A.A.8.2.2 Ekstraordinær genoptagelse
Indhold
Dette afsnit handler om betingelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27 for at foretage eller ændre en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, når de ordinære ansættelsesfrister i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 er udløbet.
Afsnittet indeholder:
- Ekstraordinær varsling og ansættelse på Skatteforvaltningens initiativ (A.A.8.2.2.1 Ekstraordinær varsling og ansættelse på Skatteforvaltningens initiativ)
- Ekstraordinær genoptagelse på borgers initiativ (A.A.8.2.2.2 Ekstraordinær genoptagelse på borgers initiativ)
Baggrund
Baggrunden for fristreglerne om ekstraordinær genoptagelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27 er et ønske om at regulere de situationer, hvor der er grundlag for ændringer af indkomst- og ejendomsværdiskat efter udløbet af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26.
Som udgangspunkt gælder fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27 både for ansættelser, der foretages på Skatteforvaltningens initiativ og genoptagelser, der foretages efter anmodning fra borgere og virksomheder. Det vil fremgå af beskrivelsen af hver enkelt af de udtømmende undtagelser i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 1-8, om dette udgangspunkt er fraveget.
Regelgrundlag
Reglerne om frister for ekstraordinær genoptagelse findes i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27. SFL (skatteforvaltningsloven) § 27 er en videreførelse af SSL § 35. Baggrunden for SSL § 35, der blev vedtaget med lov nr. 410 af 2. juni 2003, findes i Fristudvalgets Betænkning 1426/2003.
Andre frister - lex specialis
Hvis der i særlovgivningen er fastsat andre frister for ændringer af skatteansættelsen, går disse frister forud for de ordinære ansættelsesfrister i SFL (skatteforvaltningsloven). Det følger af princippet om lex specialis.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed