Til forside
www.tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2011-2 (historisk)
<< indholdsfortegnelse >>

C.C. Erhvervsbeskatning

Dato for offentliggørelse15 jul 2011 11:32
Resumé

Skatteministeriet udgiver to gange årligt en juridisk vejledning om erhvervsbeskatning.

Vejledningen giver udtryk for Skatteministeriets opfattelse af gældende praksis og har cirkulærestatus.

Link til Ligningsvejledningen; Erhvervsdrivende 2011-1 og tidligere versioner.

Hvad er nyt?

I C.C. Erhvervsbeskatning.Erhvervsbeskatning er følgende nye afsnit nu omstruktureret og omskrevet i forhold til sidste udgave af Den Juridiske Vejledning:

  • C.C.5 Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen (tidligere Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende; afsnit E.G Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen)
  • C.C.6 Afståelse af erhvervsvirksomhed, goodwill og immaterielle rettigheder m.v. (tidligere Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende; afsnit E.I Afståelse af erhvervsvirksomhed, goodwill og immaterielle rettigheder m.v.).

Vejledningen er skrevet direkte til nettet. Læs mere nedenfor.

Det er meningen, at alle Skatteministeriets juridiske vejledninger skal omstruktureres og omskrives i løbet af de næste par år. Fokus er retssikkerhed, herunder at skabe én samlet læsevenlig vejledning af høj kvalitet, som også er egnet til netbrug. Efterhånden som de eksisterende vejledninger bliver omskrevet, vil de derfor ikke længere være selvstændige vejledninger, men efter en ny struktur indgå som kapitler med forløbende bogstav- og tal-nummerering (ligesom C.C. Erhvervsbeskatning. Erhvervsbeskatning) i Skatteministeriets Den juridiske vejledning.

Faglige nyheder

Vejledningen er ajourført med seneste vedtagne lovgivning og praksis.

Sådan er vejledningen omskrevet

Vejledningen er med hensyn til struktur og sprog især omskrevet således:

  • Teksten er opdelt i mange og mindre enheder.
  • Der er indholdsfortegnelser på alle niveauer af teksten. Overskriften for indholdsfortegnelsen er altid "Indhold".
  • Der er en række standardoverskrifter:
    • Indhold
    • Resumé
    • Regel
    • Hovedregel
    • Undtagelse(r)
    • Betingelse(r)
    • Retningslinjer
    • Bemærk
    • Se også
    • Definition
    • Eksempel.
  • Der er standardoversigter for:
    • Afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv. (viser afgørelsesskemaer med kort resume og bemærkninger).
    • Lovens baggrund, formål og historik (viser en lovs baggrund og formål samt en oversigt over historikken).
  • Kildehenvisninger som fx paragrafhenvisninger er som udgangspunkt i en særskilt sætning, der begynder med "Se ...".
  • Hvis der ikke er holdepunkter for en fortolkning frem for en anden, eller der slet ikke er en praksis, fordi der fx er tale om ny lovgivning, skal det fremgå af vejledningsteksten, at det er Skatteministeriets opfattelse, når Skatteministeriet udmelder sin fortolkning. I teksten bliver følgende formulering derfor brugt: "Det er Skatteministeriets opfattelse, at ...". På den måde kender læseren kilden til fortolkningen.
Kilde: Skat

Læs også:

Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse.
Skatteankestyrelsen afskærer...  

En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
En kreds af dommere...  

Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase.
Landsskatteretten tvunget...  

En beskidt eftertackling
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010.
En beskidt eftertackling...  

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet.
Praksisændring eller ren og skær lovlydighed?...  

Skatteministeren under EU-tøflen
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig.
Skatteministeren under EU-tøflen...  

BEREGNER
Hvad koster det at få tid til børnene i 2015?
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen.
Beregn hvad en bruttolønnedgang koster...  

 
Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle
 
Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.