G.A.1.4.4 Nedskrivning af fordringer
Indhold
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af situationer, hvor fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, kan nedskrives.
Afsnittet indeholder:
- Definition på nedskrivning af en fordring
- Håndtering af nedskrivning hos restanceinddrivelsesmyndigheden
- Suspension i forbindelse med nedskrivning af en fordring.
Definition på nedskrivning af en fordring
En fordring, der er oversendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, kan nedskrives af fordringshaver, eller den, der på vegne af fordringshaver har oversendt fordringen til inddrivelse, hvis:
- Der er sket indbetaling til fordringshaver
- Hvis en del af fordringen ved en fejl er sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, eller
- Hvis opkrævningsgrundlaget har ændret sig.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 2
Håndtering af nedskrivning hos restanceinddrivelsesmyndigheden
Hvis en fordring ved en fejl er sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og der skal foretages annullation af selve overdragelsen af en fordring til inddrivelse, skal alle inddrivelseskrav pålagt af restanceinddrivelsesmyndigheden ophæves med historisk virkning. Det medfører, at alle dækninger på fordringen skal ophæves og eventuelt omfordeles. Se mere herom i afsnit G.A.2.3.4 Ophævede dækninger Ophævede dækninger.
Hvis en fordring skal nedskrives med tilbagevirkende kraft, fordi der er sket indbetaling til fordringshaver på den pågældende fordring, eller fordi opkrævningsgrundlaget har ændret sig, og en fordring herefter ikke skal inddrives i sin helhed, skal eventuelle dækninger på fordringen foretaget efter virkningsdatoen for nedskrivningen omfordeles, og renter skal genberegnes.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i visse tilfælde vælge, at nedskrivningen tillægges virkning fra dagen for modtagelsen af oplysningen om nedskrivning eller en dag i umiddelbar forlængelse heraf mod at yde skyldneren en rentegodtgørelse. Se gældsinddrivelseslovens § 18 l og mere herom i afsnit G.A.2.3.4.4 Særligt om konverterede fordringer Særligt om konverterede fordringer.
Hvis der i forbindelse med nedskrivning opstår et overskydende beløb, skal beløbet håndteres efter gældende regler i gældsinddrivelsesloven. Se mere herom i:
- G.A.2.3.2 Dækningsrækkefølge for gæld under inddrivelse
- G.A.2.3.4.1 Overskydende beløb i PSRM
- G.A.2.3.4.2 Overskydende beløb i DMI.
Hvis et krav er opstået i et interessentskab, og en af interessenterne opnår fx gældssanering eller eftergivelse, nedskrives kravet hos pågældende interessent til dividendekravet, mens de øvrige interessenter fortsat hæfter for det fulde krav.
Se herom også afsnit G.A.3.4 Insolvens og bobehandling.
Suspension i forbindelse med nedskrivning af en fordring
Oplyser fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, over for restanceinddrivelsesmyndigheden, at en nedskrivning af en fordring, der er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM, skal have virkning fra et tidspunkt, hvor fordringen var registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden suspendere inddrivelsen af den nedskrevne fordring og om nødvendigt suspendere inddrivelsen af skyldnerens øvrige fordringer helt eller delvis, hvis det ikke er muligt for restanceinddrivelsesmyndigheden at korrigere fordringens størrelse inklusive inddrivelsesrenter straks efter modtagelsen af oplysningen om nedskrivningen..
Se gældsinddrivelseslovens § 18 k, stk. 1.
Suspensionen vil både omfatte fordringen, inddrivelsesrenter og inddrivelsesomkostninger, herunder gebyrer, retsafgift m.v. Se forarbejderne til gældsinddrivelseslovens § 18 k, stk. 1 (lovforslag nr. L 232 af 5. maj 2021).
Suspensionen ophæves af restanceinddrivelsesmyndigheden, når korrektionen af fordringens størrelse inklusive inddrivelsesrenter er foretaget.
Se gældsinddrivelseslovens § 18 k, stk. 2.
Bemærk
Dækninger, som er foretaget på skyldnerens anden gæld i den periode, hvor fordringen inklusive inddrivelsesrenter var omfattet af suspensionen efter gældsinddrivelseslove § 18 k, stk. 1, ophæves ikke.
Se gældsinddrivelseslovens § 18 k, stk. 2.
Bemærk også
En fordring, som er omfattet af suspension efter gældsinddrivelseslovens § 18 k, stk. 1, anses for at være under inddrivelse og dermed omfattet af samme forældelsesregler som andre fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Fordringerne forrentes fortsat efter gældsinddrivelseslovens § 5, som ændret ved § 1, nr. 4-5 i lov nr. 331 af 28. marts 2023. Se gældsinddrivelseslovens § 18 k, stk. 3.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed