C.E.3 Dødsboer der er selvstændige skattesubjekter

Indhold

Dette afsnit handler om

• definition og afgrænsninger for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (C.E.3.1)
• dødsboer, der er fritaget for beskatning (C.E.3.2)
• dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning (C.E.3.3)
• beskatning af udlodning hos modtageren (C.E.3.4)
• beskatning af en længstlevende ægtefælle (C.E.3.5)
• insolvente dødsboer (C.E.3.6)
• begrænset skattepligtige dødsboer (C.E.3.7).

C.E.3.1 Definition og afgrænsninger for dødsboer der er selvstændige skattesubjekter

Indhold

Dette afsnit handler om

• definition af dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (C.E.3.1.1)
• dødsboer omfattet af reglerne om afgrænsning af dødsboets indkomst og indkomstskattepligtens varighed (C.E.3.1.2)
• afgrænsning af dødsboets indkomst (C.E.3.1.3)
• dødsboets skattepligtsperiode (C.E.3.1.4)
• skattefritagelse (C.E.3.1.5.).

C.E.3.1.1 Definition af dødsboer der er selvstændige skattesubjekter

Indhold

Dette afsnit handler om

• dødsboer, hvor skifte sker i forbindelse med dødsfaldet (C.E.3.1.1.1)
• uskiftede boer, der bliver skiftet med alle afdødes arvinger og legatarer, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live (fuldstændigt skifte) (C.E.3.1.1.2)
• skiftede dødsboer, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, når den længstlevende ægtefælle har valgt beskatning efter reglerne om skiftede dødsboer (C.E.3.1.1.3)
• dødsboer, der behandles i udlandet, og som er begrænset skattepligtige til Danmark (C.E.3.1.1.4)
• genoptagelsesboer (C.E.3.1.1.5).

C.E.3.1.1.1 Dødsboer hvor skifte sker i forbindelse med dødsfaldet

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt i dødsboskatteloven der gælder for dødsboer, hvor skifte sker i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Skiftet omfatter kun afdødes særbo, og den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet.

Reglen gælder ikke for dødsboer, hvor skifte først sker efterfølgende. Nemlig hvor skifte af et uskiftet bo sker, når den længstlevende ægtefælle stadig er i live. Se afsnit C.E.3.1.1.2.

Hovedregel

Dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af DBSL afsnit II. Reglen gælder, når skiftet omfatter

• alle afdødes arvinger (fuldstændigt skifte). Se DBSL § 2, stk. 1, nr. 1
• en eller flere af afdødes livsarvinger, mens længstlevende ægtefælle får udleveret restboet til uskiftet bo med afdødes øvrige livsarvinger (delvist skifte). Se DBSL § 2, stk. 1 nr. 2.

Undtagelse

Reglen gælder ikke, når ægtefællen overtager hele afdødes bo efter reglerne om

• ægtefælleudlæg efter DBL § 22
• forenklet privat skifte med ægtefællen efter DBL § 34
• ægtefællen i øvrigt er afdødes eneste arving efter arveloven, med mindre ægtefællen har valgt beskatning efter DBSL afsnit II.

Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 2-4.

Reglen gælder heller ikke, når et påbegyndt skifte slutter med, at den længstlevende ægtefælle overtager dødsboet

• til uskiftet bo med alle afdødes livsarvinger
• efter reglerne om suppleringsarv i arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.

Se DBSL § 58, stk. 2, 1. pkt.

I de nævnte undtagelsestilfælde er længstlevende ægtefælle skattepligtig af afdødes og dødsboets indtægter i dødsåret efter reglerne om uskiftet bo. Se DBSL afsnit III.

Se også

Se afsnit

• C.E.4 om beskatning af den længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo
• C.E.3.4 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der som eneste legale arving har valgt beskatning efter reglerne om skiftede dødsboer.

Skiftet omfatter kun afdødes særbo, og den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo

Hovedreglen gælder kun for afdødes særbo, når kun dette skiftes i forbindelse med dødsfaldet, mens den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo. Se DBSL § 2, stk. 2.

Hovedreglen gælder dog ikke fuldt ud, fordi DBSL kapitel 11 om skifte af afdødes særbo har udtagelsesbestemmelser til DBSL afsnit II. Se DBSL § 67, stk. 2-7.

Se også

Se afsnit C.E.4.3 om den skattemæssige behandling, når kun afdødes særbo skiftes.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler for skatteansættelse for indkomstår før dødsåret der er anderledes for dødsfald før 1. juli 2008:

C.E.3.1.1.2 Fuldstændigt skifte af uskiftede boer mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt i dødsboskatteloven der gælder for uskiftede boer, der bliver skiftet med alle afdødes arvinger og legatarer, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter uskiftede dødsboer, der bliver skiftet med samtlige afdødes arvinger og legatarer, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

Regel

Dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af DBSL afsnit II. Det er dog kun afsnittets §§ 3-6 og §§ 19-52, der gælder for dødsboet. Se DBSL § 2, stk. 1, nr. 3.

Det vil sige, at reglerne om beskatning af mellemperioden ikke gælder, ligesom mellemperiodens indtægter heller ikke indgår i bobeskatningsindkomst, når dødsboet ikke er skattefritaget. Se DBSL § 72, stk. 3.

Se også

Se

• DBSL kapitel 12 - Skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live
• afsnit C.E.4.4.1.1 om den skattemæssige behandling af dødsboet ved fuldstændigt skifte af det uskiftede bo
• afsnit C.E.4.4.1.2 om den skattemæssige behandling af dødsboet ved delvist skifte af det uskiftede bo.

C.E.3.1.1.3 Skiftede dødsboer hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, når den længstlevende ægtefælle har valgt beskatning efter reglerne om skiftede dødsboer

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt i dødsboskatteloven der gælder for skiftede dødsboer, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, når den længstlevende ægtefælle har valgt beskatning efter reglerne om skiftede dødsboer.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor den længstlevende ægtefælle

• er eneste arving efter loven
• i et skiftet dødsbo og
• har valgt beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II.

Regel

Dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af DBSL afsnit II. Se DBSL § 2, stk. 1 nr. 4.

Bemærk

I et skiftet dødsbo, hvor afdøde ikke har efterladt sig nogen livsarvinger, og den længstlevende ægtefælle er eneste arving efter loven, sker den skattemæssige behandling af dødsboet som hovedregel efter DBSL afsnit III (uskiftede boer). Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 4.

Den længstlevende ægtefælle har dog mulighed for at vælge beskatning efter afsnit II. Se DBSL § 58, stk. 5.

Ægtefællens valgmulighed gælder alene, hvor skifteretten har udleveret dødsboet til enten privat skifte eller skifte ved bobestyrer. Det vil sige, at den længstlevende ægtefælle ikke har samme valgmulighed, når skifteretten har udleveret dødsboet til forenklet privat skifte med ægtefællen efter DSL § 34. Det er fordi, det - som en af betingelserne for at bruge skifteformen - er, at den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige forhold. Se DSL § 34.

Succession er ikke i alle tilfælde muligt, når dødsboet skiftes enten privat eller ved bobestyrer.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler for skatteansættelse for indkomstår før dødsåret der er anderledes for dødsfald før 1. juli 2008:

C.E.3.1.1.4 Dødsboer der behandles i udlandet, og som er begrænset skattepligtige til Danmark

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt i dødsboskatteloven der gælder for dødsboer, der behandles i udlandet, og som er begrænset skattepligtige til Danmark.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der behandles i udlandet, og som er begrænset skattepligtige til Danmark efter DBSL § 1, stk. 3 eller 4.

Regel

Dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af DBSL afsnit II. Se DBSL § 2, stk. 1 nr. 5.

Se også

Se DBSL kapitel 9 - Begrænset skattepligtige dødsboer.

Se afsnit

• C.E.2.2.2 om hvilke dødsboer der er begrænset skattepligtige til Danmark
• C.E.3.7 om den skattemæssige behandling af dødsboer, der er begrænset skattepligtige til Danmark.

C.E.3.1.1.5 Genoptagelsesboer

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt i dødsboskatteloven der gælder for dødsboer, der er genoptaget af skifteretten.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglerne omfatter dødsboer, som skifteretten har genoptaget.

Hovedregel

Genoptagelsesboet er et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af DBSL afsnit II. Hovedreglen gælder dog ikke fuldt ud, fordi DBSL afsnit V, der handler om genoptagelsesboer, har undtagelsesbestemmelser til DBSL afsnit II. Se DBSL § 2, stk. 1 nr. 6.

Se også

Se

• DBSL afsnit V - Genoptagelsesboer
• afsnit C.E.6 Genoptagelse af tidligere afsluttet dødsbo om den skattemæssige behandling af et genoptagelsesbo.

Undtagelse

Hovedreglen gælder ikke, når genoptagelsesboet slutter med, at skifteretten udleverer genoptagelsesboet efter reglerne om

• boudlæg
• uskiftet bo
• suppleringsarv i arvelovens § 11, stk. 1 og 2.

Bemærk

For genoptagelsesboernes vedkommende afhænger beskatning efter DBSL afsnit II ikke af, hvad det er for et dødsbo, der bliver genoptaget, men af, hvordan genoptagelsesboet slutter. Se bemærkninger til § 81 i 1996-97 - L 90 (som fremsat): Forslag til Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).

C.E.3.1.2 Dødsboer omfattet af reglerne om afgrænsning af dødsboets indkomst og indkomstskattepligtens varighed

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke dødsboer der er omfattet af reglerne om afgrænsning af dødsboets indkomst og indkomstskattepligtens varighed.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter følgende dødsboer:

• Dødsboer, hvor skifte sker i forbindelse med dødsfaldet. Se afsnit C.E.3.1.1.1.
• Fuldstændigt skifte af uskiftede boer når den længstlevende ægtefælle stadig er i live. Se afsnit C.E.3.1.1.2
• Skiftede dødsboer, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, når den længstlevende ægtefælle har valgt beskatning efter reglerne om skiftede dødsboer. Se afsnit C.E.3.1.1.3.
• Genoptagelsesboer. Se afsnit C.E.3.1.1.5

Regel

Dødsboet er omfattet af reglerne om

• afgrænsning af dødsboets indkomst
• skattepligtens varighed
• skattefritagelse.

Se DBSL § 3.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.3 om afgrænsning af dødsboets indkomst
• C.E.3.1.4 om dødsboets skattepligtsperiode
• C.E.3.1.5 om skattefritagelse.

C.E.3.1.3 Afgrænsning af dødsboets indkomst

Indhold

Dette afsnit handler om

• generelt om afgrænsning af dødsboets indkomst (C.E.3.1.3.1)
• afgrænsning af dødsboets indkomst, når afdøde var gift ved dødsfaldet (C.E.3.1.3.2).

C.E.3.1.3.1 Generelt om afgrænsning af dødsboets indkomst

Indhold

Dette afsnit beskriver generelt, hvordan dødsboets indkomst afgrænses.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Afdøde var gift ved dødsfaldet.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer som nævnt i afsnit C.E.3.1.2.

Regel

Dødsboets indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboet, og som indgår i skiftet. Se DBSL § 4, stk. 1.

Bemærk

Ved indtægter og udgifter forstås - i overensstemmelse med almindelig skatteretlig terminologi - ikke kun løbende indtægter såsom formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved dødsboets salg og udlodning af aktiver og indfrielse af gæld.

Afdøde var gift ved dødsfaldet

Når afdøde var gift ved dødsfaldet indeholder dødsboskatteloven særregler til hovedreglen.

Se afsnit C.E.3.1.3.2 om afgrænsning af indkomst, når afdøde var gift ved dødsfaldet.

C.E.3.1.3.2 Afgrænsning af dødsboets indkomst når afdøde var gift ved dødsfaldet

Indhold

Dette afsnit handler om

• afgrænsning af dødsboets indkomst i forhold til en længstlevende ægtefælle (C.E.3.1.3.2.1)
• afgrænsning af dødsboernes indkomst, når afdøde har både fælleseje og særeje (C.E.3.1.3.2.2)
• afgrænsning af dødsboernes indkomst ved skifte af uskiftet bo, når længstlevende ægtefælle dør og også har særeje (C.E.3.1.3.2.3)
• afgrænsning af dødsboernes indkomst, når begge ægtefæller dør samtidigt (C.E.3.1.3.2.4).

Indhold

Dette afsnit beskriver afgrænsningen af dødsboets indkomst i forhold til en længstlevende ægtefælle.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer og personer omfattet af reglen
• Regel
• Udlodning af længstlevende ægtefælles formue til andre arvinger.

Dødsboer og personer omfattet af reglen

Reglen omfatter

• et dødsbo, der bliver skiftet i forbindelse med dødsfaldet, og hvor afdøde var gift
• længstlevende ægtefælle, hvor afdødes bo bliver skiftet i forbindelse med dødsfaldet.

Regel

Dødsboets indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet. Se DBSL § 4, stk. 1.

Når afdøde var gift ved dødsfaldet, forstås ved formue, der er inddraget under skiftet, kun afdødes aktiver og passiver. Se DSL kapitel 17 om den længstlevende ægtefælles

• rådighed over sin del af fællesformuen under skiftet
• pligt til at udarbejde en opgørelse over samtlige sine aktiver og passiver med angivelse af, om disse er fælleseje eller fuldstændigt særeje.

Den længstlevende ægtefælles indkomstskattepligt omfatter egne indtægter og udgifter uafhængig af beskatningen af dødsboet. Dette gælder også for indtægter og udgifter, der vedrører den længstlevende ægtefælles andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og den længstlevende ægtefælles særeje - både fuldstændige særeje og skilsmissesæreje. Se DBSL § 42, stk. 1.

Bemærk

Ved indtægter og udgifter forstås ikke kun løbende indtægter såsom formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved henholdsvis dødsboets salg og udlodning og længstlevende ægtefælles salg af aktiver og indfrielse af gæld.

Udlodning af længstlevende ægtefælles formue til andre arvinger

Når den længstlevende ægtefælles aktiver udloddes til andre arvinger eller legatarer, skal gevinst og tab, der vedrører selve udlodningen, indgå i dødsboets indkomst og ikke i den længstlevende ægtefælles indkomst.

Se

• DBSL § 4, stk. 2 om dødsboets skattepligt af gevinst og tab.
• DBSL § 42, stk. 2 at den længstlevende ægtefælle er ikke skattepligtig af gevinst og tab.

Bemærk

Den længstlevende ægtefælle kan i forbindelse med boslodsudvekslingen vælge at afstå egne aktiver (hidrørende fra bodel eller skilsmissesæreje) til de øvrige arvinger og legatarer efter afdøde.

Det er uden betydning, om gevinst eller tab ved udlodningen konkret er skattepligtig, eller om der ikke sker beskatning, fordi

• dødsboet som sådant er fritaget for beskatning. Se DBSL § 6
• udlodningen sker med succession. Se DBSL § 36.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bodel, boslod og boslodsudveksling.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboets indkomst afgrænses, når afdøde efterlader sig både fælleseje og særeje.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Fuldstændigt særeje inddrages under fællesejet.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde efterlader sig både fælleseje og særeje, der begge bliver skiftet.

Hovedregel

Dødsboernes indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboerne, og som er inddraget under skiftet. Se DBSL § 4, stk. 1.

Ved dødsfaldet opstår to dødsboer:

• Afdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje anses for ét bo (fællesboet).
• Afdødes hidtidige fuldstændige særeje anses for ét bo (særboet).

Se DBSL § 4, stk. 4, 1. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af fælleseje og særeje.

Bemærk

Ved indtægter og udgifter forstås ikke kun løbende indtægter såsom formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved dødsboernes afståelse af aktiver og afvikling af passiver.

Undtagelse

Hvis de to dødsboer indgår i en fælles skiftebehandling, anses afdøde alene for at have efterladt sig ét dødsbo. Se DBSL § 4, stk. 4, 2. pkt.

Fuldstændigt særeje inddrages under fællesejet

Afdødes fuldstændige særeje kan helt eller delvis blive inddraget under fællesboet. Dette kan i visse tilfælde være nødvendigt for at opfylde vederlagskrav efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger. Andelen af det fuldstændige særeje medregnes i det tilfælde til fællesboet. Reglen er derfor en omfordelingsregel mellem særboet og fællesboet. Se DBSL § 4, stk. 5.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af vederlagskrav efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger.

Bemærk

Reglen finder tilsvarende anvendelse, når opfyldelsen af et vederlagskrav nødvendiggør inddragelse af den længstlevende ægtefælles fuldstændige særeje under den længstlevende ægtefælles bodel. Se § 96, stk. 1, 3. pkt.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboernes indkomst afgrænses ved skifte af uskiftet bo, når længstlevende ægtefælle dør og også har særeje.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Begge ægtefæller dør i samme indkomstår.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde efterlader sig

• fælleseje, hvor afdøde sidder i uskiftet bo efter tidligere afdød ægtefælle
• særeje

hvor begge dødsboer bliver skiftet.

Regel

Dødsboernes indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboerne, og som er inddraget under skiftet. Se DBSL § 4, stk. 1.

Ved dødsfaldet opstår to dødsboer:

• Det hidtidige fælleseje, der også omfatter eventuelle tidligere skilsmissesærejer, anses for ét bo (fællesboet).
• Afdødes hidtidige fuldstændige særeje anses for ét bo (særboet).

Reglerne om en afdød gift person, der efterlader sig både fælleseje og særeje, gælder derfor tilsvarende. Se DBSL § 4, stk. 6.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.3.2.2 om afgrænsning af dødsboernes indkomst, når afdøde har både fælleseje og særeje
• C.E.14 om definition af fælleseje, skilsmissesæreje og særeje.

Begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når begge ægtefæller er afgået ved døden i samme indkomstår og skiftet efter sidstafdøde omfatter

• det uskiftede bo efter førstafdøde
• den længstlevende ægtefælles særbo

og dødsboerne skiftes hver for sig, gælder reglerne om beskatning af førstafdødes indkomst hos længstlevende ægtefælle kun for det uskiftede bo. Se DBSL § 4, stk. 6, 2. pkt.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboernes indkomst afgrænses, når begge ægtefæller dør samtidigt.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor ægtefæller dør samtidigt uden, at det kan konstateres, om en af ægtefællerne har overlevet den anden.

Regel

Dødsboernes indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboerne, og som er inddraget under skiftet. Se DBSL § 4, stk. 1.

Der er to dødsboer hvert bestående af den pågældende ægtefælles andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje og eventuelle fuldstændige særeje. Se DBSL § 4, stk. 7.

Det betyder, at der kan opstå i alt 4 dødsboer, nemlig hver ægtefælles

• andel af hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje
• eget særeje.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af fælleseje, skilsmissesæreje og særeje.

Bemærk

Ved indtægter og udgifter forstås ikke kun løbende indtægter såsom formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved dødsboets afståelse af aktiver og afvikling af passiver.

C.E.3.1.4 Dødsboets skattepligtsperiode

Indhold

Dette afsnit handler om

• skattepligtens varighed (C.E.3.1.4.1)
• acontoudlodning fra dødsboer (C.E.3.1.4.2).

C.E.3.1.4.1 Skattepligtens varighed

Indhold

Dette afsnit beskriver skattepligtens varighed, når dødsboet er omfattet af DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Når dødsboet indsender tillægsopgørelse
• Undtagelser.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).

Hovedregel

Dødsboets indkomstskattepligt omfatter boperioden. Se DBSL § 5, stk. 1.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af boperioden.

Når dødsboet indsender tillægsopgørelse

Skattepligtens varighed forlænges for aktiver og passiver, der er omfattet af en tillægsopgørelse. Se DBSL § 5, stk. 4.

Skifteretten kan tillade, at visse dele af dødsboet bliver opgjort efter skæringsdagen. Det gælder, hvis fx dødsboet først kan opgøre provenuet af en solgt ejendom efter skæringsdagen. Dødsboet skal i det tilfælde indgive en tillægsopgørelse. Skattepligten for disse aktiver og passiver varer derfor til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen. Se DBSL § 5, stk. 4.

Undtagelser

Der er følgende undtagelser til hovedreglen:

• Når dødsdagen også er dødsboets skæringsdag, er der ikke en egentlig boperiode. Indkomstskattepligten får derfor karakter af en engangsbeskatning. Se DBSL § 5, stk. 5 og afsnit C.E.3.3.3.2.1.2 om skatteansættelsen for dødsboet.
• Når der sker acontoudlodning af aktiver fra dødsboet før skæringsdagen, ophører indkomstskattepligten af det udloddede på udlodningsdagen. Se DBSL § 5, stk. 2 og afsnit C.E.3.1.4.2 om acontoudlodning.

C.E.3.1.4.2 Acontoudlodning fra dødsboer

Indhold

Dette afsnit handler om

• skattepligtens varighed ved acontoudlodning (C.E.3.1.4.2.1)
• dødsboets oplysningspligt om acontoudlodning (C.E.3.1.4.2.2)
• konsekvenser, hvis dødsboet ikke overholder sin oplysningspligt (C.E.3.1.4.2.3)
• arvings køb af aktiver fra dødsboet (C.E.3.1.4.2.4).

Indhold

Dette afsnit beskriver skattepligtens varighed, når der sker acontoudlodning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).

Regel

Dødsboets indkomstskattepligt af indtægter og udgifter af et udloddet aktiv ophører på udlodningsdagen og ikke på skæringsdagen i boopgørelsen. Se DBSL § 5, stk. 2.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af udlodning og af samlever
• C.E.3.1.4.2.2 om dødsboets oplysningspligt om acontoudlodning
• C.E.3.1.4.2.3 om konsekvenser, hvis dødsboet ikke overholder sin oplysningspligt
• C.E.3.1.4.2.4 om arvings køb fra dødsboet
• C.E.9 om værdiansættelser efter BAL § 12, når dødsboet har acontoudloddet aktiver før skæringsdagen
• C.E.13 om konsekvenserne for arveafkald, når der er sket acontoudlodning.

Bemærk

Dødsboet skal oplyse datoen for acontoudlodning af aktiver og passiver i boopgørelsen. Se § 1, 3. pkt. i BKG nr. 410 af 27/05/1999.

Indhold

Dette afsnit handler om

• krav til oplysning om acontoudlodning (C.E.3.1.4.2.2.1)
• frister for oplysning om acontoudlodning (C.E.3.1.4.2.2.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke krav der er stillet til dødsboets oplysninger om acontoudlodninger.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Retningslinjer
• Undtagelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).

Hovedregel

For at en acontoudlodning fra dødsboet til en længstlevende ægtefælle, samlever, arvinger eller legatarer kan få betydning for dødsboets og modtagerens forhold, er der stillet følgende krav til dødsboet om at sende oplysning til SKAT:

• Oplysningen skal være skriftlig.
• Oplysningen skal indeholde
  • dato for udlodningen
  • hvad der er udloddet
  • hvem der får aktivet udloddet
  • værdien af det udloddede på udlodningsdagen.

Se DBSL § 5, stk. 2.

I SKM2009.720.ØLR har retten taget stilling til, at "Indberetning - Overdragelse af fast ejendom" (skema 03.073) afleveret til kommunens ejendomsskattekontor ikke kan sidestilles med "at give SKAT besked om acontoudlodning."

Bemærk

Kravene til oplysning om acontoudlodning gælder for skiftede dødsboer og derfor også for dødsboer, der fritaget for at betale indkomstskat.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.4.2.2.2 om frister for oplysning om acontoudlodning
• C.E.3.1.4.2.3 om konsekvenser, hvis dødsboet ikke overholder sin oplysningspligt
• C.E.3.1.4.2.4 om arvings køb af aktiver fra dødsboet.

Retningslinjer

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det er et ufravigeligt krav, at dødsboet sender oplysning til SKAT om acontoudlodningen for, at den skal have skattemæssigt virkning for dødsboet og for modtageren. Det gælder også de tilfælde, hvor en udlodning kan dokumenteres på anden måde fx ved

• et arveudlægsskøde eller
• at værdipapirer er omregistreret til anden ejer i værdipapircentralen.

Undtagelser

Dødsboet skal ikke give oplysning om udlodning af

• indbo, smykker og lignende, medmindre de er anskaffet i spekulations- eller næringshensigt
• kontanter og bankindestående.

Se DBSL § 5, stk. 3 og BKG nr. 410 af 27/05/1999.

Bemærk

Dødsboet skal oplyse datoen for acontoudlodning af aktiver og passiver i boopgørelsen. Se BKG nr. 410 af 27/05/1999 § 1, 3. pkt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke frister der gælder for oplysning til SKAT om acontoudlodning.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).

Regel

Dødsboet skal oplyse SKAT om acontoudlodning senest 4 uger efter udlodningsdagen. Fristen udløber dog tidligst 4 måneder efter datoen for dødsboets udlevering fra skifteretten.

Se DBSL § 5, stk. 2.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.4.2.2.1 om krav til oplysning om acontoudlodning
• C.E.3.1.4.2.3 om konsekvenser, hvis dødsboet ikke overholder sin oplysningspligt
• C.E.3.1.4.2.4 om arvings køb af aktiver fra dødsboet.

Bemærk

Loven åbner ikke mulighed for at fravige fristerne.

Fristerne for at give oplysning om acontoudlodning gælder for skiftede dødsboer og derfor også for dødsboer, der fritaget for at betale indkomstskat.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser hvilke frister, der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

Indhold

Dette afsnit beskriver konsekvenserne, hvis dødsboet ikke overholder sin oplysningspligt om acontoudlodning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).

Regel

Dødsboets indkomstskattepligt vedrørende aktiver, der er acontoudloddet, ophører først på skæringsdagen i boopgørelsen, hvis dødsboet ikke opfylder betingelserne om

• oplysningers indhold ved acontoudlodning
• fristen for at meddele oplysninger om acontoudlodning.

Se DBSL § 5, stk. 2 modsætningsvis.

Det betyder, at indtægter og udgifter vedrørende dødsboets aktiver og passiver er indkomstskattepligtige i dødsboet og ikke hos arvingen. Reglen gælder også, selv om dødsboet rent faktisk har delt arven mellem dødsboets arvinger.

Bemærk

Kravene til oplysning om acontoudlodning gælder for skiftede dødsboer og derfor også for dødsboer, der er fritaget for at betale indkomstskat.

Se afsnit

• C.E.3.1.4.2.1 om dødsboets skattepligtsperiode
• C.E.9 om værdiansættelser efter BAL § 12.

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige forhold ved en arvings køb af aktiver fra dødsboet.

Afsnittet indeholder:

• Personer og dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Retningslinjer.

Personer og dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for en arving og for et dødsbo, der træffer aftale om, at arvingen køber et aktiv fra dødsboet.

Regel

Når en arving køber et aktiv af dødsboet, er købet også en udlodning i dødsboskattelovens forstand. Se DBSL § 96, stk. 1, 1. punktum.

Når købsarving og dødsbo har aftalt en anden overtagelsesdag end skæringsdagen i boopgørelsen, skal dødsboet opfylde kravene for oplysning til SKAT om acontoudlodning, hvis købet skal have skattemæssig virkning før skæringsdagen i boopgørelsen. Det gælder den skattemæssige virkning for både dødsboet og den arving, der har købt af dødsboet. Se DBSL § 5, stk. 2.

Når dødsboet ikke opfylder alle kravene til oplysning om acontoudlodning, vil indkomstskattepligten vedrørende aktivet først overgå fra dødsboet til arvingen på skæringsdagen i boopgørelsen, uanset den trufne købsaftale.

Se afsnit

• C.E.3.1.4.2.2. om dødsboets oplysningspligt om acontoudlodning
• C.E.3.1.4.2.3 om konsekvenser, hvis dødsboet ikke overholder sin oplysningspligt
• C.E.9 om værdiansættelser efter BAL § 12.

Retningslinjer

Det er Skatteministeriets opfattelse, at fristen for at oplyse SKAT om acontoudlodningen begynder at løbe fra den aftalte overtagelsesdato uanset, hvornår købsaftalen er truffet.

C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget?

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvornår et dødsbo er skattefritaget, når afdøde har efterladt sig ét dødsbo (C.E.3.1.5.1)
• hvornår et dødsbo er skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo (C.E.3.1.5.2).

C.E.3.1.5.1 Hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig ét dødsbo?

Indhold

Dette afsnit handler om

• beløbsgrænse for, hvornår dødsboet er skattefritaget (C.E.3.1.5.1.1)
• hvilke værdier indgår i dødsboets aktiver og nettoformue, når skattefrihed afgøres (C.E.3.1.5.1.2)
• skattebeløb, passivposter og fast ejendom holdes udenfor, når SKAT afgør, om dødsboet er skattefritaget (C.E.3.1.5.1.3).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke beløbsgrænser der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Regler for dødsfald før 1. januar 2010.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (skiftede dødsboer). Se afsnit C.E.3.1 om, hvilke dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.

Regel

Dødsboet er skattefritaget, når aktiver og nettoformue ved dødsboets slutning, hver især er under eller lig med en beløbsgrænse. Det vil sige, at dødsboet er skattefritaget, når

• både dødsboets aktiver og
• dødsboets nettoformue

er under eller lig med beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1.

Når et dødsbo er skattefritaget, betyder det, at dødsboet ikke skal betale skat af indkomst, som vedrører tiden mellem dødsfaldet og skæringsdagen i boopgørelsen.

SKAT betaler dog ikke indeholdt udbytteskat efter KSL § 65 tilbage til dødsboet. Se DBSL § 6, stk. 1, 2. pkt.

Beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1 udgør 2.595.100 kr. (2010-niveau).og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 6, stk. 6.

Det er beløbsgrænsen reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen ligger, der skal bruges.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænsen i § 6, stk. 1 er reguleret til for de enkelte år
• C.E.3.1.5.1.2. om hvilke værdier, der er omfattet af dødsboets aktiver og nettoformue
• C.E.3.1.5.1.3 om skattebeløb, passivposter og fast ejendom, der holdes udenfor, når SKAT afgør, om dødsboet er skattefritaget.

Bemærk

Når dødsboet også sender tillægsopgørelse ind, er det aktiver og nettoformue i begge opgørelser, der bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget.

Det vil sige, at dødsboet er skattefritaget, når

• både summen af aktiver og
• summen af nettoformuer

i boopgørelsen og i tillægsopgørelsen er under eller lig med beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1.

Se DBSL § 6, stk. 2.

Skifteretten kan tillade, at visse dele af dødsboet bliver opgjort efter skæringsdagen. Se DSL § 31, stk. 2 og § 66, stk. 3. Dødsboet skal i det tilfælde indgive en tillægsopgørelse. Det er beløbsgrænsen reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen ligger, der afgør, om summen af aktiver eller summen af nettoformuer overstiger beløbsgrænserne. Skæringsdagen i tillægsopgørelsen er i denne forbindelse uden betydning.

Regler for dødsfald før 1. januar 2010

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. januar 2010:

Se også

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6, stk. 1 er reguleret til for de enkelte år.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke aktiver, passiver og nettoformue der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Aktiver og passiver indgår hver for sig
• Retningslinjer
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (skiftede dødsboer). Se afsnit C.E.3.1 om, hvilke dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.

Regel

Det er dødsboets aktiver og nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen, der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget. Se DBSL § 6, stk. 1.

Det vil sige, at dødsboets

• aktiver
  er de aktiver, der er i behold på skæringsdagen i boopgørelsen, samt aktiver, der er acontoudloddet før skæringsdagen i boopgørelsen.
  
• passiver
  er de gældsposter, som dødsboet endnu ikke har betalt på skæringsdagen, samt eventuelle passiver, der er acontoudloddet før skæringsdagen i boopgørelsen.
  
• nettoformue
  er forskellen mellem aktiver og passiver.

Se SKM2008.513.BR.

Bemærk

Det er handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen - dog på udlodningsdagen for aktiver, der er acontoudloddet - der indgår i aktiverne og nettoformuen. Se DBSL § 6, stk. 1.

Det betyder, at handelsværdien er værdien i boopgørelsen, som enten er godkendt eller ændret af SKAT eller værdiansat ved sagkyndig vurdering. Se BAL § 12.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænsen i § 6, stk. 1 er reguleret til for de enkelte år
• C.E.3.1.4.2 om acontoudlodning
• C.E.9 om værdiansættelse.

Aktiver og passiver indgår hver for sig

Aktiver og passiver, der er i behold på skæringsdagen eller er acontoudloddet før skæringsdagen, må ikke indgå med en nettoværdi i enten aktiverne eller passiverne. Det gælder fx andel i en virksomhed, der ikke må indgår med nettoværdien (aktiver minus passiver). Dødsboets ideelle andel af virksomhedens aktiver og ideelle andel af passiver skal indgå hver for sig.

Eksempler

Eksempler nedenfor viser, hvilke værdier, der skal indgå i aktiver og nettoformue, når der sker acontoudlodning eller salg af dødsboets aktiver.

• Dødsboets ejendom er udloddet til en af dødsboets arvinger.
  Ejendommen er derfor i behold på skæringsdagen. Værdien af ejendommen skal indgå i dødsboets aktiver og ejendommens gæld i dødsboets passiver (bruttoprincip eller bruttoværdier).
• Dødsboets ejendom er solgt til tredjemand.
  Ejendommen er ikke i behold på skæringsdagen og det er derfor nettoprovenuet, der skal indgå i dødsboet (nettoprincip eller nettoværdi). Se SKM2002.35.LSR.
  Provenuet fra salget kan være brugt til at indfri andre gældsposter eller til at anskaffe værdipapirer. Det afgørende for om dødsboet er skattefritaget er, hvad aktiverne og nettoformuen er på skæringsdagen. Se SKM2008.513.BR.

Dette skema viser dødsboets aktiver, passiver og nettoformue opgjort efter brutto- og nettoprincip:

Retningslinjer

Det er Skatteministeriets opfattelse, at

• en ejendom, der er solgt til afdødes barnebarn, er solgt til tredjemand, når denne ikke er arving i dødsboet
• en ejendom, der er solgt til en af arvingernes ægtefælle, er solgt til tredjemand. Det er dog en forudsætning, at handelen er gennemført i form af en underskrevet købsaftale eller et skøde.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke skattebeløb, passivposter og faste ejendomme der holdes udenfor, når det skal afgøres, om dødsboet er skattefritaget.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglerne
• Regel: Skattebeløb og passivposter
• Regel: Fast ejendom
• Skema og eksempler
• Retningslinjer
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af passivposter.

Dødsboer omfattet af reglerne

Reglen gælder for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (skiftede dødsboer). Se afsnit C.E.3.1 om, hvilke dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.

Regel: Skattebeløb og passivposter

Når SKAT skal afgøre, om et dødsbo er skattefritaget, er der visse beløb, der hverken skal indgå i dødsboets aktiver eller nettoformue.

Det er:

1. Mellemperiodeskat (overskydende skat eller restskat)
2. Dødsboskat (overskydende skat eller restskat for bobeskatningsperioden)
3. Tilbagebetaling efter DBSL § 31 (underskud og negativ aktieskat)
4. Passivposter efter BAL § 13 a.

Se DBSL § 6, stk. 4.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.2.4 om beregning af mellemperiodeskat
• C.E.3.3.5 om beregning af dødsboskat
• C.E.3.3.5.3 om beregning af tilbagebetaling efter DBSL § 31
• C.E.9 om passivposter efter BAL § 13 a.

Bemærk

Reglen gælder også for beløbene ovenfor i b, c og d, når der sker skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live. Se afsnit C.E.4.4.1.1.2 om beløbsgrænse, når der sker skifte af uskiftet bo.

Regel: Fast ejendom

Når SKAT skal afgøre, om et dødsbo er skattefritaget, er der visse ejendomme, der skal holdes uden for dødsboets aktiver (men dog stadig skal indgå i nettoformuen).

Det er værdien af

• fast ejendom, der kan sælges skattefrit efter EBL § 8 (parcelhusreglen)
• ejerboligdelen i en blandet benyttet ejendom og stuehusdelen i en ejendom, der er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage eller skovbrugsejendom, der kan sælges skattefrit efter EBL § 9, stk. 1

der udloddes til dødsboets arvinger eller den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 6, stk. 5.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning herunder, at arvings køb af dødsboet også er udlodning.

Bemærk

Reglen gælder også, når der sker skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live. Se afsnit C.E.4.4.1.1.2 om beløbsgrænse, når der sker skifte af uskiftet bo.

Skema og eksempler

Dette skema viser, hvilke beløb og værdier der skal holdes udenfor ved bedømmelse af om dødsboet er skattefritaget:

Eksempel

Dette eksempel viser, hvilke værdier der holdes udenfor ved bedømmelse af, om dødsboet er skattefritaget. I eksemplet indgår restskat for bobeskatningsperioden (dødsboskat) og udlodning af en fast ejendom, der er skattefri efter EBL § 8:

Eksempel

Dette eksempel viser, hvilke værdier der holdes udenfor ved bedømmelse af, om dødsboet er skattefritaget. I eksemplet indgår restskat for bobeskatningsperioden (dødsboskat) og ejendom, der er solgt af dødsboet til tredjemand. Noget af provenuet er brugt til indfrielse af en kassekredit.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Ejendommen er solgt i boperioden til tredjemand for 3.000.000 kr.
• Gæld i ejendom er overtaget af køber med 500.000 kr.
• En privat kassekredit er indløst med 75.000 kr.
• Restprovenu er i behold på skæringsdagen som indestående på dødsboets konto i banken, 2.425.000 kr.

Retningslinjer

Det er Skatteministeriets opfattelse, at boafgift ikke kan trækkes fra som passiv, når nettoformuen gøres op.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

C.E.3.1.5.2 Hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilken beløbsgrænse der skal bruges til at afgøre, om dødsboerne er skattefritaget, når der sker skifte af både et særbo og et fællesbo, og når disse skiftes hver for sig.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Når de to dødsboer ikke slutter med samme skæringsdag
• Særbo og fællesbo skiftes under ét.

Se afsnit C.E.4.3, når særboet skiftes og fællesboet er uskiftet bo.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (skiftede dødsboer). Se afsnit C.E.3.1 om, hvilke dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.

Regel

Når afdøde var gift ved dødsfaldet, og når særboet og fællesboet skiftes hver for sig, gælder reglerne i DBSL § 6. Det er summen af de to dødsboers samlede aktiver og nettoformuer, der afgør, om beløbsgrænsen er overskredet. Se DBSL § 6, stk. 3.

Bemærk

Når et fællesbo, som længstlevende ægtefælle har fået udleveret til uskiftet bo, først skiftes ved dennes død og længstlevende ægtefælles også efterlader sig særeje, gælder reglen om to dødsboer tilsvarende. Se DBSL § 4, stk. 6, 1. pkt.

Når de to dødsboer ikke slutter med samme skæringsdag

Når dødsboerne ikke slutter med samme skæringsdag, er det beløbsgrænsen for det først afsluttede bo, der afgør, om begge dødsboer er skattefritaget, Se DBSL § 6, stk. 3.

Det er beløbsgrænsen reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen i det først afsluttede bo er, der afgør, om begge dødsboer er skattefritaget. Det betyder, at SKAT først kan afgøre, om begge dødsboerne er skattefritaget, når boopgørelsen i det sidst afsluttede bo er indgivet.

Se også

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget beløbsgrænsen i § 6 er reguleret til for de enkelte år.

Bemærk

Særreglen udskyder ikke fristen for SKATs eventuelle kritik af dødsboets værdiansættelser. Se afsnit C.E.9 Boopgørelse og værdiansættelse om værdiansættelse og SKATs frister for eventuel kritik af dødsboets egne værdiansættelser.

Særbo og fællesbo skiftes under ét

Når afdøde var gift ved dødsfaldet, og når afdødes særeje og fælleseje er undergivet en samlet skiftebehandling, er der kun ét bo, når det skal afgøres, om dødsboet er skattefritaget. Se DBSL § 4, stk. 4, sidste punktum.

C.E.3.2 Dødsboer der er fritaget for beskatning

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvilket regelsæt i dødsboskatteloven gælder, når dødsboet er fritaget for beskatning (C.E.3.2.1)
• hvornår dødsboet skal aflevere selvangivelse for mellemperioden til SKAT (C.E.3.2.2)
• indkomstopgørelse for mellemperioden (C.E.3.2.3)
• skatteberegning for mellemperioden (C.E.3.2.4)
• når afdøde har forskudt indkomstår (C.E.3.2.5)
• når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig (C.E.3.2.6)
• ophævelse af beskatningen i mellemperioden (C.E.3.2.7).

C.E.3.2.1 Hvilket regelsæt i dødsboskatteloven gælder, når dødsboet er fritaget for beskatning

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt der gælder i dødsboskatteloven, når dødsboet er fritaget for beskatning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

• dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
• afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

• KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
• afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Regel

Dødsboet er omfattet af reglerne i DBSL kapitel 4 (§§ 7 - 18) om opgørelse af dødsboets indkomst og om skatteberegning for mellemperioden. Se DBSL § 7, 1. pkt.

Bemærk

Når

• begge ægtefæller dør i samme indkomstår og
• førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62

indgår førstafdødes indkomst i mellemperioden. Indkomsterne for de to ægtefæller i dødsåret beskattes under ét, og det er derfor ikke nødvendigt at opdele indkomsterne på hver af ægtefællerne, sådan som det sker efter reglerne om uskiftet bo mv. Se DBSL § 7, 2. pkt.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af mellemperioden
• C.E.3.2.2 om, hvornår dødsboet skal aflevere selvangivelse for mellemperioden til SKAT
• C.E.3.2.3 om indkomstopgørelse for mellemperioden
• C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden.

C.E.3.2.2 Hvornår skal dødsboet aflevere selvangivelse for mellemperioden til SKAT?

Indhold

Dette afsnit handler om

• forskudsskatten er endelig (C.E.3.2.2.1)
• krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden (C.E.3.2.2.2)
• obligatorisk selvangivelse for mellemperioden (C.E.3.2.2.3).

C.E.3.2.2.1 Forskudsskatten er endelig

Indhold

Dette afsnit beskriver, at afdødes forskudsskat er endelig for mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Afdødes indkomstskatter for mellemperioden og eventuelle restskatter mv., der er overført til dødsåret efter KSL § 61, stk. 3, og § 61 A, er endeligt afgjort med

• betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet (B-skatter)
• de skatter, som skulle indeholdes af indtægter, som afdøde havde optjent før dødsfaldet (A-skatter og udbytteskatter).

Eventuelt overført overskydende skat under 100 kr. efter KSL § 62 C, stk. 2, 2. pkt. anses for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb. Se DBSL § 12, stk. 1.

Det betyder, at

• dødsboet normalt ikke skal selvangive
• SKAT ikke beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat

for mellemperioden.

Bemærk

Når

• begge ægtefæller dør i samme indkomstår og
• førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62,

indgår førstafdødes foreløbige indkomstskatter for mellemperioden også i den forskudsskat, der er endelig.

Se også

Se afsnit C.E.3.2.5.1 om, hvilke skatter, der indgår, når afdøde har forskudt indkomstår.

Undtagelse

Når dødsboet skal selvangive for mellemperioden, gælder hovedreglen ikke. Det gælder, når dødsboet skal selvangive, fordi:

• Dødsboet eller SKAT kræver, at det bliver gjort op, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden. Se. DBSL § 13, stk. 1 - 3.
• Afsluttende skatteansættelse for mellemperioden er obligatorisk. Se. DBSL § 13, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.2.2.2.1 om dødsboets frist for at kræve afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
• C.E.3.2.2.2.2 om SKATs frist for at kræve afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
• C.E.3.2.2.3 om obligatorisk selvangivelse for mellemperioden
• C.E.3.2.3 om indkomst i mellemperioden
• C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden
• C.E.10.2.1 om dødsboer, der er skattefritaget, og skattefradrag for seniorer, når afdøde
  • er fyldt eller ville være fyldt 64 år og
  • har betalt AM-bidrag
    i dødsåret.

C.E.3.2.2.2 Krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden

Indhold

Dette afsnit handler om

• dødsboets frist for at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden (C.E.3.2.2.2.1)
• SKATs frist for at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden (C.E.3.2.2.2.2).'

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke frister der gælder for dødsboet til at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Boudlæg efter DSL § 18
• Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Dødsboet kan stille krav om afsluttende skatteansættelse for indkomsten i mellemperioden. Se DBSL § 13, stk. 1, 1. pkt.

Dødsboets krav om afsluttende skatteansættelse skal sendes til SKAT senest seks måneder efter dødsfaldet. Se DBSL § 13, stk. 2, 1. pkt.

Når dødsboets behandlingsmåde afgøres senere end fire måneder efter dødsfaldet, skal kravet dog først sendes til SKAT senest to måneder efter, at afgørelsen er truffet. Se DBSL § 13, stk. 2, 2. pkt.

Dødsboet skal sammen med kravet selvangive indkomsten i mellemperioden til SKAT. Se DBSL § 13, stk. 2, 2. pkt.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.2.2.2.2 om SKATs frist for at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
• C.E.3.2.2.3 om obligatorisk selvangivelse for mellemperioden
• C.E.3.2.3 om, hvordan indkomst i mellemperioden skal opgøres
• C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden
• C.E.3.2.6, når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig
• C.E.3.6.4 om skatteansættelse for mellemperioden, når dødsboet ændrer status fra insolvent til solvent dødsbo
• C.E.10.2.1 om dødsboer, der er skattefritaget, og skattefradrag for seniorer
• C.E.3.2.7 om ophævelse af beskatningen i mellemperioden.

Boudlæg efter DSL § 18

Når

• dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
• afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

gælder hovedreglen også. Kun den længstlevende ægtefælle kan stille krav om afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

• KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
• afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Undtagelse

Dødsboet kan ikke stille krav om afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter KSL §§ 48 E og 48 F. Skat vedrørende sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges død. Se DBSL § 13, stk. 4.

Se også

Se LV Dobbeltbeskatning afsnit D.B.5 om den særlig skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke frister der gælder for SKAT til at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Udskydelse af SKATs frist til at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
• Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

SKAT kan stille krav om afsluttende skatteansættelse for indkomsten i mellemperioden. Se DBSL § 13, stk. 1, 1. pkt.

Dødsboet skal have modtaget besked om SKATs krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden senest tre måneder efter, at SKAT har modtaget åbningsstatus (opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen). Se DBSL § 13, stk. 3.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af åbningsstatus
• C.E.3.2.2.2.1 om dødsboets frist for at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
• C.E.3.2.2.3 om obligatorisk selvangivelse for mellemperioden
• C.E.11.2 om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der er brugt før dødsfaldet til at købe aktier eller anparter
• C.E.3.2.3 om hvordan indkomst i mellemperioden skal opgøres
• C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden
• C.E.3.2.5 om forskudt indkomstår
• C.E.10.2.1 om dødsboer, der er skattefritaget, og skattefradrag for seniorer
• C.E.3.2.7 om ophævelse af beskatningen i mellemperioden.

Udskydelse af SKATs frist for at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden

SKATs frist for at kræve afsluttende skatteansættelse for mellemperioden kan i visse tilfælde være længere end tre måneder fra modtagelsen af åbningsstatus. Det gælder i følgende tilfælde:

1. Fortsæt eller groft uagtsomt forhold.
2. Dødsboet overholder ikke frister for oplysninger til SKAT.

Ad a) Forsæt eller groft uagtsomt forhold

Når der foreligger et forhold, som nævnt i SFL § 27, stk. 1, nr. 5 (forsæt eller groft uagtsomt forhold), gælder fristen for SKAT på tre måneder ikke. Se DBSL § 13, stk. 3.

En ændring af en skatteansættelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5 skal ske inden rimelig tid efter, at SKAT har fået kendskab til de korrekte faktiske forhold. Se. SFL § 27, stk. 2.

Fortsæt eller groft uagtsomt forhold drejer sig normalt om forhold i indkomstår forud for dødsåret. Disse forhold kan også få betydning for skatteansættelse for mellemperioden, og SKATs frist for at kræve afsluttende skatteansættelse for mellemperioden er derfor forlænget.

Se også

Se Processuelle regler på SKATs område afsnit A.A.8.2.3 om fortsæt eller groft uagtsomt forhold.

Ad b) Dødsboet overholder ikke frister for oplysninger til SKAT

Når

• SKAT har bedt om oplysninger efter SKL § 6 C, stk. 1 og
• dødsboet ikke overholder den frist, som SKAT har givet for at svare

forlænges fristen med to måneder fra den dag, hvor SKAT har modtaget oplysningerne. Se DBSL § 13, stk. 3, 2. pkt.

De oplysninger, som SKAT har bedt om, kan dreje sig om oplysninger til

• indkomstår forud for dødsåret
• mellemperioden.

Se også

Se SKL § 6 C, stk. 1, der bestemmer, at bl.a. bobestyreren og privat skiftende arvinger efter anmodning skal give SKAT enhver oplysning af betydning for undersøgelsen af, om afdøde er eller kan blive skatteansat korrekt.

Bemærk

Når SKATs frist forlænges til to måneder efter oplysninger er modtaget, gælder fristen for at stille krav om

• både afsluttende skatteansættelse for mellemperioden og
• betaling af for lidt betalt skat for indkomstår forud for dødsåret.

Se DBSL § 87, stk. 3 og afsnit C.E.1.3 om sagsbehandlingsregler vedrørende dødsboer og SKATs krav om yderligere skat for tidligere indkomstår.

Undtagelse

SKAT kan ikke kræve afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter KSL §§ 48 E og 48 F. Skat vedrørende sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges død. Se DBSL § 13, stk. 4.

Se også

Se LV Dobbeltbeskatning afsnit D.B.5 om den særlig skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere mv.

C.E.3.2.2.3 Obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne i dødsboskatteloven om obligatorisk selvangivelse og afsluttende skatteansættelse for mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Boets frist for at selvangive ved obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
• Regler for dødsfald før 2010.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Dødsboet skal altid aflevere selvangivelse for mellemperioden, og SKAT beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden, når

• afdøde brugte
  • virksomhedsordningen eller
  • konjunkturudligningsordningen
    ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, og opsparet overskud eller henlæggelse til konjunkturudligning overstiger et grundbeløb - se DBSL § 13, stk. 5, nr. 1 og 2
• den længstlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, og dødsboet kræver et beløb beskattet hos den længstlevende ægtefælle - se DBSL § 13, stk. 5, nr. 3
• afdøde i mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang har deltaget i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den længstlevende ægtefælle, og ægtefællen kræver et beløb beskattet hos afdøde - se DBSL § 13, stk. 5, nr. 4
• afdøde har indskud på
  • etableringskonto eller
  • iværksætterkonto
    der ikke er brugt ved dødsfaldet, og som en længstlevende ægtefælle ikke overtager med succession - se DBSL § 13, stk. 5, nr. 5.

Grundbeløbet i DBSL § 13, stk. 5, nr. 1 og 2, der henviser til henholdsvis DBSL § 10, stk. 1 og DBSL § 11 stk. 1, udgør 152.200 kr. (2010-niveau), og som reguleres efter PSL § 20. Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL §§ 10, stk. 1 og 11, stk. 1 er reguleret til for dødsåret

Bemærk

Reglen gælder også for et insolvent skiftet dødsbo, der ændrer sig til solvent skifte. Se afsnit C.E.3.6.4 om dødsboer, der ændrer status fra insolvent til solvent dødsbo.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1.2.1 om obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, når afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen
• C.E.12.1.2.2.1 om obligatorisk afsluttende skatteansættelse, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning
• C.E.3.2.3.2.2.3 om særlige regler, når en ægtefælle har ydet arbejdsindsats i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden
• C.E.11.1.1.1 om obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, når afdøde har indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der ikke er brugt ved dødsfaldet
• C.E.3.2.3 om hvordan indkomst i mellemperioden skal opgøres
• C.E.3.2.7 om ophævelse af beskatningen i mellemperioden.

Boets frist for at selvangive ved obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden

Når dødsboet skal selvangive efter reglerne om obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, skal dødsboet aflevere selvangivelsen til SKAT senest samtidig med, at boopgørelsen indsendes. Se DBSL § 13, stk. 7, 1. pkt.

Den længstlevende ægtefælle kræver et beløb beskattet hos afdøde

Når boopgørelsen sendes ind, før den længstlevende ægtefælle selv selvangiver for dødsåret, betyder det:

• Den længstlevende ægtefælle skal beslutte, om et beløb skal overføres til beskatning i mellemperioden, når boopgørelsen sendes ind.
• Beslutningen kan altså ikke vente til tidspunktet, hvor den længstlevende ægtefælle selv selvangiver.

Se DBSL § 13, stk. 5, nr. 4.

Se også

Se afsnit C.E.3.5.2.2.2.2 om beskatningen af den længstlevende ægtefælle.

Bemærk

Når dødsboet skiftes som forenklet privat skifte efter DSL § 33, skal dødsboet ikke indsende boopgørelse. Selvangivelsen skal afleveres til SKAT senest seks måneder efter dødsfaldet. Hvis dødsboets behandlingsmåde afgøres senere end fire måneder efter dødsfaldet, skal selvangivelsen dog først sendes til SKAT senest to måneder efter, at afgørelsen er truffet. Se DBSL § 13, stk. 7, 2. pkt.

Regler for dødsfald før 2010

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 2010:

C.E.3.2.3 Indkomstopgørelse for mellemperioden

Indhold

Dette afsnit handler om

• generelt om indkomstopgørelse i mellemperioden (C.E.3.2.3.1)
• specielle regler i dødsboskatteloven om indkomst i mellemperioden (C.E.3.2.3.2)
• AM-bidrag i mellemperioden (C.E.3.2.3.3).

C.E.3.2.3.1 Generelt om indkomstopgørelse i mellemperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver den generelle regel om indkomstopgørelsen i mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• CFC-indkomst
• Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• Undtagelse
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor

• skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet
• dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer
• der foretages afsluttende skatteansættelse for mellemperioden.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

• dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
• afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

• KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
• afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Hovedregel

Afdødes

• skattepligtige indkomst og
• aktieindkomst

for mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL § 8, stk. 1, 1. pkt.

Det betyder fx, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, alene kan modregnes efter de almindelige regler i ABL §§ 13 A og 14.

Det betyder også, at dødsboet skal selvangive den skattepligtige indkomst og aktieindkomsten hver for sig.

Bemærk

Når afdøde har underskud fra tidligere år til fremførsel i dødsårets indkomster, gælder de almindelige regler om modregning også for indkomsten i mellemperioden. Se DBSL § 8, stk. 1, 1. pkt.

Følgende underskud kan fremføres:

• Underskud i skattepligtig indkomst, der ikke har kunnet rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat for et tidligere indkomstår. Se PSL § 13, stk. 1.
• Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, der ikke har kunnet rummes i tidligere års sum af udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL §§ 13 A og 14.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.2.3.2 om specielle regler i dødsboskatteloven om indkomst i mellemperioden
• C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden.

CFC-indkomst

CFC-indkomst for mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer. CFC-indkomsten er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, da der beregnes en særskilt skat med 25 procent af mellemperiodens CFC-indkomst. Se DBSL §§ 8 og 17.

Se også

Se LV Selskaber og aktionærer afsnit S.D.5 om CFC-beskatning

Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62, indgår førstafdødes indkomst i mellemperioden. Hovedreglen og særreglen om CFC-indkomst gælder derfor også for førstafdødes indkomst i mellemperioden. Se DBSL § 8, 3. pkt.

Undtagelse

Når DBSL kapitel 4 indeholder specielle regler om opgørelse af skattepligtig indkomst eller aktieindkomst, gælder hovedreglen ikke. Se afsnit C.E.3.2.3.2 om specielle regler i dødsboskatteloven om indkomst i mellemperioden.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

C.E.3.2.3.2 Specielle regler i dødsboskatteloven om indkomst i mellemperioden

Indhold

Dette afsnit handler om

• regler, der gælder for alle skattefritagne dødsboer (C.E.3.2.3.2.1)
• skattefritagne dødsboer med selvstændig virksomhed (C.E.3.2.3.2.2).

Indhold

Dette afsnit handler om

• beskatning af renteindtægter og renteudgifter i mellemperioden (C.E.3.2.3.2.1.1)
• beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag i mellemperioden (C.E.3.2.3.2.1.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver regler for beskatning af renteindtægter og renteudgifter i indkomstopgørelsen for mellemperioden, der gælder for alle skattefritagne dødsboer.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Eksempler
• Retningslinjer.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

• dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
• afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

• KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
• afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Regel

Renter, der forfalder i mellemperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen, skal indgå i mellemperiodens skattepligtige indkomst. Se DBSL § 9, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.

Se også
Se afsnit

• C.E.12.1.1.1 om virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I generelt for dødsboer og særregel for virksomhedsrenter
• C.E.3.2.3.2.1.2 om beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag i mellemperioden
• C.E.3.2.3.2.2 om skattefritagne dødsboer med selvstændig virksomhed
• C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden
• C.E.11.1.1 om afdødes ubenyttede indskud på etableringskonto og iværksætterkonto ved dødsfaldet, når dødsboet skiftes ved dødsfaldet
• C.E.11.2 om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der er brugt før dødsfaldet til at købe aktier eller anparter.

Misligholdte renter

Reglen i LL § 5, stk. 8 om, at

• renteudgifter først kan trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, når renteudgifter mv. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret og
• dette dog ikke gælder, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver

gælder også for renteudgifter i mellemperioden. Se DBSL § 9, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.

Se også

Se LV Almindelig del afsnit

• A.E.1.1.1 om betingelser for fradrag for renteudgifter
• A.E.1.1.2 om misligholdte renter.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser, hvordan både forfaldne og beregnede renter indgår i mellemperiodens skattepligtige indkomst. Renterne opgøres på samme måde uanset, om det drejer sig om renteindtægter eller renteudgifter.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfald er sket den 1. maj 2011.
• Afdøde har kalenderårsregnskab.
• Mellemperioden er derfor 1. januar - 1. maj 2011.
• Boet indeholder en fordring på 100.000 kr., der forrentes med 6 procent årligt.
• Renterne forfalder med halvdelen hver 1. april og 1. oktober.

Eksempel 2

Eksemplet viser, hvordan renter indgår i mellemperiodens skattepligtige indkomst, når sidste forfaldsdag ligger før mellemperiodens begyndelse. Renterne opgøres på samme måde uanset, om det drejer sig om renteindtægter eller renteudgifter.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfald er sket den 7. marts 2011.
• Afdøde har kalenderårsregnskab.
• Mellemperioden er derfor 1. januar - 7. marts 2011.
• Boet indeholder en gæld på 100.000 kr., der forrentes med 6 procent årligt.
• Renterne forfalder med halvdelen hver 1. april og 1. oktober.

Retningslinjer

Det er Skatteministeriets opfattelse, at når det drejer sig om renteudgifter i mellemperioden, er udgangen

• af indkomståret og
• af det år, som indkomstopgørelsen vedrører

dødsdagen.

Det betyder, at renteudgifter - hvor det for tidligere indkomstår er afgjort, at renterne først kan trækkes fra ved betalingen - kun kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst for mellemperioden, når betalingen sker i mellemperioden. Der er ikke fradragsret i mellemperioden, når dødsboet først betaler renterne efter dødsfaldet.

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag i indkomstopgørelsen for mellemperioden, der gælder for alle skattefritagne dødsboer.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

• dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
• afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

• KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
• afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Regel

Beskæftigelsesfradrag efter LL § 9 J og særligt befordringsfradrag efter LL § 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde. Se DBSL § 9, stk. 1, nr. 5.

Bemærk

Boet skal selvangive beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag, når afdøde er forskudsregistreret med et eller begge fradrag for dødsåret. Det er forskelligt fra levende personer, hvor fradragene beregnes automatisk i forbindelse med årsopgørelsen.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.2.3.2.1.1 om beskatning af renteindtægter og renteudgifter i mellemperioden
• C.E.3.2.3.2.2 om reglerne, der gælder for skattefritagne dødsboer med selvstændig virksomhed
• C.E.3.2.4 om skatteberegning for mellemperioden
• C.E.11.1.1 om afdødes ubenyttede indskud på etableringskonto og iværksætterkonto ved dødsfaldet, når dødsboet skiftes ved dødsfaldet
• C.E.11.2 om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der er brugt før dødsfaldet til at købe aktier eller anparter.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008.

Indhold

Dette afsnit handler om

• generelt om beskatning af virksomhedens resultat i mellemperioden (C.E.3.2.3.2.2.1)
• afskrivninger for mellemperioden (C.E.3.2.3.2.2.2)
• når en ægtefælle har ydet arbejdsindsats i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden (C.E.3.2.3.2.2.3).

Indhold

Dette afsnit beskriver den generelle regel om beskatning af virksomhedens resultat i mellemperioden, når dødsboet er skattefritaget og indeholder selvstændig virksomhed.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Så længe to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.2.3.2.2.3 om regler, der gælder, når en ægtefælle har ydet arbejdsindsats i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden
• C.E.12.1.1, når virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I er brugt på virksomheden forud for dødsåret
• C.E.12.1.2, når kapitalafkastordningen i virksomhedsskattelovens afsnit II er brugt på virksomheden forud for dødsåret.

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om afskrivninger i mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Ingen særlig regel om nedskrivninger.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Skattemæssige afskrivninger for mellemperioden opgøres som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt. Det omregnede beløb udgør de skattemæssige afskrivninger for mellemperioden. Se DBSL § 9, stk. 2.

Dødsboet kan afskrive på de aktiver, som der kunne være afskrevet skattemæssig, hvis dødsfaldet ikke var sket.

Det følger af hovedreglen om, at

• den skattepligtige indkomst for mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer
• virksomhedens resultat indgår i den skattepligtige indkomst for ejeren af virksomheden.

Se DBSL § 8, stk. 1, 1. pkt. og § 4, stk. 1.

Se også

Se LV Erhvervsdrivende afsnit E.C om de almindelige regler for skattemæssige afskrivninger.

Bemærk

Straksfradrag efter AL § 18, stk. 2-5 er ikke omfattet af reglerne om skattemæssige afskrivninger i DBSL § 9, stk. 2. Det betyder, at dødsboet kan trække straksfradrag fra i den skattepligtige indkomst for mellemperioden, når de almindelige betingelser herfor er opfyldt, herunder at ejendommen var ejet af afdøde på dødsdagen. Straksfradraget skal ikke omregnes til mellemperiodens længde. Se bemærkninger til § 22, stk. 1, nr. 9 i 1996-97 - L 90 (som fremsat): Forslag til Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).

Se LV Erhvervsdrivende afsnit E.C.4.4.4 om reglerne for straksfradrag efter AL § 18, stk. 2-4.

Ingen særlig regel om nedskrivninger

Dødsboskatteloven indeholder ikke særlige regler om nedskrivninger efter HUSDY § 2, stk. 4.

Når dødsboet indeholder husdyrbesætninger, som er omfattet af reglerne om nedskrivning, indgår nedskrivningen med helt års nedskrivning i mellemperioden skattepligtige indkomst uanset mellemperiodens længde.

Se LV Erhvervsdrivende afsnit E.E.1.1 om nedskrivning efter HUSDY § 2, stk. 4.

Indhold

Dette afsnit beskriver regler for indkomstopgørelsen i mellemperioden, når en ægtefælle har ydet arbejdsindsats i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Betingelser.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Dødsboskatteloven har særlige regler, der afviger fra skattelovgivningens regler for personer, når en ægtefælle har ydet arbejdsindsats i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden.

Det gælder i følgende tilfælde:

1. Når den længstlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan dødsboet fratrække et beløb, der svarer til den betaling, som skulle være ydet andre for at udføre et arbejde af samme art og omfang. Se DBSL § 9, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.
2. Når den længstlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde, kan dødsboet fratrække et beløb, der svarer til den betaling, som skulle være ydet andre for at udføre et arbejde af samme art og omfang. Se DBSL § 9, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.
3. Når afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den længstlevende ægtefælle, kan den længstlevende ægtefælle bestemme, at dødsboet skal medregne et beløb, der svarer til den betaling, som skulle være ydet andre for at udføre et arbejde af samme art og omfang. Se DBSL § 9, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.
4. Når afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den længstlevende ægtefælle, kan den længstlevende ægtefælle bestemme, at dødsboet skal medregne et beløb, der svarer til den betaling, som skulle være ydet andre for at udføre et arbejde af samme art og omfang. Se DBSL § 9, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.

Det følger af, at beskatningen af resultatet af erhvervsvirksomhed skal ske hos den, der ejer virksomheden uanset, hvem af ægtefællerne der har drevet den i mellemperioden. Se afsnit C.E.3.2.3.2.2.1 om hovedreglen for beskatning af virksomhedens resultat i mellemperioden.

Bemærk

Når dødsboet eller den længstlevende ægtefælle ønsker at bruge en af reglerne, er dødsboet omfattet af obligatorisk selvangivelse for mellemperioden. Se afsnit C.E.3.2.2.3 om obligatorisk selvangivelse for mellemperioden.

Betingelser

Det er en betingelse for dødsboets fradrag efter a) og b), at den længstlevende ægtefælle beskattes af det samme beløb. Se DBSL § 9, stk. 1, nr. 6, 3. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.3.5.2.2.2.2 om beskatning af den længstlevende ægtefælle.

C.E.3.2.3.3 AM-bidrag i mellemperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan AM-bidrag indgår i mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

• dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
• afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

• KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
• afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Regel

Afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL § 8, stk. 1, 1. pkt.

Det gælder også bortseelsesretten eller fradragsretten for AM-bidrag, selv om det er endeligt for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket.

Se KSL § 23, stk. 1 om fradragsret for AM-bidrag.

Bemærk

Når dødsboet skiftes og er omfattet af DBSL afsnit II, vil SKAT ikke opgøre, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i AM-bidrag i dødsåret, fordi

• indeholdt bidrag (for en lønmodtager) og
• foreløbigt bidrag, som forfaldt før dødsfaldet (sammen med B-skatterater)

er endeligt for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL § 12 A, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.3.2.5.2 om indkomst i mellemperioden ved forskudt indkomstår.

C.E.3.2.4 Skatteberegning for mellemperioden

Indhold

Dette afsnit handler om

• beregning af mellemperiodeskat (C.E.3.2.4.1)
• hvilke skatter, der indgår som foreløbige indkomstskatter i mellemperioden (C.E.3.2.4.2)
• hvornår dødsboet får overskydende skat for mellemperioden tilbage (C.E.3.2.4.3)
• hvornår dødsboet skal betale restskat for mellemperioden (C.E.3.2.4.4)
• skemaer - Har afdøde betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden (C.E.3.2.4.5).

C.E.3.2.4.1 Beregning af mellemperiodeskat

Indhold

Dette afsnit handler om

• skat for mellemperioden (C.E.3.2.4.1.1)
• aktieskat for mellemperioden (C.E.3.2.4.1.2)
• andre skatter, der skal lægges til eller trækkes fra mellemperiodeskatten (C.E.3.2.4.1.3).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan skat skal beregnes for mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Fradrag i den beregnede skat
• Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

• dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
• afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

• KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
• afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Regel

Skat for mellemperioden skal beregnes således:

• 50 procent af positiv skattepligtig indkomst.
• Skat af positiv aktieindkomst lægges til.
• Skat af negativ aktieindkomst trækkes fra.

Når summen bliver negativ, udbetaler SKAT ikke beløbet til dødsboet.

Se DBSL § 14, stk. 1.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.2.4.1.2 om, hvordan aktieskat for mellemperioden beregnes
• C.E.3.2.4.1.3 om andre skatter, der skal lægges til eller trækkes fra mellemperiodeskatten.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan skat beregnes for mellemperioden, når dødsboet har positiv skattepligtig indkomst og negativ aktieindkomst.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Mellemperiodens skattepligtige indkomst udgør 50.000 kr.
• Aktieskat af negativ aktieindkomst udgør 30.000 kr.

Bemærk

Når den skattepligtige indkomst er negativ, kan det negative beløb modregnes i positiv aktieindkomst i det omfang, som beløbet kan rummes i den positive aktieindkomst. Det betyder, at SKAT ikke betaler skat af en overskydende negativ skattepligtig indkomst til dødsboet. Se DBSL § 14, stk. 4.

Fradrag i den beregnede skat

I den beregnede skat af skattepligtig indkomst og aktieindkomst tilsammen gives fradrag for et grundbeløb.

Grundbeløbet i § 14, stk. 2 udgør 1.900 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 14, stk. 5.

Fradraget beregnes pr. påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL § 14, stk. 2, 1. pkt.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 14, stk. 2 er reguleret til for dødsåret.
• C.E.3.2.5.3.1 om fradrag i mellemperiodeskat ved forskudt indkomstår

Bemærk

Fradrag i beregnet skat gælder også, når afdødes særbo skiftes, mens den længstlevende ægtefælle får dødsboet udleveret efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.3.2.2.3 om skatteberegning for mellemperioden for særboet.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan fradrag i den beregnede skat indgår i den samlede skat for mellemperioden.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfald er sket 1. december 2011.
• Afdøde har kalenderårsregnskab.
• Mellemperioden er derfor 1. januar - 1. december 2011.
• Mellemperiodens skattepligtige indkomst udgør 80.000 kr.
• Der er ingen aktieindkomst.

Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62, gives fradrag for et grundbeløb yderligere.

Fradraget beregnes pr. påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori førstafdøde er afgået ved døden. Se DBSL § 14, stk. 3, 1. pkt.

Grundbeløbet i § 14, stk. 3 udgør 1.900 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 14, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 14, stk. 3 er reguleret til for dødsåret.
• C.E.3.2.5.3.1 om fradrag i mellemperiodeskat ved forskudt indkomstår

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan fradrag i den beregnede skat indgår i den samlede skat for mellemperioden, når begge ægtefæller dør i samme år, og førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter skattereglerne for uskiftet bo mv.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfald er sket 1. december 2011.
• Ægtefællen er død den 1. oktober 2010, og dødsboet er udleveret til den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo.
• Afdøde har kalenderårsregnskab.
• Mellemperioden er derfor 1. januar - 1. december 2011.
• Mellemperiodens skattepligtige indkomst udgør 80.000 kr.
• Der er ingen aktieindkomst.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan skat skal beregnes af aktieindkomst i mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Eksempler
• Indeholdt udbytteskat
• Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• Regler for dødsfald før 1. januar 2010.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Aktieindkomst i mellemperioden skal gøres op efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL § 8.

Det betyder, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, alene kan modregnes efter de almindelige regler i ABL §§ 13 A og 14. Der kan derfor ikke beregnes negativ aktieskat af et overskydende tab.

Når aktieindkomsten - nedsat med eventuelt negativ skattepligtig indkomst - i mellemperioden er positiv, beregnes skat af aktieindkomst således:

• 28 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
• 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.

Se DBSL § 16, stk. 1.

Når aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat således:

• 28 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
• 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.

Se DBSL § 16, stk. 3.

Beløbet i PSL § 8 a, stk. 1 udgør 48.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20.

Se også

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet efter PSL § 8 a, stk. 1 er reguleret til for dødsåret.

Bemærk

Når negativ skattepligtig indkomst modregnes i positiv aktieindkomst, kan der ikke beregnes negativ aktieskat. Det betyder, at den positive aktieindkomst højst kan nedsættes til 0 kr. ved modregning af negativ skattepligtig indkomst. Se DBSL § 14, stk. 4.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser, hvordan skat beregnes af positiv aktieindkomst, når den skattepligtige indkomst er negativ.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2011.
• Aktieindkomsten i mellemperioden udgør 150.000 kr.
• Skattepligtig indkomst i mellemperioden udgør -85.000 kr.

Eksempel 2

Eksemplet viser, hvordan skat beregnes af positiv aktieindkomst, når den skattepligtige indkomst er mere negativ end aktieindkomsten.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2011.
• Aktieindkomsten i mellemperioden udgør 150.000 kr.
• Skattepligtig indkomst i mellemperioden udgør -185.000 kr.

Eksempel 3

Eksemplet viser, hvordan skat beregnes af negativ aktieindkomst.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2011.
• Aktieindkomsten i mellemperioden udgør -150.000 kr.
• Skattepligtig indkomst er positiv.

Indeholdt udbytteskat

Hele den indeholdte udbytteskat efter KSL § 65 indgår som foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se DBSL § 16, stk. 2.

Det er forskelligt fra de almindelige regler for personer, hvor kun indeholdt udbytteskat af aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1, indgår som foreløbig indkomstskat.

Se også

Se afsnit C.E.3.2.4.2 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i mellemperioden.

Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62, fordobles beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.

Det gælder ved beregning af både positiv og negativ skat af aktieindkomst. Se DBSL § 16, stk. 4.

Førstafdøde havde også særeje, der er skiftet

Når førstafdøde

• også har haft særeje, der er skiftet i forbindelse med dennes død, og
• der er sket skatteansættelse for mellemperioden eller bobeskatningsperioden for særboet, hvori er brugt af grundbeløbet efter PSL § 8 a, stk. 1

reduceres det nu skiftede dødsbos dobbelte grundbeløb med den del, der er brugt i særboet. Se DBSL § 67, stk. 7.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår, hvor den dobbelte beløbsgrænse skal bruges ved beregningen.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldene er sket i 2011.
• Skattepligtig indkomst i mellemperioden er positiv.
• Aktieindkomsten i mellemperioden udgør -150.000 kr.

Regler for dødsfald før 1. januar 2010

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. januar 2010:

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke andre skatter der skal lægges til eller trækkes fra mellemperiodeskatten

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglerne
• Indregnede beløb i dødsårets forskudsansættelse
• Negativ aktieskat overført fra tidligere indkomstår
• Virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat fra tidligere år
• Eksempel.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglerne

Reglerne omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

• dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
• afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

• KLS § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
• afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Indregnede beløb i dødsårets forskudsansættelse

Når mellemperiodeskatten er opgjort

• lægges eventuel overført restskat mv. efter KSL § 61, stk. 3, og § 61 A til
• eventuelt overført beløb efter KSL § 62 C, stk. 2, 2. pkt. (overført overskydende skat under 100 kr.) trækkes fra.

Se DBSL § 15, stk. 1.

Se også

Se afsnit C.E.3.2.4.1.1 om beregning af skat af for mellemperioden.

Negativ aktieskat overført fra tidligere indkomstår

Derefter modregnes afdødes negative skat af aktieindkomst efter PSL § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat mv. for årene forud for dødsåret. Der kan højst modregnes et beløb af samme størrelse som skatten beregnet efter § 15, stk. 1. SKAT udbetaler ikke et eventuelt overskydende beløb. Se DBSL § 15, stk. 2.

Virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat fra tidligere år

Derefter modregnes resterende virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat, der ikke har kunnet modregnes i slutskatten mv. for indkomstår forud for dødsåret. Der kan højst modregnes et beløb, så den beregnede skat bliver 0 kr. SKAT udbetaler ikke et eventuelt overskydende beløb.

Se VSL

• § 10, stk. 4 om resterende virksomhedsskat
• § 22 b, stk. 6 om resterende konjunkturudligningsskat.

Beløbene vedrører opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse, som afdøde tidligere har overtaget med succession

• i levende live efter KSL § 33 C, stk. 5 eller 6 eller
• som udlodning fra et dødsbo efter DBSL § 39, stk. 2 eller 3

og som i tidligere indkomstår er overført til beskatning som personlig indkomst, hvor den tilhørende virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat ikke har kunnet rummes i

• indkomstårets slutskat mv. eller
• slutskat mv. for efterfølgende indkomstår.

Se afsnit C.C.5.2.13.8 om virksomhedsskat ved succession i konto for opsparet overskud.

Bemærk

Dødsboskatteloven har ingen særregler om resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan den beregnede mellemperiodeskat skal reguleres med

• indregnet restskat overført til dødsårets forskudsansættelse
• negativ aktieskat og resterende virksomhedsskat begge beløb overført fra tidligere indkomstår.

C.E.3.2.4.2 Hvilke skatter indgår som foreløbige indkomstskatter i mellemperioden?

