Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for opkrævning af grundskyld fra og med 1. januar 2024, hvor staten har overtaget opkrævningsopgaven. Herunder beskrives også, hvad der særligt gælder for ejendomme, der anvendes til både bolig og erhverv mv. samt landbrugs- og skovejendomme.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Særligt om ejendomme, der anvendes til både bolig og erhverv mv.
• Særligt om landbrugs- og skovejendomme
• Særligt om ejendomme beliggende i to eller flere kommuner
• Opkrævning af grundskyld frem til 1. januar 2024.

Se også

Se også afsnit:

• C.H.4.2.5.1 om beregningsgrundlag, satser og nedslag for ejendomsværdiskat for danske ejendomme
• C.H.4.5 Rabatordning for ejendomsværdiskat og grundskyld
• C.H.4.7.1 om opkrævning af ejendomsværdiskat
• C.H.4.7.3 om autoritativt register
• C.H.4.7.4 om efterregulering som følge af de foreløbige vurderinger.

Regel

Grundskylden vil fra og med 1. januar 2024 også blive opkrævet via forskuds- og årsopgørelsen for visse ejendomme ejet alene af fysiske personer. Se ESL § 31, stk. 1. For andre ejendomme opkræves grundskylden via skattekontoen. Se ESL § 33, stk. 1.

Opkrævningen af grundskylden via forskuds- og årsopgørelsen omfatter følgende:

• Boligdelen på landbrugsejendomme (ESL § 3, stk. 1, nr. 3)
• Boligdelen på skovejendomme (ESL § 3, stk. 1, nr. 4)
• Ejerboliger (EVL (ejendomsvurderingsloven) § 3, stk. 1, nr. 1).

Ejerboliger efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 3, stk. 1, nr. 1, omfatter:

1) Ejendomme til helårsbeboelse.

2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.

3) Sommerhuse og andre fritidshuse.

4) Sommerhusejerlejligheder.

5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.

6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr. 5.

7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m², og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under nr. 1.

8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end 2.400 m² og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.

For disse ejendomme gælder reglerne om indkomstår, stiftelse, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning, sidste rettidige indbetalingsdag og hæftelse i kildeskatteloven. Se ESL § 31, stk. 2.

Grundskyld og eventuel dækningsafgift for alle andre ejendomme end ovenstående, stiftes den 1. januar i kalenderåret og opkræves via Skattekontoen. Se ESL § 33, stk. 1. Disse ejendomme vil fx være erhvervsejendomme, ejendomme ejet af fysiske og juridiske personer, ejendommen ejet af juridiske personer eller mindre udlejningsejendomme ejet af 3-6 personer, hvoraf en af lejlighederne er beboet af ejeren.

Grundskyld og evt. dækningsafgift for andre ejendomme opkræves på forfaldstidspunktet hos hovedejeren af ejendommen i henhold til et autoritativt register. Se afsnit C.H.4.7.3 Autoritativt register om, hvad et autoritativt register er. For ejendomme der ejes af en eller flere fysiske personer sammen med en eller flere juridiske personer, anses en juridisk person altid som hovedejeren. Se ESL § 33, stk. 2.

Særligt om ejendomme, der anvendes til både bolig og erhverv mv.

Er der tale om en ejendom, der både anvendes til boligformål og erhvervsformål, kan ejendommen både være kategoriseret som en ejerbolig med en erhvervsdel og som en erhvervsejendom med en boligdel. Uanset kategoriseringen foretages en fordeling efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 35.

Er ejendommen kategoriseret som ejerbolig, opkræves grundskylden for boligdelen via forskuds- og årsopgørelsen, mens grundskylden for resten af ejendommen opkræves via skattekontoen.

Er ejendommen derimod kategoriseret som erhverv med en boligdel, vil grundskylden for hele ejendommen blive opkrævet via skattekontoen. Se også  afsnit A.B.4.5.7 Indbetaling af ejendomsskatter til skattekontoen Indbetaling af ejendomsskatter til skattekontoen.

Ejere af ejendomme over 5.000 m², som er kategoriseret som ejerboliger, og ejere af ejerboliger samnoteret med vindmølleparcel, vil også i blive opkrævet grundskyld over personskattesystemerne. Ejere af mindre udlejningsejendomme, som er kategoriseret som ejerboliger, vil også blive opkrævet grundskyld over personskattesystemerne.

Omvendt vil ejere af sådanne ejendomme, som er kategoriseret som en erhvervsejendom, blive opkrævet grundskyld via skattekontoen for den grundskyld, der påhviler hele ejendommen.

Særligt om landbrugs- og skovejendomme

Grundskylden på boligdelen på landbrug- og skovejendomme vil blive opkrævet via forskuds- og årsopgørelsen. Grundskylden for den resterende ejendom vil derimod blive opkrævet via skattekontoen.

Særligt om ejendomme beliggende i to eller flere kommuner

For ejendomme beliggende i to eller flere kommuner anses den del af ejendommen, der kan henføres til hver af kommunerne, som selvstændige ejendomme af Skatteforvaltningen ved opkrævning af grundskyld og dækningsafgift. Se ESL § 73.

Ejendomme med jord i flere kommuner vil både kunne være ejerboliger, landbrugs-, skov- og erhvervsejendomme.

For ejendomme, hvor grundskylden opkræves via forskuds- og årsopgørelsen efter ESL § 31, vil ejeren af ejendommen skattemæssigt få opdelt sin ejendom. Grundskylden vil dermed blive opgjort og opkrævet som selvstændige poster i personskattesystemerne.

Ved opdelingen vil ejendommen automatisk blive opdelt i et antal delgrunde baseret på, hvor mange forskellige kommuner grunden er beliggende i. Er grunden fx beliggende i to kommunerne, vil grunden automatisk blive opdelt i to delgrunde. Hertil vil der også ske en underopdeling i deljordstykker. Det vil ske i de tilfælde, hvor en delgrund ligger i to forskellige zoner, fx by- og landzone, eller hvis delgrunden er gennemskåret af to forskellige lokalplaner. Se afsnit H.A.6.6 Fordeling af grundværdi for ejendomme beliggende i flere kommuner samt ejendomme, der er delvis jordrentepligtige om fordeling af grundværdi for ejendomme beliggende i flere kommuner samt ejendomme mv.

Eksempel

En ejendom der er beliggende i både Roskilde og Lejre kommune, vil indledningsvist blive opdelt i to delgrunde. Er delgrunden, der er placeret i Roskilde kommune, fx både beliggende i en by- og en landzone, så vil denne blive opsplittet i deljordstykker. I dette eksempel vil der blive ansat tre forskellige værdier - en for delgrunden beliggende i Lejre kommune, og to værdier for de to deljordstykker beliggende i Roskilde kommune.

Årsagen til, at grunden efter § 73 opdeles, er, at kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune fastsætter en sats for grundskylden efter ESL § 28. Der kan dermed være forskellige satser, som skal pålignes den fastsatte grundværdi efter ejendomsvurderingslovens kapitel 5 (vurdering af ejerboliger).

For ejendomme, hvor grundskyld og dækningsafgift opkræves via skattekontoen efter ESL § 33, vil ejeren af ejendommen modtage en separat opkrævning for hver del af ejendommen, der kan henføres til hver af kommunerne.

Der vil for disse ejendomme kunne indtræde samme opdeling i delgrunde og deljordstykker, som beskrevet for ejendomme opkrævet grundskyld via forskuds- og årsopgørelsen efter ESL § 31.

For særligt landbrugs- og skovejendomme kan der dog være yderligere manuelle trin i opdelingen af arealer pr. kommune, fordi der kan være arealer i den samme kommune, som opkræves med forskellige promiller, fx arealet tilhørende et stuehus og tilhørende produktionsjord.

Eksempel

Ligger der en landbrugsejendom i både Vejle og Kolding kommune, hvor delgrunden beliggende i Vejle både består af et stuehuse og produktionsjord, så vil delgrunden blive opdelt i separate deljordstykker, ligesom ejendomme også vil skulle opdeles i delgrunde for den del, der ligger i henholdsvis Vejle og Kolding kommune.

Årsagen til, at grunden efter ESL § 73 opdeles, er, at kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune fastsætter en sats for grundskyld efter ESL § 28 og en sats for dækningsafgift efter ESL § 29. Der kan dermed være forskellige satser, som skal pålignes den fastsætte grundværdi efter EVL (ejendomsvurderingsloven) kapitel 6 (vurdering af landbrugsejendomme og skovejendomme) og kapitel 7 (vurdering af erhvervsejendomme m.v.).

Grundskyld af en ejendom beliggende i et kommuneskel, hvor fx 20 pct. er beliggende i en kommune, som har en sats på 10 promille, mens de resterende 80 pct. er beliggende i en anden kommune, som har en sats på 12 promille, vil ejeren af ejendommen modtage to separate opkrævninger. Det vil sige ejeren modtager en opkrævning for de 20 pct. af grundværdien med en sats på 10 promille og en opkrævning for de 80 pct. af grundværdien med en sats på 12 promille.

Opkrævning og efterregulering af grundskyld frem til 1. januar 2024

Regel

Opkrævning af grundskyld og dækningsafgift, der vedrører skatteåret 2023 og tidligere kalenderår, behandles og afsluttes af kommunerne. Dette gælder ligeledes for efterregulering af grundskyld i skatteåret 2023 eller tidligere skatteår.

Opkrævning af grundskyld

Skatteforvaltningen overtager opgaven med opkrævning af grundskyld og dækningsafgift fra kommunerne fra og med 2024.

At Skatteforvaltningen ikke overtager opgaven med opkrævning for skatteåret 2023 eller tidligere skatteår, skal ses i lyset af, at det i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat er kommunerne, der varetager opgaven med opkrævning for skatteåret 2023 eller tidligere skatteår.

Opkrævning af grundskyld og dækningsafgift for skatteåret 2023 og tidligere skatteår skal færdigbehandles af kommunerne. Dette gælder også i de tilfælde, hvor det opkrævede beløb har sidste rettidige betalingsdag efter skatteåret 2023. Det er således afgørende for, at kommunerne skal afslutte opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift, at opkrævningen heraf er udsendt senest den 31. december 2023. Opkrævning, der er udsendt senest denne dato, overgår dermed ikke til Skatteforvaltningen, selv om det opkrævede beløb først har sidste rettidige betalingsdag i 2024.

Hvis en kommune fx udsender en opkrævning af grundskyld i december 2023 med sidste rettidige betalingsdag den 20. januar 2024, skal opkrævningen afsluttes af kommunen og ikke af Skatteforvaltningen. Det samme gør sig gældende i de tilfælde, hvor beløbet ikke betales rettidigt. I sådanne tilfælde skal kommunen således udsende påkrav om betaling mv.

Efterregulering af grundskyld

Efterregulering af opkrævningen af grundskyld, der vedrører skatteårene 2023 eller tidligere skatteår, skal også behandles og afsluttes af kommunerne.

En efterregulering af grundskyld og dækningsafgift for skatteårene 2021-2023 foretages efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat. Se den tidligere gældende KESL § 27, stk. 1-5 og § 29, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer.

Dette betyder, at reglerne om efterregulering af grundskyld og dækningsafgift for skatteårene 2021 til og med 2023 fortsat skal ske efter § 27 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, uanset at lov om kommunal ejendomsskat er ophævet.

Det skyldes, at 2020-/2021-ejendomsvurderingerne for mange ejendomme først udsendes i eller efter indkomst- eller kalenderåret 2024, hvor Skatteforvaltningen har overtaget opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift for kommunerne. Hermed kan kommunerne ikke nå at afslutte opkrævningen af grundskyld og dækningsafgiften for skatteårene 2021 til og med 2023, hvorfor kommunerne skal foretage efterreguleringer af grundskyld og dækningsafgift efter 1. januar 2024, hvor staten overtager ansættelsen, opkrævningen og inddrivelsen af grundskyld og dækningsafgiften fra kommunerne. Bestemmelsen i ESL § 84 er indsat for at undgå tvivl om efterreguleringen af skatteårene 2021-2023.

Ligeledes skal en efterregulering af skatteårene 2020 og tidligere, hvor det endelige beskatningsgrundlag er kendt, også fortsat løses af kommunerne, fx i tilfælde af genoptagelse eller revision af en ejendomsvurdering efter skatteforvaltningslovens kapitel 12.