Ved lov nr. 1434 af 17. december 2019 blev i ML § 67 c som stk. 2 og 3 indsat:

»Stk. 2. Omkostninger til persontransport indregnes ved beregning af rejsebureauets fortjenstmargen, jf. stk. 1, med det vederlag, som den sidste virksomhed i transaktionsrækkefølgen, der ikke indgår i et interessefælleskab, jf. § 29, stk. 3, med rejsebureauet, modtog.

Stk. 3. Hvis persontransportydelsen produceres af en persontransportvirksomhed, der indgår i et interessefællesskab med rejsebureauet, indregnes omkostningerne til persontransport med normalværdien for transportydelserne ved beregningen af rejsebureauets fortjenstmargen.«

Værnsreglen ville først blive sat i kraft, når EU’s Ministerråds godkendelse forelå. Skatteministeren skulle fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Ved § 18 i lov nr. 755 af 13. juni 2023 blev reglen ophævet. Reglen har aldrig været i kraft.

Formål

Formålet med værnsreglen var at forhindre, at rejsebureauer kunne reducere deres momsbetaling ved hjælp af en selskabskonstruktion, hvor et rejsebureau stiftede et datterselskab, som indkøbte flybilletter for herefter at videresælge de samme flybilletter til kunstigt høje priser til rejsebureauet. Dette ville medføre, at rejsebureauets fortjeneste (og dermed også momsbetaling) blev reduceret. Fortjenesten ville i stedet ligge hos datterselskabet, og den ville som udgangspunkt være momsfritaget.

Den opnåede fordel ansås som et misbrug af særordningen for rejsebureauer. Værnsreglen skulle imødegå ressourcekrævende misbrugssager samt den procesrisiko, der var knyttet til bevisførelsen i misbrugssager.

Se forarbejderne til lov nr. 1434 af 17. december 2019.

Opgørelsesmetode

Rejsebureauer skulle efter værnsreglen fremadrettet indregne omkostninger til persontransport, fx flybilletter, der kom den rejsende direkte til gode, i rejsebureauets fortjenstmargen med det vederlag, som den sidste virksomhed i transaktionsrækkefølgen, der ikke var nært forbundet med rejsebureauet, modtog i vederlag. Ved transaktionsrækkefølge skulle forstås handelskæde. Med andre ord vil omkostningerne skulle indregnes til den pris, som koncernen faktisk indkøbte persontransportydelsen til fra en uvildig tredjemand. Hvis koncernen selv producerede persontransportydelsen, skulle omkostningen indregnes med normalværdien.