D.A.6.2.6.11 Teleydelser ML § 21 c, stk. 1 og 4
Indhold
Dette afsnit beskriver de typer af ydelser, der er omfattet af ML (momsloven) § 21 c, stk. 1 og 4, om teleydelser.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Hvilke ydelser udgør "teleydelser"?
- Hvilke ydelser udgør ikke "teleydelser"?
- Fastlæggelse af leveringsstedet for teleydelser
- Stedet for den faktiske udnyttelse af teleydelser
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Bemærk
Bemærk, at afsnittet ikke beskriver udnyttelseskriteriets anvendelse ved fastlæggelsen af leveringsstedet. Denne beskrivelse findes under afsnittene om de relevante leveringsstedsregler.
Se også
- Afsnit D.A.6.2.4.2 Flytning af leveringsstedet ud af Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 2 om flytning af leveringstedet ud af Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML (momsloven) § 16, stk. 2.
- Afsnit D.A.6.2.4.3 Flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 3 om flytning af leveringstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML (momsloven) § 16, stk. 3.
- Afsnit D.A.6.2.5.2 Flytning af leveringsstedet ud af Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 5 om flytning af leveringstedet ud af Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML (momsloven) § 16, stk. 5.
- Afsnit D.A.6.2.5.3 Flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 6 om flytning af leveringstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML (momsloven) § 16, stk. 6.
- Afsnit D.A.6.2.6.2 Fastlæggelse af stedet for den faktiske udnyttelse om fastlæggelse af stedet for den faktiske udnyttelse.
- Afsnit D.A.6.2.6.12 Radio- og tv-spredningstjenester ML § 21 c, stk. 1 og 5 om radio og tv-spredningsydelser ML (momsloven) § 21 c, stk. 1 og 5.
- Afsnit D.A.6.2.8.12 Elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester ML § 21 c om elektronisk leverede ydelser (ML (momsloven) § 21 c, stk. 1 og 3).
- Afsnit D.A.6.2.8.13 Diverse ydelser, der leveres til kunder uden for EU ML § 21 d om diverse ydelser, der leveres til kunder uden for EU ML (momsloven) § 21 d.
Lovgrundlag
ML (momsloven) § 21 c, stk. 1 og 4, har følgende ordlyd:
"§ 21 c. Leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester er her i landet, når de leveres til en ikkeafgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet.
....
Stk. 4. Som teleydelser anses især:
1) Faste og mobile telefoniydelser til transmission og kobling af tale, data og video, herunder telefoniydelser med en billeddannelseskomponent.
2) Telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni.
3) Voicemail, ventende opkald, viderestilling af opkald, opkaldsidentifikation, trevejsopkald og andre opkaldsstyringstjenester.
4) Personsøgetjenester.
5) Audioteksttjenester.
6) Fax, telegraf og telex.
7) Adgang til internettet, herunder World Wide Web.
8) Private nettilslutninger med telekommunikationsforbindelser, der udelukkende er til brug for kunden."
Momssystemdirektivets artikel 24, stk. 2, har følgende ordlyd:
"Ved »teleydelser« forstås ydelser, hvis formål er transmission, udsendelse eller modtagelse af signaler, skrift, billeder og lyd eller informationer af enhver art ved hjælp af tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler, herunder også den hermed forbundne overdragelse af retten til at benytte adgangen til transmission, udsendelse eller modtagelse, herunder formidling af adgang til globale informationsnet."
Momssystemdirektivets artikel 58, litra a), har følgende ordlyd:
"Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person er det sted, hvor denne person er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted:
a) teleydelser".
Hvilke ydelser udgør teleydelser?
Teleydelser i henhold til artikel 24, stk. 2, i Momssystemdirektivet omfatter især følgende:
a) faste og mobile telefoniydelser til transmission og kobling af tale, data og video, herunder telefoniydelser med en billeddannelseskomponent (videotelefoni)
b) telefoniydelser via internettet, herunder internettelefoni (VoIP)
c) voicemail, ventende opkald, viderestilling af opkald, opkaldsidentifikation, trevejsopkald og andre opkaldsstyringstjenester
d) personsøgetjenester
e) audioteksttjenester
f) fax, telegraf og telex
g) adgang til internettet, herunder World Wide Web
h) private nettilslutninger med telekommunikationsforbindelser, der udelukkende er til brug for kunden.
Se Momsforordningens artikel 6a, stk. 1, som indsat ved gennemførelsesforordning Nr. 1042/2013, artikel 1, punkt 1, litra a).
Hvilke ydelser udgør ikke "teleydelser"?
Teleydelser som omhandlet i artikel 24, stk. 2, i Momssystemdirektivet omfatter ikke følgende:
a) elektronisk leverede ydelser (se afsnit D.A.6.2.8.12 Elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester ML § 21 c)
b) radio- og tv-spredningstjenester (se afsnit D.A.6.2.6.12 Radio- og tv-spredningstjenester ML § 21 c, stk. 1 og 5).
Se Momsforordningens artikel 6a, stk. 2, som indsat ved gennemførelsesforordning Nr. 1042/2013, artikel 1, punkt 1, litra a).
Fastlæggelse af leveringsstedet for teleydelser
Leveringsstedet for teleydelser er beskrevet i afsnit D.A.6.2.8.12 Elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester ML § 21 c om leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester.
Om den særlige formodningsregel fra 2015 (om formidling i eget navn) i forbindelse med telefoniydelser via internettet, se D.A.4.2.3 Formidling af ydelser (eget navn).
Særligt om periodisering i forbindelse med de ændrede leveringsstedsregler i 2015, se D.A.6.2.1.4 Særligt om periodisering - Ændrede leveringsstedsregler i 2015.
Om undersøgelse af kundens status og egenskab, se D.A.6.2.2.5 Undersøgelse af kundens status og egenskab.
Om kundens etableringssted, se D.A.6.2.3 Kundens og leverandørens etableringssted.
Om de nye formodningsregler fra 2015 til brug for fastlæggelsen af leveringsstedet for teleydelser, se D.A.6.2.3.5.1 Elektroniske leverede ydelser, teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester.
Om teleydelser i forbindelse med indkvartering i hotelsektoren eller sektorer med tilsvarende funktion, se D.A.6.2.7.1 Ydelser vedrørende fast ejendom ML § 18.
Stedet for den faktiske udnyttelse af teleydelser
Anvendelsen af udnyttelseskriteriet er beskrevet i D.A.6.2.4.2, D.A.6.2.4.3 Flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 3, D.A.6.2.5.2 Flytning af leveringsstedet ud af Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 5, og D.A.6.2.5.3 Flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 6. En samlet skematisk oversigt over udnyttelseskriteriets anvendelse på teleydelser, radio- og tv-spredningsydelser og ydelser nævnt i ML (momsloven) § 21 d, stk. 1, findes i afsnit D.A.6.2.6.2 Fastlæggelse af stedet for den faktiske udnyttelse om fastlæggelse af stedet for den faktiske benyttelse eller udnyttelse. For så vidt angår teleydelser leveret til ikkeafgiftspligtige personer, kan leveringsstedet ikke flyttes i henhold til udnyttelseskriteriet.
Efter SKATs opfattelse betyder formodningsreglerne til brug for fastlæggelsen af leveringsstedet for teleydelser, se D.A.6.2.3.5.1 Elektroniske leverede ydelser, teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester, at der ofte vil være sammenfald mellem leveringsstedet fastlagt efter de almindelige regler og stedet for den faktiske udnyttelse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme | ||
| C-520/10, Lebara Ltd. | Telefonioperatør udbød teletjenester til en distributør i form af telefonkort. Telefonkortene indeholdt alle nødvendige oplysninger til at foretage internationale telefonopkald ved hjælp af en infrastruktur, der var stillet til rådighed af operatøren. Telefonkortene blev af distributørerne videresolgt i eget navn og for egen regning til slutbrugere. Enten direkte eller gennem andre afgiftspligtige personer, såsom grossister og detailhandlere. Domstolen fandt, at telefonioperatøren leverede en teletjeneste mod vederlag til distributøren. Operatøren leverede derimod ikke en anden tjenesteydelse mod vederlag til slutbrugeren, når denne efter at have erhvervet telefonkortet udøver retten til at foretage telefonopkald ved at anvende de på kortet påførte oplysninger. | Bemærk, at i forbindelse med det konkrete markedsføringssystem havde telefonkortene en enkelt anvendelse. Kortene gjorde det kun muligt at foretage internationale telefonopkald til destinationer og i henhold til takster, der var fastsatte på forhånd. De gav således kun ret til én slags tjenesteydelser, hvis art og antal var fastsat på forhånd, og som kun var underlagt en enkelt momssats. Der var således tale om PrePaid Calling Cards. Bemærk yderligere, at distributørerne videresolgte telefonkortene i eget navn og for egen regning. |
| SKM2023.600.SR | Spørger var en serviceudbyder som bl.a. solgte teleydelser i form af en samlet løsning til virksomheder, foreninger eller privatpersoner, der ønskede at etablere eget teleselskab uden selv at have de tekniske kompetencer til at drive et teleselskab og levere telefoniydelser i eget navn. Det bindende svar angik spørgsmålet om, hvorvidt et tilkøbsprodukt Customer Relation Management kunne anses for at være en biydelse til en teleydelse. Skatterådet fandt, at tilkøbsproduktet Customer Relation Management, som indeholdt visse administrationsydelser, skulle anses for at være en selvstændig hovedydelse, der ikke var en teleydelse. Produktpakken var dermed ikke omfattet af den omvendte betalingspligt. | Se evt. D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser og D.A.4.1.6.3 Nært forbundne ydelser om sammensatte leverancer og D.A.13.2.2.10 Teleydelser (dansk leverandør) om omvendt betalingspligt på teleydelser (dansk leverandør) |
| SKM2023.538.SR | Skatterådet fandt, at Spørgers leverancer af drift og installation af telefon- og bredbåndsforbindelser, samt afregning mod andre teleoperatører, kunne anses for at være teleydelser, idet ydelserne havde til formål at transmittere, udsende eller modtage signaler mv. Ydelserne blev dermed omfattet af den omvendte betalingspligt, i de tilfælde hvor aftageren videresolgte ydelserne, og et eventuelt eget forbrug var ubetydeligt. Endvidere anså Skatterådet nødvendigt udstyr, som eksempelvis en router, eller ekstra teknikertimer bestilt af slutkunden for at være biydelser til de leverede teleydelser, idet nødvendigt udstyr og ekstra teknikertimer måtte anses for at være et middel til at udnytte de købte teleydelser. Ydelserne kunne dermed omfattes af den omvendte betalingspligt, hvis aftageren videresolgte ydelserne. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at nummerportering, som var flytning af et mobilnummer fra én teleoperatør til en anden, var omfattet af den omvendte betalingspligt, idet ydelsen ikke kunne anses for at være en teleydelse eller en biydelse til en teleydelse, da formålet med selve flytningen ikke kunne anses for at være transmission, udsendelse eller modtagelse af signaler mv. Spørgers udlejning af digital infrastruktur, som var udlejning af plads på telemaster, plads i teknikhuse eller adgang til fiberkabler, var ikke omfattet af omvendt betalingspligt. Skatterådet fandt, at den teleoperatør eller serviceudbyder, der lejede pladsen af Spørger, selv udnyttede det lejede fuldt ud. Betingelsen om videresalg var dermed ikke opfyldt. | Se evt. D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser om sammensatte leverancer og D.A.13.2.2.10 Teleydelser (dansk leverandør) om omvendt betalingspligt på teleydelser (dansk leverandør) |
| SKM2013.607.SR | Spørger (en virksomhed i et andet EU-land) foretog en momspligtig leverance af teleydelser direkte til forbrugere i Danmark (ikke afgiftspligtige personer). Spørger havde indgået kontrakt med et koncernforbundet selskab i Danmark, hvorfra der blev ydet lokal salgssupport og administration af distributørnetværket. Selskabet foretog som udgangspunkt ikke salg til distributører eller forbrugere. Alle aftaler med distributører skulle indgås med spørger, og alene spørger havde indgået aftaler vedrørende de menneskelige og tekniske ressourcer, som var nødvendige for at kunne levere teleydelserne. Selskabet i Danmark opfyldte ikke betingelsen om tilstedeværelse af en tilstrækkelig grad af permanens og struktur med hensyn til menneskelige og tekniske ressourcer til, at det var i stand til at levere teleydelser. Leveringen af teleydelser til de danske forbrugere, som beskrevet ovenfor, medførte ikke, at spørger havde et fast forretningssted i Danmark. Leveringsstedet for teleydelserne fra spørger til de danske forbrugere var, hvor spørger havde etableret sin økonomiske virksomhed, jf. ML (momsloven) § 16, stk. 4. | Bemærk, at leveringsstedet for teleydelser leveret til ikkeafgiftspligtige personer blev ændret 1. januar 2015. Om de nye regler, se D.A.6.2.8.12 Elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester ML § 21 c. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed