Afgørelse

 Afgørelsen i stikord

Kommentarer

►SKM2026.292.BR◄

►Sagen angik, om sagsøgeren med rette var nægtet registrering for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbi­drag. Retten fandt, at der ikke efter det foreliggende grundlag var grundlag for at tilsidesætte Skattean­kestyrelsens afgørelse om nægtelse af registrering af virksomheden for moms, A-skat og arbejdsmarkeds­bidrag. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation eller oplysninger i øvrigt, der godtgjorde, at betingelserne for registrering var opfyldt. Idet sagsøgerens indsigelser om formalitetsmangler ikke kunne føre til et andet resultat, blev Skatteministeriet frifundet.◄

►Anket til Vestre Landsret 

23-0024614◄

►Sagen angik, om et selskab skulle stille en økonomisk sikkerhed på samlet 270.000 kr. som betingelse for selskabets registrering for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten fandt, at betingelserne i opkrævningslovens § 11, stk.2, nr. 3, var opfyldt, idet selskabets direktør på afgørelsestidspunktet, inden for de seneste 5 år, havde været registreret som ejer og en del af ledelsen af selskab 2, der havde fået nægtet registrering for A-skat og AM-bidrag, jf. opkrævningslovens § 19 b, stk. 1, nr. 2, og da selskabet havde ansøgt om registrering for samme type registreringsforhold. Nægtelsen af registrering for A-skat og AM-bidrag truffet over for selskab 2 den 1. marts 2024 var begrundet med, at selskab 2 havde afgivet urigtige oplysninger om, hvem der deltog i ledelsen af selskab 2. Skattestyrelsen vurderede, at direktøren reelt ikke ledede selskab 2, og at selskab 2 reelt var ledet af direktørens ægtefælle. Afgørelsen af 1. marts 2024 om nægtelse af registrering blev ikke påklaget. Landsskatteretten lagde herefter til grund, at det var hensigten, at selskabet skulle videreføre den drift, der tidligere lå i selskab 2. Da direktøren således tidligere havde været registreret som direktør i selskab 2, der varetog samme drift, som nu blev varetaget af selskabet, uden reelt at lede dette, fandt Landsskatteretten efter et konkret skøn, at virksomhedens drift med direktøren som registreret direktør indebar en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3.Landsskatteretten nedsatte sikkerhedens størrelse til 180.000 kr. og ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.◄

►Sagen angik, om Skattestyrelsen som betingelse for et selskabs registrering for moms, A-skat og AM-bidrag kunne pålægge selskabet at stille en økonomisk sikkerhed på samlet 294.000 kr., jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2,stk. 3 og stk. 5. Selskabet var to gange inden for de seneste 5 år blevet nægtet registrering for moms, A-skat og AM-bidrag med henvisning til opkrævningslovens § 19 b, stk. 1, nr. 2, hvorfor Landsskatteretten fandt, at betingelsen i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2, var opfyldt. Landsskatteretten fandt endvidere, at der på baggrund af et konkret skøn bestod en nærliggende risiko for tab for staten ved selskabets registrering, jf. opkrævningslovens §11, stk. 3, idet Skattestyrelsen i forbindelse med konkursen i H3 ApS, hvor selskabets direktørs ene søn (Søn1) var direktør, led et stort tab, og da H3 ApS var registreret på samme adresse og inden for en lignende branche som selskabet. Landsskatteretten henså endvidere til, at Søn1 efter det oplyste skulle ansættes i selskabet. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at der som følge af Søn1s deltagelse i selskabet bestod en nærliggende risiko for tab for staten, jf.
SKM2018.340.LSR
. Det var derfor med rette, at Skattestyrelsen havde stillet krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for selskabets registrering for moms, A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten ned-satte Skattestyrelsens opgørelse af sikkerhedsstillelsen til 162.000 kr. og ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.◄

Sagen angik, at Skattestyrelsen som betingelse for et selskabs registrering for moms, A-skat og AM-bidrag havde pålagt selskabet at stille en økonomisk sikkerhed på 103.000 kr., jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, stk. 3 og stk. 5. Selskabet var stiftet den 11. december 2023 af hoveanpartshaveren, der også var registreret som direktør. Selskabet havde den 14. december 2023 anmodet om registrering for moms, A-skat og AM-bidrag inden for branchekode 43.99.90, der omfattede anden bygge- og anlægsvirksomhed, som krævede specialisering. Hovedanpartshaveren havde tidligere været beskæftiget med havfiskeri, men oplyste, at han havde mange års erfaring inden for bygge- og anlægsområdet. Dette var ikke understøttet af det fremlagte materiale. Det var i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af registreringsanmodningen blevet konstateret, at hovedanpartshaveren delte bopæl med B. B var fætter til hovedanpartshaveren og dermed ikke i nær familiemæssig relation til denne, jf. momslovens § 29, stk. 3, nr. 1. B havde inden for de sidste fem år også drevet selskaber og virksomheder indenfor branchen, der var gået konkurs, tvangsopløst, eller som var nægtet registrering. Der var i forbindelse med Bs drift af disse oparbejdet en samlet usikret gæld til Skattestyrelsen på over 50.000 kr. Som følge heraf havde B været pålagt konkurskarantæne fra den 29. april 2021 til den 28. april 2023. B var senest blevet pålagt en konkurskarantæne fra den 15. juni 2024 til den 14. juni 2027. B var på tidspunktet for anmodningen om registrering af selskabet ifølge det oplyste ansat hos en entreprenørvirksomhed i By Y2. Der var ikke fremlagt ansættelseskontrakt eller lønsedler. Der var heller ingen oplysninger om, at B skulle indgå i ledelsen af eller ansættes i selskabet. Landsskatteretten fandt, at der ikke var tilstrækkelige objektive momenter, som talte for, at B reelt skulle deltage i ledelsen af selskabet, og at driften heraf indebar en nærliggende risiko for tab for staten. Der blev herved henset til, at der ikke var en nær familiemæssig tilknytning mellem hovedanpartshaveren og B, jf. momslovens § 29, stk. 3, nr. 1, at der ikke var en nær tidsmæssig sammenhæng mellem ophøret af de af B drevne aktiviteter indenfor branchen eller afslag på registrering heraf og selskabets stiftelse og registrering, at B på dette tidspunkt var i et ansættelsesforhold, samt at Bs konkurskarantæne på dette tidspunkt var ophørt. Som følge heraf var det med urette, at Skattestyrelsen havde stillet krav om sikkerhed forud for registreringen af selskabet, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Sagen angik, om det var med rette, at Skattestyrelsen som betingelse for selskabets registrering for moms, A-skat og AM-bidrag havde pålagt selskabet at stille en økonomisk sikkerhed på samlet 63.078 kr. Selskabets hovedanpartshaver havde været registreret som ejer af en anden virksomhed, der inden for de seneste 5 år var blevet nægtet registrering for samme registreringsforhold. På dette grundlag fandt Landsskatteretten, at betingelserne i opkrævningslovens § 11, stk., 2, nr. 3, jf. stk. 9, var opfyldt. Landsskatteretten fandt, at der ved selskabets registrering bestod en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3. Der blev herved henset til, at selskabet havde anmodet om registrering inden for restaurationsbranchen, som ægtefællens tidligere virksomhed var registreret under. Der blev endvidere henset til, at selskabets navn "H1 ApS" havde stor lighed med ægtefællens tidligere virksomheds navn "H2". Landsskatteretten lagde endvidere vægt på, at ægtefællen var ansat som kok i selskabet, at ægtefællens tidligere virksomhed havde en restance til staten på mere end 50.000 kr. som følge af manglende opfyldelse af forpligtelser. Landsskatteretten fandt derfor, at der som følge af ægtefællens deltagelse i selskabet bestod en nærliggende risiko for tab for staten, jf. SKM2018.340.LSR. Endelig fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at Skattestyrelsen havde stillet krav om en sikkerhed på samlet 63.078 kr. som betingelse for selskabets registrering for moms, A-skat og AM-bidrag, og Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten fandt, at SKAT ud fra en formodning om stråmandsvirksomhed med rette havde stillet krav om sikkerhedsstillelse ved et selskabs registrering vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, samt at SKATs afgørelse ikke var behæftet med mangler i relation til partshøring og begrundelse.

SKAT havde begrundet afgørelsen med, at direktørens familiemedlem, A, havde været direktør i flere virksomheder i samme branche med større restancer til SKAT, samt at der var datomæssig sammenfald mellem en afvisning af registrering af familiemedlem A’s virksomhed og ansøgningen om registrering af selskabet. SKAT havde endvidere fremlagt oplysninger om, at direktørens familiemedlem, B, havde haft en virksomhed, hvor SKAT ligeledes havde en formodning om, at det var direktørens familiemedlem, A, der reelt stod for driften.

Landsskatteretten anførte endvidere, at således som sagen forelå oplyst for Landsskatteretten, var der en formodning for, at selskabet reelt skulle drives af et andet familiemedlem (A). Det måtte herefter efter Landsskatteretten påhvile selskabet at fremlægge oplysninger, der kunne afkræfte denne formodning. Selskabet fremlagde ikke sådanne oplysninger.

Landsskatteretten fandt videre, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering, hvorefter der ved familiemedlem A’s deltagelse i selskabet bestod en nærliggende risiko for tab for staten. Landsskatteretten fandt derfor, at betingelserne for at stille krav om sikkerhedsstillelse var opfyldte.