E.A.4.6.3.3 Godtgørelse af afgift af brændsler
Indhold
Dette afsnit handler om godtgørelse af energiafgift af brændsler.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Lovgrundlag
- Forbrug af brændsler til proces
- Godtgørelse efter elpatronordningen
- Komfortkøling
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
- E.A.4.1 Mineralolieprodukter
- E.A.4.2 Kul og affaldsvarme
- E.A.4.4 Naturgas, bygas og biogas mv.
Regel
Momsregistrerede virksomheder har adgang til godtgørelse af energiafgifter af varer, varme og varmt brugsvand og kulde, der anvendes til procesformål.
Fælles for forbrug af gas, kul og mineralolie mv. gælder det, at momsregistrerede virksomheder som udgangspunkt kan få godtgjort afgiften af varer, der er
- forbrugt i virksomheden
- medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller fra anden varmeproducent, der er registreret efter momsloven
- medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter momsloven.
Lovgrundlag
Hovedreglen for godtgørelse af afgift af naturgas og bygas findes i GASAL § 10, stk. 1, med en række tilføjelser og modifikationer i GASAL § 10, stk. 2-14, og §§ 10 a - e. § 10 e er indsat ved lov nr. 1532 af 27. december 2014.
Hovedreglen for godtgørelse af afgift af stenkul, brunkul og koks mv. findes i KULAL § 8, stk. 1, med en række tilføjelser og modifikationer i KULAL § 8, stk. 2-14, og §§ 8 a - d.
Hovedreglen for godtgørelse af afgift af mineralolieprodukter mv. findes i MINAL § 11, stk. 1, med en række tilføjelser og modifikationer i MINAL § 11, stk. 2-17, og §§ 11 a - d.
►Bemærk at GASAL § 10b og § 10c, KULAL § 8b og § 8c og MINAL § 11 b og § 11c ophæves med virkning fra den 1. januar 2025, jf. lov nr. 329 af 28. marts 2023 og lov nr. 683 af 11. juni 2024.◄
Forbrug af brændsler til proces
Momsregistrerede virksomheder kan få helt eller delvist godtgjort afgiften af brændsler, der er forbrugt til procesformål.
Det er som udgangspunkt en forudsætning for godtgørelse af afgiften, at brændslerne er anvendt til en produktionsproces, hvor varerne udsættes for en forarbejdning, og at de fremstillede varer er bestemt for afsætning.
Der ydes også godtgørelse for afgiften af varme og varer, der bruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, hvis højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning. Se GASAL § 10, stk. 4, 2. pkt., KULAL § 8, stk. 3, 2. pkt., og MINAL § 11, stk. 4, 2. pkt.
Der er fastsat enkelte undtagelser med godtgørelse for rumopvarmning, fx af opvarmning af hotelværelser på visse betingelser. Se GASAL § 10, stk. 5, KULAL § 8, stk. 4, og MINAL § 11, stk. 5.
Godtgørelse efter elpatronordningen
Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet, samt værker omfattet af bilag 1 til mineralolieafgiftsloven, kan få godtgjort en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtig elektricitet og afgiftspligtige brændsler anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet og lignende fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører.
En virksomhed har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet.
Ordningen benævnes "elpatronordningen" selv om den også vedrører forbrug af brændsler. Se GASAL § 8, stk. 4 og 5, KULAL § 7, stk. 3 og 4, og MINAL § 9, stk. 4 og 5.
Se også
Afsnit E.A.4.3.9 Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen) om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen). ►Det fremgår bl.a. af afsnittet, at ved lov nr. 683 af 11. juni 2024 er afgiftssatserne efter elpatronordningen tilpasset dels, at brændselsenergiafgifterne er reducerede og CO2-afgiften er forhøjet og, og dels, at der er indført delvis tilbagebetaling af CO2-afgift for kvoteomfattet energi til rumvarme mv. Disse lovregler træder i kraft den 1. januar 2025◄.