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvad er foreløbige indkomstskatter for mellemperioden (C.E.3.2.4.2.1)
• beløb, der skal trækkes fra eller lægges til de foreløbige skatter i mellemperioden (C.E.3.2.4.2.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Hvad er foreløbige indkomstskattebeløb?

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

• dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
• afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

• KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
• afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Regel

Når beskatning af

• opsparet overskud efter VSL afsnit I eller
• henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL afsnit II

indgår i mellemperiodens skattepligtige indkomst, indgår den tilsvarende

• virksomhedsskat eller
• konjunkturudligningsskat

ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb. Se DBSL § 15, stk. 3.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1, når virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I er brugt på virksomheden forud for dødsåret
• C.E.12.1.2, når kapitalafkastordningen i virksomhedsskattelovens afsnit II er brugt på virksomheden forud for dødsåret.

Hvad er foreløbige indkomstskattebeløb?

Dødsboskatteloven bruger udtrykket "foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som afdøde har optjent før dødsfaldet" uden, at det er defineret i loven, hvad "foreløbige indkomstskattebeløb" er.

Når det i en persons årsopgørelse beregnes, om den pågældende har betalt for lidt eller for meget i skat for indkomståret, modregnes en række forskellige beløb. Se KSL § 60, stk. 1.

Når KSL § 60, stk. 1 skal relateres til en skatteberegning for skiftede dødsboer, er der dog en række undtagelser.

KSL § 60, stk. 1 indeholder litra a - l som er vist nedenfor. Kommentarer om brugen ved et skiftet dødsbo er indsat til hvert enkelt punkt:

a) Foreløbige skattebeløb som er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat

Når dødsboet skiftes, indgår arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, ikke som et foreløbigt indkomstskattebeløb, da indeholdt bidrag er endeligt for dødsåret. Se DBSL § 12 A, stk. 2.

b) Foreløbige skattebeløb som har skullet indbetales efter KSL § 68

Beløbene vedrører A-skat, der ikke er indeholdt af A-indkomst eller er indeholdt med for lavt et beløb, og hvor indkomstmodtageren straks skal betale det manglende beløb.

Når afdøde har indbetalt et manglende A-skattebeløb for mellemperioden, indgår beløbet som et foreløbigt indkomstskattebeløb.

c) Foreløbige skattebeløb som har skullet betales i henhold til skattebillet (B-skat)

Når dødsboet skiftes, indgår arbejdsmarkedsbidrag, som er forfaldet sammen med B-skatteraterne, ikke som et foreløbigt indkomstskattebeløb, da det forfaldne bidrag er endeligt for dødsåret. Se DBSL § 12 A, stk. 2. Andre B-skatter indgår som et foreløbigt indkomstskattebeløb for mellemperioden.

d) De i KSL § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb

Beløbene vedrører udbytte, hvori der efter KSL § 65 er indeholdt udbytteskat.

Dødsboskatteloven har en særregel om indeholdt udbytteskat af mellemperiodens totale danske udbytte. Se DBSL § 16, stk. 2.

e) Beløb som den skattepligtige har indbetalt i henhold til KSL § 59

Når afdøde har lavet frivillige indbetalinger af skat efter KSL § 59, og de vedrører dødsåret, indgår sådanne skatter også som et foreløbigt indkomstskattebeløb for mellemperioden.

f) Beløb efter VSL § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5

Beløbene vedrører virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat svarende til

• opsparet overskud efter VSL afsnit I eller
• konjunkturudligningshenlæggelse efter VSL afsnit II

der er beskattet som personlig indkomst i

• indkomståret eller
• tidligere indkomstår.

Skattebeløbene, der vedrører opsparing eller henlæggelser, der beskattes som personlig indkomst i indkomståret, kan ikke bruges, når dødsboet skiftes, fordi dødsboskatteloven i stedet for har en særregel om virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat, der vedrører opsparet overskud og konjunkturudligningshenlæggelse, som er beskattet i mellemperioden. Se DBSL § 15, stk. 3.

Bemærk

Dødsboskatteloven har ingen særregler om resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat fra tidligere indkomstår.

Se også

Se afsnit C.E.3.2.4.1.3 om andre skatter, der indgår ved skatteberegningen for mellemperioden.

g) Beløb efter PSL § 8 a, stk. 5

Beløbet er negativ aktieskat, som er fremført fra tidligere år.

Denne regel kan ikke bruges direkte, når dødsboet skiftes, fordi dødsboskatteloven i stedet for har en særregel om negativ aktieskat, som er fremført fra tidligere år. Se DBSL § 15, stk. 2 og afsnit C.E.3.2.4.1.3 om andre skatter, der indgår ved skatteberegningen for mellemperioden.

h) Foreløbige skattebeløb som Belgien, Luxembourg eller Østrig har indeholdt efter artikel 11 i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, eller som lande, der ikke er medlem af EU, eller områder uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det Forenede Kongerige, har indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette direktiv

Se bemærkninger til § 4, nr. 3 i 2003-04 - L 119 (som fremsat): Forslag til ændring af forskellige skattelove. (Rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer) om de nærmere regler.

Når afdøde har betalt de nævnte skatter i dødsåret, indgår de som foreløbige indkomstskatter, når SKAT beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden.

Dødsboskatteloven har ingen særregler om disse skattebeløb.

i) Beløb der er indbetalt som acontoskat efter AL § 40 C, stk. 8-10

Beløbet vedrører skatteværdien af negativ saldoværdi for

• betalingsrettigheder
• leveringsrettigheder for sukkerroer og mælkekvoter

som

• er indtægtsført i tidligere indkomstår og i salgsåret, og
• kan modregnes i et fradragsberettiget tab efter reglerne i EBL i det indkomstår

hvor en ejendom

• sælges og
• på afståelsestidspunktet helt eller delvist benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug efter vurderingslovens regler.

Skatteværdien beregnes som 25 procent af det beløb, der er modregnet i tabet.

Når afdøde har solgt en ejendom, der er omfattet af reglerne i mellemperioden, indgår skatteværdien på 25 procent som en foreløbig indkomstskat, når SKAT beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden.

Dødsboskatteloven har ingen særregler om acontoskat efter AL § 40 C, stk. 8-10.

Se LV Erhvervsdrivende afsnit E.C.5.4.3.2 om salg af landbrugs- eller skovejendomme mv. og betalingsrettigheder, leveringsrettigheder for sukkerroer og mælkekvoter omfattet af AL § 40 C.

j) Beløb efter § 6 i lov om AM-bidrag

Beløbet er en godtgørelse vedrørende biblioteksafgift, der indgår i virksomhed, som bliver beskattet efter virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Når dødsboet skiftes, er beløbet ikke relevant, fordi et dødsbo ikke kan bruge virksomhedsordningen for mellemperioden. Se DBSL § 9, stk.1, nr. 1.

k) Nedslag efter lov om skattenedslag for seniorer.

Se afsnit C.E.10.2.1 om skattefradrag for seniorer, når dødsboet er skattefritaget.

l) Beløb efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check).

Se afsnit C.E.3.2.4.2.2 om beløb, der skal trækkes fra de foreløbige skatter i mellemperioden.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke beløb der skal trækkes fra eller lægges til de foreløbige skatter i mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• "Grøn check" lægges til foreløbige skatter
• Ejendomsværdiskat trækkes fra foreløbige skatter
• Beløb der er tilbagebetalt afdøde efter KSL § 55
• Eksempel
• Regler for dødsfald før 2010.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

• dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
• afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

• KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
• afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

"Grøn check" lægges til foreløbige skatter

Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check) er endeligt afgjort med det beløb, der har nedsat den forskudsbetalte indkomstskat før dødsfaldet. Se DBSL § 12 A, stk. 1.

Kompensationsbeløbet for mellemperioden udgør den forholdsmæssige del af forskudsregistreret årligt kompensationsbeløb, der svarer til mellemperiodens længde i forhold til hele indkomståret.

Det betyder, at når SKAT beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden, skal afdødes foreløbige skatter forhøjes med kompensationsbeløbet for mellemperioden.

Se også

Se afsnit C.E.3.2.4.2.1 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i mellemperioden.

Ejendomsværdiskat trækkes fra foreløbige skatter

Når en person afgår ved døden, er foreløbig betaling af ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, endelig for afdøde for dødsåret. Se EVSL § 15, stk. 2.

Det betyder, at når SKAT beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden, skal afdødes foreløbige skatter nedsættes med den del af forskudsskatten, der vedrører ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskattens andel af forskudsskatterne udgør den forholdsmæssige del af forskudsregistreret årlig ejendomsværdiskat, der svarer til mellemperiodens længde i forhold til hele indkomståret. Ved beregningen har indkomståret 360 dage og en måned 30 dage. Se EVSL § 11, stk. 1, sidste pkt.

Se også

Se afsnit C.E.3.2.4.2.1 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i mellemperioden.

Bemærk

Dødsboskatteloven har ingen særregler om ejendomsværdiskat.

Beløb der er tilbagebetalt afdøde efter KSL § 55

Når afdøde har fået tilbagebetalt overskydende skat for mellemperioden efter KSL § 55, skal beløbet nedsætte afdødes foreløbige indkomstskatter. Se KSL § 60, stk. 3.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan afdødes foreløbige skatter reguleres med "Grøn check" og ejendomsværdiskat.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• I forskudsregistreringen indgår årlig
  • "Grøn check" med 1.200 kr.
  • Ejendomsværdiskat med 5.500 kr.
  • Dødsfaldet er sket 3. juni

Mellemperioden er tiden 1. januar til 3. juni eller 154 dage af 365 dage.

Ved beregning af ejendomsværdiskat, der er endelig for mellemperioden bruges, 153 dage af 360 dage.

Regler for dødsfald før 2010

Dette skema viser, hvilke regler der ikke gælder for dødsfald før 2010:

C.E.3.2.4.3 Hvornår får dødsboet overskydende skat for mellemperioden tilbage?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår dødsboet får overskydende skat for mellemperioden tilbage.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Eksempler.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Når

• dødsboet er udleveret til boudlæg efter DSL § 18 og
• afdøde var gift og levede sammen med den længstlevende ægtefælle

er dødsboet også omfattet. Se DBSL § 78, stk. 2.

Se også

Se

• KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand
• afsnit C.E.5.1 om de skattemæssige forhold ved skifteformen boudlæg.

Regel

Når beregnet skat for mellemperioden inkl. eventuelle yderligere skatter er mindre end de foreløbige indkomstskatter, har dødsboet betalt for meget i skat for mellemperioden.

Kun når den for meget betalte skat for mellemperioden udgør et grundbeløb eller derover, udbetaler SKAT den overskydende skat til dødsboet. Se DBSL § 15, stk. 5.

Grundbeløbet i § 15, stk. 5 udgør 2.800 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 15, stk. 7.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet i DBSL § 15, stk. 5 er reguleret til for dødsåret
• C.E.3.6.3 om reglerne, når dødsboet ændrer status fra solvent til insolvent skifte
• C.E.10.2.1 om skattefradrag for seniorer, når dødsboet er skattefritaget.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor overskydende skat for mellemperioden ikke er stor nok til, at SKAT betaler den tilbage.

Det er i eksemplet forudsat, at dødsfaldet er sket i 2011.

Eksempel 2

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor overskydende skat for mellemperioden er så stor, at SKAT tilbagebetaler den.

Det er i eksemplet forudsat, at dødsfaldet er sket i 2011.

C.E.3.2.4.4 Hvornår skal dødsboet betale restskat for mellemperioden?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår dødsboet skal betale restskat for mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Når dødsboet bliver insolvent alene på grund af restskatten
• Eksempler.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer. Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når restskatten overstiger et grundbeløb, skal dødsboet betale restskat - med det beløb, som restskatten overstiger grundbeløbet. Se DBSL § 15, stk. 4.

Grundbeløbet i § 15, stk. 4 udgør 32.700 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 15, stk. 7.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet i DBSL § 15, stk. 4 er reguleret til for dødsåret
• C.E.3.6.3 om reglerne, når dødsboet ændrer status fra solvent til insolvent skifte
• C.E.10.2.1 om skattefradrag for seniorer, når dødsboet er skattefritaget.

Når dødsboet bliver insolvent alene på grund af restskatten

Når et ellers solvent dødsbo bliver insolvent alene på grund af restskatten for mellemperioden, nedsætter SKAT restskatten til et beløb svarende til dødsboets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen den opgjorte restskat. Hvis der er sket acontoudlodning af aktiver, indgår disse aktiver i vurderingen af, om dødsboet bliver insolvent som følge af restskatten. Se DBSL § 15, stk. 6.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor restskatten for mellemperioden ikke er stor nok til, at dødsboet skal betale den.

Det er i eksemplet forudsat, at dødsfaldet er sket i 2011.

Eksempel 2

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor restskatten for mellemperioden er så stor, at dødsboet skal betale den.

Det er i eksemplet forudsat, at dødsfaldet er sket i 2011.

C.E.3.2.4.5 Skemaer: Har afdøde betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden?

Dette afsnit beskriver i skematisk form, hvordan SKAT opgør, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden.

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Skema - beregning mellemperiodeskat
• Skema - opgørelse af foreløbige indkomstskatter
• Skema - opgørelse af restskat eller overskydende skat
• Skema - beregning af aktieskat.

Skema - beregning mellemperiodeskat

Skemaet viser

• hvad der indgår i skatteberegningen efter DBSL § 14 og § 15 stk. 1-2
• hvor i lovgivningen reglen er fastsat
• bemærkninger og henvisninger til afsnit hvor emnet er beskrevet.

*) Når ægtefællen er død i samme indkomstår, og dennes dødsbo er behandlet skattemæssigt som uskiftet bo mv., indgår ægtefællens:

• Indregnet restskat mv. efter KSL § 61, stk. 3 og § 61A i forskudsansættelse for dødsåret
• Overført overskydende skat under 100 kr. (KSL § 62 C, stk. 2, 2. pkt.) til forskudsansættelse for dødsåret
• Negativ aktieskat efter PSL § 8 a, stk. 5 overført fra tidligere år
• Resterende virksomhedsskat og resterende konjunkturudligningsskat fra tidligere år

Skema - opgørelse af foreløbige indkomstskatter

Skemaet viser

• opgørelse af foreløbige indkomstskatter for mellemperioden
• hvor i lovgivningen reglen er fastsat
• bemærkninger og henvisninger til afsnit, hvor emnet er beskrevet.

*) Når ægtefællen er død i samme indkomstår, og dennes dødsbo er behandlet skattemæssigt som uskiftet bo mv., indgår ægtefællens skatter på samme måde som afdødes. Det gælder for:

• A-skat (dog ikke foreløbigt AM-bidrag, da dette er endeligt for dødsåret efter DBSL § 12 A, stk. 2).
• Indbetalt A-skat for dødsåret efter KSL § 68.
• B-skat, der er forfaldet før dødsfaldet, bortset fra den del der vedrører AM-bidrag, da dette er endeligt for dødsåret efter DBSL § 12 A, stk. 2.
• Frivillige indbetalinger for dødsåret efter KSL § 59.
• Foreløbige skattebeløb, som Belgien, Luxembourg eller Østrig har indeholdt efter artikel 11 i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, eller som lande, der ikke er medlem af EU, eller områder uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det Forenede Kongerige, har indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette direktiv.
• Beløb som allerede er tilbagebetalt for mellemperioden.
• Ejendomsværdiskat, der er forfaldet før dødsfaldet, er endelig for dødsåret. Beløbet skal fragå i de foreløbige skatter med:
  Forskudsregistreret årligt beløb x mellemperiodens længde / 360
  idet en måned udgør 30 dage efter EVSL § 11, stk. 1
• Kompensationsbeløb for forhøjede energi og miljøafgifter (Grøn check), der har nedsat forskudsskatten for mellemperioden, er endelig for dødsåret. Beløbet for mellemperioden udgør:
  Forskudsregistreret årligt beløb x mellemperiodens længde / 365

Skema - opgørelse af restskat eller overskydende skat

Skemaet viser

• beregning af om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden
• hvor i lovgivningen reglen er fastsat
• bemærkninger og henvisninger til afsnit, hvor emnet er beskrevet.

*)
Hvis forskelsbeløbet er positivt (afdøde har betalt for lidt i skat), skal dødsboet betale den del af restskatten, der overstiger et grundbeløb. Se DBSL § 15, stk. 4.

Hvis forskelsbeløbet er negativt (afdøde har betalt for meget i skat), og det overstiger et grundbeløb, udbetaler SKAT hele beløbet som overskydende skat til dødsboet. Se DBSL § 15, stk.5.

Skema - beregning af aktieskat

Skemaet viser

• beregning af aktieskat for mellemperioden
• hvor i lovgivningen reglen er fastsat
• bemærkninger og henvisninger til afsnit, hvor emnet er beskrevet.

*) Når ægtefællen er død i samme indkomstår, og dennes dødsbo er behandlet skattemæssigt som uskiftet bo mv., fordobles grundbeløbet i PSL § 8 a, stk. 1.

C.E.3.2.5 Når afdøde har forskudt indkomstår

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvilke skatter indgår som afdødes endelige forskudsskatter ved forskudt indkomstår (C.E.3.2.5.1)
• indkomst i mellemperioden ved forskudt indkomstår (C.E.3.2.5.2)
• skatteberegning for mellemperioden ved forskudt indkomstår (C.E.3.2.5.3).

C.E.3.2.5.1 Hvilke skatter indgår som afdødes endelige forskudsskatter ved forskudt indkomstår?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke skatter der indgår som afdødes forskudsskat for mellemperioden, og som er endelige, når afdøde har forskudt indkomstår.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når afdøde brugte et andet indkomstår end kalenderåret (dvs. forskudt indkomstår), regnes som foreløbige skatter i dødsåret

• de beløb som forfaldt før dødsfaldet, men i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted (B-skatter)
• indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter tjent i det nævnte tidsrum (A-skatter og udbytteskatter).

Se DBSL § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Bemærk

Når

• afdøde brugte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår) og
• dødsfaldet er indtruffet den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår

medregnes også de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent i kalenderåret forud for det år, hvori dødsfaldet fandt sted. Se DBSL § 12, stk. 2, 3. pkt.

C.E.3.2.5.2 Indkomst i mellemperioden ved forskudt indkomstår

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om opgørelse af indkomsten i mellemperioden, når afdøde har forskudt indkomstår.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• AM-bidrag ved bagudforskudt indkomstår
• Eksempler.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når afdøde har brugt et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (dvs. bagudforskudt indkomstår), omregnes indkomsten i mellemperioden.

Omregningen sker efter forholdet mellem

• perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, til og med dødsdagen, og
• hele mellemperioden.

Ved omregningen ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hørte til den normale løbende indkomst. Disse indtægter og udgifter lægges til og trækkes fra den omregnede indkomst.

Herved fremkommer den skattepligtige indkomst for mellemperioden. Se DBSL § 9, stk. 4.

Indtægter og udgifter, der er engangsbeløb og derfor ikke skal omregnes er fx:

• Feriepenge for år før det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket
• Skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse af formuegoder uden for næring
• Underskud fremført fra tidligere indkomstår.

Bemærk

Der findes ikke særlige regler, når afdøde har brugt fremadforskudt indkomstår. Reglerne om indkomst i mellemperioden som beskrevet i afsnit C.E.3.2.3 gælder derfor også fuldt ud ved fremadforskudt indkomstår.

AM-bidrag ved forskudt indkomstår

AM-bidrag, der er indeholdt af en arbejdsgiver eller er betalt som foreløbigt bidrag, indgår i opgørelsen over for lidt eller for meget betalt bidrag med kalenderårets bidrag for levende personer. Se DBSL § 12 A, stk. 2.

Når forskudt indkomstår bruges, betyder det, at

• indkomstopgørelse og
• opgørelse af, om der er betalt for lidt eller for meget i arbejdsmarkedsbidrag

ikke er sammenfaldende.

Eksempler

Eksempel 1 - Bagudforskudt indkomstår

Eksemplet viser opgørelse af skattepligtig indkomst for mellemperioden, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.

Eksemplet viser også, hvordan indeholdt AM-bidrag for kalenderåret, hvori dødsfaldet er sket, påvirker den skattepligtige indkomst.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Afdødes indkomstår er 1. oktober - 30. september.
• Dødsfaldet er sket 15. november 2011.
• Mellemperioden er 1. oktober 2010 - 15. november 2011 og udgør 411 dage.
• Perioden 1. januar - 15. november 2011 er 319 dage.
• Afdødes forskudsregistrerede årlige beskæftigelsesfradrag udgør 13.600 kr.
• Renteindtægterne har udgjort:
  • Forfaldne renter i mellemperioden udgør 25.000 kr.
  • Beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen udgør 5.000 kr.
• Afdøde har været lønmodtager med ret til ferie med løn og har haft følgende lønindkomst i mellemperioden:
  • Løn for tiden 1. oktober - 31. december 2010 udgør 90.000 kr., hvori er indeholdt arbejdsmarkedsbidrag med 7.200 kr. (AM-bidraget har indgået i afdødes opgørelse af for lidt eller for meget betalt bidrag for indkomståret før dødsfaldet, fordi forskudsbetalte bidrag følger kalenderåret, selvom afdøde har forskudt indkomstår).
  • Løn for tiden 1. januar - 15. november 2011 udgør 330.000 kr., hvori er indeholdt arbejdsmarkedsbidrag med 26.400 kr.
  • Efter dødsfaldet har arbejdsgiver udbetalt feriepenge til dødsboet:
    Feriepenge optjent i 2010 - del af ferie ikke afholdt ved død - udgør 30.000 kr.
    Feriepenge optjent i 2011 udgør 41.250 kr.
    AM-bidrag af feriepengene er indeholdt med 8 procent eller 5.700 kr.

Eksempel 2 - Fremadforskudt indkomstår

Eksemplet viser opgørelse af skattepligtig indkomst for mellemperioden, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.

Eksemplet viser også, hvordan indeholdt AM-bidrag for

• det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, samt
• det forudgående kalenderår, når dødsfaldet er sket den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår

påvirker den skattepligtige indkomst. Se afsnit C.E.3.2.5.3.2 om foreløbige indkomstskatter i mellemperioden ved forskudt indkomstår.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Afdødes indkomstår er 1. februar - 31. januar.
• Dødsfaldet er sket 15. januar 2011.
• Mellemperioden er 1. februar 2010 - 15. januar 2011 og udgør 349 dage.
• Afdødes forskudsregistrerede årlige beskæftigelsesfradrag udgør 13.600 kr.
• Renteindtægterne har udgjort:
  • Forfaldne renter i mellemperioden udgør 20.000 kr.
  • Beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen udgør 1.500 kr.
• Afdøde har været lønmodtager med ret til ferie med løn og har haft følgende lønindkomst i mellemperioden:
  • Løn for tiden 1. januar - 31. december 2010 udgør 330.000 kr., hvori er indeholdt AM-bidrag med 26.400 kr.
  • Løn for januar 2010 indgår heri med 27.000 kr. i løn og 2.160 kr. i AM-bidrag.
  • Løn for tiden 1. januar - 15. januar 2011 udgør 30.000 kr., hvori er indeholdt AM-bidrag med 2.400 kr.
  • Efter dødsfaldet har arbejdsgiver udbetalt feriepenge til dødsboet:
    Feriepenge optjent i 2009 - del af ferie ikke afholdt ved død - udgør 7.500 kr.
    Feriepenge optjent i 2010 -ferie er ikke afholdt ved død - udgør 30.000 kr.
    Feriepenge optjent i 2011 udgør 3.375 kr.
    Arbejdsmarkedsbidrag af feriepengene er indeholdt med 8 procent eller 3.270 kr.

C.E.3.2.5.3 Skatteberegning for mellemperioden ved forskudt indkomstår

Indhold

Dette afsnit handler om

• fradrag i mellemperiodeskat ved forskudt indkomstår (C.E.3.2.5.3.1)
• foreløbige indkomstskatter i mellemperioden ved forskudt indkomstår (C.E.3.2.5.3.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om fradrag i mellemperiodeskat, når afdøde har forskudt indkomstår.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Eksempler.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Hvis afdøde brugte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradrag i mellemperiodeskat først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket. Fradraget gives til og med måneden, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL § 14, stk. 2, 2. pkt.

Det samme gælder for det ekstra fradrag i mellemperiodeskatten, der gives, når

• begge ægtefæller dør i samme indkomstår og
• førstafdødes bo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og sidstafdøde derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62.

Se DBSL § 14, stk. 3, 3. pkt.

Begrundelse

Indkomsten i mellemperioden omregnes, så den kommer til at svare til en indkomst i perioden fra 1. januar i det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og indtil dødsfaldet. Se afsnit C.E.3.2.5.2 om indkomst i mellemperioden ved forskudt indkomstår.

Fradraget i mellemperiodeskat ved bagudforskudt indkomstår beregnes derfor med virkning fra den 1. januar i det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted og ikke med virkning fra begyndelsen af det bagudforskudte indkomstår.

Bemærk

Der findes ikke særlige regler, når afdøde har brugt fremadforskudt indkomstår.

Det betyder, at fradrag i mellemperiodeskatten gives fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL § 14, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af dødsåret.

Eksempler

Eksempel 1 - Bagudforskudt indkomstår

Eksemplet viser, at fradrag i mellemperiodeskatten beregnes fra begyndelsen af kalenderåret, hvori dødsfaldet er sket, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Afdødes indkomstår er 1. oktober - 30. september.
• Dødsfaldet er sket 15. november 2011.
• Mellemperioden er 1. oktober 2010 - 15. november 2011.
• Skattepligtig indkomst omregnet til tiden 1/1 - 15/11 2011 udgør 367.300 kr.

Antal måneder fra begyndelsen af dødsåret til og med måneden, hvori dødsfaldet er sket, er 14 måneder.

Antal måneder fra begyndelsen af kalenderåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, er 11 måneder.

Eksempel 2 - Fremadforskudt indkomstår

Eksemplet viser, at fradrag i mellemperiodeskatten beregnes fra begyndelsen af dødsåret, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Afdødes indkomstår er 1. februar - 31. januar
• Dødsfaldet er sket 18. maj 2011.
• Mellemperioden er 1. februar 2011 - 18. maj 2011.
• Skattepligtig indkomst i mellemperioden udgør kr. 336.690 kr.

Antal måneder fra begyndelsen af dødsåret til og med måneden, hvori dødsfaldet er sket, er 4 måneder.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om foreløbige indkomstskatter i mellemperioden, når afdøde har forskudt indkomstår.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Eksempler.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når afdøde brugte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), regnes som foreløbige indkomstskatter, der godskrives ved skatteberegningen for mellemperioden

• de beløb som forfaldt før dødsfaldet, men i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted (B-skatter)
• indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter indtjent i det nævnte tidsrum (A-skatter og udbytteskatter).

Se DBSL § 15, stk. 4, 4. pkt., der henviser til DBSL § 12, stk. 2.

Bemærk

Når

• afdøde brugte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår) og
• dødsfaldet er sket den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår

medregnes også de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent i kalenderåret forud for det år, hvori dødsfaldet fandt sted. Se DBSL § 15, stk. 4, 4. pkt., der henviser til DBSL § 12, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.3.2.4.2 om, hvilke skatter der efter de almindelige regler indgår som foreløbige indkomstskatter i mellemperioden.

Eksempler

Eksempel 1 - Bagudforskudt indkomstår

Eksemplet viser, at forskudsindkomstskatter indgår alene med skatter i kalenderåret, hvor dødsfaldet er sket, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Afdødes indkomstår er 1. oktober - 30. september.
• Dødsfaldet er sket 15. november 2011.
• Mellemperioden er 1. oktober 2010 - 15. november 2011.
• Skattepligtig indkomst omregnet til perioden 1. januar - 15. november 2011 udgør 367.300 kr.
• For kalenderåret 2011 er indeholdt A-skat med 164.000 kr.

Indeholdt A-skat af indkomsten i perioden 1/10 - 31/12 2010 har indgået i årsopgørelsen for året før dødsåret.

Eksempel 2 - Fremadforskudt indkomstår

Eksemplet viser, at forskudsindkomstskatter indgår med skatter for hele kalenderåret, hvor dødsfaldet er sket, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Afdødes indkomstår er 1. februar - 31. januar.
• Dødsfaldet er sket 18. maj 2011.
• Mellemperioden er 1. februar 2011 - 18. maj 2011.
• Skattepligtig indkomst i mellemperioden udgør 336.690 kr.
• Antal måneder fra begyndelsen af dødsåret til og med måneden, hvori dødsfaldet er sket, er 4 måneder (fra februar til og med maj).
• For kalenderåret 2011 er indeholdt A-skat med 150.000 kr.
• B-skat for kalenderåret 2011 udgør 10.000 kr. pr. rate

A-skat og B-skat for januar måned indgår i de foreløbige skatter selv om indkomsten har indgået i indkomstopgørelsen for året før dødsfaldet.

C.E.3.2.6 Når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig

Indhold

Dette afsnit handler om

• krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig (C.E.3.2.6.1)
• indkomst i mellemperioden, når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig (C.E.3.2.6.2)
• skatteberegning for mellemperioden, når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig (C.E.3.2.6.3).

C.E.3.2.6.1 Krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke regler der gælder for dødsboerne til at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• SKATs krav om afsluttende skatteansættelse
• Undtagelse
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboerne er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer. Se afsnit C.E.3.1.5.2 om, hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo.

Hovedregel

Når

• afdøde var gift ved dødsfaldet og
• afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo skiftes hver for sig

kan hvert af dødsboerne stille krav om afsluttende skatteansættelse. Kravet vil så have virkning for begge dødsboer.

Se DBSL § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Dødsboets/dødsboernes krav om afsluttende skatteansættelse skal sendes til SKAT senest seks måneder efter dødsfaldet. Hvis dødsboernes behandlingsmåde afgøres senere end fire måneder efter dødsfaldet, skal kravet dog først sendes til SKAT senest to måneder efter, at afgørelsen er truffet. Dødsboerne skal samtidig sende selvangivelser for mellemperioden for hvert af de to dødsboer til SKAT. Se DBSL § 13, stk. 2.

Bemærk

Reglen gælder også, når et uskiftet bo og et særbo skiftes ved den længstlevende ægtefælles død. Se DBSL § 4, stk. 6.

SKATs krav om afsluttende skatteansættelse

Dødsboskatteloven har ikke regler om, at kravet automatisk omfatter begge dødsboer, når SKAT stiller krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden for ét af dødsboerne.

Det betyder:

• Når SKAT stiller krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, skal SKAT stille kravet over for begge dødsboer.
• Når afsluttende skatteansættelse er obligatorisk for det ene dødsbo, skal SKAT stille krav om afsluttende skatteansættelse over for det andet dødsbo.

Se afsnit C.E.3.2.2.3 om obligatorisk selvangivelse for mellemperioden.

Undtagelse

Dødsboerne og SKAT kan ikke stille krav om afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter KSL §§ 48 E og 48 F. Skat vedrørende sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges død. Se DBSL § 13, stk. 4.

Se også

Se LV Dobbeltbeskatning afsnit D.B.5 om den særlig skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere mv.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

C.E.3.2.6.2 Indkomst i mellemperioden når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om opgørelse indkomsten i mellemperioden, når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboerne er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5.2 om, hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo.

Regel

Når afdøde har både særeje og fælleseje, der begge skiftes ved dødsfaldet, skal dødsboerne aflevere selvangivelse hver for sig.

Det følger af, at afdøde har efterladt sig to dødsboer - et særbo og et fællesbo. Se DBSL § 4, stk. 4, 1. pkt.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.1.3.2.2 om afgrænsning af dødsboernes indkomst, når afdøde har både fælleseje og særeje
• C.E.3.2.6.3 om skatteberegning for mellemperioden, når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig.

C.E.3.2.6.3 Skatteberegning for mellemperioden når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig

Indhold

Dette afsnit beskriver skatteberegning for mellemperiodeskat, når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Fordeling af overskydende skat eller restskat mellem de to dødsboer
• Eksempler.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboerne er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.

Se afsnit C.E.3.1.5.2 om, hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo.

Regel

Skatteberegningen sker under ét for begge dødsboer. Mellemperiodeskat og eventuel aktieskat beregnes af summen af de to dødsboers henholdsvis skattepligtige indkomster og aktieindkomster.

Se afsnit

• C.E.3.2.4.1.1 om beregning af skat af skattepligtig indkomst i mellemperioden
• C.E.3.2.4.1.2 om beregning af aktieskat i mellemperioden.

Fordeling af overskydende skat eller restskat mellem de to dødsboer

Når mellemperiodeskat og eventuel aktieskat er beregnet, og SKAT gør op, om dødsboerne tilsammen skal

• betale restskat, der overstiger grundbeløbet
• have overskydende skat udbetalt, fordi den overskydende skat overstiger grundbeløbet

skal beløbet fordeles mellem de to dødsboer. Se DBSL § 15, stk. 4, 1. pkt. og § 15, stk. 5, 1. pkt.

Grundbeløbene indgår i den samlede beregnede skat, før fordeling sker mellem de to dødsboer.

Fordelingen sker efter summen af den skattepligtige indkomst og aktieindkomsten, der indgår i hvert af de to dødsboers mellemperiode.

Når summen bliver negativ for det ene bo, skal det andet bo alene

• have den overskydende udbetalt eller
• betale restskatten.

Se DBSL § 15, stk. 4, 2. pkt. om restskat og § 15, stk. 5, 2. pkt. om overskydende skat.

Se også

Se afsnit C.E.10.2.3 om skattefradrag for seniorer, når afdøde har både særeje og fælleseje.

Bemærk

Grundbeløbet i DBSL § 15,

• stk. 4, der ikke skal betales af dødsboet, når skatteberegningen giver restskat, udgør 32.700 kr. (2010-niveau)
• stk. 5, som den overskydende skat skal overstige, før udbetaling sker, udgør 2.800 kr. (2010-niveau)

reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 15, stk. 7.

Se også

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbene i § 15, stk. 4 og 5 er reguleret til for dødsåret.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser skatteberegning og fordeling af restskat i mellemperiodeskatten, når afdøde har både særeje og fælleseje, og begge dødsboer har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2011.
• Fællesboets skattepligtige indkomst udgør 500.000 kr. og aktieindkomsten udgør 40.000 kr.
• Særboets skattepligtige indkomst udgør 40.000 kr. og aktieindkomsten udgør 10.000 kr.
• Summen af fællesboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 540.000 kr.
• Summen af særboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 50.000 kr.
• Restskatten for mellemperioden er opgjort til 75.000 kr. for begge dødsboer tilsammen. Heraf skal 32.700 kr. ikke betales af dødsboerne.

Eksempel 2

Eksemplet viser skatteberegning og fordeling af overskydende skat for mellemperiodeskatten, når afdøde har både særeje og fælleseje, og det ene dødsbo har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst, mens det andet dødsbos sum er negativ.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet er sket i 2011.
• Fællesboets skattepligtige indkomst udgør 50.000 kr. og aktieindkomsten udgør 10.000 kr.
• Særboets skattepligtige indkomst udgør -40.000 kr. og aktieindkomsten udgør 5.000 kr.
• Summen af fællesboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør 60.000 kr.
• Summen af særboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst udgør -35.000 kr.
• Overskydende skat for mellemperioden er opgjort til 15.000 kr. for begge dødsboer tilsammen.

Da særboets sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst er negativ, udbetaler SKAT hele den overskydende skat til fællesboet.

C.E.3.2.7 Ophævelse af beskatningen i mellemperioden

Indhold

Dette afsnit handler om

• dødsboet er ikke skattefritaget (C.E.3.2.7.1)
• skiftet slutter med udlæg til den længstlevende ægtefælle efter skattereglerne for uskiftet bo mv. (C.E.3.2.7.2)
• dødsboet overgår til insolvent bobestyrerbo (C.E.3.2.7.3).

C.E.3.2.7.1 Dødsboet er ikke skattefritaget

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om ophævelse af beskatningen i mellemperioden, når dødsboet ikke er skattefritaget.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Dødsboet har indbetalt restskat til SKAT
• SKAT har udbetalt overskydende skat til dødsboet.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor der er sket afsluttende skatteansættelse for mellemperioden efter DBSL kapitel 4.

Regel

Når

• afsluttende skatteansættelse for mellemperioden er sket og
• det efterfølgende viser sig, at dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter DBSL § 6

ophæves beskatningen for mellemperioden. Se DBSL § 18, stk. 1.

Begrundelse

Når dødsboet ikke er fritaget for beskatning, skal dødsboet selvangive for bobeskatningsperioden, der også omfatter indkomsten i mellemperioden.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboet har indbetalt restskat til SKAT

Når dødsboet har betalt restskat for mellemperioden, vil beløbet indgå som en betalt skat, når SKAT beregner dødsboskat for bobeskatningsperioden.

Når den betalte restskat for mellemperioden er større end den beregnede dødsboskat for bobeskatningsperioden, vil SKAT udbetale forskellen til dødsboet.

Se DBSL § 18, stk. 2.

SKAT har udbetalt overskydende skat til dødsboet

Når SKAT har udbetalt overskydende skat for mellemperioden til dødsboet, vil SKAT opkræve beløbet sammen med dødsboskatten for bobeskatningsperioden. Se DBSL § 18, stk. 3.

C.E.3.2.7.2 Skiftet slutter med udlæg til den længstlevende ægtefælle efter skattereglerne for uskiftet bo mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om ophævelse af beskatningen i mellemperioden, når skiftet slutter med udlæg til den længstlevende ægtefælle efter skattereglerne for uskiftet bo mv.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Dødsboet har indbetalt restskat til SKAT
• SKAT har udbetalt overskydende skat til dødsboet
• Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor der er sket afsluttende skatteansættelse for mellemperioden efter DBSL kapitel 4.

Hovedregel

Når

• afsluttende skatteansættelse for mellemperioden er sket og
• skiftet slutter med, at den længstlevende ægtefælle får hele dødsboet udleveret til uskiftet bo eller efter reglerne i arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 6 (der svarer til ægtefælleudlæg efter DSL § 22)

ophæves beskatningen for mellemperioden. Se DBSL § 58, stk. 2, 3. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.4 Uskiftede boer mv. om beskatningen ved uskiftet bo mv.

Dødsboet har indbetalt restskat til SKAT

Når dødsboet har betalt restskat for mellemperioden, vil SKAT udbetale beløbet til den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 58, stk. 2, 4. pkt.

SKAT har udbetalt overskydende skat til dødsboet

Når SKAT har udbetalt overskydende skat for mellemperioden til dødsboet, vil beløbet blive genopkrævet hos den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 58, stk. 2, 5. pkt.

Undtagelse

Når der er skiftet med en eller flere af afdødes livsarvinger, før udleveringen til den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo, gælder hovedreglen ikke, fordi beskatning af dødsboet som et selvstændigt skattesubjekt efter DBSL afsnit II fortsat gælder. Se DBSL § 58, stk. 2, 2. pkt.

C.E.3.2.7.3 Dødsboet overgår til insolvent bobestyrerbo

Se afsnit C.E.3.6.3 om, at der ikke foretages skatteansættelse for mellemperioden, når dødsboet skiftebehandles som insolvent.

C.E.3.3 Dødsboer der ikke er fritaget for beskatning

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvilket regelsæt i dødsboskatteloven gælder, når dødsboet ikke er fritaget for beskatning (C.E.3.3.1)
• dødsboet succederer i afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling (C.E.3.3.2)
• indkomstopgørelse i bobeskatningsperioden (C.E.3.3.3)
• dødsboets salg og andre afståelser (C.E.3.3.4)
• skatteberegning for bobeskatningsperioden (C.E.3.3.5)
• når afdøde har forskudt indkomstår (C.E.3.3.6)
• når afdøde har både særeje og fælleseje, der skiftes hver for sig (C.E.3.3.7).

C.E.3.3.1 Hvilket regelsæt i dødsboskatteloven gælder, når dødsboet ikke er fritaget for beskatning?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt der gælder i dødsboskatteloven, når dødsboet ikke er fritaget for beskatning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Dødsboet er omfattet af reglerne i DBSL kapitel 5 (§§ 19 - 33) om opgørelse af dødsboets indkomst og om skatteberegning for bobeskatningsperioden. Se DBSL § 19, stk. 1.

Bemærk

Når

• begge ægtefæller dør i samme indkomstår og
• førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62

indgår førstafdødes indkomst i bobeskatningsperioden. Indkomsterne for de to ægtefæller i dødsåret beskattes under ét, og det er derfor ikke nødvendigt at opdele indkomsterne på hver af ægtefællerne, sådan som det sker efter reglerne om uskiftet bo mv. Se DBSL § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden
• C.E.3.3.2 om dødsboets succession i afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling
• C.E.3.3.3 om indkomstopgørelse i bobeskatningsperioden
• C.E.3.3.5 om skatteberegning for bobeskatningsperioden.

C.E.3.3.2 Dødsboet succederer i afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling

Indhold

Dette afsnit handler om

• dødsboets succession i afdødes skattemæssige stilling (C.E.3.3.2.1)
• dødsboets succession i den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling (C.E.3.3.2.2)
• dødsboets succession i afdødes underskud for indkomstår før dødsåret (C.E.3.3.2.3).

C.E.3.3.2.1 Dødsboets succession i afdødes skattemæssige stilling

Indhold

Dette afsnit beskriver dødsboets succession i afdødes skattemæssige stilling.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Dødsboet succederer i afdødes skattemæssige stilling både vedrørende

• aktiver og
• passiver

der tilhørte afdøde, og som er inddraget under skiftet. Se DBSL § 20, stk. 1.

Det betyder, at dødsboet stilles på samme måde, som afdøde ville have været, hvis dødsfaldet ikke var sket.

Har afdøde fx afskrevet skattemæssigt på sine aktiver, kan dødsboet fortsætte afskrivningerne på afdødes grundlag uden afbrydelser.

Hvis dødsboet fx senere sælger aktiverne til udenforstående, betragtes aktiverne også, som om de var anskaffet af dødsboet

• på de tidspunkter og til den pris, som afdøde anskaffede dem til
• på de vilkår, der i øvrigt gjaldt for afdøde.

Også afdødes spekulationshensigt eller næringsstatus succederer dødsboet i. Det gælder, uanset om der er tale om oprindelig eller efterfølgende næring eller spekulationshensigt.

Dødsboet succederer uanset, hvordan og på hvilke vilkår afdøde har anskaffet aktivet. Reglen gælder derfor også, når afdøde i sin tid har anskaffet aktivet ved udlæg eller udlodning med succession fra et dødsbo eller på anden måde har succederet i den forrige ejers skattemæssige stilling.

C.E.3.3.2.2 Dødsboets succession i den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling

Indhold

Dette afsnit beskriver dødsboets succession i den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når den længstlevende ægtefælles aktiver udloddes til andre arvinger eller legatarer, skal gevinst og tab indgå i bobeskatningsindkomsten. Se DBSL § 4, stk. 2.

Når gevinst og tab skal gøres op, succederer dødsboet i den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling vedrørende disse aktiver. Se DBSL § 20, stk. 2.

Den længstlevende ægtefælles spekulationshensigt eller næringsstatus succederer dødsboet også i. Det gælder, uanset om der er tale om oprindelig eller efterfølgende næring eller spekulationshensigt.

Dødsboet succederer uanset, hvordan og på hvilke vilkår den længstlevende ægtefælle har anskaffet aktivet. Reglen gælder derfor også, når den længstlevende ægtefælle i sin tid har anskaffet aktivet ved udlæg eller udlodning med succession fra et dødsbo eller på anden måde har succederet i den forrige ejers skattemæssige stilling.

Bemærk

Reglen gælder kun for gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger eller legatarer. Den gælder derfor ikke, når den længstlevende ægtefælle sælger til andre, der ikke er arvinger eller legatarer i dødsboet.

Den længstlevende ægtefælle er skattepligtig af sit eget formueafkast. Det gælder også for aktiver, der udloddes til andre arvinger eller legatarer, indtil udlodningstidspunktet.

Se afsnit C.E.3.5 om beskatning af den længstlevende ægtefælle.

C.E.3.3.2.3 Dødsboets succession i afdødes underskud for indkomstår før dødsåret

Indhold

Dette afsnit beskriver dødsboets succession i afdødes underskud for indkomstår før dødsåret.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når afdøde har underskud, som kunne være fremført til fradrag i dødsårets skattepligtige indkomst, kan dødsboet trække disse underskud fra i bobeskatningsindkomsten. Se DBSL § 20, stk. 3.

Se også

Se

• afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsindkomst
• LV Almindelig del afsnit A.A.2.3 om underskud.

Bemærk

Dødsboskatteloven indeholder ingen regler om tab ved salg af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Derfor gælder hovedreglen om, at aktieindkomsten i bobeskatningsperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL § 21, stk. 2.

Det betyder, at et sådant tab kun kan modregnes i positiv aktieindkomst, der stammer fra aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked.

Se også

Se afsnit C.B.2.2.1.4 om tab ved salg af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

C.E.3.3.3 Indkomstopgørelse i bobeskatningsperioden

Indhold

Dette afsnit handler om

• generelt om indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden (C.E.3.3.3.1)
• specielle regler i dødsboskatteloven om indkomst i bobeskatningsperioden (C.E.3.3.3.2)
• AM-bidrag i bobeskatningsperioden (C.E.3.3.3.3).

C.E.3.3.3.1 Generelt om indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver den generelle regel om indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• CFC-indkomst
• Indkomst beskattet efter KSL §§ 48 E og 48 F
• Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• Undtagelse
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Dødsboets

• bobeskatningsindkomst og
• aktieindkomst i bobeskatningsperioden

opgøres efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL § 21, stk. 1 og 2.

Det betyder fx, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, alene kan modregnes efter de almindelige regler i ABL §§ 13 A og 14.

Det betyder også, at dødsboet skal selvangive bobeskatningsindkomst og aktieindkomst hver for sig.

Se afsnit

• C.E.14 om definition af bobeskatningsindkomst og bobeskatningsperioden
• C.E.3.3.3.2 om specielle regler i dødsboskatteloven om indkomst i bobeskatningsperioden
• C.E.3.3.4 om dødsboets salg og andre afståelser
• C.E.3.3.5 om skatteberegning for bobeskatningsperioden.

CFC-indkomst

CFC-indkomst (indkomst fra controlled foreign company efter LL § 16 H) i bobeskatningsperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer. CFC-indkomsten er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, da der beregnes en særskilt skat med 25 procent af bobeskatningsperiodens CFC-indkomst. Se DBSL § 21,stk. 2 og § 33.

Se også

Se LV Selskaber og aktionærer afsnit S.D.5 om CFC-beskatning

Indkomst beskattet efter KSL §§ 48 E og 48 F

Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter KLS §§ 48 E og 48 F, er skattepligtig, men skal ikke medregnes, når bobeskatningsindkomsten gøres op. Se DBSL § 22, stk. 4.

Se også

Se LV Dobbeltbeskatning afsnit D.B.5 om den særlig skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere mv.

Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62, indgår førstafdødes indkomst i bobeskatningsperioden. Hovedreglen og særreglen om CFC-indkomst gælder derfor også for førstafdødes indkomst i bobeskatningsperioden. Se DBSL § 19, stk. 2, 2. pkt.

Undtagelse

Når DBSL kapitel 5 indeholder særlige regler om opgørelse af bobeskatningsindkomst eller aktieindkomst, gælder hovedreglen ikke. Se afsnit C.E.3.3.3.2 om specielle regler i dødsboskatteloven om indkomst i bobeskatningsperioden.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

C.E.3.3.3.2 Specielle regler i dødsboskatteloven om indkomst i bobeskatningsperioden

Indhold

Dette afsnit handler om

• regler, der gælder for alle dødsboer, som ikke er skattefritaget (C.E.3.3.3.2.1)
• ikke skattefritagne dødsboer med selvstændig virksomhed (C.E.3.3.3.2.2).

Indhold

Dette afsnit handler om

• indkomst gøres op for en sammenhængende periode og efter dødsåret regler (C.E.3.3.3.2.1.1)
• når dødsdagen er valgt som skæringsdag i boopgørelsen (C.E.3.3.3.2.1.2)
• beskatning af renteindtægter og renteudgifter i bobeskatningsperioden (C.E.3.3.3.2.1.3)
• beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag for mellemperioden (C.E.3.3.3.2.1.4)
• renter ved acontoudlodning og renter af boslod eller arvelod (C.E.3.3.3.2.1.5)
• når afdøde har modtaget vederlag ved salg af forsknings- eller udviklingsarbejde (C.E.3.3.3.2.1.6).

Indhold

Dette afsnit beskriver, at indkomsten gøres op for en sammenhængende periode og efter dødsårets regler.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst opgøres under ét for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen (bobeskatningsperioden). Se DBSL § 19, stk. 2, 1. pkt.

Det er dødsårets regler, der gælder for bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i hele bobeskatningsperioden, selv om perioden strækker sig over flere af afdødes normale indkomstår. Se DBSL § 21, stk. 3

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at indeksering efter EBL § 5 A kun kan ske til og med dødsåret, selv om dødsboet først afstod ejendommen (i form af arveudlodning) i året efter dødsfaldet. Landsskatteretten har som begrundelse bl.a. brugt, at det af forarbejderne til dødsboskatteloven fremgår, at der ikke skulle være skattemæssigt incitament til at vælge en senere skæringsdag end dødsdagen. Se TfS 2000.687.LSR.

Landsskatteretten har efterfølgende i en ikke offentliggjort kendelse afgjort en tilsvarende sag med samme resultat. Her var dog tale om et salg fra dødsboet.

I sagen indgik også et spørgsmål om, hvor mange 10.000 kr.-fradrag, der kunne gives som tillæg til anskaffelsessummen efter EBL § 5, stk.1. Landsskatteretten afgjorde, at da dødsboet succederer i afdødes skattemæssige stilling, er det afdødes og dødsboets samlede ejertid, der er afgørende for antal 10.000 kr.-fradrag. Dødsboet var derfor berettiget til 10.000 kr.-fradrag til og med kalenderåret før det kalenderår, hvor dødsboets salg skete, selvom det var i kalenderåret efter det år hvor dødsfaldet var sket. Indekseringen efter EBL § 5 A, stk. 2 kunne derimod kun ske til og med det kalenderår, hvori dødsfaldet skete.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden, bobeskatningsindkomst og dødsåret.

Undtagelse

Når det af anden lovgivning fremgår, at fx en lovs virkningstidspunkt gælder fra et tidspunkt, der afviger fra dødsåret, gælder hovedreglen om dødsårets regler ikke.

Se SKM2008.769.LSR, hvor landsskatteretten har afgjort, at overgangsreglen i ABL § 44 i lov nr. 1413 af 21.december 2005 skal bruges ved dødsboets indkomstopgørelse, selv om dødsfaldet er sket i 2005, og loven først har virkning for indkomståret 2006. Det er Skatteministeriets opfattelse, at afgørelsen skal ses i lyset af, at dødsfaldet er sket den 29. december 2005 og dermed efter tidspunktet for lovens ikrafttræden den 23. december 2005.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne, når dødsdagen er valgt som skæringsdag i boopgørelsen.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når dødsdagen vælges som skæringsdag, har boperioden ikke nogen længde. Det betyder, at indkomstopgørelsen for bobeskatningsperioden omfatter

• indkomsten som afdøde har haft fra dødsårets begyndelse til dødsdagen samt
• tab og gevinst ved udlodning af skattemæssige aktiver, hvor udlodningsmodtager ikke succederer.

Se afsnit

• C.E.3.3.4.2 om dødsboets udlodning af ejendom omfattet af EBL
• C.E.3.3.4.3 om tab og gevinst ved udlodning fra dødsboet

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af boperiode
• C.E.9 om boopgørelse og værdiansættelse mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om beskatning af renteindtægter og renteudgifter i indkomstopgørelsen for bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Eksempler.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Renter, der forfalder i bobeskatningsperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen i boopgørelsen, skal indgå i bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1.1 om virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I generelt for dødsboer og særregel for virksomhedsrenter
• C.E.3.3.3.2.1.4 om beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag i bobeskatningsperioden
• C.E.3.3.3.2.1.5 om renter ved acontoudlodning og renter af bos- eller arvelod
• C.E.3.3.3.2.2 om ikke skattefritagne dødsboer med selvstændig virksomhed
• C.E.3.3.5 om skatteberegning for bobeskatningsperioden
• C.E.11.1.1 om afdødes ubenyttede indskud på etableringskonto og iværksætterkonto ved dødsfaldet, når dødsboet skiftes ved dødsfaldet
• C.E.11.2 om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der er brugt før dødsfaldet til at købe aktier eller anparter.

Misligholdte renter

Reglen i LL § 5, stk. 8 om, at

• renteudgifter først kan trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, når renteudgifter mv. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret og
• dette dog ikke gælder, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver

gælder også for renteudgifter i bobeskatningsperioden. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.

Det betyder, at renter for tidligere år, hvor fradragsretten er udskudt til betalingstidspunktet, kan trækkes fra i bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst, når afdøde eller dødsboet har betalt renterne.

Se også

Se LV Almindelig del afsnit

• A.E.1.1.1 om betingelser for fradrag for renteudgifter
• A.E.1.1.2 om misligholdte renter.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser, hvordan både forfaldne og beregnede renter indgår i bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst. Renterne opgøres på samme måde uanset, om det drejer sig om renteindtægter eller renteudgifter.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfald er sket den 1. maj 2011.
• Skæringsdagen i boopgørelsen er 1. maj 2012.
• Afdøde har kalenderårsregnskab.
• Bobeskatningsperioden er derfor 1. januar 2011 - 1. maj 2012.
• Dødsboet indeholder en fordring på 100.000 kr., der forrentes med 6 procent årligt.
• Renterne forfalder med halvdelen hver 1. april og 1. oktober.
• Afdøde har ikke misligholdte renter fra tidligere år.

Eksempel 2

Eksemplet viser, hvordan renter indgår i bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst, når sidste forfaldsdag ligger før dødsårets begyndelse. Renterne opgøres på samme måde uanset, om det drejer sig om renteindtægter eller renteudgifter.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfald er sket den 7. marts 2011.
• Skæringsdag i boopgørelsen er 7. marts 2012.
• Afdøde har kalenderårsregnskab.
• Bobeskatningsperioden er derfor 1. januar 2011 - 7. marts 2012.
• Dødsboet indeholder en gæld på 100.000 kr., der forrentes med 6 procent årligt.
• Renterne forfalder med halvdelen hver 1. april og 1. oktober.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.4.1.1 om, hvornår indkomstskattepligten overgår fra dødsboet til udlodningsmodtager, herunder hvordan beskatning af rentebærende aktiver sker hos udlodningsmodtager
• C.E.9 om boopgørelse og værdiansættelse mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag i indkomstopgørelsen for bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Beskæftigelsesfradrag efter LL § 9 J og særligt befordringsfradrag efter LL § 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 5.

Bemærk

Dødsboet skal selvangive beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag, når afdøde er forskudsregistreret med et eller begge fradrag for dødsåret. Det er forskelligt fra levende personer, hvor fradragene beregnes automatisk i forbindelse med årsopgørelsen.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.3.3.2.1.3 om beskatning af renteindtægter og renteudgifter i bobeskatningsperioden
• C.E.3.3.3.2.2 om ikke skattefritagne dødsboer med selvstændig virksomhed
• C.E.3.3.5 om skatteberegning for bobeskatningsperioden
• C.E.11.1.1 om afdødes ubenyttede indskud på etableringskonto og iværksætterkonto ved dødsfaldet, når dødsboet skiftes ved dødsfaldet
• C.E.11.2 om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der er brugt før dødsfaldet til at købe aktier eller anparter.

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om renter ved acontoudlodning og renter af boslod eller arvelod.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af boslod, arvelod og legat.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar betaler renter til dødsboet i forbindelse med udlodning af et aktiv, er renteindtægten ikke skattepligtig for dødsboet. Se DBSL § 26, stk. 1.

Renterne kaldes også mellemrenter, der er en almindelig skifteretlig praksis ved acontoudlodning af aktiver. Mellemrenter er karakteriseret ved, at de ville have givet dødsboet et afkast, hvis dødsboet havde beholdt aktiverne indtil skæringsdagen. Hovedeksemplerne er kontanter og værdipapirer. Efter praksis beregnes mellemrenten ud fra, hvad dødsboet kunne have tjent - med fradrag af hvad dødsboet i så fald skulle have betalt i skat. I konsekvens heraf anses mellemrenten efter praksis ikke at have nogen virkning på, hvad dødsboet eller arvingerne skal betale i skat.

Når dødsboet udbetaler et beløb som rente eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, har dødsboet heller ikke fradragsret for renterne eller udbyttet. Se DBSL § 26, stk. 2.

Beløbet skal behandles, som om der er tale om henholdsvis boslod, arvelod eller legat.

Bemærk

Udlodningsmodtagere har heller ikke fradragsret for betalte renter i forbindelse med acontoudlodning og er ikke indkomstskattepligtige af modtagne renter af boslod, arvelod eller legat. Se afsnit C.E.3.4.4 om beskatning af udlodningsmodtageres renter ved acontoudlodning og renter af boslod eller arvelod.

Indhold

Dette afsnit beskriver regler, når afdøde har modtaget vederlag ved salg af forsknings- eller udviklingsarbejde.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når afdøde

• har modtaget vederlag ved salg af et forsknings- eller udviklingsarbejde og
• ikke har medregnet hele vederlaget ved udgangen af indkomståret før dødsåret

skal det manglende beløb medregnes i bobeskatningsindkomsten. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 8.

Efter LL § 27 E, stk. 1 kan personer vælge, at vederlag, som vedkommende modtager ved salg af et forsknings- eller udviklingsarbejde, ikke skal beskattes i salgsåret, men fordeles efter personens eget valg over en 10-års-periode, der starter med afhændelsesåret.

Hvis personen dør inden for den nævnte 10-års-periode, så en del af vederlaget ikke er beskattet ved dødsfaldet, skal denne del af vederlaget beskattes i dødsboet.

Se afsnit 6.2. i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven.

Indhold

Dette afsnit handler om

• generelt om beskatning af virksomhedens resultat i bobeskatningsperioden, når afdøde var gift ved dødsfaldet (C.E.3.3.3.2.2.1)
• skattemæssige afskrivninger i bobeskatningsperioden (C.E.3.3.3.2.2.2)
• når en ægtefælle har ydet arbejdsindsats i den anden ægtefælles virksomhed i mellemperioden (C.E.3.3.3.2.2.3)
• udlodningsmodtager udfører arbejde for dødsboet (C.E.3.3.3.2.2.4).

Indhold

Dette afsnit beskriver den generelle regel om beskatning af virksomhedens resultat i bobeskatningsperioden, når dødsboet ikke er skattefritaget, indeholder selvstændig virksomhed og afdøde var gift ved dødsfaldet.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Så længe to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.3.3.2.2.2 om skattemæssige afskrivninger i bobeskatningsperioden
• C.E.3.3.4 om dødsboets salg og andre afståelser
• C.E.3.3.3.2.2.3 om regler, der gælder, når en ægtefælle har ydet arbejdsindsats i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden
• C.E.3.3.3.2.2.4, når udlodningsmodtager udfører arbejde for dødsboet
• C.E.12.1.1, når virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I er brugt på virksomheden forud for dødsåret
• C.E.12.1.2, når kapitalafkastordningen i virksomhedsskattelovens afsnit II er brugt på virksomheden forud for dødsåret
• C.E.11.1.1 om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der ikke er brugt ved dødsfaldet.

Indhold

Dette afsnit beskriver den generelle regel om beskatning af virksomhedens resultat i bobeskatningsperioden, når dødsboet ikke er skattefritaget og indeholder selvstændig virksomhed.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Betingelser
• Undtagelse
• Ingen særlig regel om nedskrivninger.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Bobeskatningsperioden er kortere end et år

Når bobeskatningsperioden er kortere end et år, opgøres dødsboets skattemæssige afskrivninger for bobeskatningsperioden som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt. Se DBSL § 23, stk. 2.

Bobeskatningsperioden er længere end et år

Når bobeskatningsperioden er længere end et år, kan dødsboet trække skattemæssige afskrivninger fra - efter saldometoden i AL kapitel 2 (driftsmidler og skibe) - med ét års afskrivninger uden omregning. Se DBSL § 23, stk. 4.

Andre skattemæssige afskrivninger - end saldoafskrivninger efter AL kapitel 2 (driftsmidler og skibe) - opgøres som helårlige afskrivninger, der omregnes i forhold til den del af bobeskatningsperioden, hvori aktivet har været afdødes og i dødsboets eje. Se DBSL § 23, stk. 3.

Eksempel

Eksemplet viser afskrivning på en bygning, som afdøde har anskaffet i løbet af mellemperioden, og hvor omregning af den helårlige afskrivning skal ske.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldet sker den 1. september 2010.
• Dødsboet skiftes som bobestyrerbo.
• Skæringsdag i boopgørelsen er den 31. december 2011.
• Bobeskatningsperioden er 1. januar 2010-31. december 2011.
• Afdøde har købt en fabriksejendom den 1. juli 2010, hvor afskrivningsgrundlaget udgør 1.000.000 kr.

Årlig afskrivning efter AL § 17 udgør 4 procent.

Fabriksejendommen har været i afdøde og dødsboets eje fra 1. juli 2010 indtil 31. december 2011 eller 549 dage.

Bemærk

Dødsboet kan trække straksfradrag efter AL § 18, stk. 2-5 fra i den skattepligtige indkomst for bobeskatningsperioden, når de almindelige betingelser er opfyldt, herunder at ejendommen er ejet af dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen. Straksfradraget skal ikke omregnes til bobeskatningsperiodens længde. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 9.

Betingelser

Dødsboet kan afskrive skattemæssigt, når følgende betingelser er opfyldt:

• Aktivet skal tilhøre dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen. Dvs. aktivet må ikke være solgt eller acontoudloddet.
• Aktivet skal udloddes med succession efter DBSL § 36, stk. 1.

Dog kan dødsboet afskrive på bygninger og installationer, der udloddes uden succession, når det ikke medfører beskatning af genvundne afskrivninger i dødsboet. Bygninger og installationer skal også tilhøre dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen for, at dødsboet kan afskrive skattemæssigt.

Se DBSL § 23, stk. 1.

Bemærk

Når den længstlevende ægtefælles aktiver udloddes med succession, kan der ikke foretages skattemæssige afskrivninger i bobeskatningsindkomsten, idet indtægter og udgifter vedrørende de pågældende aktiver indtil udlodningstidspunktet medregnes i den længstlevende ægtefælles skattepligtige indkomst. Se DBSL § 42, stk. 2, 2. pkt.

Undtagelse

Dødsboet kan ikke

• hæve indskud på afdødes etableringskonto eller iværksætterkonto til at finansiere
• forskudsafskrive vedrørende

egne anskaffelser. Se DBSL § 22, stk. 2 og 3.

Dødsboet kan

• bruge afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto til at finansiere afdødes
• foretage forskudsafskrivninger vedrørende afdødes planlagte eller aftalte

anskaffelser i mellemperioden.

Når dødsboet ønsker at benytte sig af disse muligheder, må dødsboet - når SKAT forlanger det - kunne dokumentere, at anskaffelsen er sket af afdøde før dødsfaldet.

Ingen særlig regel om nedskrivninger

Dødsboskatteloven indeholder ikke særlige regler om nedskrivninger efter HUSDY § 2, stk. 4.

Når dødsboet indeholder husdyrbesætninger, som er omfattet af reglerne om nedskrivning, indgår nedskrivningen med et helt års nedskrivning i mellemperioden skattepligtige indkomst uanset mellemperioden længde.

Se LV Erhvervsdrivende afsnit E.E.1.1 om nedskrivning efter HUSDY § 2, stk. 4.

Indhold

Dette afsnit beskriver regler for indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden, når en ægtefælle har ydet arbejdsindsats i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Betingelser.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Dødsboskatteloven har særlige regler, der afviger fra skattelovgivningens regler for personer, når en ægtefælle har ydet arbejdsindsats i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden.

Det gælder i følgende tilfælde:

1. Når den længstlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan dødsboet fratrække et beløb, der svarer til den betaling, som skulle være ydet andre for at udføre et arbejde af samme art og omfang. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.
2. Når den længstlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde, kan dødsboet fratrække et beløb, der svarer til den betaling, som skulle være ydet andre for at udføre et arbejde af samme art og omfang. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.
3. Når afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den længstlevende ægtefælle, kan den længstlevende ægtefælle bestemme, at dødsboet skal medregne et beløb, der svarer til den betaling, som skulle være ydet andre for at udføre et arbejde af samme art og omfang. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.
4. Når afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den længstlevende ægtefælle, kan den længstlevende ægtefælle bestemme, at dødsboet skal medregne et beløb, der svarer til den betaling, som skulle være ydet andre for at udføre et arbejde af samme art og omfang. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.

Det følger af, at beskatningen af resultatet af erhvervsvirksomhed skal ske hos den, der ejer virksomheden uanset, hvem af ægtefællerne der har drevet den i mellemperioden.

Se afsnit C.E.3.3.3.2.2.1 generelt om beskatning af virksomhedens resultat i bobeskatningsperioden.

Betingelser

Det er en betingelse for dødsboets fradrag efter a. og b., at den længstlevende ægtefælle beskattes af det samme beløb. Se DBSL § 22, stk. 1, nr. 6, 3. pkt.

Se også

Se afsnit C.E.3.5.2.2.2.2 om beskatning af den længstlevende ægtefælle.

Indhold

Dette afsnit beskriver regler for indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden, når en ægtefælle har ydet arbejdsindsats i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Når afdødes længstlevende ægtefælle eller en arving eller legatar har udført arbejde for dødsboet, har dødsboet fradragsret for et arbejdsvederlag, der svarer til, hvad dødsboet skulle have betalt for at få den pågældende arbejdsopgave udført af andre. Det gælder uanset, hvilket arbejdsvederlag dødsboet rent faktisk har betalt til den pågældende. Se DBSL § 26, stk. 3.

Reglerne medfører, at fx en længstlevende ægtefælle ikke kan arbejde gratis for dødsboet og derved opnå, at arbejdsvederlag konverteres fra en skattepligtig lønindkomst til en forøget boslod eller arvelod.

Bemærk

Den arbejdsindsats, som den pågældende person yder, skal have et ikke ubetydeligt omfang, før der bliver tale om beskatning af et beregnet arbejdsvederlag. Derudover er det af betydning, om der er tale om en arbejdsydelse, der er knyttet til dødsboet. Hvis afdødes pårørende fx har arrangeret begravelsen, ryddet afdødes bolig og fjernet værdiløst indbo eller lignende, skal de ikke beskattes af et beregnet arbejdsvederlag herfor. Dette gælder, selv om dødsboet skulle have betalt andre for arbejdet, hvis den pågældende ikke havde påtaget sig opgaven. Se bemærkninger til § 26, stk. 3 i 1996-97 - L 90 (som fremsat): Forslag til Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).

Se også

Se afsnit C.E.3.4.5 om udlodningsmodtager, der udfører arbejde for dødsboet.

Undtagelse

Når den længstlevende ægtefælle før dødsfaldet har været aflønnet efter en lønaftale med afdøde efter reglerne i KSL § 25 A, stk. 7, kan lønaftalen fortsætte.

Se LV Almindelig del afsnit A.A.4.5.2.6 om beskatning ved lønaftale mellem ægtefællerne.

C.E.3.3.3.3 AM-bidrag i bobeskatningsperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan AM-bidrag indgår i bobeskatningsperioden.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Afdødes skattepligtige indkomst for bobeskatningsperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL § 21, stk. 1.

Det gælder også bortseelsesretten eller fradragsretten for AM-bidrag, selv om det er endeligt for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket.

Se KSL § 23, stk. 1 om fradragsret for AM-bidrag.

Bemærk

Når dødsboet skiftes og er omfattet af DBSL afsnit II, vil SKAT ikke opgøre, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i AM-bidrag i dødsåret, fordi

• indeholdt bidrag (for en lønmodtager) og
• foreløbigt bidrag, som forfaldt før dødsfaldet (sammen med B-skatterater)

er endeligt for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL § 33 A, stk. 2.

Se også

Se afsnit C.E.3.3.6.1 om indkomst i bobeskatningsperioden ved forskudt indkomstår.

C.E.3.3.4 Dødsboets salg og andre afståelser

Indhold

Dette afsnit handler om

• generelt om dødsboets salg og andre afståelser (C.E.3.3.4.1)
• dødsboets salg - der ikke er udlodning - af ejendom omfattet af EBL (C.E.3.3.4.2)
• udlodning fra dødsboet med eller uden succession (C.E.3.3.4.3)
• dødsboets salg med succession til nær medarbejder, tidligere nær medarbejder eller tidligere ejer (C.E.3.3.4.4).

C.E.3.3.4.1 Generelt om dødsboets salg og andre afståelser

Indhold

Dette afsnit beskriver generelt, hvordan dødsboets salg og andre afståelser behandles skattemæssigt.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelser.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Når dødsboet sælger eller på anden måde afstår aktiver, beskattes dødsboet efter skattelovgivningens almindelige regler. Se DBSL § 27, stk. 1, 1. pkt.

Det betyder, at fortjeneste eller tab skal indgå i dødsboets skattepligtige indkomst, når det drejer sig om skatterelevante aktiver.

Sælger dødsboet fx indbo, der efter SSL § 5a ikke skal indgå i den skattepligtige indkomst, gælder det også for dødsboet.

Bemærk

Når dødsboet opgør fortjeneste eller tab, skal det ske med udgangspunkt i afdødes skattemæssige stilling, fordi dødsboet fuldt ud har succederet. Se afsnit C.E.3.3.2 om dødsboets succession i afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling.

Undtagelser

Dødsboskatteloven indeholder en række særregler, der afviger fra skattelovgivningens almindelige regler. Det gælder for:

• Dødsboets salg - der ikke er udlodning - af ejendom omfattet af EBL. Se afsnit C.E.3.3.4.2.
• Udlodning fra dødsboet med eller uden succession. Se afsnit C.E.3.3.4.3.
• Dødsboets salg eller anden form for afståelse med succession til en nær medarbejder, en tidligere nær medarbejder eller en tidligere ejer. Se afsnit C.E.3.3.4.4.

Se også

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning.

C.E.3.3.4.2 Dødsboets salg - der ikke er udlodning - af ejendom omfattet af EBL

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboets salg - der ikke er udlodning - af ejendom omfattet af EBL behandles skattemæssig.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Skattefrit ejendomssalg eller skattefri del af fortjeneste efter EBL
• Frigørelsesafgift for næringsejendomme der er overført fra landzone til byzone eller sommerhusområde før 1. januar 2004

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Skattefrit ejendomssalg eller skattefri del af fortjeneste efter EBL

Når dødsboet sælger en ejendom mv., der er omfattet af EBL § 8, skal fortjeneste og tab ikke medregnes i bobeskatningsindkomsten, hvis et salg før dødsfaldet ville have været skattefri efter EBL § 8 (parcelhusreglen).

EBL § 8 omfatter ikke kun ejendomme, da stk. 4 fritager for beskatning efter ABL ved salg af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren. Også fortjeneste ved salg - omfattet af EBL § 8, stk. 4 - er omfattet af dødsboets fritagelse for beskatning. Se afsnit C.B.2.6.

Dødsboet skal heller ikke medregne fortjeneste, som vedrører

• stuehuset med tilhørende grund og have
• ejerboligdelen

når ejendommen på salgstidspunktet er omfattet af VUL § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., og denne del af fortjenesten ville have været skattefri efter EBL § 9 ved et salg før dødsfaldet.

Når ejendommen er omfattet af VUL § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. på salgstidspunktet, har dødsboet fradrag efter EBL § 6, stk. 2 i den del af gevinsten, der er skattepligtig, hvis der ved et salg før dødsfaldet kunne være givet et sådant bundfradrag.

Se DBSL § 27, stk. 2.

Bemærk

Dødsboet er omfattet af reglerne i EBL § 8, stk. 5 og § 9, stk. 4 om beskatning af genanbragt fortjeneste ved ændret klassifikation af erhvervsejendom og ved forhøjet boligandel i blandet benyttet ejendomme. Se DBSL § 27, stk. 2, sidste pkt.

Frigørelsesafgift for næringsejendomme der er overført fra landzone til byzone eller sommerhusområde før 1. januar 2004

For en fast ejendom, som

• er anskaffet som led i næring og
• er pålagt frigørelsesafgift i afdødes, den længstlevende ægtefælles eller dødsboets ejertid

kan dødsboet trækkes frigørelsesafgiften fra efter den tidligere regel i LL § 4A, stk. 1, når fortjeneste eller tab ved salget gøres op. Se DBSL § 27, stk. 4 i BEK nr.827 af 22/08/2003. Fradraget er betinget af, at frigørelsesafgiften ikke forinden er tilbagebetalt eller bortfaldet.

Reglen er ophævet ved lov nr. 458 af 9. juni 2004. Ophævelsen har virkning for ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde den 1. januar 2004 eller senere. Reglen gælder derfor fortsat for ejendomme, der er zoneinddraget før 1. januar 2004.

C.E.3.3.4.3 Udlodning fra dødsboet med eller uden succession

Indhold

Dette afsnit handler om

• konsekvenser for dødsboet, når der sker udlodning (C.E.3.3.4.3.1)
• generelle begrænsninger i muligheden for at udlodde med succession (C.E.3.3.4.3.2)
• begrænsning i udlodning med succession i fast ejendom (C.E.3.3.4.3.3)
• begrænsning i udlodning med succession i aktier (C.E.3.3.4.3.4).

Indhold

Dette afsnit beskriver konsekvenser for dødsboet ved udlodning.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Tvunget tabsfradrag i dødsboet
• Dødsboet kan vælge beskatning af fortjeneste selv om succession er mulig.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når dødsboet udlodder med succession, skal fortjeneste ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Se DBSL § 28, stk. 1, 1. pkt.

Når dødsboet udlodder med succession i de genvundne afskrivninger fra en enkelt eller flere af bygningerne, der tilhører samme ejendom, skal der også succederes i ejendomsavancen. Betingelsen gælder dog kun fast ejendom omfattet af EBL. Se DBSL § 28, stk. 1, 2. pkt.

Det betyder, at det kun er muligt at succedere i genvundne afskrivninger for en bygning, når der også er en fortjeneste i ejendomsavancen for hele den faste ejendom, bygningen er omfattet af. Dette vil dog ofte være tilfældet, når der succederes i de genvundne afskrivninger.

Dette skyldes konsekvensen af EBL § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter ejendommens anskaffelsessum skal nedsættes med alle afskrivninger, der ikke beskattes som genvundne afskrivninger, altså alle afskrivninger, når der succederes.

Det er valgfrit, hvilke bygninger udlodningsmodtager ønsker at succedere i, men det vil kun være muligt at succedere i genvundne afskrivninger, hvis betingelserne for succession i ejendomsavancen er opfyldt. Virkningen af, at der ikke succederes er, at der sker en sædvanlig avancebeskatning, der skal indgå i bobeskatningsindkomsten.

Se afsnit C.E.3.4.3 om udlodningsmodtagers succession

Tvunget tabsfradrag i dødsboet

Når der konstateres et tab ved udlodning, kan der ikke succederes. Tabet skal trækkes fra i bobeskatningsindkomsten som ved salg. Se DBSL § 28, stk. 2, 1. pkt.

Den salgssum, der skal indgå i beregningen af, om en salget er sket med fortjeneste eller tab, skal være den værdi, som aktiverne er opført i boopgørelsen med.

Er værdien ændret efter BAL § 12, skal den ændrede værdi bruges som salgssum ved beregningen.

Se DBSL § 28, stk. 2, 2. pkt.

Dødsboet kan vælge beskatning af fortjeneste selv om succession er mulig

Dødsboet har adgang til at bestemme, at beskatning af fortjeneste skal ske i bobeskatningsindkomsten, selv om alle betingelser for udlodning med succession i øvrigt er opfyldt. Se DBSL § 28, stk. 3, 1. pkt.

Det gælder også i det omfang fortjeneste ved udlodning af aktiver, der tilhører en længstlevende ægtefælle, skal anses som dødsboets indkomst efter § 4, stk. 2. Se DBSL § 28, stk. 3, 2. pkt.

Reglen er formuleret sådan, at avancebeskatning i dødsboet forudsætter en tilkendegivelse fra dette. Hvis dødsboet ikke tilkendegiver, om der ønskes succession eller ej, sker der derfor succession. Dødsboet kan dog vælge at udlodde et aktiv delvis med og delvis uden succession.

Indhold

Dette afsnit beskriver generelle begrænsninger i muligheden for at udlodde med succession.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning og succession.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Udlodning med succession i fortjeneste kan kun ske

1. til fysiske personer - se DBSL § 36, stk. 1
2. af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en ideel andel af en eller flere virksomheder - se DBSL § 29, stk. 1, 2. pkt.
3. i aktiver

Ad a. fysiske personer

Successionsadgangen er generelt begrænset til udlodning til fysiske personer. Juridiske personer kan derfor ikke modtage udlodning med succession.

Ad b. Erhvervsvirksomhed

Udlodning af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en ideel andel af en eller flere virksomheder kan ske med succession.

Det er samme type aktiver, der gælder for succession ved overdragelse i levende live, efter KSL § 33 C. Se afsnit C.C.6.7.

Bemærk

Fortjeneste ved udlodning af aktiver, der ikke udgør en erhvervsvirksomhed eller en ideel andel af denne, skal altid beskattes i dødsboet. Se DBSL § 29, stk. 1.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.4.3.4 om udlodning til nære slægtninge mv.
• C.E.3.4.3.5 om udlodning til modtagere, der ikke er nære slægtninge mv.
• C.E.3.4.3.6 om udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Undtagelser

Der er en særlige regler om udlodning af

• ejendom - se afsnit C.E.3.3.4.3.3 om begrænsning i udlodning med succession i fast ejendom
• aktier - se afsnit C.E.3.3.4.3.4 om begrænsning i udlodning med succession i aktier.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit beskriver begrænsninger i udlodning med succession i fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning og succession.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Som udgangspunkt skal fortjeneste ved udlodning af fast ejendom beskattes på samme måde som fortjeneste ved salg. Se DBSL § 29, stk. 2, 1.pkt.

Når fortjenesten skal indgå i bobeskatningsindkomsten, er succession udelukket.

Der kan kun succederes i fast ejendom

• i det omfang ejendommen blev anvendt i afdødes eller en længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed eller
• i hele ejendomsavancen, når mere end halvdelen af ejendommen blev anvendt i afdødes eller den længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed

Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i VUL § 33, stk. 4 og 7 (bortforpagtning af landbrugsejendomme) anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.

Se DBSL § 29, stk. 2.

Bemærk

Det er ikke muligt at succedere i ejendomme, der benyttes til privat beboelse. Hvis ejendommen omfattes af EBL § 8 (parcelhusreglen) er fortjenesten ikke skattepligtig, og hvis ejendommen omfattes af EBL § 9 (stuehuse og blandede ejendomme), er fortjenesten kun delvis skattepligtig. Se DBSL § 27, stk. 2 og afsnit C.E.3.3.4.2 om dødsboets salg - der ikke er udlodning - af ejendom omfattet af EBL.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.4.3.4 om udlodning til nære slægtninge mv.
• C.E.3.4.3.5 om udlodning til modtagere, der ikke er nære slægtninge mv.
• C.E.3.4.3.6 om udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark

Undtagelse

Hovedreglen om tvungen beskatning af fortjeneste ved udlodning af ejendom i bobeskatningsperioden gælder ikke for

• den længstlevende ægtefælle - se DBSL § 29, stk. 5
• næringsejendomme, fordi fortjeneste og tab er omfattet af SL § 4 a (næringsvirksomhed).

Indhold

Dette afsnit indeholder

• generelt om begrænsning i udlodning med succession i aktier (C.E.3.3.4.3.4.1)
• hvordan det gøres op, om et selskab er omfattet af pengetankreglen (C.E.3.3.4.3.4.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver begrænsninger i udlodning med succession i aktier.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Skema - aktier mv. med mulighed for succession eller med tvungen beskatning i dødsboet
• Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning og succession.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Dødsboet skal som hovedregel beskattes af fortjeneste ved udlodning af aktier. Det betyder, at succession er udelukket.

Det gælder i følgende tilfælde:

1. Når hver enkelt udlodning til den enkelte udlodningsmodtager udgør under én procent af aktiekapitalen mv. i det pågældende selskab. Se DBSL § 29, stk. 3, 4. pkt.
2. Når aktierne mv. er omfattet af ABL §§ 12, 21 stk.1 og 22, og når selskabets virksomhed i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, selv om den enkelte udlodning udgør én procent eller mere af aktiekapitalen mv. i det pågældende selskab. Se DBSL § 29, stk. 3, 1. pkt. og afsnit C.E.3.3.4.3.4.2.
3. Når aktier mv. er omfattet af ABL § 19, selv om den enkelte udlodning udgør én procent eller mere af aktiekapitalen mv. i det pågældende selskab. Se DBSL § 29, stk. 4.

Ad a. Den enkelte udlodning udgør under én procent af aktiekapitalen mv. i det pågældende selskab

Reglen gælder, uanset om udlodningen vedrører aktier, der er optaget til handel på reguleret marked, eller aktier der ikke er.

Ad b. Selskabets virksomhed består i overvejende grad i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende (pengetank).

Aktier mv. i selskaber, der er omfattet af den såkaldte pengetankregel, kan ikke udloddes med succession i fortjenesten, da fortjenesten altid skal beskattes i dødsboet. Se afsnit C.E.3.3.4.3.4.2 om, hvordan det gøres op, om et selskab er omfattet af pengetankreglen.

Ad c. Aktier mv. er omfattet af ABL § 19

Det drejer sig om aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af et investeringsselskab.

Skema - aktier mv. med mulighed for succession eller med tvungen beskatning i dødsboet

Dette skema viser, hvilke aktier mv. der kan udloddes med succession i fortjeneste, og hvilke aktier der skal ske tvungen beskatning af fortjenesten i dødsboets indkomst.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.3.4.3.4.2 om hvordan det gøres op, om et selskab er omfattet af pengetankreglen
• C.E.3.4.3.4 om udlodning til nære slægtninge mv.
• C.E.3.4.3.5 om udlodning til modtagere, der ikke er nære slægtninge mv.
• C.E.3.4.3.6 om udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Undtagelse

Hovedreglen om tvungen beskatning i dødsboet af fortjeneste på aktier gælder ikke ved udlodning til den længstlevende ægtefælle. Se DBSL § 29, stk. 5.

Hovedreglen om beskatning af aktier gælder ikke for aktier

• i selskaber, der er omfattet af pengetankreglen, når afdødes aktier er næringsaktier eller
• i selskaber, der driver næring med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Se

• DBSL § 29, stk. 1, 2. pkt., når det drejer sig om næringsaktier
• DBSL § 29, stk. 3, 2. pkt., når det drejer sig om aktier i selskaber, der driver næring med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Se også

Se SKM2003.513.LR om successionsmulighed for aktier i selskab, der drev næringsvirksomhed med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan det gøres op, om et selskab er omfattet af pengetankreglen.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
• Regler for dødsfald før 1. januar 2007.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning og succession.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Et selskab er omfattet af pengetankreglen (passiv investering), når

• 75 procent eller mere af selskabets indtægter stammer fra udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår eller
• handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør 75 procent eller mere af handelsværdien af selskabets samlede aktiver på udlodningstidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår.

Ved selskabets indtægter forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning plus summen af øvrige regnskabsførte indtægter. Se DBSL § 29, stk. 3, 5 pkt.

Det betyder, at det er selskabets årsregnskab efter årsregnskabsloven, der skal lægges til grund og ikke selskabets skatteregnskab. I selskabets samlede aktiver skal også indgå eventuel oparbejdet goodwill. Se SKM2007.625.LSR.

Når selskabet mv. ejer andelsbeviser omfattet af ABL § 18

Selskabets andelsbeviser indgår ikke som værdipapir, når det gøres op, om 75 procent eller mere af

• omsætningen
• handelsværdien

vedrører udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende. Se DBSL § 29, stk. 3, 6. pkt.

Når selskabet mv. ejer aktier i datterselskaber

Når selskabet mv. ejer aktier i datterselskaber, hvori selskabet mv. direkte eller indirekte ejer mindst 25 procent af aktiekapitalen, indgår

• afkastet fra datterselskaber ikke i omsætningen
• værdien af aktier i datterselskaber ikke i handelsværdien vedrørende værdipapirer

når det beregnes, om 75 procent eller mere stammer fra passiv investering.

I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Se DBSL § 29, stk. 3, 7. og 8. pkt.

Når fast ejendom udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber

Ved bedømmelsen af, om 75 procent eller mere stammer fra passiv investering i udlejningsejendomme, ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Se DBSL § 29, stk. 3, 9. pkt.

Det betyder, at en lejeindtægt fra en sådan ejendom ikke skal medregnes ved beregningen af, om 75 procent eller mere stammer fra passiv investering, hverken til den aktive eller til den passive del af virksomheden.

Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ikke som passiv investering i en udlejningsejendom. Se DBSL § 29, stk. 3, 10. pkt.

Det betyder, at værdien af en sådan ejendom skal medregnes til den aktive del af en virksomhed. Det er et krav, at ejendommen anvendes af lejer i driften, dvs. som domicilejendom, til produktion eller lignende. Udlejes ejendommen derimod videre til tredjemand, er den omfattet af passiv investering i udlejningsejendomme.

Anvendes ejendommen delvis af lejer i driften, mens en del udlejes til tredjemand, omfattes den del af ejendommen, som lejer anvender i driften, af den aktive del af virksomheden, mens den resterende del falder ind under passiv investering i udlejningsejendomme.

Formålet hermed er at opnå en samlet bedømmelse af aktiviteten i selskaberne set under ét.

Undtagelse

Virksomhed ved bortforpagtning af landbrugsejendomme mv., jf. VUL § 33, stk. 1 og 7, anses ikke som udlejning af fast ejendom, og der kan succederes i aktier i en sådan virksomhed, når den enkelte udlodning til den enkelte udlodningsmodtager udgør én procent eller mere af aktiekapitalen mv. i det pågældende selskab. Se DBSL § 29, stk. 3, 3. pkt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Regler for dødsfald før 1. januar 2007

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfald er sket før 1. januar 2007:

C.E.3.3.4.4 Dødsboets salg med succession til nær medarbejder, tidligere nær medarbejder eller tidligere ejer

Indhold

Dette afsnit beskriver hovedreglen om, hvordan dødsboets salg og andre afståelser behandles skattemæssigt.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Retningslinjer
• Regler for salg før 1. januar 2009.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når dødsboet sælger med succession til

• en nær medarbejder
• en tidligere nær medarbejder eller
• en tidligere ejer

efter reglerne i ABL §§ 35 eller 35 A eller KSL § 33 C, stk. 12 eller 13 skal fortjeneste ikke medregnes i bobeskatningsindkomsten. Se DBSL § 27, stk. 3.

Bemærk

Reglen gælder for salg 1. januar 2009 og senere, selv om dødsfaldet er sket før 1. januar 2009.

Se også

Se afsnit

• C.B.2.13.2 om succession for nær medarbejder efter reglerne i ABL § 35
• C.B.2.13.3 om succession for tidligere ejer efter reglerne i ABL § 35 A
• C.C.6.7.2 om succession i erhvervsvirksomhed for nær medarbejder, tidligere nær medarbejder og tidligere ejer efter reglerne i KSL § 33 C, stk. 12 og 13.

Retningslinjer

Det er Skatteministeriets opfattelse, at et dødsbo er afskåret fra at sælge en virksomhed med tilhørende opsparet overskud eller konjunkturhenlæggelse til den nævnte personkreds, fordi dødsboet ikke kan sælge en virksomhed med virkning for et tidspunkt, der ligger tidligere end dødsdagen. Dødsboet eksisterer ikke, før dødsfaldet er sket.

Reglen kan kun bruges, når afdøde allerede før sin død har truffet aftale om salg med virkning for begyndelsen af indkomståret. Se afsnit C.E.12.9 om salg til nær medarbejder, tidligere nær medarbejder eller tidligere ejere med succession, når opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse indgår.

Regler for salg før 1. januar 2009

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når salg er sket før 1. januar 2009:

C.E.3.3.5 Skatteberegning for bobeskatningsperioden

Indhold

Dette afsnit handler om

• beregning af skat for bobeskatningsperioden (C.E.3.3.5.1)
• hvilke skatter indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden (C.E.3.3.5.2)
• negativ skat(carry back) ved underskud i skattepligtig indkomst eller negativ aktieindkomst i bobeskatningsperioden (C.E.3.3.5.3)
• skal dødsboet betale restskat, eller udbetaler SKAT overskydende skat for bobeskatningsperioden (C.E.3.3.5.4).
• skemaer - har dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden (C.E.3.3.5.5).

C.E.3.3.5.1 Beregning af skat for bobeskatningsperioden

Indhold

Dette afsnit handler om

• skat af bobeskatningsindkomsten (C.E.3.3.5.1.1)
• skat af aktieindkomsten i bobeskatningsperioden (C.E.3.3.5.1.2)
• fradrag i samlet dødsboskat og aktieskat for bobeskatningsperioden (C.E.3.3.5.1.3)
• andre skatter, der skal lægges til eller trækkes fra samlet dødsboskat og aktieskat (C.E.3.3.5.1.4).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan skat skal beregnes for bobeskatningsperioden.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Skat for bobeskatningsperioden skal beregnes således:

• 50 procent af positiv bobeskatningsindkomst.
• Skat af positiv aktieindkomst lægges til.
• Skat af negativ aktieindkomst trækkes fra.

Når summen bliver negativ, udbetaler SKAT beløbet til dødsboet efter DBSL § 31.

Se DBSL § 30, stk. 1.

Se også

Se afsnit C.E.3.3.5.1.2 om, hvordan skat af aktieindkomst i bobeskatningsperioden beregnes.

Bemærk

Når den skattepligtige indkomst er negativ, kan det negative beløb modregnes i positiv aktieindkomst i det omfang, som beløbet kan rummes i den positive aktieindkomst. Se DBSL § 30, stk. 5

SKAT udbetaler negativ skat (carry back) af et eventuelt overskydende beløb til dødsboet. Se DBSL § 31.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af carry back
• C.E.3.3.5.3 om negativ skat (carry back) ved underskud i skattepligtig indkomst eller negativ aktieindkomst i bobeskatningsperioden.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan skat skal beregnes af aktieindkomst i bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Indeholdt udbytteskat
• Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
• Eksempler
• Retningslinjer
• Regler for dødsfald før 1. januar 2010.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Aktieindkomst i bobeskatningsperioden skal gøres op efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL § 21, stk. 2.

Det betyder, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, alene kan modregnes efter de almindelige regler i ABL §§ 13 A og 14. Der kan derfor ikke beregnes negativ aktieskat af et overskydende tab.

Når aktieindkomsten - nedsat med eventuelt negativ i skattepligtig indkomst - i bobeskatningsperioden er positiv, beregnes skat af aktieindkomst således:

• 28 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.
• 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i PSL § 8 a, stk. 1.

Se DBSL § 32, stk. 1.

Når aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skat således:

• 28 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.
• 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Se DBSL § 32, stk. 3.

Beløbet i PSL § 8 a, stk. 1 udgør 48.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20.

Se også

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet efter PSL § 8 a, stk. 1 er reguleret til for dødsåret.

Bemærk

Når negativ skattepligtig indkomst modregnes i positiv aktieindkomst, kan der ikke beregnes negativ aktieskat. Det betyder, at den positive aktieindkomst højst kan nedsættes til 0 kr. ved modregning af negativ skattepligtig indkomst. Se DBSL § 30, stk. 5.

Indeholdt udbytteskat

Hele den indeholdte udbytteskat efter KSL § 65 indgår som foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se DBSL § 32, stk. 2.

Det er forskelligt fra de almindelige regler for personer, hvor kun indeholdt udbytteskat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i PSL § 8 a, stk. 1, indgår som foreløbig indkomstskat.

Se også

Se afsnit C.E.3.3.5.2 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i mellemperioden.

Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62, fordobles grundbeløbet i PSL § 8 a, stk. 1.

Det gælder ved beregning af både positiv og negativ skat af aktieindkomst. Se DBSL § 32, stk. 4.

Førstafdøde havde også særeje, der er skiftet

Når førstafdøde

• også har haft særeje, der er skiftet i forbindelse med dennes død, og
• der er sket skatteansættelse for mellemperioden eller bobeskatningsperioden for særboet, hvori er brugt af grundbeløbet efter PSL § 8 a, stk. 1

reduceres det nu skiftede dødsbos dobbelte grundbeløb med den del, der er brugt i særboet. Se DBSL § 67, stk. 7.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomst, hvor det dobbelte grundbeløb skal bruges ved beregningen.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldene er sket i 2011.
• Skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden er positiv.
• Aktieindkomsten i bobeskatningsperioden udgør 150.000 kr.

Eksempel 2

Eksemplet viser, hvordan aktieskat beregnes, når begge ægtefæller dør i samme indkomst, hvor det dobbelte grundbeløb skal bruges ved beregningen, og hvor førstafdøde også har haft særeje.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Dødsfaldene er sket i 2011.
• Skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden er positiv.
• Aktieindkomsten i bobeskatningsperioden udgør 150.000 kr.
• I skatteansættelsen for førstafdødes særbo har indgået aktieindkomst med 25.000 kr.

Retningslinjer

Det er Skatteministeriets opfattelse, at når dødsfaldet er sket i 2009, skal reglerne om beregning af aktieskat for bobeskatningsperioden fortolkes således:

• er dødsfaldet sket den 14. juni 2009 eller senere, beregnes der ikke 45 pct. aktieskat (hverken positiv eller negativ)
• er dødsfaldet sket tidligere, gælder de hidtidige regler.

Ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 er der ændret følgende i DBSL § 32:

• Stk. 1, nr. 3 og stk. 4, nr. 3 er ophævet (45 procent aktieskat af aktieindkomst over højeste grundbeløb i PSL § 8 a, stk. 2 for både positiv og negativ aktieindkomst).
• Stk. 2 er ophævet (henvisning til overgangssaldo efter ABL § 45 A).

Se § 3, pkt. 9 i lov nr. 459 af 12. juni 2009. Loven har ikke fastsat et særligt tidspunkt for, hvornår ændringen har virkning fra. Derfor er det tidspunktet for lovens ikrafttræden, der afgør om de hidtidige regler eller de ændrede regler skal bruges. Loven har været bekendtgjort i Lovtidende den 13. juni 2009.

Bemærk

Den tilsvarende ændring i DBSL § 16 af reglerne om skat af aktieindkomst i mellemperioden gælder først for dødsfald 1. januar 2010.

Regler for dødsfald før 1. januar 2010

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 1. januar 2010:

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke fradrag der gives i samlet dødsboskat og aktieskat for bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

I den beregnede samlede skat af bobeskatningsindkomst og af aktieindkomst gives to fradrag:

• Bofradrag med et grundbeløb for hver påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, og til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Se DBSL § 30, stk. 2.
• Et fradrag (mellemperiodefradrag) med et grundbeløb for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL § 30, stk. 3, 1. pkt.

Grundbeløbet i

• § 30, stk. 2 udgør 5.200 kr. (2010-niveau)
• § 30, stk. 3 udgør 1.900 kr. (2010-niveau)

og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 30, stk. 6.

Bemærk

Bofradrag kan højst gives for 12 måneder. Se DBSL § 30, stk. 2, 2. pkt.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbene efter DBSL § 30, stk. 2 og 3 er reguleret til for dødsåret
• C.E.3.3.6.2.1 om fradrag i dødsboskatten ved forskudt indkomstår.

Når begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når førstafdødes dødsbo er udlagt til ægtefællen efter de skattemæssige regler om uskiftet bo mv., og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter DBSL § 62, gives fradrag for et grundbeløb yderligere.

Fradraget beregnes pr. påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori førstafdøde er afgået ved døden. Se DBSL § 30, stk. 4, 1. pkt.

Grundbeløbet i § 30, stk. 4 udgør 1.900 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 30, stk. 6.

Se også

Se afsnit

• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 30, stk. 4 er reguleret til for dødsåret.
• C.E.3.3.6.2.1 om fradrag i dødsboskatten ved forskudt indkomstår.

Indhold

Dette afsnit beskriver andre skatter, der skal lægges til eller trækkes fra samlet dødsboskat og aktieskat.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Indregnede beløb i dødsårets forskudsansættelse
• Negativ aktieskat overført fra tidligere indkomstår
• Virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat fra tidligere år
• Eksempel.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Indregnede beløb i dødsårets forskudsansættelse

Når dødsboskat og aktieskat efter fradrag er gjort op,

• lægges eventuel overført restskat mv. efter KSL § 61, stk. 3, og § 61 A til
• eventuelt overført beløb efter KSL § 62 C, stk. 2, 2. pkt. (overført overskydende skat under 100 kr.) trækkes fra.

Se DBSL § 30 a, stk. 1.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.3.5.1.1 om skat af bobeskatningsindkomst
• C.E.3.3.5.1.2 om skat af aktieindkomst
• C.E.3.3.5.1.3 om fradrag i dødsboskatten.

Negativ aktieskat overført fra tidligere indkomstår

Derefter modregnes afdødes negative skat af aktieindkomst efter PSL § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat mv. for årene forud for dødsåret. Der kan højst modregnes et beløb af samme størrelse som skatten beregnet efter § 30 a, stk. 1. SKAT udbetaler ikke et eventuelt overskydende beløb. Se DBSL § 30 a, stk. 2.

Virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat fra tidligere år

Derefter modregnes resterende virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat, der ikke har kunnet modregnes i slutskatten mv. for indkomstår forud for dødsåret. Der kan højst modregnes et beløb, så den beregnede skat bliver 0 kr. SKAT udbetaler ikke et eventuelt overskydende beløb.

Se VSL

• § 10, stk. 4 om resterende virksomhedsskat
• § 22 b, stk. 6 om resterende konjunkturudligningsskat.

Beløbene vedrører opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse, som afdøde tidligere har overtaget med succession

• i levende live efter KSL § 33 C, stk. 5 eller 6 eller
• som udlodning fra et dødsbo efter DBSL § 39, stk. 2 eller 3

og som i tidligere indkomstår er overført til beskatning som personlig indkomst, hvor den tilhørende virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat ikke har kunnet rummes i

• indkomstårets slutskat mv. eller
• slutskat mv. for efterfølgende indkomstår.

Se afsnit C.C.5.2.13.8 om virksomhedsskat ved succession i konto for opsparet overskud.

Bemærk

Dødsboskatteloven har ingen særregler om resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat.

Se også

Se C.E.3.3.5.5 Skemaer - Har afdøde og dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan den beregnede skat for dødsboperioden skal reguleres med

• indregnet restskat overført til dødsårets forskudsansættelse
• negativ aktieskat og resterende virksomhedsskat begge beløb overført fra tidligere indkomstår.

C.E.3.3.5.2 Hvilke skatter indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden?

Indhold

Dette afsnit handler om

• hvad foreløbige indkomstskatter for bobeskatningsperioden er (C.E.3.3.5.2.1)
• beløb, der skal lægges til eller trækkes fra de foreløbige skatter i bobeskatningsperioden (C.E.3.3.5.2.2).

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad foreløbige indkomstskatter for bobeskatningsperioden er.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Hvad er foreløbige indkomstskattebeløb?

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når beskatning af

• opsparet overskud efter VSL afsnit I eller
• henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL afsnit II

indgår i bobeskatningsindkomst, indgår den tilsvarende

• virksomhedsskat eller
• konjunkturudligningsskat

ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb. Se DBSL § 30 a, stk. 4.

Se også

Se afsnit

• C.E.12.1.1, når virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I er brugt på virksomheden forud for dødsåret
• C.E.12.1.2, når kapitalafkastordningen i virksomhedsskattelovens afsnit II er brugt på virksomheden forud for dødsåret.

Bemærk

Skat af indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter KSL §§ 48 E og 48 F, bliver endelig ved dødsfaldet og indgår derfor ikke i foreløbige indkomstskattebeløb. Se DBSL § 30 a, stk. 4, 2. pkt.

Hvad er foreløbige indkomstskattebeløb?

Dødsboskatteloven bruger udtrykket "foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som afdøde har optjent før dødsfaldet" uden, at det er defineret i loven, hvad "foreløbige indkomstskattebeløb" er.

Når det i en persons årsopgørelse beregnes, om den pågældende har betalt for lidt eller for meget i skat for indkomståret, modregnes en række forskellige beløb. Se KSL § 60, stk. 1.

Når KSL § 60, stk. 1 skal relateres til en skatteberegning for skiftede dødsboer, er der dog en række undtagelser.

KSL § 60, stk. 1 indeholder litra a - l som er vist nedenfor. Kommentarer om brugen ved et skiftet dødsbo er indsat til hvert enkelt punkt:

a) Foreløbige skattebeløb som er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat

Når dødsboet skiftes, indgår AM-bidrag, som er indeholdt af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, ikke som et foreløbigt indkomstskattebeløb, da indeholdt bidrag er endeligt for dødsåret. Se DBSL § 33 A, stk. 2.

b) Foreløbige skattebeløb som har skullet indbetales efter KSL § 68

Beløbene vedrører A-skat, der ikke er indeholdt af A-indkomst eller er indeholdt med for lavt et beløb, og hvor indkomstmodtageren straks skal betale det manglende beløb.

Når afdøde har indbetalt et manglende A-skattebeløb for mellemperioden, indgår beløbet som et foreløbigt indkomstskattebeløb.

c) Foreløbige skattebeløb som har skullet betales i henhold til skattebillet (B-skat)

Når dødsboet skiftes, indgår AM-bidrag, som er forfaldet sammen med B-skatteraterne, ikke som et foreløbigt indkomstskattebeløb, da det forfaldne bidrag er endeligt for dødsåret. Se DBSL § 33 A, stk. 2. Andre B-skatter indgår som et foreløbigt indkomstskattebeløb for bobeskatningsperioden.

d) De i KSL § 67, stk. 1, 1. pkt. nævnte beløb

Beløbene vedrører udbytte, hvori der efter KSL § 65 er indeholdt udbytteskat.

Dødsboskatteloven har en særregel om indeholdt udbytteskat af bobeskatningsperiodens totale danske udbytte. Se DBSL § 32, stk. 2.

e) Beløb som den skattepligtige har indbetalt i henhold til KSL § 59

Når afdøde har lavet frivillige indbetalinger af skat efter KSL § 59, og de vedrører dødsåret, indgår sådanne skatter også som et foreløbigt indkomstskattebeløb for bobeskatningsperioden.

f) Beløb efter VSL § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5

Beløbene vedrører virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat svarende til

• opsparet overskud efter VSL afsnit I eller
• konjunkturudligningshenlæggelse efter VSL afsnit II

der er beskattet som personlig indkomst i

• indkomståret eller
• tidligere indkomstår.

Skattebeløbene, der vedrører opsparing eller henlæggelser, der beskattes som personlig indkomst i indkomståret, kan ikke bruges, når dødsboet skiftes, fordi dødsboskatteloven i stedet for har en særregel om virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat, der vedrører opsparet overskud og konjunkturudligningshenlæggelse, som er beskattet i bobeskatningsperioden. Se DBSL § 30 a, stk. 3.

Bemærk

Dødsboskatteloven har ingen særregler om resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat fra tidligere indkomstår.

Se også

Se afsnit C.E.3.3.5.1.4 om andre skatter, der skal lægges til eller trækkes fra samlet skat af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden.

g) Beløb efter PSL § 8 a, stk. 5

Beløbet er negativ aktieskat, som er fremført fra tidligere år.

Denne regel kan ikke bruges direkte, når dødsboet skiftes, fordi dødsboskatteloven i stedet for har en særregel om negativ aktieskat, som er fremført fra tidligere år. Se DBSL § 30 a, stk. 2 og afsnit C.E.3.3.5.1.4 om andre skatter, der skal lægges til eller trækkes fra samlet dødsboskat og aktieskat.

h) Foreløbige skattebeløb som Belgien, Luxembourg eller Østrig har indeholdt efter artikel 11 i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, eller som lande, der ikke er medlem af EU, eller områder uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det Forenede Kongerige, har indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette direktiv

Se bemærkninger til § 4, nr. 3 i 2003-04 - L 119 (som fremsat): Forslag til ændring af forskellige skattelove. (Rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer) om de nærmere regler.

Når afdøde har betalt de nævnte skatter i dødsåret, indgår de som foreløbige indkomstskatter, når SKAT beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.

Dødsboskatteloven har ingen særregler om disse skattebeløb.

i) Beløb der er indbetalt som acontoskat efter AL § 40 C, stk. 8-10

Beløbet vedrører skatteværdien af negativ saldoværdi for

• betalingsrettigheder
• leveringsrettigheder for sukkerroer og mælkekvoter

som

• er indtægtsført i tidligere indkomstår og i salgsåret, og
• kan modregnes i et fradragsberettiget tab efter reglerne i EBL i det indkomstår

hvor en ejendom

• sælges og
• på afståelsestidspunktet helt eller delvist benyttes til landbrug gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug efter vurderingslovens regler.

Skatteværdien beregnes som 25 procent af det beløb, der er modregnet i tabet.

Når afdøde har solgt en ejendom, der er omfattet af reglerne i bobeskatningsperioden, indgår skatteværdien på 25 procent som en foreløbig indkomstskat, når SKAT beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.

Dødsboskatteloven har ingen særregler om acontoskat efter AL § 40 C, stk. 8-10.

Se LV Erhvervsdrivende afsnit E.C.5.4.3.2 om salg af landbrugs- eller skovejendomme mv. og betalingsrettigheder, leveringsrettigheder for sukkerroer og mælkekvoter omfattet af AL § 40 C.

j) Beløb efter § 6 i lov om AM-bidrag

Beløbet er en godtgørelse vedrørende biblioteksafgift, der indgår i virksomhed, som bliver beskattet efter virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Når dødsboet skiftes, er beløbet ikke relevant, fordi et dødsbo ikke kan bruge virksomhedsordningen for bobeskatningsperioden. Se DBSL § 22, stk.1, nr. 1.

k) Nedslag efter lov om skattenedslag for seniorer.

Se afsnit C.E.10.2.2 om skattefradrag for seniorer, når dødsboet ikke er skattefritaget.

l) Beløb efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check).

Se afsnit C.E.3.3.5.2.2 om beløb, der skal lægges til eller trækkes fra de foreløbige skatter i bobeskatningsperioden.

Se også

Se afsnit C.E.3.3.5.5 Skemaer - Har afdøde og dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke beløb der skal lægges til eller trækkes fra de foreløbige skatter for bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• "Grøn check" lægges til foreløbige skatter
• Ejendomsværdiskat trækkes fra foreløbige skatter
• Beløb der er tilbagebetalt afdøde efter KSL § 55
• Eksempel.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

"Grøn check" lægges til foreløbige skatter

Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check) er endeligt afgjort med det beløb, der har nedsat den forskudsbetalte indkomstskat før dødsfaldet. Se DBSL § 33 A, stk. 1.

Kompensationsbeløbet for bobeskatningsperioden udgør den forholdsmæssige del af forskudsregistreret årligt kompensationsbeløb, der svarer til mellemperiodens længde i forhold til hele indkomståret.

Det betyder, at når SKAT beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden, skal afdødes foreløbige skatter forhøjes med kompensationsbeløbet for mellemperioden.

Se også

Se afsnit C.E.3.3.5.2.1 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden.

Ejendomsværdiskat trækkes fra foreløbige skatter

Når en person afgår ved døden, er foreløbig betaling af ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, endelig for afdøde for dødsåret. Se EVSL § 15, stk. 2.

Det betyder, at når SKAT beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden, skal afdødes foreløbige skatter nedsættes med den del af forskudsskatten, der vedrører ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskattens andel af forskudsskatterne udgør den forholdsmæssige del af forskudsregistreret årlig ejendomsværdiskat, der svarer til mellemperiodens længde i forhold til hele indkomståret. Ved beregningen har indkomståret 360 dage og en måned 30 dage. Se EVSL § 11, stk. 1, sidste pkt.

Bemærk

Dødsboskatteloven har ingen særregler om ejendomsværdiskat.

Beløb der er tilbagebetalt afdøde efter KSL § 55

Når afdøde har fået tilbagebetalt overskydende skat for dødsåret efter KSL § 55, skal beløbet nedsætte afdødes foreløbige indkomstskatter. Se KSL § 60, stk. 3.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.3.5.2.1 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden
• C.E.3.3.5.5 Skemaer - Har afdøde og dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan afdødes foreløbige skatter reguleres med "Grøn check" og ejendomsværdiskat.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• I forskudsregistreringen indgår årlig:
  • "Grøn check" med 1.200 kr.
  • Ejendomsværdiskat med 5.500 kr.
• Dødsfaldet er sket 3. juni.

Mellemperioden er tiden 1. januar til 3. juni eller 154 dage af 365 dage.

Ved beregning af ejendomsværdiskat, der er endelig for mellemperioden, bruges 153 dage af 360 dage.

C.E.3.3.5.3 Negativ skat (carry back) ved underskud i skattepligtig indkomst eller negativ aktieindkomst i bobeskatningsperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om negativ skat (carry back) ved underskud i skattepligtig indkomst eller negativ aktieindkomst i bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Maksimum for udbetaling
• Retningslinjer
• Eksempel
• Regler for skatter før 2008.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af carry back og bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når dødsboets skattepligtige indkomst eller aktieindkomst er negativ, udbetaler SKAT i visse tilfælde negativ skat - også kaldet carry back.

Når SKAT beregner negativ skat (carry back), skal der først ske modregning af

• negativ skattepligtig indkomst i positiv aktieindkomst eller
• negativ aktieskat i dødsboskat

før SKAT udbetaler et beløb.

SKAT udbetaler

• 30 procent af den del af negativ skattepligtig indkomst, der ikke kan modregnes i positiv aktieindkomst
• negativ aktieskat, der ikke kan rummes i dødsboskat beregnet efter DBSL § 30, stk. 1, 1. pkt.

Se DBSL § 31, stk. 1.

Maksimum for udbetaling

Når SKAT beregner udbetalingens størrelse, kan den maksimalt udgøre summen af det

• afdøde har betalt i skat af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår før dødsåret samt
• den længstlevende ægtefælle har betalt i skat af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår før dødsåret, i dødsåret og i indkomstår der fuldt ud omfattes af boperioden.

Se DBSL § 31, stk. 2.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af dødsåret og boperioden
• C.E.3.3.5.5 Skemaer - har afdøde og dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.

Bemærk

Skat, der er valgt beskattet efter KSL §§ 48 E og 48 F, indgår ikke i de betalte skatter. Se DBSL § 31, stk. 3.

Retningslinjer

Afdødes AM-bidrag for mellemperioden, der er endeligt efter DBSL § 33 A, stk. 2, indgår ikke ved beregningen af maksimumsbeløbet. Den længstlevende ægtefælles AM-bidrag indgår derimod.

Eksempel

Eksemplet viser beregning af negativ skat (carry back), når dødsboets skattepligtige indkomst og aktieindkomst er negativ

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Afdøde er død den 12. maj 2011 og er ugift.
• Skæringsdagen i boopgørelsen er12. maj 2012.
• Bobeskatningsindkomsten udgør -200.000 kr.
• Aktieindkomsten i bobeskatningsperioden udgør -60.000 kr.
• Afdøde har betalt følgende indkomstskatter:
  • Slutskat for 2010 udgør 35.000 kr.
  • Slutskat for 2009 udgør 40.000 kr.
• Afdøde har ikke betalt AM-bidrag.

Regler for skatter før 2008

Dette skema viser, hvilke skatter af skattepligtig indkomst for afdøde og en længstlevende, der ikke indgår i maksimumbeløbet, når skatterne vedrører indkomstår før 2008:

C.E.3.3.5.4 Skal dødsboet betale restskat, eller udbetaler SKAT overskydende skat for bobeskatningsperioden?

Indhold

Dette afsnit beskriver, om dødsboet skal betale restskat, eller SKAT udbetaler overskydende skat for bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Når SKAT ændrer en tidligere skatteberegning
• Dødsboet bliver insolvent alene på grund af restskatten.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når forskellen mellem

• beregnet skat for bobeskatningsperioden nedsat med fradrag i dødsboskatten og
• foreløbige indkomstskatter

viser, at

• beregnet skat nedsat med fradrag er størst, skal dødsboet betale den manglende skat - se DBSL § 30 a, stk. 4
• foreløbige indkomstskatter er størst, udbetaler SKAT forskellen som overskydende skat - se DBSL § 30 a, stk.7.

Se afsnit C.E.3.3.5.1 og C.E.3.3.5.2.

Når SKAT beregner negativ skat (carry back) ved underskud i skattepligtig indkomst eller negativ aktieskat i bobeskatningsperioden, tilbagebetaler SKAT også afdødes foreløbige indkomstskatter for bobeskatningsperioden. Se afsnit C.E.3.3.5.3 om negativ skat (carry back).

Bemærk

Der er intet mindstebeløb for restskat eller overskydende skat for bobeskatningsperioden svarende til reglerne for mellemperioden.

Dødsboet

• skal betale hele restskatten til SKAT
• får hele den overskydende skat tilbage fra SKAT

uanset beløbets størrelse.

Se også

Se afsnit

• C.E.3.3.5.5 skemaer - har afdøde og dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden
• C.E.10.2.2 om skattefradrag for seniorer, når dødsboet ikke er skattefritaget.

Når SKAT ændrer en tidligere skatteberegning

Når SKAT ændrer en tidligere skatteberegning, tages der hensyn til de skatter

• dødsboet tidligere har skullet indbetale til SKAT
• SKAT tidligere har udbetalt til dødsboet.

Se afsnit C.E.8 Forfaldstidspunkter, renter m.m. for skatter efter dødsboskatteloven om renteberegning, når SKAT ændrer den oprindelige skatteberegning for bobeskatningsperioden.

Dødsboet bliver insolvent alene på grund af restskatten

Når et ellers solvent dødsbo bliver insolvent alene på grund af restskatten for bobeskatningsperioden, nedsætter SKAT restskatten til et beløb, der svarer til dødsboets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen den opgjorte restskat. Hvis der er sket acontoudlodning af aktiver, indgår disse aktiver i nettoformuen ved vurderingen af, om dødsboet bliver insolvent som følge af restskatten. Se DBSL § 30 a, stk. 6.

Bemærk

Et eventuelt skattenedslag for seniorer skal modregnes i restskatten ved vurderingen af, om et ellers solvent dødsbo bliver insolvent alene på grund af restskatten for bobeskatningsperioden.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan en restskat for bobeskatningsperioden bliver nedsat, når et ellers solvent dødsbo bliver insolvent på grund af restskatten.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Skatteberegning for bobeskatningsperioden viser en restskat på 1.500.000 kr.
• I boopgørelsen er
  • nettoformuen opgjort til 1.200.000 kr.
  • aktiverne opgjort til 4.000.000 kr.
  • passiverne er opgjort til 2.800.000, hvoraf afsat boskat udgør 100.000 kr.
• Afdøde er ikke omfattet af skattenedslag for seniorer.

SKAT nedsætter den beregnede dødsboskat på 1.500.000 kr. til dødsboets nettoformue på 1.300.000 kr.

C.E.3.3.5.5 Skemaer: Har afdøde og dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden?

Indhold

Dette afsnit beskriver i skematisk form, hvordan SKAT opgør, om afdøde og dødsboet har betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

• Skema - beregning dødsboskat
• Skema - opgørelse af foreløbige indkomstskatter
• Skema - opgørelse af restskat eller overskydende skat
• Skema - beregning af aktieskat
• Skema - beregning af negativ skat (carry back) efter DBSL § 31.

Skema - beregning dødsboskat

Skemaet viser

• hvad der indgår i skatteberegningen efter DBSL § 30 og § 30 a stk. 1-2
• hvor i lovgivningen reglen er fastsat
• bemærkninger og henvisninger til afsnit, hvor emnet er beskrevet.

*) Når ægtefællen er død i samme indkomstår, og dennes dødsbo er behandlet skattemæssigt som uskiftet bo mv., indgår ægtefællens:

• Indregnet restskat mv. efter KSL § 61, stk. 3 og § 61A i forskudsansættelse for dødsåret
• Overført overskydende skat under 100 kr. (KSL § 62 C, stk. 2, 2. pkt.) til forskudsansættelse for dødsåret
• Negativ aktieskat efter PSL § 8 a, stk. 5 overført fra tidligere år
• Resterende virksomhedsskat og resterende konjunkturudligningsskat fra tidligere år

Skema - opgørelse af foreløbige indkomstskatter

Skemaet viser

• opgørelse af foreløbige indkomstskatter for bobeskatningsperioden
• hvor i lovgivningen reglen er fastsat
• bemærkninger og henvisninger til afsnit, hvor emnet er beskrevet.

*) Når ægtefællen er død i samme indkomstår, og dennes dødsbo er behandlet skattemæssigt som uskiftet bo mv., indgår ægtefællens skatter på samme måde som afdødes. Det gælder for:

• A-skat (dog ikke foreløbigt AM-bidrag, da dette er endeligt for dødsåret efter DBSL § 33 A, stk. 2).
• Indbetalt A-skat for dødsåret efter KSL § 68.
• B-skat, der er forfaldet før dødsfaldet, bortset fra den del der vedrører AM-bidrag, da dette er endeligt for dødsåret efter DBSL § 33 A, stk. 2.
• Frivillige indbetalinger for dødsåret efter KSL § 59.
• Foreløbige skattebeløb, som Belgien, Luxembourg eller Østrig har indeholdt efter artikel 11 i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, eller som lande, der ikke er medlem af EU, eller områder uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det Forenede Kongerige, har indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette direktiv.
• Beløb som allerede er tilbagebetalt for mellemperioden.
• Ejendomsværdiskat, der er forfaldet før dødsfaldet, er endelig for dødsåret. Beløbet skal fragå i de foreløbige skatter med: Forskudsregistreret årligt beløb x mellemperiodens længde / 360,idet en måned udgør 30 dage efter EVSL § 11, stk. 1
• Kompensationsbeløb for forhøjede energi og miljøafgifter (Grøn check), der har nedsat forskudsskatten for mellemperioden, er endelig for dødsåret. Beløbet for mellemperioden udgør:
  Forskudsregistreret årligt beløb x mellemperiodens længde / 365

Skema - opgørelse af restskat eller overskydende skat

Skemaet viser

• beregning af om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden
• hvor i lovgivningen reglen er fastsat
• bemærkninger og henvisninger til afsnit, hvor emnet er beskrevet.

*)
Hvis forskelsbeløbet er positivt (afdøde og dødsboet har betalt for lidt i skat), skal dødsboet betale hele restskatten.

Hvis forskelsbeløbet er negativt (afdøde og dødsboet har betalt for meget i skat), udbetaler SKAT hele beløbet som overskydende skat til dødsboet..

Skema - beregning af aktieskat

Skemaet viser

• beregning af aktieskat for bobeskatningsperioden
• hvor i lovgivningen reglen er fastsat
• bemærkninger og henvisninger til afsnit, hvor emnet er beskrevet.

*) Når ægtefællen er død i samme indkomstår, og dennes dødsbo er behandlet skattemæssigt som uskiftet bo mv., fordobles grundbeløbet i PSL § 8 a, stk. 1. Når ægtefællen også har haft særbo, hvor der ved en skatteberegning er brugt af grundbeløbet, nedsættes det dobbelte grundbeløb med den del, der er brugt i særboet.

Skema - beregning af negativ skat (carry back) efter DBSL § 31

Skemaet viser

• beregning af carry back
• hvor i lovgivningen reglen er fastsat
• bemærkninger og henvisninger til afsnit, hvor emnet er beskrevet.

C.E.3.3.6 Når afdøde har forskudt indkomstår

Indhold

Dette afsnit handler om

• indkomst i bobeskatningsperioden ved forskudt indkomstår (C.E.3.3.6.1)
• skatteberegning for bobeskatningsperioden ved forskudt indkomstår (C.E.3.3.6.2).

C.E.3.3.6.1 Indkomst i bobeskatningsperioden ved forskudt indkomstår

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om opgørelse af indkomsten i bobeskatningsperioden, når afdøde har forskudt indkomstår.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• AM-bidrag ved forskudt indkomstår
• Eksempler.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når afdøde har brugt et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (dvs. bagudforskudt indkomstår), omregnes indkomsten i bobeskatningsperioden.

Omregningen sker efter forholdet mellem

• perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, til og med skæringsdagen i boopgørelsen, og
• hele bobeskatningsperioden.

Ved omregningen ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hørte til den normale løbende indkomst. Disse indtægter og udgifter lægges til og trækkes fra den omregnede indkomst.

Herved fremkommer den skattepligtige indkomst for bobeskatningsperioden. Se DBSL § 22, stk. 5.

Indtægter og udgifter, der er engangsbeløb og derfor ikke skal omregnes, er fx

• feriepenge for år før det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket
• skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse af formuegoder uden for næring
• underskud fremført fra tidligere indkomstår
• aktieudbytter, selv om bobeskatningsperioden kan indeholde to stk. udbytter fra samme selskab.

Bemærk

Der findes ikke særlige regler, når afdøde har brugt fremadforskudt indkomstår. Reglerne om indkomst i bobeskatningsperioden, som beskrevet i afsnit C.E.3.3.3, gælder derfor også fuldt ud ved fremadforskudt indkomstår.

AM-bidrag ved forskudt indkomstår

AM-bidrag, der er indeholdt af en arbejdsgiver eller er betalt som foreløbigt bidrag, indgår i opgørelsen over for lidt eller for meget betalt bidrag med kalenderårets bidrag for levende personer.

Når forskudt indkomstår bruges, betyder det, at

• indkomstopgørelse og
• opgørelse af, om der er betalt for lidt eller for meget i AM-bidrag

ikke er sammenfaldende.

Eksempler

Eksempel 1 - bagudforskudt indkomstår

Eksemplet viser opgørelse af skattepligtig indkomst for bobeskatningsperioden, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.

Eksemplet viser også

• hvordan indeholdt AM-bidrag for kalenderåret, hvori dødsfaldet er sket, påvirker den skattepligtige indkomst
• at beskæftigelsesfradrag alene gives for indkomst i mellemperioden.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Afdødes indkomstår er 1. oktober - 30. september.
• Dødsfaldet er sket 15. november 2011.
• Mellemperioden er 1. oktober 2010 - 15. november 2011 og udgør 411 dage.
• Skæringsdag i boopgørelsen er 1. januar 2012.
• Bobeskatningsperioden er 1. oktober 2010 - 1. januar 2012 og udgør 458 dage.
• Perioden 1. januar 2011 - 1. januar 2012 er 366 dage.
• Afdødes forskudsregistrerede årlige beskæftigelsesfradrag udgør 13.600 kr.
• Renteindtægterne har udgjort:
  • Forfaldne renter i bobeskatningsperioden udgør 30.000 kr.
  • Beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen boopgørelsen udgør 500 kr.
• Afdøde har været lønmodtager med ret til ferie med løn og har haft følgende lønindkomst i bobeskatningsperioden:
  • Løn for tiden 1. oktober - 31. december 2010 udgør 90.000 kr., hvori er indeholdt AM-bidrag med 7.200 kr. (AM-bidraget har indgået i afdødes opgørelse af for lidt eller for meget betalt bidrag for indkomståret før dødsfaldet, fordi forskudsbetalte bidrag følger kalenderåret, selvom afdøde har forskudt indkomstår).
  • Løn for tiden 1. januar - 15. november 2011 udgør 330.000 kr., hvori er indeholdt AM-bidrag med 26.400 kr.
  • Efter dødsfaldet har arbejdsgiver udbetalt feriepenge til dødsboet:
    Feriepenge optjent i 2010 - del af ferie ikke afholdt ved død - udgør 30.000 kr.
    Feriepenge optjent i 2011 udgør 41.250 kr.
    AM-bidrag af feriepengene er indeholdt med 8 procent eller 5.700 kr.

I eksemplet er set bort fra afdødes og dødsboets eventuelle anden indkomst og fradrag.

Eksempel 2 - fremadforskudt indkomstår

Eksemplet viser opgørelse af skattepligtig indkomst for bobeskatningsperioden, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.

Eksemplet viser også, hvordan indeholdt AM-bidrag for

• det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, samt
• det forudgående kalenderår, når dødsfaldet er sket den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår

påvirker den skattepligtige indkomst. Se afsnit C.E.3.2.5.3.2 om foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden ved forskudt indkomstår.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

• Afdødes indkomstår er 1. februar - 31. januar.
• Dødsfaldet er sket 15. januar 2011.
• Mellemperioden er 1. februar 2010 - 15. januar 2011 og udgør 349 dage.
• Skæringsdagen i boopgørelsen er 15. januar 2012.
• Bobeskatningsperioden er 1. februar 2010 - 15. januar 2012 og udgør 714 dage.
• Afdødes forskudsregistrerede årlige beskæftigelsesfradrag udgør 13.600 kr.
• Renteindtægterne har udgjort:
  • Forfaldne renter i bobeskatningsperioden udgør 40.000 kr.
  • Beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen udgør 1.500 kr.
• Afdøde har været lønmodtager med ret til ferie med løn og har haft følgende lønindkomst i bobeskatningsperioden:
  • Løn for tiden 1. januar - 31. december 2010 udgør 330.000 kr., hvori er indeholdt AM-bidrag med 26.400 kr.
  • Løn for januar 2010 indgår heri med 27.000 kr. i løn og 2.160 kr. i AM-bidrag.
  • Løn for tiden 1. januar - 15. januar 2011 udgør 30.000 kr., hvori er indeholdt AM-bidrag med 2.400 kr.
  • Efter dødsfaldet har arbejdsgiver udbetalt feriepenge til dødsboet:
    Feriepenge optjent i 2009 - del af ferie ikke afholdt ved død - udgør 7.500 kr.
    Feriepenge optjent i 2010 - ferie er ikke afholdt ved død - udgør 30.000 kr.
    Feriepenge optjent i 2011 udgør 3.375 kr.
    AM-bidrag af feriepengene er indeholdt med 8 procent eller 3.270 kr.