A.A.13.5 Godtgørelsesberettigede sagstyper

Indhold

Dette afsnit handler om de godtgørelsesberettigede sagstyper. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 55.

Afsnittet indeholder:

• Klagesager til Skatteankestyrelsen, skatteankenævnet eller til Landsskatteretten
• Sager som Skatteministeren indbringer for Landskatteretten
• Genoptagelse af Skatteankestyrelsens, skatteankenævnets eller Landskatterettens afgørelse
• Sager for EU-Domstolen
• Sager omfattet af EU-Voldgiftskonventionen
• Sager, hvor der ikke gives omkostningsgodtgørelse
• Domstolssager
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Klagesager til Skatteankestyrelsen, skatteankenævn eller Landsskatteretten

Der gives godtgørelse ved klage til Skatteankestyrelsen, skatteankenævn eller Landsskatteretten.

Eksempel

Landsskatteretten udtalte, at udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til et vurderingsankenævn ikke er omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 55. Der var derfor ikke hjemmel til at yde godtgørelse for nogen del af klagerens udgifter til sagkyndig bistand. Se SKM2012.413.LSR.

Eksempel

Her er et eksempel på, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags behandling ved første instans.

Landsskatteretten præciserede, at de udgifter, som et selskab har afholdt til sagkyndig bistand efter at klagen for Landsskatteretten var tilbagekaldt, kan der ikke gives omkostningsgodtgørelse for. Se SKM2006.116.LSR.

Klage over skattetillæg

Der gives omkostningsgodtgørelse for klage over afslag på fritagelse for skattetillæg for overskridelse af selvangivelsesfristen.

Eksempel

Eksemplet viser, at klager fik omkostningsgodtgørelse for udgift i forbindelse med klage over afslag på fritagelse for skattetillæg.

Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v., ved påklage af SKATs afgørelse om afslag på fritagelse for skattetillæg for overskridelse af selvangivelsesfristen. Undtagelserne for omkostningsgodtgørelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2, omfatter ikke skattetillæg. Se SKM2008.77.LSR.

Klagesag om henstand

Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klager over afgørelser om henstand.

Sager, som Skatteministeriet indbringer for Landsskatteretten

Skatteministeriet kan indbringe en afgørelse truffet af Skatterådet, som indeholder stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål, for Landsskatteretten til prøvelse. Udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en sådan prøvelse ved Landsskatteretten er godtgørelsesberettiget. Da afgørelsen indbringes af Skatteministeriet, gives der 100 procent omkostningsgodtgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 2.

Genoptagelse af Skatteankestyrelsens, skatteankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en anmodning til Skatteankestyrelsen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 G.

Genoptagelse i forbindelse med høring

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v., når SKAT i forbindelse med en klagesag for skatteankenævnet, ved høringen fra skatteankenævnet vælger at genoptage og give medhold i klagen på det foreliggende grundlag. Dette skyldes, at genoptagelsessagen er opstået i kraft af klagen for skatteankenævnet.

Sager for EU- domstolen

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sager vedrørende skat, told og afgifter for EU-domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part. Der kan være tale om udgifter, der er afholdt i forbindelse med følgende:

• Præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen

det sker fx, hvor dansk ret ved en konkret tvist mellem skatte- og afgiftsmyndighederne og en skatte- eller afgiftspligtig vælger at spørge EU-domstolen om, hvordan en eller flere EU- bestemmelser af betydning for sagens afgørelse skal forstås.

• Annullationsspørgsmål

det sker fx, hvor en virksomhed finder, at en retsakt (beslutning/forordning) er ugyldig, fordi den er formuleret så snævert, at den i realiteten har karakter af en beslutning overfor den pågældende virksomhed, fx vedrørende anti-dumpingtold.

• Passivitetsspørgsmål

det sker fx, hvor en skatte- eller afgiftspligtig indbringer en klage til EU-domstolen over, at en EU-institution, fx Kommissionen, i strid med traktaten har undladt at træffe afgørelse i forhold til den godtgørelsesberettigede efter at være blevet opfordret hertil. Se EF-traktaten artikel 232.

• Erstatningsspørgsmål

det sker fx, hvis en godtgørelsesberettiget ikke ønsker at anlægge et annullationsspørgsmål eller et sagsanlæg ved de nationale domstole i en sag om skatter, told eller afgifter, herunder begære præjudiciel forelæggelse for EU- domstolen, men ønsker at anlægge et erstatningssøgsmål mod den EU-institution, der har udstedt den pågældende omtvistede retsakt. Se EF-traktaten artikel 235.

Sager omfattet af EU-Voldgiftskonventionen

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i en sag om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen), når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1, nr. 6. Med EU-voldgiftskonventionen er det muligt at undgå en økonomisk dobbeltbeskatning, der opstår, når et foretagende får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en armslængdejustering, uden at der tilsvarende gennemføres en korresponderende regulering af indkomsten for det nærtstående foretagende i et andet land.

Eksempler 

En sag efter EU-voldgiftskonventionen, der berører danske interesser, kan være startet på tre måder. Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at det er de danske skattemyndigheder, der har forhøjet det danske foretagendes skattepligtige indkomst.

Sager hvor der ydes omkostningsgodtgørelse

• De danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som det danske foretagende har påklaget. Efterfølgende har det ikke været muligt for de danske skattemyndigheder og skattemyndighederne i den anden stat, hvor det forbundne foretagende er hjemhørende, at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.
• De danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som dette foretagende umiddelbart har valgt ikke at påklage. I stedet har det koncernforbundne foretagende i en anden stat henvendt sig til skattemyndighederne i den anden stat og anmodet om en korresponderende regulering. Efterfølgende har det ikke været muligt for skattemyndighederne i den anden stat og de danske skattemyndigheder at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.

Sager hvor der IKKE ydes omkostningsgodtgørelse

• Skattemyndighederne i det land, hvor det koncernforbundne foretagende er hjemhørende, har forhøjet det koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst med den begrundelse, at armslængdeprincippet ikke er overholdt. Herefter har det danske koncernforbundne foretagende henvendt sig til de danske skattemyndigheder og anmodet om en korresponderende nedsættelse af den danske skattepligtige indkomst, men denne anmodning har de danske skattemyndigheder ikke villet efterkomme. Herved opstår en sag efter konventionen. 

Hvilke udgifter?

Det er kun det danske selskabs egne udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Såfremt det koncerninternt er aftalt, at det danske moderselskab skal afholde udgifterne til det udenlandske selskabs sag, kan det danske moderselskab ikke få omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der er knyttet til det udenlandske selskab, der er involveret i en EU- voldgiftskonventionssag. 

Sager, hvor der ikke gives omkostningsgodtgørelse

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til visse klager efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 55 stk. 1, nr. 2, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2.

Det drejer sig om klager, som skal afgøres af Skatteankestyrelsen, vedrørende

• told,
• afgifter,
• arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager og
• sager om registrering af køretøjer.

Klagerne er ikke godtgørelsesberettigede, når den ledende retsformand iht. SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 3, fastsætter regler om, at sagen skal afgøres af Skatteankestyrelsen. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014  om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen.

Praksis om hvilke typer af afgørelser, der ikke gives omkostningsgodtgørelse til, er ikke ændret i forbindelse med den nye klagestruktur.

Told, afgifter og sager om registrering af køretøjer

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. i klager vedrørende told, afgifter og sager om registrering af køretøjer, hvor Skatteankestyrelsen træffer afgørelse iht. bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 . Det forekommer i sager, som ikke vedrører selve told- eller afgiftsgrundlaget, og som tidligere ikke kunne påklages til Landsskatteretten men til Told- og Skattestyrelsen. Der er tale om sager om registrering, regnskab, betaling, kontrol og lignende, dvs. sager, der først og fremmest har karakter af at vedrøre en praktisk gennemførelsesforanstaltning. 

Eksempel

En ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten over SKATs afgørelse om registreringspligt af et køretøj og registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, af køretøjet, var med rette afslået, idet klagesagen blev behandlet uden medvirken af læge retsmedlemmer og således var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2. Se SKM2012.526.LSR.

Eksempel

I en sag vedrørende afgifter, som var afgjort uden deltagelse af læge retsmedlemmer, udtalte Landsskatteretten, at den undtagelse, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, vedrørende hæftelsessager, alene angår hæftelsesspørgsmål i forbindelse med arbejdsgiverkontrol. Da der var tale om en klage over hæftelse for registreringsafgift, var undtagelsen ikke relevant. Sagen var således ikke godtgørelsesberettiget. Se SKM2012.180.LSR.

Eksempel

En klage over SKATs afgørelse om, at klagerens bil var afgiftspligtig efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1, stk. 1, var ikke godtgørelsesberettiget, da der hverken før eller efter ikrafttrædelsen af SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2, blev ydet omkostningsgodtgørelse i sådanne sager. Se SKM2011.665.LSR.

Eksempel

En klage over en motorankenævnsafgørelse vedr. REGAL (registreringsafgiftsloven) § 10, er omfattet af hovedreglen om omkostningsgodtgørelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1, nr. 1, og er således godtgørelsesberettiget, idet SFL (skatteforvaltningsloven) § 13, stk. 3, 1. pkt., kun gælder for afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen. Se SKM2011.325.LSR.

Eksempel

Eksemplet viser, at udgiften til sagkyndig bistand ikke kunne godtgøres, når der i klagesagen vedrørende afgifter ikke havde deltaget læge retsmedlemmer.

Landsskatteretten fandt, at da den ikke tidligere havde været klagemyndighed for afgørelser om afregning af afgifter, herunder om en afgiftspligtig var berettiget til rentegodtgørelse af afgifter, der skulle godtgøres efter rentecirkulæret, var forholdet omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2. Derfor gives der ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. Se SKM2008.667.LSR.

A-skat og arbejdsgiverkontrol

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. i klager til Skatteankestyrelsen i sager vedrørende arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2.

Klager vedrørende arbejdsgiverkontrol, dvs. registrering, regnskab, betaling, kontrol og lignende, har først og fremmest karakter af at vedrøre praktiske gennemførelsesforanstaltninger.

Eksempel

En klage over SKATs pålæg om at føre logbog anses for at være omfattet af begrebet "arbejdsgiverkontrol". Se SKM2015.612.SANST.

Eksempel

Nulstilling indebærer, at en person, der i en virksomhed med begrænset ansvar har en væsentlig økonomisk interesse og disponerer enerådigt i denne virksomheds anliggender, i tilfælde af virksomhedens insolvens kan pålægges hæftelse for indeholdt men ikke afregnet A-skat m.v. i fald pågældende ved eller bør vide, at der ikke er økonomisk realitet bag indeholdelserne. Se Inddrivelse afsnit G.A.3.3.8 Ikke-lovreguleret hæftelse.

Nulstilling gennemføres ved, at told- pg skatteforvaltningen tilsidesætter den bogførte A-skat og AM-bidrag m.v. med den virkning, at indkomstmodtageren ikke godskrives beløbene på sin årsopgørelse. Klager over afgørelser om nulstilling anses for hæftelsessager i forbindelse med arbejdsgiverkontrol og er således godtgørelsesberettigede.

Eksempel

Landsskatteretten godkendte en anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten om nulstilling. Landsskatteretten fandt, at det i den nærværende sammenhæng måtte være mest nærliggende at anse sagen for en hæftelsessag vedrørende arbejdsgiverkontrol. Sagen var derfor omfattet af den i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55 fastsatte undtagelse om hæftelsessager vedrørende arbejdsgiverkontrol til bestemmelsens øvrige indhold. SKM2013.467.LSR.

Inddrivelse

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. i klager til xskatteankeforvaltningen over afgørelser efter Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 7. 

>Klage over afgørelse om omkostningsgodtgørelse

Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse i klagesager om omkostningsgodtgørelse, der påklages eller indbringes for domstolene den 1. januar 2017 eller senere. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 7, 1. led.<

Aktindsigt

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse i sager om aktindsigt.

Eksempel

Eksemplet viser, at klager ikke fik omkostningsgodtgørelse for udgift til aktindsigt.

Landsskatteretten fandt ikke, at udgifter til sagkyndig bistand ved klage til Landsskatteretten over afgørelse om aktindsigt er godtgørelsesberettiget efter reglerne om omkostningsgodtgørelse. Se SKM2009.814.LSR.

Afvisning af klage

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. vedrørende en klage eller en stævning, hvis klagen eller stævningen afvises på grund af manglende kompetence til at afgøre sagen eller klagen. Afvises en klage som følge af fx overskridelse af klagefristen eller hvis klagen ikke er begrundet, gives der ligeledes ikke omkostningsgodtgørelse.

Eksempel

Skatteankestyrelsen finder ikke, at det fremgår klart af hverken de nævnte bemærkninger til SSL § 33 A eller betænkning nr. 1382 fra februar 2000 om omkostningsgodtgørelsesordningen, at det har været lovgivers hensigt, at der ikke er ret til omkostningsgodtgørelse ved afviste domstolssager, hvor afvisning som i den foreliggende sag er sket på et tidspunkt, hvor retssagen verserede, men blev afvist som følge af skatteyders udeblivelse fra hovedforhandlingen på grund af kurators valg om ikke at indtræde i den verserende sag. Skatteankestyrelsen fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Se SKM2014.668.SANST. 

Eksempel

Byretten havde ved dom afvist klagerens sag ved byretten med den begrundelse, at søgsmålsfristen var overskredet. Landsretten udtalte, at der ikke var grundlag for at afvise sagen og ophævede dommen og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten. Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med afvisningssagen for byretten. Se SKM2013.108.LSR.

Eksempel

>Skatteankestyrelsen fandt, at der ikke kan gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. i en sag, som blev afvist, da Skatteankestyrelsen ikke var rette myndighed, idet der reelt var tale om en genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013. Det forhold, at Skatteankestyrelsen fremgik som klageinstans på klagevejledningen, kunne ikke føre til, at skatteyderen havde en berettiget forventning om at få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand. Se SKM2017.111.SANST.<

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en klage over en afvisning.

Ansøgning om omkostningsgodtgørelse

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter afholdt til indgivelse og behandling af anmodning om omkostningsgodtgørelse i første instans ved SKAT.

Klage til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse gives der >ligeledes ikke< omkostningsgodtgørelse til.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at der kan gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. til ansøgning om omkostningsgodtgørelse, idet det anses for bistand i forbindelse med en sags behandling ved første instans. Se SKM2005.526.LSR.

Domstolssager

Efter SFL § 55, stk. 3, ydes der godtgørelse ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter § 55 stk. 1, nr. 1-4, dvs. sager, som har været under behandling af et skatteankenævn, Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen efter regler udstedt i medfør af SFL § 35b, stk. 5.

Endvidere ydes der efter § 55, stk. 3, godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som nævnt i § 55, stk. 2, dvs. domstolssager om told, afgifter, arbejdsgiverkontrol eller sager om køretøjer er godtgørelsesberettigede.

Endvidere ydes der efter § 55, stk. 3, godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelse i sager, hvor et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har truffet afgørelse.

Det er en forudsætning for godtgørelse, at vurderings- og motorankenævnene samt Skatteankestyrelsen i § 55, stk. 2-sagerne har truffet afgørelse i sagen.

Der ydes således ikke omkostningsgodtgørelse efter § 55, stk. 3, i disse sager, når sagerne indbringes for domstolene efter overspringsreglen, jf. § 48, stk. 2.

Eksempel

Eksemplet viser, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse, fordi sagstypen ikke er berettiget til godtgørelse.

Landsskatteretten fandt ikke, at der er hjemmel til at give omkostningsgodtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen i sager omfattet af den dagældende skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 2, hvor domstolssagen verserede den 1. november 2005.

Skatteministeriet har tidligere i SKM2006.48.DEP meddelt, at der gives omkostningsgodtgørelse i domstolssager om told, afgifter og arbejdsgiverkontrol, dog under forudsætning af, at domstolssagen var verserende den 1. november 2005 eller senere. Se SKM2008.254.LSR.

Eksempel

Eksemplet viser, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse, fordi sagstypen ikke er berettiget til godtgørelse.

Landsskatteretten fandt ikke, at der er hjemmel til omkostningsgodtgørelse ved domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af Momsnævnet. Momsnævnet var klageinstans og klager kunne ikke på daværende tidspunkt påklage sagen til Landsskatteretten. Sagen var derfor ikke godtgørelsesberettiget. Landsskatteretten fandt heller ikke, at klager kunne støtte ret på SKM2006.48.DEP allerede fordi, den omhandlede sag ikke verserede ved domstolene den 1. november 2005. Se SKM2009.579.LSR. Landsskatteretskendelsen er anket til byretten. Byretten afviste sagen, da underskriver af stævningen ikke var mødeberettiget. Se SKM2010.566.BR. Landsretten stadfæstede senere byrettens dom. Se SKM2010.721.ØLR.

Eksempel

Eksemplet viser, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse, fordi sagstypen ikke er berettiget til godtgørelse.

Landsskatteretten fandt ikke, at klager var berettiget til omkostningsgodtgørelse i en landsretssag, idet der ikke var tale om godtgørelsesberettiget sagstype. Klageren blev pålagt at tilbagebetale udbetalt acontogodtgørelse, da SKAT havde taget forbehold i forbindelse med udbetalingen. Klager kunne derfor ikke gøre krav på forventning om omkostningsgodtgørelse. Se SKM2009.457.LSR.

Sager uden bemyndigelse fra skatteministeren

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til visse klager efter bestemmelser, der ikke indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til at træffe afgørelse, og hvor kompetencen til at træffe afgørelse er henlagt til Skatteankestyrelsen i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 3, 1. pkt.

Efter den tidligere skattestyrelseslov § 33 D, stk. 1, nr. 2, blev der givet omkostningsgodtgørelse ved klage til en told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet over afgørelser, som var truffet efter bemyndigelse fra ministeren. Udgifter til påklage af afgørelser, som skatteministeren ikke havde bemyndigelse til at træffe, var således ikke godtgørelsesberettiget.

Eksempelvis kan nævnes:

• Dødsboskatteloven bortset fra afgørelser om skatteansættelser og efterprøvelse af passivposter.

• Forrentning af tilbagebetalingsbeløb i henhold til Den juridiske vejledning afsnit A.A.12.3 Forrentning af tilbagebetalingsbeløb fra SKAT.

• Forvaltningsloven for så vidt angår spørgsmål om aktindsigt.

• Kildeskattelovens §§ 59, 62, 62 A, 63 og § 66, stk. 2, bestemmelser om renter, dagbøder m.v.

• Opkrævningsloven.

• Selskabsskattelovens §§ 29 A, 29 B, 29 D og 29 E, stk. 2, bestemmelser om acontoskat m.v.

• Skatteforvaltningslovens § 23, gebyr bindende svar.

• Skattekontrollovens § 5, stk. 2, og § 9, stk. 1, om pålæg af dagbøder.

• Lov om vurdering af landets faste ejendomme § 47, stk. 3, om pålæg af dagbøder.

Eksempel

Eksemplet viser, at der ikke blev ydet omkostningsgodtgørelse, fordi den påklagede afgørelse ikke var truffet efter bestemmelser, der indeholdt bemyndigelse til skatteministeren.

Skattemyndighedernes afgørelse vedr. modregning havde hjemmel i kildeskattelovens § 62, stk. 3, og § 72, stk. 1. Da disse bestemmelser ikke indeholdt en bemyndigelse til skatteministeren til at træffe afgørelse, fandt byretten ikke, at betingelsen for at opnå omkostningsgodtgørelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1, nr. 2, var opfyldt, idet bestemmelsen forudsætter, at ministeren har delegeret sin kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans. Se SKM2010.360.BR. Østre Landsret har stadfæstet Byrettens afgørelse. Se SKM2011.762.ØLR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: