En række formelle betingelser skal være opfyldt, for at en acontoudlodning skal have skattemæssig virkning. Se afsnit C.E.3.1.4.2 om acontoudlodning fra dødsboer.
Se også
Se afsnit
C.E.14.25 om definition af udlodning
C.E.14.15 om definition af legatar.
C.E.14.2 Definition af arvelod
Definition af arvelod
Ved arvelod forstås den andel af dødsboets nettoformue, som en arving modtager fra dødsboet.
Se afsnit C.E.14.3 om definition af arving.
C.E.14.3 Definition af arving
Definition af arving
En arving er en person, der får udloddet
en procentdel
en brøkdel eller
resten
af dødsboets nettoformue.
En arving kan være
arving efter arveloven eller
en testamentsarving.
Efter arveloven er afdødes nærmeste arvinger afdødes
Er et barn død, træder dennes børn i den pågældendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger.
Når afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger, arver den ægtefælle.
Når afdøde heller ikke efterlader sig nogen ægtefælle arver fjernere slægtninge, fx søskende.
Se arvelovens §§ 1-4 om livsarvingers arveret og § 9 om den ægtefælles arveret
Afdøde kan have oprettet et testamente, hvori andre end afdødes livsarvinger og den ægtefælle er indsat som arving(er).
Bemærk
En arving kan være
både en fysisk person og
en juridisk person, fx en fond.
Se også
Se afsnit
C.E.14.16 om definition af livsarving
C.E.14.15 om definition af legatar og forskellen til en arving.
C.E.14.4 Definition af bobeskatningsperioden
Definition af bobeskatningsperioden
Ved bobeskatningsperioden forstås perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår før dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Se DBSL § 19, stk. 2.
På www.skat.dk findes selvangivelse for bobeskatningsperioden og vejledning hertil under emnet Blanketter.
C.E.14.5 Definition af bobeskatningsindkomsten
Definition af bobeskatningsindkomsten
Ved bobeskatningsindkomsten forstås dødsboets indkomst fra udløbet af afdødes sidste indkomstår før dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen.
Se DBSL § 19, stk. 2.
C.E.14.6 Definition af bodel
Definition af bodel
Ved en ægtefælles bodel forstås alt, hvad den pågældende
ejer ved ægteskabets indgåelse eller
senere erhverver
når det ikke er gjort til særeje. Se retsvirkningslovens § 15.
Summen af to ægtefællers bodele udgør ægtefællernes fælleseje eller fællesbo.
Se afsnit C.E.14.14 om definition af fælleseje.
C.E.14.7 Definition af boslod
Definition af boslod
Ved boslod forstås halvdelen af fællesejet eller fællesboet, som hver af ægtefællerne udtager, når ægteskabet ophører, fx ved død.
Se afsnit
C.E.14.8 om definition af boslodsudveksling
C.E.14.14 om definition af fælleseje.
C.E.14.8 Definition af boslodsudveksling
Definition af boslodsudveksling
Ved boslodsudveksling forstås ægtefællers deling af hver deres bodel med den anden ægtefælle.
Når ægteskabet ophører, skal ægtefællerne dele fællesejet mellem sig. Værdien af den enkelte ægtefælles bodel, skal deles med 50 procent til den anden
ægtefælle, med mindre værdien er negativ. En negativ bodel skal ikke deles med den anden ægtefælle.
Se afsnit C.E.14.14 om definition af fælleseje.
C.E.14.9 Definition af boopgørelse
Definition af boopgørelse
En boopgørelse er en opgørelse af, hvilken formue dødsboet har, når dødsboet slutter, og som skal fordeles mellem afdødes
arvinger og
eventuelle legatarer samt
den ægtefælle.
Se afsnit C.E.9.1.1 om hvilke dødsboer, der skal sende boopgørelse ind.
På Domstolsstyrelsens hjemmeside findes boopgørelse under emnet Blanketter
C.E.14.10 Definition af boperioden
Definition af boperioden
Ved boperioden forstås perioden fra og med dagen efter dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Se DBSL § 96, stk. 4.
Når dødsdagen vælges som skæringsdag i boopgørelsen, omfatter boperioden dødsdagen. Se DBSL § 5, stk. 5.
C.E.14.11 Definition af carry back
Definition af carry back
Ved carry back forstås tilbagebetaling af skatter, som afdøde og en eventuel ægtefælle har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst. Tilbagebetaling sker kun, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af reglerne for dødsboer, der ikke er skattefritaget. Det er en betingelse, at dødsboet har negativ skattepligtig indkomst eller negativ aktieindkomst.
Se afsnit C.E.3.3.5.3 om negativ skat (carry back) ved underskud i skattepligtig indkomst eller negativ aktieindkomst i bobeskatningsperioden.
C.E.14.12 Definition af dødsåret
Definition af dødsåret
Ved dødsåret forstås det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket.
Når
afdøde brugte forskudt indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, som det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår) og
dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte indkomstår og inden udgangen af det pågældende kalenderår
forstås dødsåret som perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen.
Eksemplet viser, hvilken periode der forstås som dødsåret, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.
Forudsætninger:
Afdødes indkomstår er 1. juli - 30. juni.
Hvis dødsfald er sket ...
Så er dødsåret ...
Kommentarer ...
2. februar 2011
1. juli 2010 - 2. februar 2011
Dødsåret er kortere end et helt år.
15. september 2011
1. juli 2010 - 15. september 2011
Dødsåret er længere end et helt år.
Eksempel - fremadforskudt indkomstår
Eksemplet viser, hvilken periode der forstås som dødsåret, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.
Forudsætninger:
Afdødes indkomstår er 1. februar -31. januar.
Hvis dødsfald er sket ...
Så er dødsåret ...
Kommentarer ...
15. januar 2011
1. februar 2010 - 15. januar 2011
2. februar 2011
1. februar 2011 - 2. februar 2011
Uskiftet bo og bagudforskudt indkomstår
Når den ægtefælle får udlagt dødsboet til uskiftet bo mv., så den pågældende skal beskattes efter reglerne i DBSL afsnit III, og afdøde har brugt bagudforskudt indkomstår, gælder definitionen ikke. Se DBSL § 62, stk. 5.
Se også
Se afsnit
C.E.4.1 om afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv.
C.E.4.2.2.3 om afdødes indkomst i mellemperioden, når afdøde havde bagudforskudt indkomstår.
C.E.14.13 Definition af formueoversigt
Definition af formueoversigt
Ved formueoversigt forstås en oversigt, som den ægtefælle skal indlevere til skifteretten i to eksemplarer, når den ægtefælle har fået udleveret dødsboet til uskiftet bo.
Formueoversigten skal indeholde:
afdødes fællesejemidler
den ægtefælles fællesejemidler
den ægtefælles fuldstændige særeje
afdødes fuldstændige særeje med oplysninger om, hvem der skal arve midlerne.
Se arvelovens § 22.
På Domstolsstyrelsens hjemmeside findes formueoversigt under emnet Blanketter
C.E.14.14 Definition af fælleseje
Definition af fælleseje eller fællesbo
Ved fælleseje eller fællesbo forstås alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, når det ikke er gjort til
særeje.
Særråden og særhæften for hver af ægtefællernes bodel
Hver ægtefælle har i levende live rådigheden over alt, hvad den pågældende har indført i fællesboet.
Hver af ægtefællerne hæfter med sin bodel og med sit særeje for de forpligtelser, som pågældende har taget på sig, uanset om de er opstået før eller
under ægteskabet.
Deling ved ægteskabets ophør
Ved ægteskabets ophør udtager hver ægtefælle eller dens arvinger halvdelen af fællesboet, medmindre undtagelse har særlig lovhjemmel.
Se afsnit C.E.14.6 om definition af bodel.
C.E.14.15 Definition af legatar - legat
Definition af legatar
Ved legatar forstås en person - både fysisk og juridisk person, der efter afdødes testamente skal arve
et bestemt beløb eller
en bestemt genstand.
Forskellen mellem en legatar og en arving er, at
legatarens del af dødsboet er fastsat på forhånd til et bestemt beløb eller genstand
arvingens del af dødsboet er afhængig af, hvor store værdier der er i dødsboet, når bobehandlingen slutter.
C.E.14.16 Definition af livsarving
Definition af livsarving
Ved livsarving forstås en person, der i direkte linje stammer fra afdøde. Det er afdødes
børn
børnebørn
oldebørn
osv.
Bemærk
Adoptivbarn sidestilles med et barn, med mindre andet følger af adoptionslovgivningen.
C.E.14.17 Definition af mellemperioden
Definition af mellemperiode
Ved mellemperioden forstås perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen.
Når afdøde brugte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), er mellemperioden den periode, som efter KSL §§ 92 og 93 træder i stedet for mellemperioden.
Eksemplet viser, hvilken periode der forstås som mellemperioden, når afdøde har bagudforskudt indkomstår.
Forudsætninger:
Afdødes indkomstår er 1. juli - 30. juni.
Hvis dødsfald er sket ...
Så er mellemperioden ...
Kommentarer ...
2. februar 2011
1. juli 2010 - 2. februar 2011
Dødsåret er kortere end et helt år.
15. september 2011
1. juli 2010 - 15. september 2011
Dødsåret er længere end et helt år.
Eksempel - fremadforskudt indkomstår
Eksemplet viser, hvilken periode der forstås som mellemperioden, når afdøde har fremadforskudt indkomstår.
Forudsætninger:
Afdødes indkomstår er 1. februar - 31. januar.
Hvis dødsfald er sket ...
Så er mellemperioden ...
Kommentarer ...
15. januar 2011
1. februar 2010 - 15. januar 2011
Forskudsindkomstskatter for
både 2010 og
2011
indgår ved en afsluttende ansættelse for mellemperioden.
2. februar 2011
1. februar 2011 - 2. februar 2011
Forskudsindkomstskat for 2011 indgår ved en afsluttende ansættelse for mellemperioden.
Uskiftet bo og bagudforskudt indkomstår
Når den ægtefælle får udlagt dødsboet til uskiftet bo mv., så den pågældende skal beskattes efter reglerne i DBSL afsnit III, og afdøde har brugt bagudforskudt indkomstår, gælder definitionen ikke. Se DBSL § 62, stk. 5.
Se også
Se afsnit
C.E.4.1 om afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv.
C.E.4.2.2.3 om afdødes indkomst i mellemperioden, når afdøde havde bagudforskudt indkomstår
På www.skat.dk findes selvangivelse for mellemperioden og vejledning hertil under emnet Blanketter.
C.E.14.18 Definition af passivpost
Definition af passivpost
Ved passivpost forstås et beløb, der nedsætter grundlaget for beregning af boafgift. Passivpost beregnes, når en arving eller legatar overtager aktiver med succession fra et
dødsbo, fordi der er knyttet en fremtidig skattebyrde til aktivet.
Ved proklama forstås annoncering i Statstidende, der indeholder
afdødes navn, adresse, CPR-nummer og dødsdag samt navn og adresse på en eventuel personligt ejet virksomhed og virksomhedens CVR-nr.
opfordring til enhver, der har en fordring elle andet krav mod afdøde, til at anmelde kravet inden 8 uger efter annonceringen
en person, til hvem anmeldelse skal ske
om dødsboet er insolvent.
Se DSL § 81.
Når en fordring ikke er anmeldt rettidigt, bortfalder retten til dækning i dødsboet. Se DSL § 83, stk. 1.
Der er dog visse undtagelser fra anmeldelseskravet inden 8 uger, nemlig krav:
som efter dødsfaldet er fremsat skriftligt, og som inden anmeldelsesfristens udløb er kommet dødsboet i hænde
der hviler på ejendomsret, når genstanden var i dødsboets besiddelse og mærket på en sådan måde, at ejerforholdet fremgik heraf eller dødsboet havde kendskab til ejerforholdet eller der forelå omstændigheder, som var egnede til at vække mistanke om ejerforholdet
der er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde. Krav sikret ved håndpanteret i et ejerpantebrev undtages dog kun, hvis dødsboet er eller burde være bekendt med kreditorernes identitet
på skatter og afgifter, i det omfang det er bestemt i anden lovgivning.
Se DBL § 83, stk. 2.
C.E.14.20 Definition af samlever
Definition af samlever i dødsboskattelovens forstand
Ved en afdød persons efterladte samlever forstås en person, som ved dødsfaldet opfylder betingelserne for at kunne arve afdøde efter et udvidet samlevertestamente efter arvelovens §§ 87-89. Se DBSL § 96, stk. 5.
For at kunne arve hinanden efter et udvidet samlivstestamente, skal parterne efter arvelovens § 88
opfylde betingelserne for at kunne gifte sig, dvs. ingen af parterne må være gift med en anden
ikke allerede have oprettet et samlevertestamente, hvorefter en anden person arver
når testamentet oprettes.
Når dødsfaldet sker, skal parterne
leve sammen på fælles bopæl og
vente, have eller have haft et fælles barn eller
have levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år.
Samlivet anses dog ikke for ophørt, hvis den fælles bopæl er ophørt, fordi en af parterne er blevet anbragt på institution eller er flyttet i ældrebolig.
C.E.14.21 Definition af skattemappe
Definition af skattemappe
Ved skattemappe forstås oplysninger om skattemæssige forhold, som SKAT har samlet for hver enkelt skatteyder og med adgang for den enkelte via www.skat.dk.
C.E.14.22 Definition af skilsmissesæreje
Definition af skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje kan oprettes ved
ægtepagt eller
at en gavegiver eller en afdød har bestemt at gave eller arv skal være omfattet af modtagerens skilsmissesæreje.
Bestemmelse om, at arv skal være skilsmissesæreje, skal træffes i et testamente.
Alt, hvad der træder i stedet for de ejendele, ægtepagten elle testamentet vedrører, er omfattet af skilsmissesærejet. Det gælder også indtægter af disse ejendele, medmindre andet er bestemt i ægtepagten eller testamentet.
Ved bodeling efter separation eller skilsmisse beholder hver af ægtefællerne, hvad denne ejer som et skilsmissesæreje. Ved bodeling efter dødsfald indgår et skilsmissesæreje som en del af fællesejet.
Se arvelovens §§ 28-35.
C.E.14.23 Definition af succession
Definition af succession
Ved succession forstås, at en udlodningsmodtager af et aktiv fra et dødsbo indtræder i dødsboets og eventuelt den ægtefælles skattemæssige stilling.
Dødsboet har succederet i afdødes og eventuelt den ægtefælles skattemæssige stilling. Se DBSL § 20, stk. 1 og 2 samt afsnit C.E.3.3.2 om dødsboets succession i afdødes eller den ægtefælles skattemæssige stilling
C.E.14.24 Definition af (fuldstændigt) særeje
Definition af (fuldstændigt) særeje
Særeje, der også kaldes fuldstændigt særeje, kan oprettes ved
ægtepagt eller
at en gavegiver eller en afdød har bestemt at gave eller arv skal være omfattet af modtagerens særeje.
Bestemmelse om, at arv skal være fuldstændigt særeje, skal træffes i et testamente.
Alt, hvad der træder i stedet for de ejendele, ægtepagten elle testamentet vedrører, er omfattet af særejet. Det gælder også indtægter af disse ejendele, medmindre andet er bestemt i ægtepagten eller testamentet.
Ved dødsfald skal et fuldstændigt særeje indgå i en skiftebehandling, idet den ægtefælle ikke kan få et særeje udleveret til uskiftet bo.
Ved bodeling efter separation eller skilsmisse beholder hver af ægtefællerne, hvad denne ejer som et fuldstændigt særeje.
Se arvelovens §§ 28-35.
C.E.14.25 Definition af udlodning
Definition af udlodning
Ved udlodning fra et dødsbo forstås alle afståelser fra et dødsbo til
afdødes ægtefælle
arvinger og
legatarer.
Når afdøde var gift ved dødsfaldet, forstås også afståelse fra den ægtefælle til afdødes andre arvinger eller legatarer i boperioden, når det afståede hører til den ægtefælles andel af ægtefællernes fælleseje eller den ægtefælles skilsmissesæreje.
Afståelse skal i denne forbindelse forstås som overgang af ejendomsretten fra dødsboet eller den ægtefælle til den nævnte personkreds, uanset om det sker som arv eller som salg, hvor modtageren yder helt eller delvist vederlag.
andre end afdødes ægtefælle, arvinger og legatarer
er ikke udlodning.
De aktiver, der både før, under og efter skiftet tilhører den ægtefælle, er heller ikke omfattet af udlodning.
C.E.14.26 Definition af udlodningsmodtager
Definition af udlodningsmodtager
Ved udlodningsmodtager forstås en person - både en fysisk og en juridisk person - der modtager udlodning fra et dødsbo.
Se afsnit C.E.14.25 om definition af udlodning.
C.E.14.27 Definition af vederlagskrav efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger
Definition af vederlagskrav efter § 23 i retsvirkningsloven
Ved vederlagskrav efter § 23 i retsvirkningsloven forstås, at en ægtefælle eller dennes arvinger kan forlange et vederlag fra
fællesboet eller
afdødes særeje
når afdøde ved
vanrøgt af sine økonomiske anliggender
misbrug af sin rådighed over fællesejet eller
anden uforsvarlig adfærd
har formindsket sin del af fællesejet i væsentlig grad.
Krav i afdødes særeje kan kun ske med halvdelen af det manglende beløb.
C.E.14.28 Definition af åbningsstatus
Definition af åbningsstatus
Ved åbningsstatus forstås en opgørelse over afdødes aktiver og passiver ved dødsfaldet.
Når afdøde er gift ved dødsfaldet, og afdøde efterlader sig fælleseje, skal åbningsstatus også indeholde den ægtefælles andel af fællesboet.
Når afdøde efterlader sig fuldstændigt særeje, skal åbningsstatus for særejet indeholde dettes aktiver og passiver ved dødsfaldet.
Privat skiftede dødsboer skal aflevere åbningsstatus til skifteretten i to eksemplarer, hvoraf skifteretten sender det ene til SKAT. Se DSL
§ 25, stk. 5 for privat skiftet dødsbo
§ 33, stk. 2 for forenklet privat skifte efter DSL § 33
§ 34, stk. 2 for forenklet privat skifte med ægtefællen efter DSL § 34.
Dødsboer, der skiftes som bobestyrerbo, skal aflevere åbningsstatus til SKAT. Se DSL § 52.
På Domstolsstyrelsens hjemmeside findes åbningsstatus under emnet Blanketter
Kilde: Skat
,, SKAT vidste udmærket, at kravene var forældede, men alligevel måtte jeg hele turen igennem Skatteankestyrelsen for at få medhold i det, der var åbenbart indlysende. Det er ekstremt frustrerende og totalt spild af tid og penge. Man er som almindelig borger elendigt stillet over for SKAT
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.