D.A.16.2 Særordningerne 2015-2021
Normalt skal virksomheder momsregistreres i de lande, hvor de skal indbetale moms.
For at lette virksomhedernes administrative byrder og øge efterretteligheden blev der i 2003 i forbindelse med ændringen af reglerne for, hvor momsen af elektroniske ydelser solgt af virksomheder uden for EU til ikkeafgiftspligtige personer i EU skulle betales, fastsat regler for en One Stop Moms-ordning i Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002. Efter ordningen kunne virksomheder etableret uden for EU, der leverede elektroniske ydelser til ikkeafgiftspligtige kunder i EU, identificere sig i ét EU-land og angive og betale momsen for alt salget i EU til dette land. Identifikationslandet skulle videresende de relevante momsbeløb til de andre EU-lande. Denne ordning fortsatte fra 2015 som "Ikke-EU-ordningen".
I forbindelse med vedtagelsen i Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af beskatningsstedet for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt fra virksomheder etableret i EU til ikkeafgiftspligtige kunder i andre EU-lande og af teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt fra virksomheder etableret uden for EU til ikkeafgiftspligtige kunder i EU blev det vedtaget at udvide den hidtil gældende One Stop Moms-ordning for tredjelandsvirksomheders salg af elektronisk leverede ydelser til også at omfatte teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester. Det blev samtidigt besluttet at etablere en ny One Stop Moms-ordning i 2015 for salget af ydelserne internt i EU (EU-ordningen).
Reglerne i de to ordninger svarede, så langt det var muligt, til hinanden. Det væsentligste i ordningerne var, at virksomhederne kunne undgå momsregistreringer i forbrugslandene ved at bruge ordningerne til i ét EU-land at angive og betale den skyldige moms i alle de EU-lande, hvor de ikke var etableret, men havde ikkeafgiftspligtige kunder.
Se evt. forarbejderne til lov nr. 554 af 2. juni 2014.
De to ordninger blev under ét betegnet som One Stop Moms henholdsvis Mini One Stop Shop (MOSS). For en beskrivelse af særordningerne 2015-2021, se Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.16.2 Særordningerne 2015-2021.
MOSS blev den 1. juli 2021 udvidet til en Moms One Stop Shop (OSS), se denne vejlednings afsnit D.A.16.3 Regler fra 2021.
Se også
Se også afsnit
- D.A.6.2.3 om kundens og leverandørens etableringssted
- D.A.6.2.6.11 om teleydelser
- D.A.6.2.6.12 om radio- og tv-spredningsydelser
- D.A.6.2.8.12 om elektroniske leverede ydelser
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed