A.A.8.2.1.8 Forlænget frist ved omstruktureringer
Indhold
Dette afsnit handler om, at de ordinære frister for ansættelse og anmodning om genoptagelse først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb, når der er tale om overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i omstrukturering af selskaber.
Forlænget frist ved omstruktureringer
For skattepligtige, der er omfattet af ABL § 36, stk. 6, 3. pkt., eller FUL § 15 a, stk. 1, 5. pkt., eller § 15 c, stk. 1, 5. pkt., for så vidt angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver udløber fristerne i SFL § 26, stk. 1 og stk. 2, først i det 6. år efter indkomstårets udløb. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 8. Dvs. at de ordinære frister for ansættelse og anmodning om genoptagelse er forlænget.
Forlængelsen går ud på, at en ansættelsesændring på Skattestyrelsens initiativ skal varsles senest den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i samme år, medmindre den skattepligtige efter anmodning har fået forlænget ansættelsesfristen. Se A.A.8.2.1.1.3 Fristforlængelse. og A.A.8.2.1.2.3 Fristforlængelse.
Tilsvarende skal den skattepligtiges anmodning om genoptagelse indgives senest den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Se A.A.8.2.1.2.1 Genoptagelsesfristen.
Hensigten med denne fristforlængelse er at kunne håndhæve de nævnte værnsregler i aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven. Som følge heraf gælder den forlængede frist kun i det omfang, en ansættelsesændring er en direkte følge af de nævnte værnsregler.
Den forlængede frist for sådanne ændringer omfatter også skattepligtige, der i øvrigt er omfattet af den korte ligningsfrist. Se A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed