F.2.1.2 Indkomster, der ikke anses som A-indkomst

En indkomst anses i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 44 ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:

a) Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.

b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner mv., der ikke har hjemting her i landet, medmindre de er skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4, eller SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra a.

Skatteministeren kan i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 45 bestemme, når særlige grunde taler herfor, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 43, ikke skal anses for A-indkomst. Ligeledes kan skatteministeren fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat. I § 19 i >kildeskattebekendtgørelsen< er det bestemt, at følgende indkomstarter ikke skal henregnes til A-indkomst:

1. Løn mv., der ydes ved aftjening af civil værnepligt.
2. Løn mv. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende.
3. Værdi af fri kost og fri bolig, som ydes i forbindelse med vederlag i penge, såfremt værdiansættelsen ikke kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier af kost og logi.
4. Diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere.
5. Vederlag, der modtages fra en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr.

Opstår der tvivl om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst, træffer SKAT en afgørelse med klageadgang til Landsskatteretten, jf. KSL (kildeskatteloven) §§ 86-86 A.