelægges for Skatterådet.
• Finder SKAT, at et fortolkningsproblem kan løses ved en fællesskabskonform fortolkning eller i øvrigt er uden væsentlig rækkevidde, skal sagen ikke forelægges Skatterådet.

Sager af større offentlig interesse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, nr. 5

Sager, som fx har påkaldt sig eller er egnet til at påkalde sig betydelig offentlig interesse, fordi den skattepligtige er en offentligt kendt virksomhed, eller der tidligere har været offentlig debat om det emne, som sagen vedrører, skal forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

• Anmodninger om bindende svar, som har været omtalt i medierne eller sager, som på anden vis har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed, skal forelægges for Skatterådet.
• Kontroversielle anmodninger om bindende svar af politisk interesse skal forelægges for Skatterådet, fx anmodninger, som påviser regelsammenstød, uhensigtsmæssige regler eller i øvrigt påviser et behov for lovgivning, og som i øvrigt er af væsentlig rækkevidde.

Afvisning af principielle anmodninger om bindende svar

En anmodning om bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 24, stk. 1. Der kan således ikke forventes eller forlanges bindende svar på spørgsmål, der ikke indeholder en præcis beskrivelse af den disposition, der ønskes en skatteretlig vurdering af.

Skønner SKAT, at et spørgsmål ikke er tilstrækkelig oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Er dette ikke modtaget indenfor en rimelig frist, der mindst skal være 14 dage, kan SKAT afvise anmodningen, uden at spørgsmålet om afvisning forelægges Skatterådet. SKAT kan endvidere, uden særskilt forelæggelse herom for Skatterådet, begrænse indstilling til afgørelse til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Andre sager, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 2

SKAT kan i henhold til SFL § 2, stk. 2, udover de principielle bindende svar, som skal forelægges for Skatterådet efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, efter en konkret vurdering forelægge alle andre sager for Skatterådet, som SKAT har kompetence til at afgøre efter SFL § 1, bortset fra toldområdet og områder, hvor SKAT er tillagt kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.

Der skal tages hensyn til, hvor mange sager Skatterådet kan overkomme at behandle inden for rimelige sagsbehandlingstider.

Der kan være tale om

• Anmodninger om bindende svar, der ikke er af principiel karakter.
• Andre principielle sager, der ikke er anmodninger om bindende svar, men som SKAT finder det hensigtsmæssigt at forelægge for Skatterådet.

Anmodninger om bindende svar, der ikke er af principiel karakter

Bindende svar, som ikke er af principiel karakter, skal som udgangspunkt afgøres af SKAT. Sådanne sager vil derfor kun undtagelsesvist blive forelagt for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er dog enige om, at anmodninger om bindende svar, som ikke er af principiel karakter, kan forelægges for Skatterådet, hvis

• Det bindende svar får direkte virkning for en del/mange skattepligtige, fx store sagskomplekser.
• SKAT i øvrigt finder det hensigtsmæssigt i henhold til de nedenfor nævnte principper.
• I tvivlstilfælde drøfter SKAT spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

Spørger har anmodet om en afgørelse fra Skatterådet

Ved vurderingen af, om en anmodning om et bindende svar, som ikke er af principiel karakter, bør forelægges, kan det ifølge forarbejderne til skatteforvaltningsloven bl.a. tillægges betydning, om spørger har udtrykt ønske om at få svar fra Skatterådet. Det kan fx være tilfældet, hvor spørger tillægger det særlig vægt, at vedkommendes sag bliver behandlet af lægmænd uden tilknytning til forvaltningen.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

• Af hensyn til at begrænse den samlede sagsmængde i Skatterådet kan spørgers ønske om forelæggelse for Skatterådet af bindende svar, der ikke er principielle, ikke i sig selv begrunde en forelæggelse.
• I tvivlstilfælde drøfter SKAT spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

Øvrige forhold, der kan tillægges betydning

For anmodninger om bindende svar, som ikke er af principiel betydning, er formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er i øvrigt enige om:

• Det skal tillægges betydning, hvis spørger har tilkendegivet, at der ikke ønskes en forelæggelse for Skatterådet.
• Hensynet til en hurtig afgørelse af den konkrete sag, kan tale imod en forelæggelse for Skatterådet, såfremt sagsbehandlingstiden må forventes øget væsentligt ved forelæggelsen.
• Hvis det af andre grunde forekommer uhensigtsmæssigt, skal anmodningen ikke forelægges for Skatterådet.
• I tvivlstilfælde drøfter SKAT spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

Andre principielle sager, som ikke er anmodninger om bindende svar

Formanden for Skatterådet og SKAT er enige om, at andre sager end anmodninger om bindende svar, der er af principiel karakter, kan forelægges for Skatterådet, når SKAT finder det hensigtsmæssigt.

En forelæggelse for Skatterådet kan være hensigtsmæssig

• Hvis SKAT ud fra en konkret vurdering anser det for hensigtsmæssigt at inddrage den viden, som Skatterådet har, i en afgørelse, herunder at en politisk stillingtagen er ønskelig.
• Der er tale om en sag, som indeholder særligt komplicerede skattemæssige spørgsmål, og som det derfor kan være hensigtsmæssigt at forelægge for Skatterådet.
• Hvis SKAT vurderer, at det kan være en fordel, at sagen behandles i et lægmandsorgan som Skatterådet, der som uafhængigt organ kan øge respekten og anerkendelsen af afgørelser i vanskelige sager, herunder føre til færre klagesager.
• Hvis en drøftelse af sagen i Skatterådet må antages at kunne repræsentere en lignende debat i samfundet på grund af den særlige sammensætning, som Skatterådet har.
• Hvis sagen i øvrigt indeholder principielle spørgsmål, jf. principperne anført i afsnittet om bindende svar, og hvor SKAT i øvrigt anser det for hensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet.
• I tvivlstilfælde drøfter SKAT spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

Særligt om syn og skøn

Efter SFL § 4, stk. 3, kan Skatterådet tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for Skatterådets afgørelse af en sag, der er forelagt Skatterådet til afgørelse efter SFL § 2, stk. 2. Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

• SKAT vil tillægge det betydning, hvis spørger har fremsat ønske om, at der udmeldes syn og skøn i sagen, og SKAT i øvrigt finder det hensigtsmæssigt dels at forelægge sagen for Skatterådet, dels at indhente syn og skøn.
• Det forudsættes i forarbejderne til bestemmelsen, at Skatterådet kan tillade, at der afholdes syn og skøn, at bestemmelsen kun skal anvendes rent undtagelsesvist. Forelæggelse af sager for Skatterådet med henblik på syn og skøn vil derfor alene udgøre et fåtal af sager.
• I tvivlstilfælde drøfter SKAT spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

Forvaltningen af lovgivningen om skatter

SKAT udøver forvaltningen af lovgivningen om skatter, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 1, og har således også ansvaret for planlægningen af SKATs indsats.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

• Skatterådet orienteres om SKATs planer og opgaver på indsatsområdet. Orienteringen skal danne grundlag for en drøftelse i Skatterådet af SKATs indsatsarbejde, herunder af planlægningen, gennemførelsen og opfølgningen.
• Skatterådet kan anmode om, at projekter udtages til en nærmere drøftelse, ligesom Skatterådet kan give SKAT konkrete anbefalinger i relation til det pågældende projekt.
• SKAT giver Skatterådet en særlig afrapportering på de projekter, der har været udtaget til en nærmere drøftelse.

Udover ved lovbestemte kompetencer til at udstede retningslinjer for SKATs indsats og produktion, får Skatterådet anvisninger til høring, hvis SKAT i øvrigt finder det hensigtsmæssigt i henhold til følgende principper

• Hvis SKAT ud fra en konkret vurdering anser det for hensigtsmæssigt at inddrage den viden, som Skatterådet har, i en afgørelse, herunder at en politisk stillingtagen er ønskelig.
• Der er tale om en sag, som indeholder særligt komplicerede skattemæssige spørgsmål, og som det derfor kan være hensigtsmæssigt at forelægge for Skatterådet.
• Hvis SKAT vurderer, at det kan være en fordel, at sagen behandles i et lægmandsorgan som Skatterådet, der som uafhængigt organ kan øge respekten og anerkendelsen af afgørelser i vanskelige sager, herunder føre til færre klagesager.
• Hvis en drøftelse af sagen i Skatterådet må antages at kunne repræsentere en lignende debat i samfundet på grund af den særlige sammensætning, som Skatterådet har, medmindre det af tidsmæssige årsager ikke er muligt, eller det i øvrigt ikke er hensigtsmæssigt.

Inddragelse af Skatterådet i øvrigt

Skatterådets kompetence omfatter som udgangspunkt samme sagsområder, som SKATs kompetence efter SFL § 1, bortset fra toldområdet. Skatterådets kompetence beror i et vist omfang på, at SKAT inddrager Skatterådet i kompetencens udøvelse.

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

• Der afholdes hvert halve år et møde mellem formanden for Skatterådet, direktøren for SKAT og underdirektøren for Jura i SKAT. På mødet gøres der status over antallet af sager, der er behandlet af Skatterådet i det forløbne halve år, herunder antallet af bindende svar. Der angives også antallet af bindende svar, som ikke er principielle, men som forelægges Skatterådet efter de ovenfor nævnte retningslinjer. Ligeledes samles der op på, hvilke juridiske problemstillinger Skatterådet har behandlet, med henblik på at Skatterådets formand kan kommentere og komme med anbefalinger til SKAT om, hvorledes der følges op på problemstillingerne.
• Skatterådet får mulighed for én gang om året at drøfte SKATs målsætninger og initiativer med direktøren for SKAT og direktørerne på SKATs forretningsområder for Indsats og Kundeservice.

Borger- og retssikkerhedschefens arbejdsplan og rapporter

Skatteministeriets Borger- og retssikkerhedschef skal være med til at forankre og udbrede kendskabet til retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i Skatteministeriets arbejde. Borger- og retssikkerhedschefens opgave er blandt andet at sætte og fastholde fokus på retssikkerhed i skattesystemet, så skatteyderne oplever en ensartet og retfærdig behandling.

Borger- og retssikkerhedschefen:

• fungerer selvstændigt og uafhængigt af hele koncernen
• kan iværksætte undersøgelser
• vurderer selv, hvilke sager, der skal undersøges
• kan foreslå og gennemføre initiativer, der sætter fokus på retssikkerheden i skattesystemet
• kan henstille til ændringer i SKATs procedurer og arbejdsgange

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT har aftalt med borger- og retssikkerhedschefen, at

• Borger- og retssikkerhedschefen drøfter udkast til arbejdsplan med Skatterådet. Borger- og retssikkerhedschefen udarbejder til brug for det kommende år en arbejdsplan, der beskriver borger- og retssikkerhedschefens planlagte aktiviteter for det pågældende år. Skatterådet orienteres om udkast til arbejdsplanen, og har mulighed for at kommentere denne, og stille forslag til aktiviteter, der kan indgå i arbejdsplanen.
• Skatterådet orienteres om borger- og retssikkerhedschefens redegørelser. Borger- og retssikkerhedschefen udarbejder, jf. sin arbejdsplan, en række redegørelser vedr. konkrete områder mv. Skatterådet orienteres om sådanne redegørelser, og vil have mulighed for at stille spørgsmål til borger- og retssikkerhedschefen.

Offentliggørelse af afgørelser

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

• Alle afgørelser truffet af Skatterådet skal som udgangspunkt offentliggøres. Der gælder dog følgende undtagelser:
• Afgørelser i sager, som ikke er principielle
• Flere ensartede sager om samme spørgsmål
• Værdiansættelsessager, som vedrører store beløb, men i øvrigt ikke er principielle, idet de typisk er konkret begrundet og uden præjudikat for andre skattepligtige
• Sager, hvor det ikke er muligt at anonymisere i tilstrækkelig grad for at overholde den særlige tavshedspligt i SFL § 17 eller forbuddet mod misbrug af insideroplysninger i §§ 34-39 i lov om værdipapirhandel
• Det i øvrigt ikke findes hensigtsmæssigt, herunder af kontrolhensyn.
• I tvivlstilfælde drøfter SKAT spørgsmålet om offentliggørelse med spørger og formanden for Skatterådet.

Positivliste over sager om bindende svar, der skal/kan forelægges Skatterådet

Formanden for Skatterådet og direktøren for SKAT er enige om:

• Principielle sager om bindende svar, der fremgår af en liste i SKM2013.812.SKAT, skal som udgangspunkt forelægges Skatterådet. Listen er eksempler på sagstyper og er således ikke udtømmende. Opfylder en sag, som er opregnet på listen, efter en konkret vurdering imidlertid ikke kriterierne for forelæggelse, som beskrevet i denne aftale, skal SKAT træffe afgørelse i sagen uden forelæggelse for Skatterådet.
• Der udarbejdes ikke en liste over hvilke ikke-principielle sager om bindende svar, der som udgangspunkt skal forelægges for Skatterådet. Sådanne sager vil blive forelagt for Skatterådet i overensstemmelse med retningslinjerne anført under afsnittet om andre sager.

Skatterådet vil løbende i forbindelse med rådets arbejde tage stilling til, hvorvidt der på et område, der optræder på vedlagte liste, findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af SKAT. Listen vil dog først blive justeret i forbindelse med den næste revision af aftalen.

Skatterådet kan endvidere være tillagt kompetence efter anden lov.

Eksempel

LL (ligningsloven) § 9 B om fastsættelse af satser for befordringsgodtgørelse.

Ændre åbenbart ulovlige afgørelser

Skatterådet kan efter indstilling fra SKAT ændre åbenbart ulovlige afgørelser, der er truffet af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn. Skatterådet kan dog ikke ændre en afgørelse, i det omfang Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 3 og § 14.

Efter ordlyden i bestemmelsen kan Skatterådet ændre en ankenævnsafgørelse, når det finder, at denne er åbenbart ulovlig. Skatterådet er således ikke forpligtet til at udnytte sin ændringskompetence og kan derfor selv fastlægge en praksis for, hvornår det vil ændre en åbenbart ulovlig afgørelse. Skatterådet er således berettiget til at etablere en praksis, hvorefter en åbenbart ulovlig ankenævnsafgørelse eksempelvis kun ændres, hvis denne har principiel og/eller stor provenumæssig betydning.

Kompetencefordeling

Efter nedenstående procedure for indbringelse af ankenævnsafgørelser efter SFL § 2, stk. 3, 1. punktum, er det Jura i SKAT, der har kompetencen til at indstille sager om åbenbart ulovlige ankenævnsafgørelser for Skatterådet.

Endvidere er Ankechefen og Jura i SKAT tillagt kompetence til at henlægge anmodninger om indbringelser for Skatterådet, der fremsættes af medarbejdere i henholdsvis ankenævnssekretariaterne og i SKAT, når de finder, at den pågældende afgørelse ikke er åbenbart ulovlig.

Indstilling af sager fra SKAT til Skatterådet med hjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 3, kan ske på initiativ af et ankenævnsmedlem, en ansat i et ankenævnssekretariat eller en medarbejder fra SKAT.

Åbenbart ulovlig

Proceduren forudsætter, at SKAT efter vurderinger foretaget af Ankechefen og/eller Jura i SKAT finder, at ankenævnsafgørelsen er åbenbart ulovlig.

Ved denne vurdering er begrebet "åbenbart ulovlig" afgrænset efter følgende principper:

En afgørelse kan anses for åbenbart ulovlig, hvis den er i utvivlsom modstrid med

• en lov eller en bekendtgørelse, eller
• en fast domstolspraksis, eller
• fast praksis i Landsskatteretten, og denne praksis ikke er underkendt ved domstolene.

En afgørelse kan ikke anses for åbenbart ulovlig, hvis

• der er tvivl om lovligheden af afgørelsen, eller
• afgørelsen hviler på et skøn eller en bevismæssig vurdering

>Se SKM2017.314.SR hvor Skatterådet efter indstilling fra SKAT fandt, at skatteankenævnets afgørelse måtte anses for åbenbart ulovlig.<

Procedure

Der gælder følgende procedurer for ankenævnsafgørelser, som medarbejdere i SKAT ønsker forelagt for Skatterådet.

Afgørelser, som ansatte i ankenævnssekretariaterne ønsker forelagt

Afgørelser, som ansatte i ankenævnssekretariaterne ønsker forelagt, fremsendes gennem sekretariatschefen til vurdering hos Ankechefen. Fremsendelsen til Ankechefen skal ske senest 10 hverdage efter dateringen af afgørelsen.

Finder Ankechefen, at afgørelsen ikke er åbenbart ulovlig, henlægges sagen. Vurderingen skal være foretaget senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen. Ankechefen underretter straks herefter ankenævnet via ankenævnets sekretariat.

Finder Ankechefen, at afgørelsen er åbenbart ulovlig, sendes afgørelsen til yderligere vurdering i Jura i SKAT vedlagt Ankechefens vurdering. Vurdering af afgørelsen og fremsendelse til Jura i SKAT skal være foretaget senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen. Fremsendelse kan ske til Journalpostkassen JP-Jura Skat.

Ankechefen underretter klageren om, at afgørelsen er udtaget til eventuel forelæggelse for Skatterådet, og at Skatterådet kan ændre afgørelsen. Klageren skal samtidig underrettes om Ankechefens vurdering af afgørelsen. Klageren skal underrettes senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen. Ankechefen underretter samtidig det pågældende ankenævn via ankenævnets sekretariat.

Finder Jura i SKAT, at afgørelsen ikke er åbenbart ulovlig, henlægges sagen. Vurderingen skal være foretaget senest 14 dage efter modtagelsen. Jura i SKAT underretter straks herefter Ankechefen. Ankechefen underretter straks herefter klageren samt ankenævnet via ankenævnets sekretariat.

Finder Jura i SKAT, at afgørelsen er åbenbart ulovlig, indstiller Jura i SKAT efter gennemførelse af procedure om høring af klageren, jf. BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6, stk. 2, og høring af ankenævnet, jf. BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6, stk. 3, afgørelsen til Skatterådet.

Sagen tilstræbes forelagt for Skatterådet inden for en frist på 3 måneder fra sagens modtagelse i Jura i SKAT.

Jura i SKAT underretter senest 5 hverdage efter dateringen af Skatterådets afgørelse klageren og Ankechefen om afgørelsen. Ankechefen underretter straks herefter det pågældende ankenævn via ankenævnets sekretariat.

Afgørelser, som medarbejdere i SKAT ønsker forlagt

Afgørelser, som medarbejdere i SKAT ønsker forelagt, fremsendes gennem nærmeste chef til vurdering i Jura i SKAT. Fremsendelsen til Jura i SKAT skal ske senest 10 hverdage efter dateringen af afgørelsen. Fremsendelse kan ske til journalpostkassen JP-Jura Skat. Finder Jura i SKAT, at afgørelsen ikke er åbenbart ulovlig, henlægges sagen. Vurderingen skal være foretaget senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen. Jura i SKAT underretter straks herefter den pågældende chef, der har indsendt afgørelsen til vurdering.

Finder Jura i SKAT, at afgørelsen er åbenbart ulovlig, indstiller Jura i SKAT efter gennemførelse af procedure om høring af klageren, jf. BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6, stk. 2, og høring af ankenævnet, jf. BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6, stk. 3, afgørelsen til Skatterådet.

Jura i SKATs vurdering af afgørelsen skal være foretaget senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen.

Jura i SKAT underretter klageren om, at afgørelsen er udtaget til forelæggelse for Skatterådet, og at Skatterådet kan ændre afgørelsen. Klageren skal samtidig underrettes om Jura i SKATs vurdering af afgørelsen. Klageren skal underrettes senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen. Jura i SKAT underretter samtidig Ankechefen, som underretter det pågældende ankenævn via ankenævnets sekretariat.

Sagen tilstræbes forelagt for Skatterådet inden for en frist på 3 måneder fra sagens modtagelse i Jura i SKAT.

Jura i SKAT underretter senest 5 hverdage efter dateringen af Skatterådets afgørelse klageren og Ankechefen om afgørelsen. Ankechefen underretter straks herefter det pågældende ankenævn via ankenævnets sekretariat.

Sager, som medlemmer af et ankenævn ønsker forelagt

Hvis et medlem er uenig i en afgørelse, der er truffet af nævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger mod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til Skatterådet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 10, stk. 4, samt BEK nr. 1515 af 13/12/2013 § 10, stk. 3, nr. 3.

Et medlem har således krav på, at protokollatet med den pågældendes indvendinger mod en afgørelse forelægges for Skatterådet uanset SKATs opfattelse af afgørelsen.

Der gælder derfor i disse tilfælde følgende procedure.

Ankenævnets sekretariat sender afgørelsen og en kopi af protokollen til vurdering hos Ankechefen. Fremsendelsen til Ankechefen skal ske senest 5 hverdage efter dateringen af afgørelsen.

Ankechefen sender senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen protokollen og sin vurdering heraf til Jura i SKAT. Ankechefen underretter klageren om, at afgørelsen er begæret indbragt for Skatterådet, og at Skatterådet kan ændre afgørelsen. Klageren skal underrettes senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen.

Jura i SKAT indstiller efter gennemførelse af procedure om høring af klageren, jf. BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6, stk. 2, og høring af ankenævnet, jf. BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6, stk. 3, afgørelsen for Skatterådet.

Sagen tilstræbes forelagt for Skatterådet inden for en frist på 3 måneder fra sagens modtagelse i Jura i SKAT.

Jura i SKAT underretter senest 5 hverdage efter dateringen af Skatterådets afgørelse klageren og Ankechefen om afgørelsen. Ankechefen underretter straks herefter det pågældende ankenævn via ankenævnets sekretariat.

Se SKM2013.95.SKAT og Retssikkerhedschefens rapport af 12. oktober 2007 om "Anbefalinger af principper og procedure for indbringelse af ankenævnsafgørelser til Skatterådet i medfør af SFL § 2, stk. 3.

Frister

Skatterådets genoptagelsesadgang gælder uanset, at de sædvanlige genoptagelsesfrister er udløbet. For skatteankenævnsafgørelser er det dog i disse tilfælde en betingelse, at den skattepligtige senest tre måneder efter ankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 6.

I SKM2013.95.SKAT er fastsat frister for Jura i SKATs og Ankechefens ekspedition af disse sager. Disse frister gælder ikke for ankenævnsmedlemmerne. Se SKM2009.588.SR.

SKM2013.95.SKAT er under revision.

Se også afsnit A.A.8.2.2.1.6 Fristforlængelse vedrørende frister.

Regler vedrørende omgørelse

Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for SKATs udøvelse af kompetencen vedrørende omgørelse af privatretlige dispositioner. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 29, stk. 2.

Se også afsnit A.A.14.1 Omgørelse om omgørelse.

Andre opgaver

Skatterådet behandler opgaver, som er tillagt Skatterådet ved lov i øvrigt, eksempelvis fastsættelse af skønssatser og forskellige dispensations- og bevillingssager. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 3.

Tilladelse til syn og skøn

Skatterådet kan tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for rådets afgørelse af en sag. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 4, stk. 3. Bestemmelsen anvendes kun undtagelsesvist.

Udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i forbindelse med en sag for Skatterådet, kan godtgøres fuldt ud.

Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 3. 

Afgørelsen af, om udgiften skal godtgøres fuldt ud, træffes af SKAT som sekretariat for Skatterådet. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 4.

Se også SKM2013.812.SKAT, hvor de nærmere retningslinjer herom fremgår.

Se også afsnit A.A.11 Syn og skøn.

Møder

Skatterådet afholder sine møder i SKATs lokaler. Møderne afholdes i praksis cirka hver fjerde tirsdag. Skatterådet kan beslutte, at nogle af møderne skal være skriftlige. Møderne er ikke offentlige.

Fem medlemmer af rådet kan kræve, at formanden inden fjorten dage indkalder til rådsmøde.

Til hvert møde skal medlemmerne indkaldes skriftligt og med mindst syv dages varsel. Særlige forhold kan dog tilsige en kortere frist. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 4.

Mødets dagsorden

Formanden fastsætter mødets dagsorden, der så vidt muligt skal udsendes til medlemmerne samtidig med mødeindkaldelsen. Dagsordenen indeholder en fortegnelse over de sager, der skal behandles på mødet. Ethvert medlem kan bede formanden om at få en sag drøftet på mødet. Kommer sagen - uanset anmodningen - ikke på dagsordenen, afgør Skatterådet om sagen alligevel skal behandles på mødet. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 4.

Materiale

Formanden bestemmer, i hvilket omfang der inden mødet skal tilsendes medlemmerne materiale vedrørende de sager, der skal behandles på mødet. Som alt overvejende hovedregel skal materialet dog sendes til rådsmedlemmerne.

Når en sag er optaget på dagsordenen, kan medlemmerne kræve sagen fremlagt til gennemsyn hos SKAT. Materialet skal være tilgængeligt for medlemmerne i SKATs lokaler fra og med den anden hverdag inden mødet. Ethvert medlem kan desuden kræve, at alt materiale, der vedrører en sag, der skal behandles af Skatterådet, forelægges på selve rådsmødet. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 5. Skatterådet får i praksis tilsendt materialet 12 dage før mødets afholdelse.

Forhandling

Inden Skatterådet træffer en afgørelse, får borgeren fremsendt et udkast til sagsfremstilling med henblik på at kommentere den. Borgeren skal også orienteres om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for SKAT, ligesom vedkommende kan anmode om lejlighed til at fremføre sine kommentarer direkte over for rådet. Skatterådet kan opfordre borgeren til at give møde. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6.

Hvem træffer beslutning herom

Det er Skatterådet, der beslutter, om den pågældende skal have adgang til at forelægge sagen for Skatterådet. Rådet træffer dog kun beslutning, hvis der bliver tale om at nægte foretræde. Formanden vurderer, om en anmodning om personlig fremmøde bør imødekommes, og formanden kan selv beslutte, om en anmodning skal imødekommes. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 8, stk. 2.

Afgørelse

Afstemning

Skatterådets afgørelser træffes ved afstemning. Afgørelsen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 7.

Skatteministeren kan ikke give rådets medlemmer tjenestebefaling med hensyn til, hvordan de skal stemme i sagerne.

Kendelse

Skatterådets afgørelse træffes ved kendelse, der skal indeholde en begrundelse for afgørelsen. Hvis der er givet afslag på anmodning om foretræde for Skatterådet, skal kendelsen tillige indeholde en begrundelse for afslaget. Kendelsen skal være dateret og den skal give vejledning om klageadgang til Landsskatteretten, hvis borgeren ikke får medhold.

Kendelsen skal sendes til parten og til vedkommendes eventuelle repræsentant.

Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 9.

Offentliggørelse

Skatteministeriet træffer beslutning om offentliggørelse af rådets afgørelser, som skønnes at have almindelig interesse. Afgørelserne skal anonymiseres inden offentliggørelsen. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 15.

Da Skatterådets afgørelser om bindende svar alle har principiel betydning lægges det til grund, at alle afgørelser har almen interesse.

Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, nr. 1-5.

Udgangspunktet er derfor, at alle afgørelser om bindende svar skal offentliggøres.

Ved offentliggørelse skal alle oplysninger, der er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt anonymiseres.

Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt omfatter alle oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige (dvs. drifts- eller forretningsmæssige forhold) eller privatlivet tilhørende forhold, medmindre oplysningerne er offentligt tilgængelige efter andre regler, fx i offentlige registre. Tavshedspligten omfatter hele ministerområdets lovgivning.

Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 17.

Ved offentliggørelse skal navne på fysiske og juridiske personer, CPR-, CVR- og SE-numre og andre personhenførbare data bortset fra rådets journalnumre derfor fjernes eller erstattes af anonymiserede betegnelser.

Hvis det vurderes, at afgørelsen ikke kan anonymiseres fuldt ud, og at offentliggørelse derfor kan indebære et brud på tavshedspligten, må afgørelsen ikke offentliggøres.

I tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt afgørelsen kan anonymiseres fuldt ud, kan den anonymiserede tekst eventuelt sendes til høring hos forespørgeren med anmodning om en udtalelse.

Det er imidlertid SKAT, som foretager en samlet vurdering af, om tavshedspligten er overholdt. Det er ligeledes SKAT, som træffer bestemmelse om offentliggørelse.

Det skal fremgå af offentliggørelsen, hvis afgørelsen af hensyn til tavshedspligten er offentliggjort i en forkortet eller redigeret form.

Se SKM2008.273.SKAT om retningslinjer for offentliggørelse af bindende svar fra Skatterådet.

Protokol

Der føres en protokol over forhandlinger i rådets møder. Den skal indeholde følgende:

• Dato for mødets afholdelse
• Klokkeslæt for mødets begyndelse og slutning
• Fortegnelse over mødedeltagerne og fraværende medlemmer
• Referat af forelæggelserne. Sagerne angives med fornøden identifikation og emne
• Hovedpunkterne i sagerne, rådets bemærkninger til disse samt afgørelserne
• Referat af indlæg, hvis en part eller en skattemyndighed har haft foretræde for rådet ved mødet
• Begrundelsen, hvis rådets afgørelse afviger fra told- og skatteforvaltningens indstilling
• Bemærkninger, som et medlem har krævet tilført protokollen
• Oplysning om, hvorvidt en sag er afgjort ved afstemning, og i så fald de enkelte medlemmers stemmeafgivelse
• Oplysning om, hvorvidt et medlem er anset for inhabilt i en sag

Eventuelle bemærkninger, som et medlem, der på grund af mulig inhabilitet er blevet udelukket fra at deltage i forhandling og afstemning om habilitetsspørgsmålet kræver tilført protokollen.

I praksis betegnes Skatterådets protokol som "rådsreferatet", som normalt sendes til rådsmedlemmerne samtidig med materialet til det efterfølgende møde. En beslutningsdygtig del af de medlemmer, der deltog i mødet, skal godkende protokollatet i et efterfølgende møde. Protokollen er ikke offentlig. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 11.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: