Indhold

Dette afsnit handler om ansættelsesfristerne i skatteforvaltningsloven og afgrænsningen til andre regelsæt.

Afsnittet indeholder:

• Overblik og afgrænsning af ansættelsesfristerne 
• Fælles træk ved fristreglerne for skatter, moms og afgifter 
• Afgørelser om indeholdelsespligt
• Afgørelser om underskudssaldi
• Afgifter, der ikke omfattes af fristreglerne 
• Fristreglerne kan ikke ændres ved aftale
• Når der gælder andre frister - lex specialis
• Åbenbare fejl
• Hjemvisning
• Ændring af sambeskatningsindkomsten
• Ændringer inden for samme indkomstår
• Forholdet til forældelsesreglerne
• Initiativforpligtelse ved afledte ansættelsesændringer
• Betydningen af tidligere gældende regler - overgangsregler
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Overblik og afgrænsning af ansættelsesfristerne

Skatteforvaltningslovens regler om frister for Skatteforvaltningens varsling, foretagelse eller ændring af skatteansættelser samt reglerne om den skattepligtiges anmodning om genoptagelse findes i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26 -27 og §§ 31-32. Disse regler udgør ansættelsesfristerne. Se nærmere om reglerne i A.A.8.2 Ændringer vedrørende skat og A.A.8.3 Ændringer vedrørende moms og afgifter.

Begrebet skatteansættelse anvendes både om opgørelsen af grundlaget for skatteansættelsen såvel som selve skatteberegningen. I skatteberegningen indgår beregning af tillæg, gebyrer eller lignende, der er knyttet til skatteberegningen. Begrebet omfatter desuden på tilsvarende måde fastsættelse af moms- og afgiftstilsvar. Se definitionen i lovforslag L 110, FT 2004/2005, afsnit 4.17.

Bemærk, at fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31 og § 32 finder anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og diverse afgiftslove. De afgiftslove, der omfattes af fristreglerne, er dem, som er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. Se de generelle bemærkninger til L 175, FT 2002/03, pkt. 2.5.2. Se A.A.8.3 Ændringer vedrørende moms og afgifter.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort frist. Se BEK. nr. 1305 af 14. november 2018 og A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.

SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26-27 og §§ 31-32 angår frister for skatteansættelsen og sætter tidsmæssige grænser for adgangen til foretagelse og reguleringer heraf.

Fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26-27 og §§ 31-32 suppleres af reglen i SFL § 34 c om en forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter. Bestemmelsen regulerer selve tilbagebetalingskravet. Se A.A.15 Forenklede regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav.

Derudover suppleres fristreglerne af reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 34 a og 34 b om forældelse af kravet. Se A.A.9 Forældelse af fordringer.

Landsskatteretten har fastslået, at felterne nr. 92 og nr. 93 i selvangivelsen for indkomståret 2004 - aktieudbytter med indeholdelse af udbytteskat - er en pligtmæssig selvangivelsesoplysning vedrørende skatteberegningen, der er fastsat efter SKL § 1, og at en ændring heraf er omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven om ændring af en ansættelse af indkomstskat. Der er henvist til lovforslag L 110, pkt. 4.17, de almindelige bemærkninger. Se SKM2010.473.LSR.

Der findes særlige frister for genoptagelse af vurderinger af fast ejendom og særlige frister for afgørelser om told. Se A.A.8.4 Ændring af vurdering af fast ejendom og A.A.8.5 Særlige frister for told.

Gaveafgift er udtrykkeligt undtaget fra fristreglerne. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 9, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 5. Se om fristerne for korrektion af gaveanmeldelser i C.A.6.2 Afgiftspligtige gaver.

Der findes særlige frister i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32 a for afgørelser om registrering af køretøjer. Se A.A.8.7 Frist for registrering af køretøjer.

Fælles træk ved fristreglerne for skatter, moms og afgifter

Fristreglerne for indkomst- og ejendomsværdiskat er systematisk placeret i skatteforvaltningslovens kapitel 9, §§ 26 -27, mens fristreglerne for fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift systematisk er placeret i lovens kapitel 11, §§ 31-32.

Reglerne er således adskilt i to forskellige kapitler i skatteforvaltningsloven. Men de grundlæggende hensyn bag reglerne i kapitel 9 og 11 er de samme. Dette ses ved, at grundsystematikken i opbygningen af kapitel 11 langt hen af vejen er den samme som opbygningen af kapitel 9. Samtidig er flere af bestemmelserne - med respekt af de særlige skatte- eller afgiftsmæssige kendetegn - formuleret enslydende.

Det er samtidig karakteristisk, at fristreglerne for moms og afgifter først blev indført i 2003, mens der i årtier har eksisteret fristregler på indkomstskatteområdet. Det betyder, at der på indkomstskatteområdet er en mere veludviklet praksis til støtte for bestemmelserne, end der er for moms og afgiftsfristerne. I det omfang fristreglerne er identiske for skatter, moms og afgifter, kan der derfor med fordel hentes hjælp i de erfaringer, der med årene er indhentet vedrørende bestemmelserne på indkomstskatteområdet.

I det følgende skitseres nogle af de fælles træk, der findes ved fristreglerne for skatter, moms og afgifter, opdelt i henholdsvis de ordinære, henholdsvis de ekstraordinære frister. For en detaljeret gennemgang af SFL §§ 26-27 samt §§ 31-32 henvises til afsnit A.A.8.2 Ændringer vedrørende skat og A.A.8.3 Ændringer vedrørende moms og afgifter.

Fælles træk ved de ordinære frister

De ordinære frister findes i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 og § 31.

I begge regelsæt er der fastsat en ordinær varslingsfrist for Skatteforvaltningen, som angår både forhøjelser og nedsættelser. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, 1. pkt., og § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt. Varslingen skal på indkomstskatteområdet følges op af en afgørelse, senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. På området for moms og afgifter, skal der træffes afgørelse senest 3 måneder efter udløbet af varslingsfristen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, 2. pkt., og SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 1, 3. pkt. Se om reglerne og praksis på området i A.A.8.2.1.1.1 Varslingsfristen, A.A.8.2.1.1.2 Ansættelsesfristen, A.A.8.3.1.1.1 Varslingsfristen og A.A.8.3.1.1.2 Ansættelsesfristen.

Afgørelsesfristen kan på begæring af borgeren/virksomheden, men ikke på Skatteforvaltningens initiativ, forlænges, hvis det har betydning for borgerens mulighed for at varetage sine interesser. Der er fastsat helt enslydende bestemmelser herom vedrørende indkomstskatter, moms og afgifter. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, 4. pkt. og SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 1, 4. pkt. Betingelserne for bestemmelsernes anvendelse er således identiske. Se A.A.8.2.1.1.3, A.A.8.2.1.2.3 Fristforlængelse, A.A.8.3.1.1.3 Fristforlængelse og A.A.8.3.1.2.3 Fristforlængelse.

Borgerens og virksomhedens adgang til genoptagelse er både på området for indkomstskatter og på området for moms og afgifter formuleret således, at der stilles krav om fremlæggelse af oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 2. De krav, der stilles til borgerens eller virksomhedens dokumentation efter de to bestemmelser, er med andre ord identiske. Se om reglerne og praksis på området i A.A.8.2.1.2 Ordinær frist for genoptagelse på borgerens initiativ og A.A.8.3.1.2 Ordinære frister for genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ.

Ved ansættelse af indkomstskatter skal man være opmærksom på, at der foruden de netop skitserede fristregler er særlige tilfælde, hvor de ordinære frister ændres. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, 5. pkt., om kort ligningsfrist for fysiske personer og SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 3 - 8. Disse regler gælder ikke for fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift. Se om reglerne og praksis på området i A.A.8.2.1.1.4 Kort frist, A.A.8.2.1.3 Ændret bedømmelse af afskrivningsgrundlaget, A.A.8.2.1.4 Ændret bedømmelse af fremførselsberettiget underskud eller tab, A.A.8.2.1.5 Forlænget frist ved kontrollerede transaktioner, A.A.8.2.1.6 Forskudt indkomstår, A.A.8.2.1.7 Reguleringer af balanceposter.og A.A.8.2.1.8 Forlænget frist ved omstruktureringer.

