Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

►C-463/16, Stadion Amsterdam CV◄

►Stadion Amsterdam gav mod vederlag besøgende er guidet rundvisning gennem stadion og et besøg på museet for AFC Ajax uden guide. Når den guidede rundvisning var færdig, kunne deltagerne uden begrænsning og uden guide besøge museet. Det var ikke muligt at besøge museet uden at have deltaget i en rundvisning.

EU-Domstolen anså den guidede rundvisning for hovedydelsen og besøget på museet for biydelsen. Det betød, at de skulle anses som en samlet ydelse, hvorfor de enkelte bestanddele ikke kunne være underlagt forskellige momssatser. Når der var tale om en samlet ydelse, skulle ydelsen afgiftspålægges med én momssats, som skulle fastsættes i forhold til hovedbestanddelen.◄

Momsdirektivet skal fortolkes således, at udlejning af fast ejendom og levering af vand, elektricitet og varme samt afhentning af affald, som ledsager denne udlejning, i princippet skal anses for at udgøre flere særskilte og uafhængige ydelser, som skal vurderes separat for så vidt angår moms, medmindre transaktionens elementer, herunder de elementer, som angiver den økonomiske grund til at indgå kontrakten, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør en enkelt udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Det tilkommer den nationale ret at foretage de nødvendige vurderinger under hensyntagen til samtlige de omstændigheder, hvorunder udlejningen og de ydelser, der ledsager den, foregår, og navnlig under hensyntagen til indholdet af selve kontrakten.

Ved redaktionens slutning var Skattestyrelsens overvejelser om dommens betydning for praksis endnu ikke afsluttede.

►C-18/12, Mesto Zamberk◄

►Město Žamberk stiller mod betaling af entré et kommunalt vandland til rådighed. I vandlandet er der bl.a. et svømmebassin, der er inddelt i flere baner og udstyret med udspringsvipper, et soppebassin til børn, vandrutsjebaner, et bassin med massage, et naturligt flodbassin, en beach-volleybane, plads til bordtennis samt sportsudstyr til leje.

Det var et vigtigt moment, der talte for, at der var tale om en enkelt ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, når den eneste form for adgangsbillet, der var til vandlandet, gav adgang til det samlede kompleks uden hensyntagen til, hvilken form for installation, der rent faktisk blev anvendt, eller til på hvilken måde og hvor længe komplekset blev anvendt i løbet af adgangsbillettens gyldighedsperiode.

For at kunne fastlægge om en sammensat ydelse, der har både momspligtige og momsfritagne elementer, er omfattet af en momsfritagelse, skal der tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion for at finde de karakteristiske elementer og fastlægge de væsentligste elementer.

Det følger af Domstolens praksis, at det væsentligste element skal fastlægges ud fra gennemsnitsforbrugerens synsvinkel, og at der i forbindelse med en samlet vurdering skal tages hensyn til den kvalitative betydning, ikke blot den kvantitative, af elementer, der vedrører fritagelsen i forhold til elementer, der ikke vedrører fritagelsen.

I den samlede vurdering af, om adgang til vandlandet kunne anses som en ydelse med nær tilknytning til udøvelse af sport som omhandlet i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m), selv om ydelsen også indeholdt elementer, der ikke havde en sådan tilknytning, skulle der tages hensyn til udformningen af det omhandlede vandland ud fra dets objektive karakteristika, dvs. de forskellige former for faciliteter, der tilbydes, deres indretning, deres antal og deres betydning i forhold til vandlandet som helhed.◄

C-44/11, Deutsche Bank AG 

Dommen omhandler den momsmæssige behandling af såkaldte porteføljeforvaltningsydelser til investorkunder. Investorkunderne var typisk fysiske personer (privatkunder).

Ydelserne bestod i:

• At investorkunderne gav Deutsche Bank i opdrag selvstændigt at forvalte værdipapirer under hensyntagen til investeringsstrategier valgt af investorkunderne.
• Uden forudgående at indhente instruktioner fra kunderne i forbindelse med de enkelte handler traf banken alle relevante foranstaltninger med henblik på forvaltningen.
• Banken var bemyndiget til at råde over aktiverne (værdipapirer) i investorkundernes navn og for deres regning.

I forbindelse med forvaltningen foretog Deutsche Bank ligeledes konto- og depotføring.

Banken var med andre ord - inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi - bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Ligesom banken gennemførte handlerne.

Domstolen fandt, at disse to delelementer ikke tjente noget formål hver for sig uden hinanden. Begge elementer var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. Det var derfor ikke muligt at anse det ene element for hovedydelsen og det andet for en biydelse.

Elementerne udgjorde af samme grund momsmæssigt én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Denne ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), eller g) (ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) eller f).

Individuel porteføljeforvaltning er således momspligtig i sin helhed. Momspligten omfatter også den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer. For så vidt angår den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer, er der tale om en praksisændring med virkning fra 1. juli 2013. Se SKM2012.751.SKAT.

Se evt. tillige EU-domstolens dom i sag C-432/15, Pavlína Baštová.

Forenede sager C-497/09, C-499/09, C-501/09 og C-502/09

Levering af nytillavede spisevarer eller levnedsmidler til umiddelbar indtagelse på stedet fra snackboder eller i biograffoyerer udgør en levering af varer som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 5 (Momssystemdirektivets artikel 14),  når det fremgår af en kvalitativ undersøgelse af den samlede transaktion, at de tjenesteydelseselementer, der går forud for eller følger med leveringen af levnedsmidler, ikke er de væsentligste.

Medmindre cateringvirksomheden begrænser sig til at levere standardiserede retter uden yderligere tjenesteydelseselementer, eller medmindre, at andre særlige omstændigheder viser, at leveringen af retterne udgør transaktionens væsentligste element, udgør cateringvirksomhed en tjenesteydelse som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 6 (Momssystemdirektivets 24).

C-111/05, Aktiebolaget NN

Overdragelse af et nedlagt og fuldt funktionsdueligt kabel efter afsluttet udlægning og gennemførelse af prøvekørsler. Levering og udlægning af kabel er begge nødvendige for gennemførelsen af transaktionen og er samtidig tæt forbundne. En enkelt momspligtig transaktion.

C-41/04, Levob

Levering af forud udviklet og markedsført software på en databærer og efterfølgende tilpasning til købers særlige behov. Særskilte vederlag. En ydelse, som det ville være kunstigt at opdele.

Landsretsdomme

Landsretten fandt, at sagsøgerens udlejning til en golfklub af et kampklart golfanlæg måtte anses for dels en momsfri udlejning af selve golfbanen, dels en momspligtig ydelse vedrørende vedligeholdelse af banen.

Skatteministeriet fik derfor medhold i, at transaktionen ikke kunne anses for en samlet momsfri udlejningsydelse, jf. EU-domstolens praksis om den momsmæssige behandling af sammensatte ydelser. To selvstændige hovedydelser.

SKM2003.279.VLR

Skoler inden for et skolesamvirke. Undervisningsvirksomhed for børn og unge med særlig behov for støtte. Selvom ydelserne også bestod af social forsorg og bistand, blev skolernes ydelser efter en konkret vurdering, momsmæssigt og i forbindelse med lønsumsafgift, anset for en samlet undervisningsydelse.

Sammenhold evt. med SKM2006.355.LSR.

Landsskatteretten

SKM2022.152.LSR

Sagen angik, hvorvidt en virksomheds aktivitet vedrørende en kunstopgave skulle anses som levering af en momsfritaget kunstnerisk ydelse i henhold til ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 7. Landsskatteretten fandt, at virksomhedens levering af kunstopgaven skulle kvalificeres som en kunstnerisk ydelse, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 7, idet Landsskatteretten bl.a. lagde vægt på, at det udførte værk var resultatet af en flerhed af tjenesteydelser, af hvilke levering af det udførte værk kun udgjorde ét led og som i overvejende grad bestod af tjenesteydelser.

Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at leverancen måtte anses for én samlet transaktion, der skulle kvalificeres som levering af én tjenesteydelse.

Ved afgørelsen henså Landsskatteretten bl.a. til, at virksomheden skulle levere en række specifikke kunstneriske ydelser bestående af ideen til udsmykning af bygningen og pladsen foran bygningen, skitsering af forslaget til udsmykningen samt iværksættelse og gennemførsel af udsmykning ud fra skitsen, at modtagerinstitutionen havde pligt til at tegne og betale forsikring allerede fra arbejdets påbegyndelse, og at modtagerinstitutionen havde bestilt en kunstopgave, der skulle tilpasses netop modtagerinstitutionens gårdplads.

SKM2020.233.LSR

Landsskatteretten fandt, at et selskabs levering af ydelser til en lufthavn i henhold til en rammeaftale bestod af flere elementer i form af personbefordring og assistanceydelser. Rammeaftalen havde til formål at opfylde lufthavnens forpligtelser i henhold til forordning nr. 1107/2006 af 5. juli 2006, om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly. Selskabet skulle ledsage passagerer, der havde behov for det, inden for lufthavnsområdet og assistere ved toiletbesøg, håndtere hjælpemidler og udlåne kørestole mv.

Landsskatteretten fandt, at ydelserne måtte sidestilles, da de alle var nødvendige for levering af den samlede ydelse i form af assistance gennem lufthavnen. Endvidere at en del af den hjælp, der ydedes for at ledsage personer fra A til B i lufthavnen, ikke at kunne karakteriseres som egentlig personbefordring, men snarere som en personlig assistanceydelse.

Da momsfritagelser skulle fortolkes strengt, og da selskabets leverance momsmæssigt skulle bedømmes i sin helhed, fandt Landsskatteretten herefter, at leverancen ikke var omfattet af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 15, om personbefordring. Selskabets levering af de omhandlede ydelser skulle anses for at være momspligtige personlige assistanceydelser, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1.

SKM2008.591.LSR

Adgang til lokale (entréindtægt) med bar og kasinospil blev anset for en selvstændig hovedydelse. Entréindtægt og kasinospil blev ikke anset for så nært forbundne, at de objektivt set udgjorde en enkelt udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. To selvstændige hovedydelser.

Når entréindtægt og kasinospil ikke blev anset for så nært forbundne, at de objektivt set udgjorde en enkelt udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, skete det under henvisning til bemærkningerne til bestemmelsen om spil i lovforslag L 67 af 15. november 1989.

SKM2006.355.LSR

En institution drev et socialpædagogisk opholdssted samt gav specialundervisning. Institutionen blev efter en konkret vurdering anset for at levere to selvstændige hovedydelser bestående i social forsorg og bistand, der var fritaget for lønsumsafgift, og undervisning, der var omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Sammenhold evt. med SKM2003.279.VLR.

Skatterådet

Spørger var en serviceudbyder som bl.a. solgte teleydelser i form af en samlet løsning til virksomheder, foreninger eller privatpersoner, der ønskede at etablere eget teleselskab uden selv at have de tekniske kompetencer til at drive et teleselskab og levere telefoniydelser i eget navn.

Det bindende svar angik spørgsmålet om, hvorvidt et tilkøbsprodukt Customer Relation Management kunne anses for at være en biydelse til en teleydelse.

Skatterådet fandt, at tilkøbsproduktet Customer Relation Management, som indeholdt visse administrationsydelser, skulle anses for at være en selvstændig hovedydelse, der ikke var en teleydelse. Produktpakken var dermed ikke omfattet af den omvendte betalingspligt.

Se evt. D.A.6.2.6.11 Teleydelser ML § 21 c, stk. 1 og 4 om teleydelser og D.A.13.2.2.10 Teleydelser (dansk leverandør) om omvendt betalingspligt på teleydelser (dansk leverandør).

Spørger ville udbyde adgang til en chatplatform/et datingsite. Selskabets kunder skulle køber coins, som kunne anvendes som betaling for at kunne skrive meddelelser/beskrivelser på portalen.

Adgangen til platformen, adgangen til at oprette en profil og adgangen til at søge i andre kunders profiler ville være gratis. Spørgers medarbejdere ville foretage "nursing" af kunderne ved at skrive til nye kunder og chatte med eksisterende kunder.

Skatterådet fandt, at nursingaktiviteten ikke kan anses for en biydelse til den ydelse, som består i, at brugerne får adgang til chatplatformen, herunder mulighed for at sende personlige meddelelser/beskrivelser på portalen via et messengersystem. Spørger måtte derimod anses for at levere en række ydelser til sine kunder, som er så nært forbundne, at de momsmæssigt udgør én enkelt ydelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ydelsen kan anses for en elektronisk leveret ydelse, da ydelsen ikke kan anses for hovedsageligt automatiseret, og da ydelsen ikke kan anses for alene at indebære minimal menneskelig indgriben.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de administrations- og rådgivningsydelser, som spørger leverer til en spiludbyder etableret i et område uden for EU, udgør en samlet managementydelse.

Der skulle derfor ske en særskilt vurdering af hver enkelt ydelse ved fastlæggelsen af, om ydelserne faktisk benyttes eller udnyttes i Danmark.

For en række af ydelserne kunne Skatterådet dog bekræfte, at ydelserne ikke faktisk benyttes eller udnyttes i Danmark. Der er derfor ikke momsmæssigt beskatningssted (leveringssted) i Danmark.

Skatterådet fandt samtidig, at en ydelse, der består i overvågning af forummer, der er indrettet i forbindelse med spiludbyders spil, ikke er omfattet af reglerne om faktisk benyttelse/udnyttelse. Der er derfor ikke leveringssted i Danmark. Skatterådet fandt i modsætning til spørger, at reklameydelser indkøbt i eget navn og viderefaktureret til spiludbyder kan anses for faktisk udnyttet i Danmark, når der er tale om reklamer i aviser, tidsskrifter, radio og fjernsyn, og reklamerne bliver udsendt fra Danmark. For disse reklameydelser er der leveringssted i Danmark.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der var tale om en momsfri virksomhedsoverdragelse, når en udlejer sælger udvalgte leasingaktiver, lejer dem tilbage og i øvrigt fortsætter udlejningen til de pågældende leasingkunder på uændrede vilkår.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overdragelse af en lejeaftale og samtidig overdragelse af det udlejede aktiv er en tjenesteydelse. Skatterådet fandt, at der i stedet er tale om et varesalg.

Skatterådet kunne bekræfte, at den leje, som spørger i eget navn opkræver af sine leasingkunder, fortsat er momspligtig her i landet, når kunderne er etableret her i landet.

SKM2016.307.SR

Skatterådet bekræfter, at spørgers levering og installering/montering af lyselementer og reklameudstyr mv. momsmæssigt udgør en samlet leverance, som er en vareleverance. At installeringen/monteringen efter det oplyste udgør ca. 60 pct. af den samlede værdi af leverancen medfører ikke et andet resultat. Da spørger ikke er etableret i Danmark, er spørgers kunde derfor betalingspligtig for momsen på leverancen efter reglerne om levering og installering/montering af varer. Demontering og fjernelse af eksisterende elementer kan ligeledes anses for en del af vareleverancen.

SKM2016.249.SR

Skatterådet bekræfter, at spørgers udlejning af olietanke har momsmæssigt beskatningssted i Danmark, som ydelser vedrørende fast ejendom. Skatterådet bekræfter, at en række ydelser knyttet til udlejningen af en olietank momsmæssigt skal anses for en del af udlejningsydelsen og derfor har beskatningssted i Danmark som ydelser vedrørende fast ejendom. Biydelser.

SKM2008.362.SR

Skatterådet bekræftede, at en virksomheds aktiviteter kan anses for momsfri som formidling/forhandling vedrørende finansielle transaktioner. Der er tale om en uafhængig mellemmand, der undersøger de relevante markeder generelt og konkrete finansielle tjenesteyderes produkter. Derudover holder virksomheden sig løbende underrettet om egne kunders forhold. Virksomheden fremsætter løsningsforslag om, på hvilken måde kunden bedst kan optage eller omlægge lån, samt købe eller sælge optioner og terminskontrakter.

Skatterådet fandt, at det ville være kunstigt momsmæssigt at anse rådgivningsydelser og formidlingsydelser for begge at være selvstændige hovedydelser.

SKM2008.1.SR

Feriecenter. Den sammensatte ydelser, der i stor udstrækning indeholdt adgang til diverse sports- og forlystelsesaktiviteter samt tjenester i form af forskellige receptionistydelser, blev anset som en momspligtig hotellignende ydelse.

Skatterådet kom til samme resultat i SKM2008.363.SR og SKM2008.490.SR.