Komfortkøling
Momsregistrerede virksomheder har adgang til godtgørelse for energiafgiften af energiprodukter(brændsler), der er anvendt til køling af varer og lokaler, der udelukkende er betinget af produktionsprocesser. Momsregistrerede virksomheder har ikke adgang til godtgørelse af afgiften af varme og energiprodukter, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Der kan heller ikke opnås godtgørelse for varme og energiprodukter, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde, der er leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. Se GASAL § 10, stk. 4, KULAL § 8, stk. 3, og MINAL § 11, stk. 4.
Der er fastsat enkelte undtagelser med godtgørelse for komfortkøling, fx af hotelværelser på visse betingelser. Se GASAL § 10, stk. 5, KULAL § 8, stk. 4, og MINAL § 11, stk. 5.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelsen | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| ►SKM2024.338.HD◄ | ►Et fjernvarmeværk anvendte fjernvarme i forbindelse med fremstilling af spædevand, der blev tilført fjernvarmenettet. Før vandet tilføres fjernvarmenettet, gennemgår det en proces med henblik på at nedsætte mængden af salte og ilt i vandet for derved at begrænse korrosion i (nedbrydning af) fjernvarmerørene. Som et led i denne proces opvarmes vandet ved brug af fjernvarme. Vandet betegnes efter endt behandling som spædevand. Sagen angik, om et fjernvarmeproduktionsselskab efter kulafgiftslovens § 8, stk. 3, jf. stk. 4, nr. 1, havde ret til tilbagebetaling af kulafgift for bl.a. de varer (kul mv.), der var forbrugt til fremstilling af den varme, der var anvendt til fremstilling af spædevand, som var ledt ind i returløbet på fjernvarmenettet. Højesteret fandt, at spædevand, der tilføres fjernvarmenettet, er en del af den samlede varmeleverance, og at energiforbrug til fremstilling af spædevandet er omfattet af kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt. Højesteret udtalte, at der ikke er grundlag for at forstå bestemmelsen på den måde, at kun energiforbrug til selve fremstillingen af fjernvarmen som sådan kan være omfattet. Højesteret fandt endvidere, at fjernvarmeproduktionsselskabet heller ikke havde ret til afgiftsgodtgørelse efter kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1.◄ | |
| SKM2006.480.HR | Sagen angik godtgørelse af mineralolie- og CO2-afgift, der relaterede sig til appellantens energiforbrug til kaloriferer (varmeblæsere) anvendt til optøning af fiske- og fjerkræaffald i forbindelse med produktion af minkfoder. Der opholdt sig kun mennesker i produktionshallen, når affaldet skulle flyttes. Dette arbejde blev foretaget af en person i en opvarmet gaffeltruck. Højesteret udtalte, at MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt., omfatter al energi, som anvendes til rumopvarmning, og at der ikke var grundlag for en indskrænkende fortolkning, hvorefter bestemmelsen ikke omfattede tilfælde, hvor energianvendelsen udelukkende tjente et procesformål og ikke herudover havde nogen nytteværdi for virksomheden i form af opfyldelse af et komfortbehov eller på anden måde. Højesteret afviste også, at denne forståelse af lovbestemmelsen skulle være stridende mod artikel 8, stk. 1, litra a, i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier. Ingen godtgørelse af mineralolieafgift | |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2023.343.ØLR | Landsretten fandt, at produktionen og brugen af spædevand, som ledtes ind i fjernvarmenettet, udgjorde en integreret og nødvendig del af produktionen og leverancen af fjernvarme. Spædevand, som ledtes ind i fjernvarmenettet, kunne som følge heraf ikke anses for at være en selvstændigt produceret og leveret vare efter kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1. Forbruget af fjernvarme ved produktionen af spædevand var omfattet af kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der ikke kunne ydes tilbagebetaling af afgiften. Det forhold, at der er et energitab ved produktionen af spædevand, at spædevand kan produceres af andre end kraftvarmeværker, og at spædevand i andre sammenhænge kunne sælges separat, kunne ikke føre til et andet resultat. Ingen godtgørelse. | ►Sagen er blevet anket til Højesteret. Højesteret traf afgørelse i SKM2024.338.HR.◄ |
| SKM2009.263.VLR | SKAT fik medhold i, at der ikke efter ordlyden af MINAL § 11, stk. 3, 3. pkt., er hjemmel til at indrømme godtgørelse af mineralolieafgift, der påfyldes en registreret lastbil, hvis motor driver en gyllepumpe påmonteret en anhænger til lastbilen, selv om gyllepumpen anvendes til en godtgørelsesberettiget landbrugsaktivitet efter MINAL § 11, stk. 3, 1. pkt. Forarbejderne til mineralolieafgiftsloven kunne ikke føre til noget andet resultat, og denne retstilstand stred heller ikke imod det bagvedliggende EU-direktiv (energibeskatningsdirektivet). Ingen godtgørelse. | |
| SKM2002.362.ØLR | Landsretten fandt, at et selskab, der deltog i en entreprise om renovering af Ridebaneanlægget på Christiansborg Slotsplads, ikke var berettiget til godtgørelse for olie- og CO2-afgift, fordi afgiften var overvæltet på Slots- og Ejendomsstyrelsen. Selskabet havde derfor ikke noget godtgørelsesberettiget krav. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2016.363.LSR | Et naturgasforbrug, der var medgået til opvarmning af råvarelagre med henblik på temperering af folie, var ikke godtgørelsesberettiget efter gasafgiftsloven, jf. GASAL § 10, stk. 4. SKAT ansås endvidere berettiget til at ændre selskabets afgiftstilsvar ud over den ordinære frist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 1, efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3. | |
| SKM2008.520.LSR | Landsskatteretten afgjorde, at en virksomhed, der havde indkøbt fyringsolie og betalt afgift efter fyringsoliesatsen, ikke var berettiget til godtgørelse af afgift af fyringsolie som var anvendt til rustbeskyttelse af værktøj. | |
| SKM2006.366.LSR | Et varmeværk producerede varme på to kedellinjer, dels en biobrændselsfyret (halmfyringsanlæg) dels en oliefyret. Vurderingen af, om betingelserne i MINAL § 11, stk. 13, var opfyldt vedrørende olieforbruget, skulle foretages på grundlag af forbrug indfyret i de enkelte anlæg hver for sig. | |
| SKM2005.27.LSR | Et selskab, der drev køle/frysevirksomhed, var berettiget til godtgørelse af olieafgift af fyringsolie anvendt i strålevarmeanlæg til opvarmning af vægge i frysehuse, da forholdet ikke ansås for at være omfattet af begrebet rumvarme. Omfattet af MINAL § 11, stk. 1. | |
| SKM2003.427.LSR | En maskinstation kunne ikke anses for at være berettiget til godtgørelse af energiafgifterne for olieforbruget som motorbrændstof i forbindelse med vedligeholdelse af dræningsarbejder for landmænd. Se MINAL § 11, stk. 3. | |
| SKM2003.244.LSR | Landsskatteretten fastslog, at en landmand ikke var berettiget til godtgørelse af mineralolieafgift af olie forbrugt som motorbrændstof ved transport af indkøbt halm. Se MINAL § 11, stk. 2 og 3. | |
| SKM2003.45.LSR | En vognmandsvirksomhed var berettiget til godtgørelse af olie- og CO2-afgift af olie forbrugt som motorbrændstof ved anvendelse af særskilt materiel i forbindelse med rensning og læsning af roer inden transport til sukkerfabrikken. Se MINAL § 11, stk. 3. | |
| Skatterådet | ||
| SKM2018.440.SR | Skatterådet bekræftede, at spørger ved forbrug af gas og fjernvarme til opretholdelse af en bestemt temperatur og fugtighed i spørgers produktionslokaler til fremstilling af lægemidler, kunne få godtgørelse af gasafgift og kuldioxidafgift af fjernvarmen, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2, (lignende særligt indrettede rum) og kuldioxidgiftslovens § 9b. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at spørger kunne få godtgørelse af gasafgift og kuldioxidafgift af fjernvarme, hvor gassen og fjernvarmen var anvendt for at opretholde en bestemt temperatur og fugtighed i spørgers pakkeri samt rå- og færdigvarelager, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 4, og kuldioxidafgiftslovens § 9b. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed