C.H.4.3.4.2.3.1 Ejendomme med opkrævning over forskuds- og årsopgørelsen
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan der skal ske en efterregulering af grundskyld, der opkræves over forskuds- og årsopgørelsen.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Ændring af årsopgørelsen.
Se også
Se også afsnit
- C.H.4.3.4.2.4.2 Ejendomme med opkrævning over skattekontoen
- C.H.4.7.4 Om beskatning og efterregulering som følge af foreløbige vurderinger for 2022 og 2023.
Regel
For de ejendomme, der opkræves grundskyld over forskuds- og årsopgørelsen, gælder det, at når det endelige beskatningsgrundlag foreligger og afløser det foreløbige beskatningsgrundlag, opgøres grundskylden endeligt. Se ESL § 31, stk. 4. Det samme skal efter bestemmelsen også ske for ejendomsværdiskat.
Ved udsendelsen af denne almindelige vurdering eller omvurdering, vil den foreløbigt opgjorte grundskyld derfor skulle opgøres endeligt. Skatteforvaltningen er således ikke bundet af den foreløbige værdi. Viser det sig efterfølgende, at den foreløbige værdi har været ansat for lavt, vil der ske en efteropkrævning af den resterende ubetalte del grundskylden hos den ejer, som ejede grunden i den periode efteropkrævningen vedrører.
Det gælder uanset, om der er tale om, at det foreløbige beskatningsgrundlag er for en ny ejendom, eller den foreløbige opkrævning er sket på grundlag af en tidligere vurdering. Efterreguleringen gælder således for foreløbig opkrævning af:
- Grundskyld og ejendomsværdiskat opkrævet på grundlag af et foreløbigt beskatningsgrundlag efter
ESL § 31, stk. 3 - Ejendomsværdiskat opkrævet på grundlag af et foreløbigt beskatningsgrundlag efter ESL § 13, stk. 5
- Grundskyld opkrævet på grundlag af et foreløbigt beregningsgrundlag efter ESL § 17, stk. 4.
Opstår der på baggrund heraf en difference mellem den endelige opgjorte ejendomsværdiskat og grundskyld efter det foreløbige beskatningsgrundlag og endelige beskatningsgrundlag, opkræves eller udbetales differencebeløbet efter kildeskattelovens § 62 A. Se ESL § 31, stk. 4, 2. pkt.
Ændring af årsopgørelsen
En sådan difference vil medføre en ændring til en årsopgørelse, hvilket både kan udløse en restskat eller overskydende skat, som forrentes og opkræves eller udbetales efter reglerne i kildeskattelovens § 62 A. Ændringer til en årsopgørelse, som skyldes ændringer til ejendomsværdiskatten og grundskylden, bliver hermed omfattet af de eksisterende regler og processer for indkomstskatter, herunder forretning, betalingsfrist, sidste rettidige betalingsfrist m.v. Bestemmelsen sikrer ensrettet forvaltning af ændringer til en årsopgørelse.
Bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., er en videreførelse af § 27, stk. 4, 1. pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat for grundskyld af ejendomme, der opkræves over forskuds- og slutopgørelsen.
Se afsnit C.H.4.7.2 Opkrævning af grundskyld om opkrævning af grundskyld, herunder hvornår ejendomsskatterne opkræves over henholdsvis forskuds- og årsopgørelsen og skattekontoen.
Efterregulering som følge af, at der er sket en foreløbig opkrævning på grundlag af foreløbige vurderinger i indkomstårene 2024 og 2025, er i stedet omfattet af ESL § 82. Se afsnit C.H.4.7.4 Beskatning og efterregulering som følge af foreløbige vurderinger for 2022 og 2023 om beskatning og efterregulering som følge af foreløbige vurderinger for 2022 og 2023.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed