G.A.3.2.2.1.3.5.5 Tilbehør efter tinglysningslovens § 38
Indhold
Afsnittet handler om tilbehør til fast ejendom efter tinglysningslovens § 38.
Afsnittet indeholder:
- Indledning
- Begrebet bygning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Indledning
Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende er blevet indlagt i bygningen på ejerens bekostning til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes. Hverken som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør. Se tinglysningslovens § 38.
Tinglysningslovens § 38 gælder for alle ejendomme, uanset om det er erhvervs- eller beboelsesejendomme.
Begrebet bygning
Egentlige bygninger, det vil sige erhvervsejendomme, beboelsesejendomme, udlejningsejendomme, garager og lignende, er omfattet af bestemmelsen. Dette gælder, uanset om bygningen er færdigopført eller ej, og uanset om den er taget i brug. Det har ingen betydning, om bygningen har en eller flere ejere eller eventuelt er ejet af det offentlige eller en juridisk person.
Andre større faste anlæg på en grund kan være omfattet, men det afhænger af den til enhver tid herskende opfattelse af, hvad man forstår ved begrebet bygning.
Der har fx hersket en del tvivl om, hvorvidt vindmøller i relation til tinglysningslovens § 38 kunne betragtes som en bygning. Spørgsmålet er besvaret benægtende for en vindmølle med en tårnhøjde på 24 m. Se UfR 1991.447 VLR.
Senere antog Vestre Landsret, at en vindmølle, der var fastboltet på et betonfundament på 9 x 9 m, som var piloteret mere end to meter ned i jorden, måtte sidestilles med en bygning. Se UfR 1993.191 VLR. Desuden har Højesteret i UfR 2007.3084 HR lagt til grund, at en vindmølle, der var bestemt til varig forbliven på grunden, var en bygning, og at den derfor var en del af en fast ejendom. Dommen vedrørte dog en tvist om beregning af tinglysningsafgift, og ikke en tvist om panteret.
I U 2015.1985 VLR antog Vestre Landsret, at solcelleanlæg, der var monteret på taget af en erhvervsejendom, var omfattet af tinglysningslovens § 38. Solcelleanlægget skulle forsyne ejendommen med el som supplement til en traditionel el-forsyning.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteret | ||
UfR 2007.3084 HR | Begrebet fast ejendom i tinglysningsafgiftsloven var det samme som i tinglysningsloven. En vindmølle blev anset som bestanddel af en fast ejendom ved beregning af tinglysningsafgift. | |
Landsretten | ||
U 2015.1985 VLR | Solcelleanlæg, der var monteret på erhvervsejendoms tag, og som skulle forsyne ejendommen med 10-15 % af det årlige elforbrug, var omfattet af tinglysningslovens § 38, og skadesløsbrev med pant i anlægget blev derfor afvist fra personbogen. | |
UfR 1993.191 VLR | En vindmølle, der var fastboltet på et betonfundament på 9 gange 9 meter, som var piloteret mere end to meter ned i jorden, var en bygning i tinglysningslovens § 38s forstand. Vindmøllen var omfattet af tinglysningslovens § 38. | |
UfR 1991.447 VLR | En vindmølle, med en tårnhøjde på 24 meter var ikke en bygning efter tinglysningslovens § 38. Vindmølle var ikke omfattet af tinglysningslovens § 38. |
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed