Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

E.A.4.6.3.2 Godtgørelse af afgift af elektricitet

Indhold

Dette afsnit handler om godtgørelse af afgift af elektricitet.

Afsnittet indeholder:

  • Regel og lovgrundlag
  • Afgiftsformer og -satser
  • Forbrug af elektricitet til proces
  • Godtgørelse
  • Indberetning til EU's statsstøtteregister ved brug af elektricitet til proces
  • Elpatronordningen
  • Komfortkøling
  • Godtgørelse af elafgift mv. ved rumvarme, varmt vand og komfortkøling.
  • Varme og varmt brugsvand til procesformål
  • Elvarmesats
  • Elbiler
  • Indberetning til EU's statsstøtteregister ved brug af elektricitet til opladning af biler
  • Blandede aktiviteter i relation til bilagsvirksomheder
  • Måling og fordeling af forbrug af elektricitet
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit E.A.4.3 Elektricitet "Elektricitet".

Regel og lovgrundlag

Momsregistrerede virksomheder har adgang til hel eller delvis godtgørelse af afgift af elektricitet, der er anvendt til procesformål i virksomheden.

Der kan også ydes en mindre godtgørelse for afgift af elektricitet, der er anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling - se nedenfor i afsnittet "Godtgørelse af elafgift mv. ved rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling".

Bestemmelserne om godtgørelse af afgift efter elafgiftsloven findes i ELAL § 11, stk. 1, med en række tilføjelser og modifikationer i ELAL § 11, stk. 2-22, og §§ 11 a - c.

ELAL § 11, stk. 2, henviser til bilag 1 til elafgiftsloven, hvor der anføres en række momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til godtgørelse af elafgift. Det drejer sig om følgende momsregistrerede virksomheder:

  • Advokater
  • Arkitekter
  • Bureauer) fx. vagtbureauer, ægteskabsbureauer, reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer, analyseinstitutter. Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af elafgiften af elektricitet, der anvendes ved drift af edb-materiel. Det er herved forudsat, at der er tale om virksomheder, der udfører edb-mæssige produktionsopgaver for andre. Derimod kan fx en bureauvirksomheds anvendelse af edb - som en integreret del af udførelsen af virksomhedens funktion/ydelse ikke anses for et edb-bureau. Rejsebureauer, turistkontorer og ejendomsadministration er ikke omfattet af bilaget
  • Landinspektører
  • Mæglere, fx ejendomsmæglere og ejendomshandlere samt virksomheder, der formidler udlejning af fast ejendom
  • Reklame
  • Revisorer
  • Rådgivende ingeniører
  • Virksomheder, der formidler udlejning af plads til lysreklamer. Det samme gælder, hvis en virksomhed i forbindelse med leje af reklameplads selv afholder udgiften. Elafgift af virksomhedens egne reklamer kan godtgøres, hvis reklamerne er anbragt på bygninger mv., som ejes eller er lejet af virksomheden. Det gælder fx lysreklamer på detailforretninger og servicestationer.

Siden 1. januar 2012 har disse momsregistrerede virksomheder dog haft mulighed for at få delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling, selv om afgift af energiforbrug til disse formål som udgangspunkt ikke kan godtgøres. Den delvise godtgørelse gælder også for øvrige momsregistrerede virksomheder.

Se også

Se også

Afgiftssats

År

2017 >2018<

Elafgiften

91,0
øre/kWh
91,4 øre/kWh

Satsen reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i MINAL.

Forbrug af elektricitet til proces

Virksomheders forbrug af elektricitet til fx

  • drift, produktionsanlæg og edb-udstyr
  • belysning
  • pumper og blæsere i forbindelse med ventilation i virksomhedens lokaler

kan anses for at være elektricitet, der er anvendt til procesformål.

Der ydes ingen godtgørelse for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden.

Det samme gælder for godtgørelse af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Der ydes heller ikke godtgørelse af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. Se ELAL § 11, stk. 3, 1, 3 og 4. pkt.

Undtaget herfra er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov. Se ELAL § 11, stk. 3, 2. pkt.

I forbindelse med vurderingen af om et rumvarmebehov er kortvarigt eller mere permanent, kan der bl.a. lægges vægt på, om der er tale om forbrug af elektricitet til supplerende rumvarme i meget kolde perioder, hvor et eksisterende varmeforsyningsnet ikke kan dække behovet for rumvarme, eller om der opvarmes lokaler, hvor der almindeligvis ikke er behov for varme.

Opvarmning af lokaler, hvor der er et grundlæggende varmebehov, fx hotelværelser og hytter, kan ikke anses for kortvarigt, selv om lokalet kun opvarmes i udlejningsperioden, fx et par dage ad gangen.

Godtgørelse kan heller ikke finde sted for elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, som er leveret til virksomheden, og som virksomheden forbruger som rumvarme eller varmt brugsvand, eller som virksomheden leverer til andre. Se ELAL § 11, stk. 3, 5. pkt.

Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, hvis højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning. Se ELAL § 11, stk. 3, 6. pkt.

Se også

Se også afsnit

  • E.A.4.6.3.2 om komfortkøling.
  • E.A.4.6.4 om varme og energiprodukter anvendt som procesenergi.
  • E.A.4.6.13.5 om måling ved komfort- og proceskøling.

Godtgørelse af elafgift

Momsregistrerede virksomheder kan opnå godtgørelse af afgift betalt efter elafgiftsloven, med mindre der er tale om elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling.

Godtgørelsen nedsættes fra 1. januar 2014 med 0,4 øre/kWh. 

Tidligere udgjorde nedsættelsen følgende pr. kWh:

År/periode Nedsættelse af godtgørelse
2010 1,6 øre/kWh
2011 1,6 øre/kWh
2012 3,0 øre/kWh
1.1.-31.1.2013 3,5 øre/kWh
1.2.-31.12.2013 2,1 øre/kWh

Pr. 1. januar 2014 er jordbrug, gartnerier og skovbrug mv omfattet af de generelle regler om godtgørelse af afgift efter elafgiftsloven. Ovenstående gælder ikke for virksomheder omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, da bilagsvirksomheder ikke kan opnå godtgørelse. Se i øvrigt ovenfor i dette delafsnit.

Indberetning til EU's statsstøtteregister ved brug af elektricitet til proces

Momsregistrerede virksomheders godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt til proces er en ordning, som kan være omfattet af krav om indberetning til EU's statsstøtteregister.

Støttemodtager under denne ordning er de virksomheder, der får godtgjort deres betaling af elafgift for den afgiftspligtige elektricitet, som er forbrugt til proces i virksomheden. Ordningen fremgår af Elafgiftsloven § 11, stk. 1, og § 11 c. Virksomheder er omfattet af kravet, uanset om lempelsen sker ved godtgørelse via momsangivelsen, eller ved at en momsregistreret virksomheder modregner i sin angivelse.

Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som forskellen mellem den almindelige sats på afgift af elektricitet og ned til 0,4 øre pr. kWh for den elektricitet, som er er forbrugt af virksomheden.

Eksempelvis vil en virksomhed, der har forbrugt 200.000 kWh til proces fra 1. juli 2016 til 31. december 2016, som udgangspunkt skulle betale 177.000 kr. i elafgift efter den almindelige sats på 88,5 øre pr. kWh i 2016. Efter godtgørelse ned til 0,4 øre pr. kWh, vil virksomheden alene have betalt 800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 176.200 kr. i 2016.

Berørte virksomheder skal opgøre, hvor meget virksomhederne har modtaget i støtte ved godtgørelse af afgiften for elektricitet til proces, før det kan afgøres, hvorvidt de enkelte virksomheder er omfattet af kravet om indberetning. Virksomheder skal indberette til EU's statsstøtteregister, når støtten årligt udgør mere end 500.000 euro. Virksomheder, som er omfattet af kravet om indberetning, skal indberette relevante beløb og andre oplysninger til SKAT.

Se også afsnit E.A.4.3.9.6 Indberetning til EU's statsstøtteregister om indberetning til EU's statsstøtteregister.

Elpatronordningen

Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet, samt værker omfattet af bilag 1 til mineralolieafgiftsloven, kan få godtgjort en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtig elektricitet og afgiftspligtige brændsler anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet og lignende fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører.  Se ELAL § 11, stk. 16.

En virksomhed har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet.  Se ELAL § 11, stk. 17.

Satserne for godtgørelse af elafgift efter elpatronordningen fremgår af bilag 5 til elafgiftsloven.

Grænser for tilbagebetaling til varmeproducenter og for forholdsmæssig nedsættelse udgør i x2016 59,4 kr./GJ fjernvarme ab værk og i 2017 59,7 kr./GJ fjernvarme ab værk.

Se også

Se også afsnit E.A.4.3.9 Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen) om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen).

Komfortkøling

Momsregistrerede virksomheder har adgang til godtgørelse for energiafgiften af energiprodukter, der er anvendt til køling af varer og lokaler, der udelukkende er betinget af produktionsprocesser. Momsregistrerede virksomheder har ikke adgang til godtgørelse af afgiften af varme og energiprodukter, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Der kan heller ikke opnås godtgørelse for varme og energiprodukter, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde, der er leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. Se ELAL § 11, stk. 3, 3. og 4 pkt.

Forarbejder

Det fremgår bl.a. af lovbemærkningerne til lov nr. 527 af 12. juni 2009, der indførte reglerne om komfortkøling, at

"Det forslås derfor at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget til den nedkøling af lokaler, der sker under hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Forslaget omfatter ikke energiforbrug til den nødvendige nedkøling af varer eller køling af lokaler, der f.eks. er betinget af produktionsprocesser. Forslaget omfatter ej heller energiforbrug til drift af ventilatorer, der skal føre kølingen/kulden frem til de pågældende lokaler. Energiforbruget hertil anses fortsat for procesforbrug, således at energiafgiften dermed er tilbagebetalingsberettiget efter de almindelige procesregler.

Som det er tilfældet i forhold til ikke-godtgørelsesberettiget varme, skal der som udgangspunkt ske måling af energiforbruget for at opnå godtgørelse.

Forbrug af el anses som udgangspunkt for proces, medmindre der er tale om forbrug af el til rumvarme mv. Virksomhederne kan opgøre den ikke-godtgørelsesberettigede energiafgift enten ved måling eller ved hjælp af fastsatte beregningsregler i loven og modregne denne mængde i den samlede mængde energi.

Tilsvarende foreslås at gælde for el til komfortkøling. Anvendes et anlæg således både til køling af lokaler af hensyn til personers komfort og til køling af lokaler, hvor kølingen af alene sker af hensyn til eksempelvis maskiner, og der ikke kan ske eller sker en fordeling af energiforbruget efter konkret måling, men alene måling af det samlede forbrug, kan der opnås godtgørelse for det samlede forbrug fratrukket en beregnet, efter i loven fastsatte beregningsregler, mængde elektricitet anvendt til komfortkøling.

Anvendes et anlæg eller flere anlæg på samme tid til køling af ét og samme lokale af komfortmæssige hensyn for personer og af hensyn til en eller flere maskiner, f.eks. en server i samme lokale, foretages der ikke en fordeling af den anvendte energi til køling. Den anvendte energi anses i disse tilfælde alene anvendt til komfortformål.(...)"

Køling af hensyn til produktionsprocesser - godtgørelse af afgift

Ved vurderingen af hvorvidt en køling af et lokale udelukkende og direkte er betinget af produktionsmæssige hensyn, uanset om der befinder sig personer i lokalet, kan der især lægges vægt på følgende forhold:

  • Produktionsudstyrets eller produkternes afhængighed af kulde

Det anvendte udstyr i processen til udvikling/produktion/analyse og/eller opbevaring (af f.eks. eksperimentelle lægemidler) eller de opbevarede produkter er i betydeligt omfang afhængig af en målrettet køling for at undgå nedbrydning.

Eksempler på procesbetinget køling:

  • Køling i forbindelse med opbevaring af fødevarer i kølerum og køleanlæg.
  • "Walk-in"-køling, hvor kølingen sker af hensyn til fx frugt, grønt eller mejerivarer, og ikke af hensyn til kunder eller personale.
  • Køling i serverrum, hvor kølingen udelukkende sker af hensyn til de maskiner, der befinder sig i lokalet.

Der må ikke være tale om en generel køling af lokalet af hensyn til produktionsprocessen og de personer, der befinder sig i lokalet.

  • Temperaturen/temperaturintervallet skal være stabil(t)

Der må ikke være store afvigelser i temperaturen eller det accepterede temperaturinterval mellem de forskellige delprocesser indenfor den samlede proces.

  •  Kontrolleret temperatur

Processen skal ske ved en kontrolleret temperatur, som er den samme fra gang til gang. 

  •  Stuetemperatur

Den nedkølede temperatur (som kan være stuetemperatur) er begrundet i procesbetingede aktiviteter, f.eks. af hensyn til sammenligneligheden og dermed anvendeligheden af de opnåede produktions- og/eller forskningsresultater. 

  •  Klar adskillelse af lokaler

Der er en klar funktionel lokalemæssig adskillelse mellem det personalekrævende arbejde, der udføres i de lokaler, der er nedkølede af procesbetingede årsager (f.eks. kølerum, produktionslokaler og laboratorier) og det personalekrævende arbejde, der udføres i andre lokaler uden direkte relation til aktiviteterne i de nedkølede lokaler (f.eks. kontorarbejde i forlængelse af produktions- og/eller laboratoriearbejde).

Køling af hensyn til personers komfort - ingen eller kun delvis godtgørelse af afgift

Der ydes ingen eller kun delvis godtgørelse af energiafgiften af energiforbruget til køling af hensyn til personers komfort i indendørs lokaler.

Eksempel på komfortkøling:

Et lokale nedkøles både af hensyn til personers komfort og af hensyn til en eller flere maskiner, f.eks. en server i det samme lokale.

Et butikslokale, hvor kølingen foregår både af hensyn til kunder og ansatte og af hensyn til varerne.

Se også

Se også

Godtgørelse af elafgift mv. ved rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling

Fra den 1. januar 2012 har det været muligt for momsregistrerede virksomheder at få delvis godtgørelse af elafgiften for forbrug af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling. Adgangen gælder også for virksomheder, der er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven (eksempelvis advokater, revisorer mv.).

Ved leverancer af varme og kulde er det dog producenten heraf og ikke modtageren, som er berettiget til tilbagebetalingen. Ordningen gælder for momsregistrerede varmeværkers varmefremstilling på basis af el, men omfatter dog ikke elforbrug for hvilket varmeværket har valgt at få tilbagebetaling af elafgift efter elpatronordningen. Ordningen gælder generelt ikke for elforbrug, hvis der opnås tilbagebetaling af afgift for elforbruget efter andre ordninger i elafgiftsloven. Tilbagebetaling af afgift kan højest gælde i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms vedrørende elektriciteten. Elafgift, der godtgøres efter ordningen, må ikke indgå i beregning af afgiftsbelastningen for den leverede varme, varmt brugsvand eller kulde, som faktureres til kunden. 

Se ELAL § 11, stk. 3, 7.-11. pkt.

Satserne for godtgørelse af elafgift til rumvarme mv.:

Godtgørelsen af elafgiften er i 2016 50,2 øre/kWh og i 2017 50,5 øre/kWh.

Fra 2016 reguleres satserne efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. MINAL § 32 a.

Satsen for delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling udgjorde i 2012 11,8 øre/kWh, i 2013 41,3 øre/kWh, i 2014 42,1 øre/kWh og i 2015 49,8 øre/kWh.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.4 Varme og energiprodukter anvendt som procesenergi om varme og energiprodukter anvendt som procesenergi.

Varme og varmt brugsvand til procesformål

I ELAL § 11, stk. 4, sker der en modifikation af bestemmelserne i ELAL § 11, stk. 3, vedrørende rumvarme og varmt brugsvand, idet ELAL § 11, stk. 4, - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til godtgørelse for afgift af varme og varmt brugsvand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling.

Elvarmesats

Virksomheder, som drives fra erhvervslokaler, der har elmåleren fælles med en elopvarmet helårsbolig, skal ved beregning af godtgørelsen af elafgift, bruge den særlige elvarmesats. Se afsnit E.A.4.3.6 Afgiftens størrelse og beregning samt elvarmeafgift om den særlige elvarmesats.

Elbiler

Skatterådet har den 27. april 2010 truffet afgørelse i en sag om godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til el-biler. Det lovfortolkende spørgsmål er offentliggjort i styresignal SKM2011.259.SKAT om opladning af batterier til el-biler - godtgørelse af elafgift.

Ved lov 1353 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer af 21. december 2012, skete der en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier i registrerede elbiler.

Virksomheder kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. Endvidere godtgøres elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden skal således alene betale procesafgift af elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede eldrevne biler.

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Tilbagebetaling ydes uanset bestemmelsen i ELAL § 11, stk. 15, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden skal således ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at fradragsretten gælder i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Vedrørende forbrugskriteriet er der tale om et særligt tilfælde, der ikke kan overføres på andre områder

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladningen. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i forbindelse med ladestanderen. Kravet om måling gælder også, hvis virksomheden oplader batterierne til den registrerede elbil på batteriskiftestationer.

Se lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer § 21, stk. 1 og 2

>Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love er godtgørelsesordningen forlænget til 31. december 2019.<

>Fra og med den 1. januar 2020 opkræves fuld elafgift for opladning af elbiler både erhvervsmæssigt og privat uden mulighed for tilbagebetaling af en del af elafgiften. Se lov nr. 687 af 8. juni 2017 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love §§ 4 og 7, stk. 3.<

 

Indberetning til EU's statsstøtteregister ved brug af elektricitet til opladning af biler

Virksomheders tilbagebetaling af afgift af elektricitet forbrugt i forbindelse med opladning af batterier til registrerede elbiler mv. er en ordning, som kan være omfattet af krav om indberetning til EU's statsstøtteregister.

Støttemodtageren er den virksomhed, som benytter sig at tilbagebetalingsmuligheden.

Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som forskellen mellem den almindelige sats på afgift af elektricitet ned til 0,4 øre pr. kWh for den af virksomheden forbrugte elektricitet. Eksempelvis vil en virksomhed, der har forbrugt 200.000 kWh fra 1. juli 2016 til 31. december 2016, som udgangspunkt skulle betale 177.000 kr. i elafgift efter den almindelige sats på 88,5 øre pr. kWh i 2016. Efter godtgørelse ned til minimumsafgiften på 0,4 øre pr. kWh, vil virksomheden alene have betalt 800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 176.200 kr. i 2016.

Berørte virksomheder skal opgøre, hvor meget virksomhederne har modtaget i støtte, før det kan afgøres, hvorvidt de enkelte virksomheder er omfattet af kravet om indberetning. Virksomheder skal indberette til EU's statsstøtteregister, når støtten årligt udgør mere end 500.000 euro. Virksomheder, som er omfattet af kravet om indberetning, skal indberette relevante beløb og andre oplysninger til SKAT.

Se også afsnit E.A.4.3.9.6 Indberetning til EU's statsstøtteregister om indberetning til EU's statsstøtteregister.

Dokumentation for tilbagebetalingsbeløb

Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere og på batteriskiftestationer.  

Se lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer § 21, stk. 2, 2. pkt. x

Blandede aktiviteter i relation til bilagsvirksomheder

Virksomheder, der både udøver aktiviteter, som der ydes godtgørelse for, og aktiviteter, som der ikke ydes godtgørelse for (bilag 1 til elafgiftsloven), kan opnå delvis godtgørelse af afgiften. Dette gælder fx en virksomhed, der har et kombineret reklamebureau og trykkeri, hvor virksomheden kan opnå godtgørelse af afgiften af elforbruget i trykkeriet.

Hvis forbruget måles ved hjælp af én måler, beregnes godtgørelsen som hovedregel efter en omsætningsfordeling. Hvis forbruget til de enkelte aktiviteter måles, anvendes dette som grundlag for fordelingen af elforbruget.

I sagen SKM2014.5.SR fandt Skatterådet, at spørger var berettiget til en forholdsmæssig godtgørelse af elafgiften svarende til den forholdsmæssige del af omsætningen for den del af aktiviteterne, der ikke vedrørte forlystelsen Put & Take. Den forholdsmæssige godtgørelse skulle beregnes efter en omsætningsfordeling. Der kunne ikke ske en skønsmæssig fordeling af elektricitetsforbruget.  

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.3.2 Godtgørelse af afgift af elektricitet om godtgørelse af afgift af elektricitet og især afsnittet vedrørende momsregistrerede virksomheder omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven.

Måling og fordeling af forbrug af elektricitet

Hvis samme anlæg eller ledningsnet forsyner virksomheden med både rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling samt procesenergi, skal forbruget deles præcist op. Hovedreglen er, at der skal ske måling af den energi, der bruges til procesformål.

Hvis der i en virksomhed udelukkende skal ske fordeling af energiforbrug mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse, kan fordelingen ske skønsmæssigt, dvs. uden konkret måling. Den skønsmæssige fordeling kan tage udgangspunkt i de standardsatser, som ligningsmyndighederne anvender ved skatteansættelsen af privatforbrug, se afsnit E.A.4.6.13.7 Efterregulering af energiafgifter.

Se også

  • E.A.4.6.13 om fordeling og måling af energiforbrug
  • E.A.4.6.14 om krav til målere af energiforbrug.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.654.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en række feriehoteller/feriecentre som efter ELAL § 11 og VANDAL § 9 (som affattet før 01/01 2005) var berettiget til afgiftsgodtgørelse for forbruget af elektricitet og vand i forbindelse med driften af hotellernes/feriecentrenes vandlande. Under hensyn til ordlyden af bestemmelserne i ELAL § 11, stk. 2, og VANDAL § 9, stk. 2 - således som disse bestemmelser måtte fortolkes navnlig på baggrund af forarbejderne til vandafgiftsloven - fandt Højesteret, at driften af de pågældende badelande måtte anses for at være omfattet af begrebet "forlystelser", jf. de til lovene hørende bilag. Uanset at badelandene var etableret med henblik på at udgøre en integreret del af hotel- og feriecentervirksomhederne, var appellanterne som følge heraf efter stk. 2 i de nævnte bestemmelser afskåret fra at opnå godtgørelse af el- og vandafgifter. Ingen godtgørelse.

Den 1. januar 2017 er forlystelser udgået af bilag 1 til elafgiftsloven.

SKM2004.386.HR

En landboforenings ydelser i form af rådgivnings- og andre service- og tjenesteydelser blev anset for at være omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven. Højesteret henviste til, at det fremgår af Højesterets dom gengivet i SKM2001.488.HR, at det afgørende for, om der kan ske godtgørelse af el- og CO2-afgift, er, om den udøvede virksomhed består i produktion eller afsætning af varer eller i afsætning af service- og tjenesteydelser. Ingen godtgørelse.

Bemærk energispareafgift efter CO2-afgiftsloven for elektricitet er ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 afskaffet.

SKM2001.488.HR

Højesteret fastslog, at en virksomhed, der afsætter service- og tjenesteydelser i modsætning til produktion eller afsætning af fysiske varer, skal anses som et bureau, hvis ydelser efter bilag 1 til elafgiftsloven ikke gav adgang til godtgørelse af afgift.

Virksomheden havde derfor ikke krav på hel eller delvis godtgørelse af elafgift eller kuldioxidafgift. Se ELAL § 11, stk. 2.

 

Landsretsdomme

SKM2007.562.VLR

En campingplads var afgiftspligtig af elforbrug i et tilknyttet vandland. Vestre Landsret fandt, at vandlandet var omfattet af bl.a. begreberne "forlystelser" i bilagene til ELAL § 11, stk. 2, og den dagældende VANDAL § 9, stk. 2.

Campingpladsen var også afgiftspligtig af elforbrug i velfærdsbygninger og af pladsbelysning, fordi campingpladsen ikke havde godtgjort, hvilken del af det samlede elforbrug, der var forbrugt til disse godtgørelsesberettigede formål. Ingen godtgørelse.

Den 1. januar 2017 er forlystelser udgået af bilag 1 til elafgiftsloven.

SKM2005.38.VLR

En virksomhed udøvede Telemarketings- og Voice Response aktiviteter. Telemarketingsydelserne bestod i telefonisk markedsføring og telefonsalg samt opfølgning herpå, og Voice Response aktiviteten bestod i maskinel telefonbetjening for virksomhedens kunder samt opfølgningsopgaver i forbindelse hermed.

Vestre Landsret lagde til grund, at de pågældende ydelser måtte karakteriseres som service- og tjenesteydelser. Da virksomheden anvendte edb som et naturligt hjælpemiddel til udførelsen af virksomhedens ydelser, fandt Vestre Landsret ikke grundlag for at karakterisere ydelserne som helt eller delvist edb-mæssige produktionsopgaver. Vestre Landsret fandt heller ikke grundlag for at anse virksomheden for at være et edb-bureau.

I overensstemmelse med Højesterets domme i SKM2001.488.HR og SKM2004.386.HR, fandtes virksomheden herefter ikke berettiget til godtgørelse efter ELAL § 11 og CO2AL § 9.

 

SKM2004.226.VLR

Et badeland var bygningsmæssigt integreret i et hotel og udgjorde en integreret del af de tilbud, som hotellet ydede sine gæster. Badelandet var imidlertid ikke en forudsætning for hotellets drift og var samtidig et tilbud, der i vidt omfang blev benyttet af andre end hotellets gæster. På denne baggrund og sammenholdt med karakteren af badelandet fandt Vestre Landsret, at badelandet måtte anses for at være en forlystelse og dermed være omfattet af listen over virksomhed, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af afgift, jf. ELAL § 11, stk. 2, og det til bestemmelsen hørende bilag 1.

 

SKM2003.462.ØLR

I overensstemmelse med et svar fra skatteministeren til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg under lovforslagets behandling lagde Østre Landsret til grund, at "bureauvirksomheder" i den forstand, hvori udtrykket "bureauer" benyttes i bilaget til elafgiftsloven, må forstås som "virksomheder, der udøver selvstændige servicefunktioner". Østre Landsret fandt, at denne definition også omfatter virksomheder, der yder rådgivning i form af managementkonsulentydelser, og at hverken en sproglig vurdering af udtrykket "bureauer" eller de eksempler på bureauvirksomheder, der angives i det omtalte ministersvar, giver tilstrækkeligt belæg for, at servicefunktionerne skal være af praktisk karakter og ikke kan bestå i rådgivning.

At det ikke havde været meningen at holde rådgivningsvirksomhed uden for bilaget til elektricitetsafgiftsloven, var efter Østre Landsrets opfattelse også i overensstemmelse med formålet med bestemmelsen i ELAL § 11, stk. 2, (nemlig, at de virksomheder, der afsætter tjenesteydelser, i almindelighed ikke skulle friholdes fra afgiften), og med forarbejderne til den identiske bestemmelse i VANDAL § 9.

Østre Landsret fandt ikke, at det var godtgjort, at der efter fast administrativ praksis gives tilbagebetaling af elafgiften for så vidt angår rådgivningsydelser vedrørende edb.

Østre Landsret gav på den baggrund SKAT medhold i, at virksomheden hverken var berettiget til hel eller delvis tilbagebetaling af elektricitetsafgift.

 

Byretsdomme

SKM2015.475.BR

Et selskab H ønskede godtgørelse af el- og vandafgift i forbindelse med drift af et teater.

Byretten lagde som ubestridt til grund, at H ikke drev teatervirksomhed, idet teaterproduktionen lå i fire produktionsselskaber. Elforbrug til fremførelse og forevisning på scenen, billetformidling, bar og garderobe m.v. var således ikke godtgørelsesberettiget, jf. ELAL § 11, stk. 2.

Byretten fastslog, at det påhvilede H at godtgøre, at betingelserne for tilbagebetaling af el- og vandafgift var opfyldt, jf. ELAL § 11, stk. 1 og 16 og VANDAL § 9, stk. 1 og 2.

H var registreret på en adresse, hvor også andre selskaber var registreret. Der var ikke foretaget konkrete målinger af de enkelte selskabers forbrug af el og vand.

Da H's eget forbrug af el og vand således ikke var dokumenteret, fandt byretten, at H ikke var berettiget til godtgørelse af el- og vandafgift. Det var uden betydning for resultatet, at H havde udarbejdet en skønsmæssig opgørelse af el refusion.

Se E.A.7.5.7 Afgiftsfritagelse og tilbagebetaling af afgift. om godtgørelse af vandafgift.

Landsskatteretskendelser

SKM2016.521.LSR

Elforbrug til en elvandvarmer i pantrummet i en række supermarkeder var ikke omfattet af den i lovbemærkningerne til el-afgiftsloven nævnte "konduiteregel", således at el-forbruget var godtgørelsesberettiget. Der var ikke foretaget måling af elvandvarmernes forbrug.

Det fandtes endvidere, at ved opgørelsen af den mængde elektricitet, som var omfattet af ELAL § 11, stk. 3, kunne virksomheden vælge mellem de opregnede principper i ELAL § 11, stk. 5. Derudover kunne virksomheden ved forbrug af varmt vand på mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, jf. ELAL§ 11, stk. 7.

Endelig fandtes det, at det var virksomhedens samlede forbrug, der skulle indgå i vurderingen efter ELAL § 11, stk. 7. Der var ikke hjemmel til at foretage en opgørelse pr. butik.
SKM2014.165.LSR Elforbrug anvendt til køling af produktionshal og dejblandingsrum kunne ikke anses for komfortkøling, da kølingen alene foregik af hensyn til det i disse lokaler udførte processer, herunder dejblanding og pakning, samt at kølingen ikke foregik af hensyn til personer.

SKM2013.674.LSR

Et selskab med grafisk produktion var berettiget til godtgørelse af elafgift vedrørende energi anvendt til køling over printområde i selskabets produktionshal. Selskabets produktionshal var opdelt i to afdelinger i et stort rum. I afdelingen med printområdet opholdt der sig alene personer for at føre tilsyn og hente print. I den anden afdeling foregik tilskæring og pakning. Energi anvendt til køling over printområdet blev ikke anset som komfortkøling. På grundlag af afgørelsen har SKAT i SKM2013.891.SKAT præciseret praksis vedrørende komfortkøling.

SKM2013.297.LSR 

Energi anvendt til køling af laboratorier blev ikke anset for komfortkøling. Kølingen foregik alene under hensyn til det i disse lokaler udførte arbejde, herunder laboratorieundersøgelser, lægemidler og udstyr. For så vidt angår serverrum og fryserum blev kølingen udelukkende foretaget under hensyn til det i disse lokaler placerede udstyr, idet der alene blev foretaget kortvarigt ophold i disse lokaler. Den anvendte energi blev derfor ikke anvendt til komfortformål. På grundlag af afgørelsen har SKAT i SKM2013.891.SKAT præciseret praksis vedrørende komfortkøling.

SKM2011.179.LSR

Selskab blev ikke anset for berettiget til godtgørelse af elafgift, da selskabets aktivitet blev anset for at vedrøre ydelser nævnt i bilaget til elektricitetsafgiftsloven. Se ELAL § 11, stk. 2.

Selskabets aktivitet bestod i at sælge licensrettigheder til selskabets ERP-system og dertil knyttede ydelser i form af service og support, konsulentbistand, undervisning mv.

Selskabets aktivitet kunne ikke anses for omfattet af den i praksis udviklede undtagelse vedrørende edb-bureauvirksomhed, da der ikke var tale om afsætning af egentlige edb-serviceydelser.

 

SKM2011.178.LSR

Et selskab, hvis aktivitet bestod i drift af edb-systemer for flyselskaber, blev anset for berettiget til godtgørelse af elafgift efter ELAL § 11, stk. 1, idet selskabets aktivitet i det hele blev anset for omfattet af den i praksis udviklede undtagelse vedrørende edb-bureauvirksomhed.

Selskabets aktivitet kunne ikke for en del anses at vedrøre ydelser som nævnt i bilaget til elektricitetsafgiftsloven. Se ELAL § 11, stk. 2.

Der var således ikke i afgiftsmæssigt henseende grundlag for at udskille en del af selskabets aktivitet som almindelig bureauvirksomhed.

 

SKM2009.273.LSR

Et selskab, der drev forlystelsespark mv. var ikke afgiftspligtig af egenproduceret elektricitet anvendt til rumvarme mv. omfattet af ELAL § 11, stk. 3.

 

SKM2008.670.LSR

Et selskab, der drev virksomhed inden for internetsikkerhed, var berettiget til godtgørelse af el- og CO2-afgift af el anvendt til drift af edb-materiel og andet materiel med direkte betydning for edb-driften.

Bemærk energispareafgift efter CO2-afgiftsloven for elektricitet er ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 afskaffet.

SKM2006.174.LSR

Et bladhus var berettiget til godtgørelse af energiudgifter vedrørende forbrug af elektricitet til egne lysreklamer, der var opstillet på lejede pladser på andres ejendomme. Se ELAL § 11, stk. 1, 2 og 15 samt CO2AL § 9, stk. 1.

Bemærk energispareafgift efter CO2-afgiftsloven for elektricitet er ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 afskaffet.

SKM2004.500.LSR

Energiforbrug vedrørende fællesarealer og -faciliteter i udlejningsejendomme blev anset for forbrugt af udlejer og dermed godtgørelsesberettiget efter ELAL § 11, stk. 1.

 

SKM2004.289.LSR

Et nyhedsbureau blev ikke anset for omfattet af bilaget til elafgiftsloven, fordi virksomheden var på linje med en avisredaktion. Se ELAL § 11 og CO2AL § 9.

Bemærk energispareafgift efter CO2-afgiftsloven for elektricitet er ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 afskaffet.

SKM2003.580.LSR

Landsskatteretten fandt, at en virksomheds forskellige aktiviteter kunne udøves selvstændigt og uafhængigt af hinanden, ligesom aktiviteterne hver især blev anset som momspligtige. Ved afgørelsen af om aktiviteterne var omfattet af bilaget til elafgiftsloven, måtte hver aktivitet derfor vurderes for sig.

Landsskatteretten fandt, at aktiviteterne

  • "Serviceeftersyn og kontrol af kedler i overensstemmelse med indgåede aftaler"
  • "Lovpligtigt energieftersyn på fast ejendom Energimærkeordningen)"
  • "Sekretariat for Miljøstyrelsen i forbindelse med certificering af produktionsvirksomheder, specielt vedrørende 2 mærker"

var omfattet af bilaget, hvorfor klageren ikke var berettiget til godtgørelse af energiafgift vedrørende disse.

Derimod fandt Landsskatteretten ikke, at aktiviteten "Forskningsvirksomhed" var omfattet af bilaget. Som følge heraf var klageren berettiget til godtgørelse af energiafgift vedrørende denne aktivitet.

Endelig havde SKAT også anerkendt, at klageren var berettiget til tilbagebetaling vedrørende aktiviteten "Undersøgelser i forbindelse med miljøfarlige stoffer mv.". Se ELAL § 11, stk. 2, og CO2AL § 9, stk. 4.

Bemærk energispareafgift efter CO2-afgiftsloven for elektricitet er ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 afskaffet.

SKM2003.569.LSR

Anvendelsen af elektricitet i fritstående el-radiatorer opstillet i udlejningshytter på en campingplads, blev ikke anset for omfattet af ELAL § 11. stk.

Anvendelsen af elektricitet til drift af pumper i forbindelse med Put & Take fiskeri blev anset for omfattet af bilaget til elafgiftsloven som forlystelse.

Ved lov nr. 462 af 9/6 2004 udgik "fast installeret" af ELAL § 11, stk. 3, der i stedet blev suppleret med en bestemmelse om, at der fortsat er afgiftsgodtgørelse for forbrug af elektricitet i elvarmeaggregater, der placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov.

SKM2003.428.LSR

En aktivitet med oversættelsesvirksomhed skulle anses for et bureau omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven.

Klageren var derfor ikke berettiget til tilbagebetaling af afgift.

 

SKM2002.374.LSR

Klageren drev oversættelsesvirksomhed. Han blev anset for berettiget til forholdsmæssigt fradrag for moms af udgifter til opførelse af en ejendom, der delvis tjente som virksomhedens erhvervslokaler, samt fuldt fradrag for moms af udgifter til reparation af en fuldt ud erhvervsmæssigt anvendt ejendom. En varebil blev ikke anset for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt, hvorfor fradrag for moms blev nægtet. Der blev anerkendt forholdsmæssigt fradrag for moms af en tyverialarm i den blandet benyttede ejendom. Oversættelsesvirksomheden blev anset for en bureauvirksomhed omfattet af bilaget til elektricitetsafgiftsloven, således at den ikke var berettiget til godtgørelse af el- og CO2-afgift.

Bemærk energispareafgift efter CO2-afgiftsloven for elektricitet er ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 afskaffet.

SKM2002.171.LSR

Et selskab, der opstillede læskærme ved busholdepladser, reklamesøjler og lignende, og som afholdt alle omkostninger til opsætning og drift mod at få retten til at udleje reklamepladsen på det opstillede udstyr, blev anset for at drive udlejningsvirksomhed og ikke bureauvirksomhed. Selskabet var derfor ikke omfattet af bilaget til el-afgiftsloven. Se ELAL § 11, stk. 2.

 

SKAT

SKM2016.527.SR

Skatterådet bekræfter, at spørger kan opnå godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, af den elektricitet, der forbruges i datacenteret til andre ydelser end serverdrift. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger kan opnå godtgørelse af elafgift, af den elektricitet der forbruges til serverdrift.

SKM2015.271.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger er at anse som forbruger af vand i forbindelse med drift og vedligehold af en svømmehal. Spørger har herefter mulighed for at få godtgjort vandafgiften efter vandafgiftslovens § 9, i det omfang vandet er brugt til momspligtig aktivitet.

Skatterådet bekræfter videre, at spørger ligeledes er berettiget til godtgørelse for elektricitet anvendt til procesformål i svømmehallen, på nær elektricitet udtaget i stikkontakter, samt delvis godtgørelsesberettiget for forbruget i saunaen og dampbadet.

Afslutningsvis bekræfter skatterådet, at vandrutsjebanen i svømmehallen ikke gør, at der er tale om bilagsvirksomhed efter elafgiftslovens § 11, stk. 2.

Se E.A.7.5.7 Afgiftsfritagelse og tilbagebetaling af afgift. om godtgørelse af vandafgift.

SKM2014.383.SR

Skatterådet bekræftede, at de af spørger udførte wellness aktiviteter ikke kunne henføres til de i elafgiftslovens bilag 1 nævnte typer ydelser. Spørgers aktiviteter var derfor ikke omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven. Spørger havde også mulighed for delvis godtgørelse for den del af elektriciteten, der er anvendt til opvarmning og komfortkøling i forbindelse med udførelsen af spørgers momspligtige aktiviteter.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers ret til godtgørelse af energiafgifter skulle reduceres i forhold til spørgers momsprocent.

SKM2014.188.SR

Skatterådet bekræftede, at afgiften af elektricitet anvendt til spørgers produkt "databehandlingsplatform", var godtgørelsesberettiget efter praksis om edb-bureauer. Det bindende svar fik virkning såvel bagudrettet som fremadrettet.

SKM2014.118.SR

Skatterådet bekræftede, at el anvendt til køling af et adskilt rum, hvor der skulle bearbejdes linsedej, ikke var at anse som komfortkøling, og dermed ikke omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3. Kølingen skete udelukkende af hensyn til produktionen og forarbejdningen af dejen, og ikke af hensyn til de medarbejdere der samtidig opholdt sig i rummet.

SKM2014.5.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en campingplads med Put & Take kunne få godtgjort energiafgifter for elektricitet forbrugt til en pumpe, der var placeret i forbindelse med en fiskesø, der blev brugt til Put & Take. Der kunne ikke godtgøres afgift af elektricitet anvendt til Put & Take, idet der er tale om en forlystelse omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven. 
Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at der kunne ske en skønsmæssig fordeling af campingpladsens elektricitetsforbrug i bilagsvirksomhed og øvrige aktiviteter. Der skulle ske en forholdsmæssig fordeling, der skulle beregnes efter en omsætningsfordeling.
Se E.A.4.6.13.4 Fordeling og måling af elektricitet om opgørelse af den del af virksomhedens elforbrug, der ikke er godtgørelsesberettiget.

SKM2013.753.SR

Skatterådet bekræftede, at selskabet kan opnå godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt til drift af serverfaciliteter. Selskabet forestod afvikling af virtuelle server partitioner og services som kunder tilgår via internettet. Der blev lagt vægt på, at der er en tydelig adskillelse mellem anparthavernes forskellige selskabers aktiviteter. Det var ikke afgørende om de edb-mæssige produktionsopgaver udføres periodisk eller kontinuerligt. Aktiviteten var ikke omfattet af bilaget til elafgiftsloven.

SKM2009.739.SR

Skatterådet afgjorde, at et selskab kunne få godtgjort elafgift efter reglerne om procesenergi vedrørende forbrug af elektricitet fremstillet på egne generatorer, hvor der som led i en all-inclusive aftale skete udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr, når udlejningen ifølge aftale med kunden skete inklusive udstyrets forbrug af elektricitet til en forud fastsat pris.

Udstyret var ejet og lejet scene- billed-, lyd- og lysudstyr; affugtere og varmelegemer blev anvendt til udtørring af bygninger; lys, varme, affugtere og skurby faciliteter, der blev anvendt i et byggeprojekt; og lys, varmekanoner, affugtere mv. som blev anvendt til udbedring af en brandskade.

I alle situationer blev forbrugskriteriet lagt til grund, jf. ELAL § 11, stk. 1, nr. 1, hvilket betyder, at forbruget skal foregå som led i en særlig kvalificeret produktionsproces.

Selskabet kunne af samme grund ikke få godtgjort elafgift, når der forelå en mulighed for, at eksterne håndværkere kunne trække elektricitet til deres håndværktøj mv., når denne elektricitet blev produceret på selskabets generator. Der kunne heller ikke gives godtgørelse, hvis skurby faciliteterne var ejet af andre end selskabet selv.

 
Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.