Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår et dødsbo kan udlægges uden et egentligt skifte.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Regelgrundlag
• Hvornår foretages der skatteansættelse?
• Modregning i overskydende skat fra indkomstår forud for dødsfaldet.

Definition

Et boudlæg er betegnelsen for den situation, hvor et dødsbos aktiver er så økonomisk beskedne, at de kan udleveres uden et reelt skifte af boet. Ofte vil udlægget ske til afdødes nærmeste efterladte, men det kan også være en institution, eller den der betaler begravelsen, fx kommunen eller statskassen.

Regelgrundlag

Hvis værdien af dødsboets aktiver ikke overstiger 49.000 kr. (2023-niveau) efter fradrag af 

• rimelige udgifter til begravelsen, sikring af boets aktiver, midlertidige foranstaltninger, vurdering af aktiver og
• retsafgifter og
• af gæld, som er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde,

kan aktiverne udlægges uden skiftebehandling. Se dødsboskifteloven § 18, stk. 1. Det betyder, at afdødes samlede aktiver udleveres uden et skifte (opgørelse) af boet. 

Beløbsgrænsen som aktivmassen ikke må overstige reguleres hvert år pr. 1. januar. Se dødsboskiftelovens § 21.

Efter dødsboskiftelovens § 19, stk. 1 sker udlægget til  

• den, som efter rettens skøn, er afdødes nærmeste efterladte,
• en eventuel institution (plejehjem), som afdøde havde tilknytning til
• den, der har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen
• en kommune eller statskassen.

Boudlæg kan under ganske særlige omstændigheder finde sted, selv om beløbsgrænsen overskrides. Efter praksis udvises der stor tilbageholdenhed med at tillade boudlæg, hvis beløbsgrænsen er overskredet. Det forhold, at grænsen kun er overskredet lidt, er således ikke i sig selv tilstrækkeligt. Se dødsboskiftelovens § 18, stk. 2.  Der tænkes især på boer med et større antal kreditorer, hvor udgifterne til en egentlig bobehandling vil overstige boets overskud, selv om dette overskud overstiger beløbsgrænsen.

Den, der modtager afdødes dødsbo som udlæg, bliver ejer af aktiverne, men forpligtiger sig samtidig til at betale begravelsen. Udlægsmodtager hæfter dog kun for begravelsesudgifterne med nettoværdien af de udlagte aktiver. Se dødsboskiftelovens § 19, stk. 2.

Bemærk

Den 1. oktober 2021 trådte lov nr. 425 af 16. marts 2021 om retsafgifter i kraft. Herefter skal der ikke længere betales retsafgift ved bl.a. boudlæg.

Hvornår foretages der skatteansættelse?

Der foretages ingen skatteansættelse, hvis afdøde var

• enlig,
• separeret, eller
• efterlader sig en ægtefælle, der ikke var samlevende med afdøde enten ved udløbet af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet eller ved dødsfaldet.

Overskydende skat for indkomståret forud for dødsfaldet, der ikke er forfalden til udbetaling, udbetales ikke. Se dødsboskattelovens § 77, stk. 1.

Der foretages en skatteansættelse, hvis afdøde

• var gift,
• ikke var separeret og
• samlevede med ægtefælle ved udgangen af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet.

Den længstlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Eventuel overskydende skat, der ikke er forfalden forud for dødsfaldet, udbetales til den længstlevende ægtefælle uden om boet. Se dødsboskattelovens § 78, stk. 1.

Se også

Afsnit C.E.5.1.1.2.1 skatteansættelse for dødsåret når afdøde var gift og C.E.5.1.1.2.2 skatteansættelse for dødsåret når afdøde var enlig.

Modregning i overskydende skat fra indkomstår forud for dødsfaldet

Hvis afdøde får en overskydende skat fra et år forud for året, hvori afdøde gik bort, kan der foretages modregning heri, såfremt afdøde havde gæld til inddrivelse. Modregningserklæring skal sendes til den, der har modtaget boet som boudlæg.