Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

H.A.2.2 Kategorisering af ejendomme

Indhold

Dette afsnit omhandler reglerne og praksis for Vurderingsstyrelsens kategorisering af ejendomme.

Afsnittet indeholder:

Indledning

Reglerne om kategorisering står i EVL kapitel 1, §§ 3 og 4.

Skatteforvaltningen (Vurderingsstyrelsen) skal som et led i vurderingen foretage en kategorisering af ejendommene. En ejendom kan kategoriseres som ejerbolig, som landbrugsejendom, som skovejendom eller som erhvervsejendom mv., der ikke er omfattet af de førnævnte kategorier.

Vurderingsstyrelsen har til brug for 2020-vurderingerne foretaget en kategorisering af de ejendomme, der skal henføres til ejerboligkategorien efter EVL § 3, stk. 1, nr. 1, og § 5, stk. 2. De resterende ejendomme skal derimod vurderes i ulige år og skal derfor vurderes første gang i forbindelse med vurderingsterminen pr. 1. marts 2021. Det fremgår af EVL § 5, stk. 1 og 2, samt § 81, stk. 7. Det er for det første ejendomme, der henføres til de tre øvrige kategorier, og for det andet ejerboliger der opfylder mindst et af følgende kriterier:

  • ejendommens grundareal udgør 2 hektar eller mere,
  • der på ejendommen er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, eller
  • der på ejendommen er opført eller er ret til at opføre en eller flere produktionsvindmøller eller et eller flere erhvervsmæssige solenergianlæg.

Ifølge EVL § 83, stk. 1, skal alle ejendomme, der efter EVL §§ 87 eller 88, blev vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes første gang den 1. marts 2021, uanset om de efter EVL § 5, skal vurderes i lige eller ulige år.

Beslutningen om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til, kan ved vurderingsterminen pr. 1. marts 2021 i visse tilfælde træffes uafhængigt af vurderingen. Der henvises til EVL § 83 a.  

Vurderingsstyrelsen har med styresignal om fastlæggelse af praksis vedrørende juridisk kategorisering SKM2023.149.VURDST fastlagt den indbyrdes vægtning af de forskellige kriterier og hensyn, der indgår i beslutningen om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til. Styresignalet blev indarbejdet i dette afsnit af Den juridiske vejledning ved version 2023-2.

Som nævnt i afsnit H.A om ejendomsvurdering vil de særlige regler, der gælder for vurdering af landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme mv., ikke blive behandlet nærmere i denne version af Den juridiske vejledning (►2025-1◄). Overgangsbestemmelserne for ejendomskategorisering af landbrugs- og skovejendomme er uddybende beskrevet i afsnit H.A.2.2.7 Overgangsbestemmelser for ejendomskategorisering af landbrugsejendomme og skovejendomme.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.