Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo efter afdøde, samt hvordan de efterladte hæfter for afdødes gæld.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Reglerne for uskiftet bo 
• Hæftelse for de efterladte.

Definition

Ved uskiftet bo forstås den situation, hvor et dødsbo ikke skiftes (opgøres) umiddelbart efter dødsfaldet, men afventer den længstlevende ægtefælles død, eller at den længstlevende ægtefælle vælger at få boet skiftet.

Reglerne for uskiftet bo

Når en person afgår ved døden, er det dennes dødsbo, der skiftes (gøres op). Hvis afdøde var gift, og der var delingsformue, kan den længstlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo efter reglerne i arvelovens kapitel 4. 

En længstlevende ægtefælle er efter arvelovens §§ 17 og 18 berettiget til at overtage delingsformuen uden at skifte med de fælles livsarvinger, hvis solvens- og myndighedsbestemmelserne i arvelovens §§ 19 og 20 er opfyldte. Rent praktisk betyder det, at hvis den længstlevende ægtefælle er insolvent, kan vedkommende ikke sidde i uskiftet bo. Dette skyldes et hensyn til kreditorerne. Efterlader afdøde sig særlivsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med disses samtykke.

En begæring om boets udlevering skal fremsættes over for skifteretten. Se arvelovens §§ 20 og 21. 

Virkningerne af, at et bo udleveres til uskiftet bo, er, at det uskiftede bo undergives den længstlevende ægtefælles rådighed, uden at der skal udredes (opgøres og udbetales) arv til de fælles livsarvinger. Se arvelovens § 24. Den længstlevende ægtefælle bliver personligt ansvarlig for førstafdøde ægtefælles forpligtigelser. Se mere herom nedenfor i afsnittet "Hvordan hæfter de efterladte?"

Hvornår kan den længstlevende sidde i uskiftet bo?

I nedenstående tilfælde, kan længstlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo:

• Afdødes bo består af delingsformue eller skilsmissesæreje. Er der tillige fuldstændigt særeje, skal dette skiftes
• Der er fælles livsarvinger
• Førstafdødes livsarvinger giver samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo

Hvis en længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, kan vedkommende når som helst vælge at skifte boet.

I nedenstående tilfælde, kan længstlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo:

• Hvis der ikke er livsarvinger
• Hvis længstlevende bliver gift igen
• Hvis afdødes bo kun består af fuldstændigt særeje. Se lov om ægtefællers økonomiske forhold § 12, stk. 1, nr. 2

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.5.2 om særeje.

Hvordan hæfter de efterladte?

Længstlevende ægtefælle

Den længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, bliver personligt ansvarlig for førstafdødes forpligtelser. Se arvelovens § 25, stk. 1. Den længstlevende ægtefælle hæfter derfor ikke kun med boets midler, men også med, hvad den pågældende selv ejer eller senere måtte erhverve, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje. Se arvelovens § 23, stk. 1.

Den længstlevende ægtefælle hæfter også for førstafdødes

• restskat, samt
• eventuelle efterbetalingskrav, der stammer fra afdødes forskudsafskrivninger.

Se dødsboskattelovens § 88, stk. 2.

Den længstlevende ægtefælle kan udøve "en ejers rådighed" over boet, men rådigheden er dog ikke helt fri. Hvis der sker misbrug, fx urimeligt forbrug eller der ydes gaver, som står i misforhold til det uskiftede bos formue, kan enhver af arvingerne kræve skifte eller kræve vederlag. Se arvelovens §§ 29 og 30.

Er der ydet gaver, der står i misforhold til boets formue, og vidste modtageren/den begunstigede, eller burde han/hun have vidst, at ægtefællen var i uskiftet bo, og at dispositionen stod i misforhold til boets formue, kan en livsarving kræve dispositionen omstødt. Se arvelovens § 31.

Den længstlevende ægtefælle hæfter ikke for afdødes mellemperiodeskat og dødsboskat, da ægtefællen efter dødsboskattelovens § 59 indtræder i afdødes skattemæssige stilling.

Livsarvinger

Livsarvingerne hæfter ikke for førstafdødes gæld, og de har ingen rådighed over det uskiftede bo.