Indhold

Dette afsnit handler om fordeling af grundværdi for ejendomme beliggende i flere kommuner samt ejendomme, der er delvis jordrentepligtige.

Har en ejendom jord beliggende i flere kommuner, fordeles grundværdien på de enkelte kommuner efter EVL § 37, stk. 3, 1. pkt. Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen. Det fremgår af EVL § 37, stk. 3, 3. pkt.

Baggrunden for bestemmelsen er, at hver kommune skal kunne opkræve grundskyld af den del, der er beliggende i den pågældende kommune. Hvis der på ejendommen er givet et grundforbedringsfradrag, fordeles fradraget tilsvarende. Se hertil afsnit H.A.5.4 Grundforbedringsfradrag om grundforbedringsfradrag.  

Er en ejendom delvis jordrentepligtig, fordeles grundværdien på den jordrentepligtige del og den øvrige del. Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen. Det fremgår af EVL § 37, stk. 3.

Reglen er en videreførelse af reglerne i VUL § 33, stk. 3. Princippet om at betale jordrente til staten blev indført i forbindelse med de tre jordlove fra 1919, der tog sigte på at skaffe jord til udstykning og til at oprette husmandsbrug. Efter dette princip skulle de nye jordbrugere ikke betale en købesum for de erhvervede arealer. I stedet skulle de betale en årlig afgift til staten i form af en jordrente. Jordrenten blev reguleret efter jordens værdi og kom til at hvile på ejendomme, der blev oprettet efter jordlovene fra 1919 og efter de senere statshusmandslove. Der er kun et meget begrænset antal jordrentebrug tilbage i Danmark.

Fordelinger efter EVL § 37, stk. 3, 2. pkt., skal foretages, da ejendomsejeren skal betale jordrente af det areal af ejendommen, der er jordrentepligtigt.