Fælles træk ved de ekstraordinære frister

De ekstraordinære frister findes i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27 og § 32. Reglerne regulerer udtømmende de helt særlige tilfælde, hvor der er adgang til at varsle, genoptage og ændre efter udløbet af den ordinære frist.

Reguleringen af fristgennembrud for ansættelser vedrørende indkomstskatter og vedrørende moms og afgifter er i høj grad parallel. Det er karakteristisk, at samtlige fristgennembrudsregler for moms og afgifter findes i en stort set identisk udgave vedrørende indkomstansættelser, mens der for området for indkomstskatter findes fire ekstra fristgennembrudsgrunde, som ikke gælder moms og afgifter.

De fire stort set enslydende fristgennembrudsregler for skatter, moms og afgifter er:

• Direkte følgeændringer. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 2, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 2. Se A.A.8.2.2.1.2.2 Direkte følge af en ændring, A.A.8.2.2.2.2.2 Direkte følge af en ændring, A.A.8.3.2.1.2.2 Direkte følge af en ændring og A.A.8.3.2.2.2.2 Direkte følge af en ændring.
• Forsætlig eller groft uagtsom adfærd hos borgeren/virksomheden. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 5, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3. Se A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed, A.A.8.2.2.2.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed, A.A.8.3.2.1.2.3 Forsæt eller grov uagtsomhed og A.A.8.3.2.2.2.3 Forsæt eller grov uagtsomhed.
• Praksisændringer. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 7, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1. Se A.A.8.2.2.1.2.7 Underkendelse af hidtidig praksis, A.A.8.2.2.2.2.7 Underkendelse af hidtidig praksis, A.A.8.3.2.1.2.1 Underkendelse af hidtidig praksis og A.A.8.3.2.2.2.1 Underkendelse af hidtidig praksis.
• Særlige omstændigheder. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 8, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Se A.A.8.2.2.1.2.8 Særlige omstændigheder, A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder, A.A.8.3.2.1.2.4 Særlige omstændigheder og A.A.8.3.2.2.2.4 Særlige omstændigheder.

På indkomstskatteområdet findes herudover fire fristgennembrudsregler. Der er ikke fristgennembrud for moms- og afgifter i disse tilfælde. De fire regler er:

• Ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 1. Se A.A.8.2.2.1.2.1 Ændringer i privat- eller offentligretligt grundlag og A.A.8.2.2.2.2.1 Ændringer i privat- eller offentligt grundlag.
• Overdragelsessum for et aktiv for en anden skattepligtig er ændret. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 3. Se A.A.8.2.2.1.2.3 Ændringer i køber/sælger situationer og A.A.8.2.2.2.2.3 Ændringer i køber/sælger situationer
• En udenlandsk skattemyndighed har truffet afgørelse af betydning. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 4. Se A.A.8.2.2.1.2.4 Ændringer som følge af udenlandske myndigheders afgørelser og A.A.8.2.2.2.2.4 Ændringer som følge af udenlandske myndigheders afgørelser.
• Skatterådet udnytter sin kompetence efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 3, stk. 2. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 6. Se A.A.8.2.2.1.2.6 Skatterådet ændrer Skatteankenævnsafgørelser og A.A.8.2.2.2.2.6 Skatterådet ændrer Skatteankenævnsafgørelser.

Ved fristgennembrud gælder der nogle procedureregler for borgerens/virksomhedens og Skatteforvaltningens adgang til at gøre reglerne gældende. Reglerne er enslydende for genoptagelse/ændring af indkomstskatteansættelser og for genoptagelse/ændringer vedrørende fastsættelser og godtgørelser af moms og afgifter.

Der gælder for det første en frist på 6 måneder, som betyder, at Skatteforvaltningen og borgeren/virksomheden i alle tilfælde af fristgennembrud skal reagere senest 6 måneder fra, der er viden om, at et forhold giver anledning til fristgennembrud.  Der kan dispenseres herfra, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, 1. pkt., og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 1. pkt. Se A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen - 6 måneder, A.A.8.2.2.2.4 Reaktionsfristen - 6 måneder, A.A.8.3.2.1.4 Reaktionsfristen og A.A.8.3.2.2.2.4 Særlige omstændigheder.

Der gælder for det andet en særlig 3-måneders ansættelsesfrist fra varslingen af den ekstraordinære ansættelsesændring. Fristen kan forlænges på borgerens initiativ. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2, 2.-4. pkt., og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2, 3.-4. pkt. Se A.A.8.2.2.1.5 Ansættelsesfristen, A.A.8.2.2.2.5 Ansættelsesfristen, A.A.8.3.2.1.5 Ansættelsesfristen og A.A.8.3.2.2.5 Ansættelsesfristen.

For det tredje gælder der i tilfælde af fristgennembrud en særlig adgang til fravigelse af de sædvanlige kompetenceregler mellem myndighederne. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 3, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 3. Se A.A.8.2.2.1.7 Kompetence og A.A.8.2.2.2.7 Kompetence.

Derudover er det et grundlæggende krav, at en ansættelse eller genoptagelse medfører en ændret ansættelse, og at det afledede krav ikke er forældet.

Afgørelser om indeholdelsespligt

Landsskatteretten slog fast, at et selskabs pligt til at indeholde renteskat af renteudgifter til udenlandske selskaber samt selskabets hæftelse for manglende betaling af denne skat ikke er en afgørelse om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat. Fristreglerne i skatteforvaltningsloven finder derfor ikke anvendelse. De formueretlige forældelsesregler regulerer disse afgørelser. Se SKM2012.409.LSR.

Landsskatteretten har fastslået, at et selskabs pligt til at indeholde A-skat af arbejdsindlejede personer samt selskabets hæftelse for manglende betaling af skat ikke omfattes af fristreglerne. Dette er begrundet med, at der ikke er tale om "foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat." De formueretlige forældelsesregler regulerer disse afgørelser. Se SKM2010.814.LSR.

Stifteren af en nederlandsk fond blev anset for skattepligtig til Danmark af udbytte fra et holdingselskab, som fonden var eneaktionær i, da fonden ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret fandt, at der var tale om at berigtige en fejl og tog derfor ikke stilling til, om SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 kan anvendes til at ændre selvangivelsesvalg. Se SKM2018.376.HR.

Spørgsmålet om anvendelsen af SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 og § 27 er alene behandlet i SKM2015.458.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at da der var tale om et selskabs pligt til at indeholde udbytteskat og hæftelse herfor og ikke en skatteansættelse af selskabet, hvorfor SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 og § 27 ikke fandt anvendelse. Det var herefter de almindelige forældelsesregler efter forældelsesloven, der fandt anvendelse.

Se A.A.9 Forældelse af fordringer.

Afgørelser om underskudssaldi

For så vidt angår selskabers korrektion af engangsindberetning af historiske restunderskud for årene 2002-2013 i underskudsregistret og ajourføring af underskudsregistret fra og med indkomståret 2014 henvises til C.D.3.1.4.3.7 Mulighed for korrektion af underskudssaldo.

Se SKM2017.555.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde været berettiget til at ændre en ansættelse vedrørende et fradragsberettiget tab på noterede aktier. SKATs varsling af ændringen var således foretaget efter udløbet af fristen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 4, jf. stk. 1.

Afgifter, der ikke omfattes af fristreglerne

Fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31 og § 32 finder anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og diverse afgiftslove. De afgiftslove, der omfattes af fristreglerne, er dem, som er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. Se de generelle bemærkninger til L 175, FT 2002/03, pkt. 2.5.2.

Dette betyder, at man for at sikre, at en given afgift reguleres af fristreglerne, må tjekke, om afgiften er omfattet af positivlisten på bilag 1 til opkrævningsloven. Afgift efter pensionsbeskatningsloven er fx ikke nævnt på listen, hvorfor denne afgift ikke omfattes af SFL (skatteforvaltningsloven) § 31 og § 32. Da en sådan afgift heller ikke anses for omfattet af begrebet ansættelse af indkomstskat, er det de formueretlige forældelsesregler, der regulerer disse afgørelser. Se lovforslag L 110, 2004/2005, afsnit 4.17 om terminologi.

Afgift efter vægtafgiftsloven, se I.A.8.4, vejbenyttelsesafgiftsloven, se I.A.8.2, og brændstofforbrugsafgiftsloven, se I.A.8.3, er heller ikke nævnt på positivlisten, hvorfor disse afgifter heller ikke omfattes af SFL (skatteforvaltningsloven) § 31 og § 32.

I SKM2022.596.LSR var et krav om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift for en varebil omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 32 a - og ikke SFL (skatteforvaltningsloven) § 31 som påstået af den afgiftspligtige.

Se A.A.9 Forældelse af fordringer.

Fristreglerne kan ikke ændres ved aftale

Der kan ikke indgås aftale om fravigelse af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26-27, 31-32, og fristreglerne gør udtømmende op med de tidsmæssige grænser for varsling, foretagelse og ændring af skatteansættelser. Se dog lex specialis om tilfælde, hvor der i særregler er fastsat specielle frister, der går forud for fristreglerne.

Når der gælder andre frister - lex specialis

Hvis der i særlovgivningen er fastsat andre frister for ændringer af skatteansættelsen, går disse frister forud for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningsloven. Det følger af princippet om lex specialis.

Særregler om efterbeskatning

Der findes fx i etableringskontoloven, fondsbeskatningsloven og i kildeskatteloven regler om efterbeskatning, der går forud for fristerne i skatteforvaltningsloven. Højesteret har vedrørende etableringskontoloven udtrykkeligt bekræftet dette. Se SKM2001.497.HR.

Særregler om ændret valg i selvangivelsen

SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2 giver ikke adgang til ændring af ansættelsen, hvor det er den skattepligtiges valg mellem flere muligheder, der ønskes ændret. Se SKM2016.165.HR, hvor revisors klare fejl imidlertid ikke blev anset som et bindende valg for selskabet.

Det fremgår af bemærkningerne til SSL § 34 i L 192 1998/1999, at genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter § 1 i skattekontrolloven. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet.

Der er i VSL (virksomhedsskatteloven) § 2, stk. 2, og i afskrivningsloven regler om valg af afskrivningsprocent og anmodning om efterfølgende af- og nedskrivninger andre frister, som gælder i stedet for fristerne i skatteforvaltningsloven.

SKM2016.274.LSR drejede sig om ændring af afskrivninger. Landsskatteretten udtalte, at det i forarbejderne til skattestyrelsesloven er beskrevet hvilke typer oplysninger, der var omfattet af SSL § 34, stk. 2 (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2): "Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter SKL (skattekontrolloven) § 1. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet." Som følge af, at indgivelse af afskrivningsoplysninger ikke er en pligtmæssig selvangivelsesoplysning, må det udledes, at fristerne for ændring af afskrivninger er reguleret i afskrivningsloven. 

Se dog SKM2016.530.LSR, hvor Landsskatteretten tillod genoptagelse vedrørende valg af opgørelsesmetode for fordeling af brændsler mellem el- og varmefremstilling.

Se dog SKM2017.734.LSR hvor Landsskatteretten tillod genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 26. I forbindelse med en bankfusion blev aktionærerne af SKAT orienteret om, at der i forbindelse med fusionen ville ske en skattefri aktieombytning, og at aktionærernes skatteforhold ville blive behandlet herefter, hvis de ikke forinden havde gjort indsigelse. Da nogle aktionærer, der før fusionen havde kunnet afhænde deres aktier skattefrit, havde forholdt sig passivt og ikke havde foretaget et aktivt valg, kunne der ske genoptagelse for disse med henblik på at ændre deres beskatningsforhold til en skattepligtig aktieombytning.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at fristen i virksomhedsskatteloven for omvalg, var overskredet, hvorfor genoptagelse ikke kunne tillades. Se TfS 1999.219.LSR.

►Skatteforvaltningen anser det ikke for et bindende valg, hvis en skattepligtig person har undladt at foretage fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter efter LL (ligningsloven) § 8 B i det år, hvor udgifterne afholdes. Der kan derfor gives tilladelse til genoptagelse i sådanne tilfælde, hvis betingelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2, er opfyldt. Se styresignal SKM2023.299.SKTST.◄

Er fristerne og betingelserne for omvalg opfyldt, sker genoptagelse af ansættelsen som konsekvens heraf. Se TfS 1997.545.DEP. Se A.A.14.2 Omvalg af oplysninger afgivet til Skatteforvaltningen efter SKL § 2.

Hvis efterfølgende af- og nedskrivninger ønskes foretaget uden hjemmel i afskrivningsloven eller andre særlove, skal en anmodning om genoptagelse behandles efter de sædvanlige regler om ordinær genoptagelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2.

Der er i KSL (kildeskatteloven) § 5 D, stk. 1 og stk. 2 regler om valg af grænsegængerordningen. I henhold til KSL (kildeskatteloven) § 5 D, stk. 2 er fristen for omvalg af ordningen 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Se SKM2017.249.BR (anket).

Se ligeledes PSL (personskatteloven) § 10, stk. 6 om personfradrag for begrænset skattepligtige, LL (ligningsloven) § 5, stk. 6 om fordeling af renter af erstatning og EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6A, stk. 2, nr. 2 om genanbringelse af ejendomsavance.

Se vedrørende fradrag uden indskud i henhold til ETAB § 4, stk. 2, SKM2017.556.LSR.

Åbenbare fejl

En skrivefejl(fortegnsfejl) i agterskrivelsen fremstod som åbenbar fejlskrift, og varsel om forhøjelse af skatteansættelsen blev derfor anset for rettidigt fremsendt. Se SKM2005.122.ØLR.

Valg af tonnageskatteordning. Højesteret fandt, at der ikke var tale om omvalg, men om at berigtige en fejl, som revisor havde begået, derfor hvilede ansættelsen på forkerte oplysninger og skulle genoptages i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2 med henblik på berigtigelse af fejlen. Se SKM2016.165.HR.

I SKM2021.466.LSR, SKM2021.467.LSR og SKM2021.469.LSR fandt Landsskatteretten, at selskaberne havde sandsynliggjort, at de på oplysningstidspunktet havde til hensigt at straksfradrage udviklingsomkostninger efter LL (ligningsloven) § 8 B, og at anvendelsen eller den manglende anvendelse af denne valgbestemmelse skyldtes en fejl.

Selskaberne havde i disse sager søgt om genoptagelse med henblik på udbetaling af skattekredit efter LL (ligningsloven) § 8 X, som er betinget af, at forsøgs- og forskningsudgifter straksfradrages. I vurdering af, at der i de konkrete tilfælde var tale om fejl, lagde Landsskatteretten blandt andet vægt på, at straksfradrag havde været en forudsætning for ansøgning om skattekredit, at selskaberne ikke havde fordel af ikke at foretage straksfradrag, at det ene selskab havde skiftet revisor i det pågældende år, og at der var blevet søgt om genoptagelse kort tid efter, at de opdagede, at der ikke var foretaget straksfradrag.

Et køretøj var fejlregistreret. Køretøjet var fejlagtigt registreret med benzinmotor i stedet for en dieselmotor. Registreringen af køretøjet med en benzinmotor anses som en åbenbar fejl, og SKAT er derfor berettiget til ekstraordinært at ændre afgørelsen om registrering, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32 a, stk. 1, nr. 4. Se SKM2016.630.LSR. Se også A.A.8.7 Frist for registrering af køretøjer.

Hjemvisning

En underordnet skattemyndighed er ikke bundet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven, hvis en sag hjemvises af en klageinstans.

Se A.A.10.2.5 Hjemvisning af klager om hjemvisning.

Ændring af sambeskatningsindkomsten

Hvis betingelserne i SEL (selskabsskatteloven) § 31 er opfyldt, er sambeskatning obligatorisk for de omfattede koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. En gennemførelse af sambeskatning bagud i tid vil påvirke sambeskatningsindkomsten og overførslen af underskud mellem selskaberne indbyrdes.

Hvis det efterfølgende konstateres, at sambeskatning ikke er sket til trods for, at betingelserne herfor har været opfyldt, vil en sådan ændring af sambeskatningsindkomsten anses for en ændring af skatteansættelsen. Som hidtil praktiseret skal en sådan ændring ske under iagttagelse af fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 og § 27.

Se SKM2013.425.SKAT.

Konnekse ændringer inden for samme indkomstår/afgiftsperiode

Ved siden af fristreglerne i skatteforvaltningsloven gælder det helt grundlæggende princip, at der kan foretages ændringer inden for det samme indkomstår eller afgiftsperiode, i det omfang ændringen udspringer af den skatte- eller afgiftspligtiges anmodning om genoptagelse, og der således foreligger konneksitet mellem anmodningen og Skatteforvaltningens modkrav. Se TfS1998.315.VLD. Hvis en sådan ændring resulterer i et modkrav i Skatteforvaltningens favør, vil modkravet som følge af konneksitet ikke være forældet efter de formueretlige forældelsesregler. Se SKM2006.750.VLR.

Forholdet til forældelsesreglerne

Skatteforvaltningslovens fristregler suppleres af regler om forældelse. Reglerne om forældelse angår ikke selve ansættelsen, men i stedet det af ansættelsen afledte krav. Forældelsesreglerne sætter den yderste tidsmæssige grænse for, hvornår et krav kan gøres gældende. Reglerne om kravenes forældelse findes i forældelsesloven samt i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 34 a og 34 b.

Se A.A.9 Forældelse af fordringer om forældelse.

Skatteforvaltningens initiativforpligtelse 

Skatteforvaltningslovens fristregler regulerer ikke Skatteforvaltningens forpligtelse til at tage initiativ til en afledt ansættelsesændring hos den skatte/afgiftspligtige eller hos tredjemand. 

Skattemyndighederne er forpligtet til at foretage korrekte skatteansættelser og afgiftsfastsættelser. Det betyder, at der er pligt til at gennemføre konsekvensændringer hos den skatte/afgiftspligtige eller hos tredjemand, i det omfang de foreliggende oplysninger gør det muligt. 

En sådan afledt ændring kan være en konsekvens af en ændring af en ansættelse/fastsættelse foranlediget af såvel myndighederne som af en skatte/afgiftspligtig. ►Der kan fx være tale om, at Skatteforvaltningen forhøjer en momsfastsættelse hos en virksomhed med den afledte virkning, at virksomhedens skattepligtige indkomst skal nedsættes.◄

Det er en forudsætning, at den afledte ændring er mulig at gennemføre efter fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) samt efter reglerne om de afledte kravs forældelse.

Skatteforvaltningen kan ligeledes have en pligt til at genoptage af egen drift ved underkendelse af praksis. Se A.A.8.2.2.1.2.7 Underkendelse af hidtidig praksis. og A.A.8.3.2.1.2 Betingelser.

Betydningen af tidligere gældende regler - overgangsregler

Vedrørende indkomstår før 2000 kan den skattepligtiges skatteansættelser fortsat behandles efter de fristregler, der tidligere var gældende i det omfang, disse regler stiller den skattepligtige gunstigere end de gældende regler i skatteforvaltningsloven. Se Procesvejledningen 2010-1, afsnit G.1 og G.1.1 samt Procesvejledningen 2006-1, afsnit G.3.

Tidligere gældende regler finder dog ikke anvendelse fra og med den 1. januar 2008 i det omfang, tidligere gældende regler er i modstrid med de ændringer, der er sket i § 37 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 (følgeændringer til ny forældelseslov). Se Procesvejledningen 2010-1, afsnit G.1.

Oversigt over domme, kendelse, afgørelse, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.