A.A.6.2.2.3.6 Meroffentlighed efter offentlighedsloven
En myndighed har pligt til - af egen drift - i hver enkelt sag om aktindsigt efter offentlighedsloven at overveje, om der skal gives aktindsigt i videre omfang, jf. OFL § 14 om meroffentlighedsprincippet/meraktindsigt.
Har en myndighed undtaget dokumenter eller oplysninger fra aktindsigt efter OFL §§ 23-35, følger det af OFL § 14, stk. 1, at myndigheden har pligt til at overveje meroffentlighed i disse dokumenter/oplysninger. Meroffentlighed kan ikke gives, hvis det vil være i strid med anden lovgivning, herunder reglerne om tavshedspligt i FVL § 27 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, databeskyttelsesforordningens artikel 6, 9 og 10 eller databeskyttelseslovens §§ 6-8.
Meroffentlighed skal også overvejes i de tilfælde, hvor en myndighed har undtaget en sag fra aktindsigt efter OFL §§ 19-21, jf. OFL § 14, stk. 2. I disse tilfælde har myndigheden dog kun pligt til at foretage en mere samlet og overordnet vurdering af, om der kan meddeles aktindsigt i sagens dokumenter og/eller oplysninger. Der er således ikke pligt til at gennemgå hvert enkelt dokument eller hver enkelt oplysning i sagen.
Meroffentlighed skal tillige overvejes i forhold til dokumenter, der indeholder oplysninger omfattet af OFL § 30, nr. 1, om enkeltpersoners private forhold, jf. afsnit A.A.6.2.2.3.4.4 Undtagelse af oplysninger. Vurderes det, at der kan gives meroffentlighed i dokumentet, er myndigheden derfor forpligtet til at foretage en anonymisering af oplysningerne, forinden dokumenterne udleveres.
Ombudsmanden har udtalt, at der kan gives afslag på meraktindsigt, hvis anonymiseringen skønnes at kræve mere end "nævneværdig brug" af myndighedens ressourcer, se FOB 2014.36. I denne forbindelse har Ombudsmanden også udtalt, at et sådant ressourceforbrug må antages at være nået tidligere end den grænse, der gælder i OFL § 9, stk. 2, nr. 1, (25 timer), se afsnit A.A.6.2.2.3.1 Krav til anmodninger om aktindsigt efter offentlighedsloven.
Det forhold, at en myndighed har pligt til at vurdere om der skal gives meraktindsigt, betyder, at myndigheden i sin afgørelse om aktindsigt, skal oplyse, at vurderingen er foretaget. Vurderer myndigheden, at der ikke kan gives meraktindsigt, skal denne vurdering begrundes.
Ud over de tilfælde, der er nævnt i OFL § 14, er myndigheden ikke afskåret fra efter eget skøn at meddele meraktindsigt, når dette ikke er i strid med reglerne om tavshedspligt, reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, 9 og 10 eller bestemmelserne i databeskyttelseslovens §§ 6-8.
En myndighed kan således fx meddele meraktindsigt i sager om førelse af en kalender efter OFL § 22.
Myndigheden skal være opmærksom på, at anmodninger om aktindsigt i sager, dokumenter eller oplysninger, der kan undtages fra aktindsigt, i almindelighed skal efterkommes, såfremt andre tidligere har fået adgang til disse efter bestemmelsen om meroffentlighed.
Dette gælder dog ikke, når der har været en særlig, saglig begrundelse for at meddele meroffentlighed til bestemte private, men at disse hensyn ikke gør sig gældende i forhold til andre anmodninger om aktindsigt.
I de tilfælde, hvor en myndighed ikke er afskåret fra at give meraktindsigt som følge af tavshedspligt, skal et eventuelt afslag på meraktindsigt ske på baggrund af et konkret og individuelt skøn, herunder en afvejning af de hensyn, som taler for at imødekomme anmodningen, og de hensyn, som taler imod at imødekomme denne. Se FOB 2009, 5-3 om afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt.
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
| Udtalelser fra Ombudsmanden | Udtalelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| FOB 2014.36 | Der kan gives afslag på meraktindsigt i hele dokumenter, hvis en anonymisering af oplysninger omfattet af OFL § 30, nr. 1, skønnes at kræve mere end "nævneværdig brug" af myndighedens ressourcer. Ombudsmanden udtalte, at et sådant ressourceforbrug måtte antages at være nået tidligere end grænsen i OFL § 9, stk. 2, nr. 1, som er på 25 timer. | |
| FOB 2009, 5-3 | Afslag på meraktindsigt forudsætter, at myndigheden udøver et konkret skøn, og at de hovedhensyn, som er bestemmende for skønsudøvelsen indgår i et skriftligt afslag på meraktindsigt, jf. FVL § 24 om begrundelse. |
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed