E.2.1 De selvstændige skattesubjekter

For dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter, følger det af DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 1, at dødsboets indkomst som hovedregel omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet. Ved indtægter og udgifter forstås - i overensstemmelse med almindelig skatteretlig terminologi - ikke kun løbende indtægter som fx formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved dødsboets afståelse af aktiver og afvikling af passiver.

Når afdøde var gift ved dødsfaldet omfatter formue, der er inddraget under skiftet, kun afdødes aktiver og passiver. Den længstlevende ægtefælle beskattes som hovedregel i boperioden af egne indtægter og udgifter uafhængig af beskatningen af dødsboet. Dette gælder også for indtægter og udgifter, der vedrører den længstlevende ægtefælles andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og den længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Dette følger af DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 2, og § 42, stk. 1.

Dødsboets skattepligtsperiode
Dødsboet er indkomstskattepligt i boperioden, der omfatter perioden fra og med dagen efter dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 96, stk. 4. Bestemmelsen skal imidlertid for de ikke-skattefritagne boer ses i sammenhæng med DBSL (dødsboskatteloven) § 19, stk. 2, der betyder, at også afdødes indkomst i mellemperioden inddrages under dødsbobeskatningen.

Er dødsboet derimod fritaget for indkomstbeskatning m.v. efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6, skal mellemperiodeindkomsten beskattes separat efter reglerne i DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 4. Indkomster i boperioden beskattes ikke.

Dødsboets skattepligt begynder ved dødsfaldet - i praksis således, at selve den dag, hvor dødsfaldet sker, henregnes til mellemperioden - og varer til og med den skæringsdag, der vælges for boopgørelsen inden for de rammer, der er givet i DBSL (dødsboskatteloven). Hvis der udarbejdes tillægsopgørelse, varer skattepligten vedrørende aktiver og passiver omfattet af tillægsopgørelsen dog frem til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen.

Personens indkomstskattepligt ophører ved dødsfaldet, jf. KSL (kildeskatteloven) § 11, og dødsboets indkomstskattepligt træder i stedet herfor. Der opstår derved spørgsmål om, til hvilket skattesubjekt og hvilken periode (mellem- eller boperiode) indtægter og udgifter på selve dødsdagen skal henføres. Det fremgår af DBSL (dødsboskatteloven) § 96, stk. 3 og 4, at dødsdagen skal henregnes til afdødes mellemperiode. Det vil sige, at et bo, hvor 1-årsdagen for dødsfaldet er valgt som skæringsdag, får en boperiode på præcis ét år.

For de boer, hvor dødsdagen vælges som skiftemæssig skæringsdag, opstår der ingen egentlig boperiode. Boets indkomstskattepligt får dermed karakter af en éngangsbeskatning af fortjeneste og tab ved udlodning uden succession. Anskuet efter en tidslinie sætter éngangsbeskatningen ind ved overgangen mellem det døgn, hvori dødsfaldet er sket, og det efterfølgende døgn. På dette tidspunkt sker også overgangen fra afdødes indkomstskattepligt til arvingernes indkomstskattepligt.

For de ikke-skattefritagne boer, hvor dødsdagen vælges som skæringsdag, opgøres bobeskatningsindkomsten (afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst) efter reglerne i § 19, stk. 2.