Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.A.4.3.9 Ekstra pensionsfradrag

Ekstra pensionsfradrag

Fra og med indkomståret 2018 er der indført et ekstra pensionsfradrag, der fragår i den skattepligtige indkomst, jf. LL § 9 L.

Beregningsgrundlag
I beregningsgrundlaget for det ekstra pensionsfradrag indgår summen af indkomstårets indbetalinger til pensionsordninger, der er fradragsberettigede efter PBL § 18 eller bortseelsesberettigede efter PBL § 19, jf. dog LL § 9 L, stk.1, 2.-5. pkt., og stk. 2.

I beregningsgrundlaget fragår summen af indkomstårets skattepligtige udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og rateopsparinger, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 1-4, når der i det foregående indkomstår er foretaget sådanne udbetalinger.

Følgende udbetalinger fragår dog ikke i beregningsgrundlaget:

  1. Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
  2. Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet.
  3. Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension eller seniorpension.
  4. Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.
  5. Udbetaling til efterladte.
  6. Udbetaling af pension som nævnt i PBL § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.
  7. Udbetaling af børnepension.

Beregningsprocenter mv.
I ►2025◄ beregnes fradraget med 12 pct. af beregningsgrundlaget. Fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen når den pågældendes folkepensionsalder jf. § 1 a i lov om social pension, udgør procenten 32 i ►2025◄. Se LL § 9 L, stk. 3.

Skemaet viser procentsatserne for beregning af det ekstra pensionsfradrag

Procentsats, ekstra pensionsfradrag

Procentsats, ekstra pensionsfradrag, fra og med
det 15. indkomstår før det indkomstår,
hvor personen når den pågældendes folkepensionsalder

Indkomståret 2018

 8 pct.

20 pct.

Indkomståret 2019

 8 pct.

22 pct.

Indkomståret 2020 og senere

12 pct.

32 pct.

Det ekstra pensionsfradrag kan højst beregnes af et grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau), jf. LL § 9 L, stk. 1.
►Efter regulering i henhold til PSL § 20  udgør det maksimale beregningsgrundlag 83.800 kr. i 2025.◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.