C.H.2.1.7.3 Bebyggelse, yderligere arealer, jordfordeling og skader på ejendomme
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for hvilket tidspunkt, der anses for anskaffelsestidspunkt i relation til ejendomsavancebeskatningsloven, når der er tale om efterfølgende bebyggelse af en grund, tilkøb af yderligere arealer, jordfordeling samt ved opstået skade på en ejendom.
Afsnittet indeholder:
- Bebyggelse
- Yderligere arealer
- Jordfordeling
- Skader
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Bebyggelse
Har ejeren i sin ejertid opført bygninger på ejendommen eller udført forbedringer på den, er der grundlag for tillæg for forbedringer mv. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 2.
Ejerperioden (i relation til EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5) regnes i disse tilfælde altid fra grundens eller hovedejendommens anskaffelse. Se Skd.1985.73.224.
Yderligere arealer
Ved erhvervelse af et eller flere yderligere grundarealer, der sammenlægges med det oprindelige areal, anses købet af det enkelte grundareal for anskaffelse af en ny ejendom.
Det betyder, at tilkøb af jord til en ejendom ikke anses for en forbedring af ejendommen ved anvendelse af reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 2.
Anskaffelsessummerne for de enkelte erhvervelser af jordarealer til ejendommen reguleres hver for sig efter reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 3-7, samt eventuelt efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 4 A og § 5 A, hvis der er valgt regulering efter disse bestemmelser.
Undtagelse
Tilkøb af yderligere arealer, der sammenlægges med en bestående ejendom, anses dog ikke for erhvervelse af en ny ejendom i relation til EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 1, om forhøjelse af anskaffelsessummen med et fast årligt tillæg på 10.000 kr. Landsskatteretten har således fastslået, at tilkøb af jord ikke berettiger til et yderligere 10.000 kr.-tillæg. Se SKM2010.192.LSR.
Bemærk
For en bygning på lejet grund regnes ejertiden fra bygningens erhvervelse (opførelse), mens eventuelt senere køb af grunden er erhvervelse af en ny ejendom. Se TfS 1990, 99 LSR.
Jordfordeling
Ved erhvervelse og afståelse af jord i forbindelse med en jordfordeling efter jordfordelingsloven er jorden erhvervet henholdsvis afstået på det tidspunkt, hvor jordfordelingskommissionen afsiger kendelse om, at jordfordelingsplanen skal gennemføres efter reglerne i §§ 2-4 i loven. Kendelsen er bindende for samtlige lodsejere og rettighedshavere i ejendomme, der er omfattet af planen. Se i øvrigt § 2 i LBK nr. 31 af 4. januar 2017 om lov om jordfordeling og køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven).
Skader
Udbetales der i anledning af skade på en bygning en forsikringssum, anses bygningen eller den skadesramte del af den for afstået på det tidspunkt, hvor skaden er sket.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| TfS 1990, 99 LSR | Skatteyderen solgte i sin tid et areal til sit anpartsselskab. Han lejede senere arealet og opførte en restaurationsbygning på grunden. I 1985 købte han grunden tilbage og solgte i 1987 grund og bygning. Landsskatteretten fandt, at der skete en successiv erhvervelse af bygning og grund. Grunden ansås herefter for erhvervet i 1985 ved opgørelsen af ejertiden efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6. | |
| Andet | ||
| Skd.1985.73.224 | Besvarelse af en række spørgsmål om anskaffelsestidspunkt ved delerhvervelser. |
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed