Til forside
www.tax.dk - skat og afgift
Når tilliden til systemet styrter i grus

Af Hans Chr. Spies, spies@tax.dk, 4/6-2015

Da jeg var mindre, boede jeg sammen med mine forældre og min lillebror i Birkerød. Vi havde det dejligt, men én ting frygtede jeg. At gå forbi politistationen. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at undgå politiet, og lykkedes mine anstrengelser ikke, forsøgte jeg altid at trække min far over på det modsatte fortov, når vi skulle passere.

Jeg var som sådan ikke bange for betjentene – jeg nærede en blind tillid til alle myndigheder. Nej, jeg frygtede en skandale. Engang vi gik forbi politistationen, havde min far foreslået, at jeg stillede mig op og råbte »politissemænd«. Det var tidens børneopdragelse fra en fuldmægtig i Indenrigsministeriet!

Tillid til systemet har jeg haft langt op i voksenlivet. Selv de utallige forkerte myndighedsafgørelser, jeg stiftede bekendtskab med på jurastudiet, rokkede ikke ved min tro på, at systemet grundlæggende er til at stole på.

Da jeg begyndte at beskæftige mig med skatteret, blev jeg imidlertid rystet.

Det første jeg mødte var inkompetencen. Et eksempel er beskrevet i min artikel »Armlængdens lov«1), hvis omdrejningspunkt er en sag om ejendomsavancebeskatning, i hvilken SKAT i stedet for at slå op i loven tilsyneladende havde truffet afgørelse på grundlag af en fejlagtig beskrivelse af reglerne på et forsikringsselskabs hjemmeside.

At SKAT ikke formår at rekruttere landets skarpeste jurister er ærgerligt, men dog til at leve med, hvis det var muligt at bremse de forkerte afgørelser i tide. Kunne man blot påpege fejlene over for SKAT og herefter modtage en rigtig afgørelse, ville inkompetencen være til at håndtere.

Men sådan spiller klaveret ikke. For den enkelte medarbejder i SKAT kan det være svært at erkende sin egen manglende formåen, og samtidigt kan hensynet til politiske ønsker betyde, at man ikke blot lukker en afsporet sag. Og så er det nærliggende, når man som SKAT har statslige midler i ryggen, blot at forsøge at trumfe uretten igennem.

Det sidste var tilfældet i en sag, hvor min unge klient blev forfulgt i tre år af SKAT, inden Landsskatteretten satte punktum i sagen ved at give min klient medhold.

Min klients sag drejede om, at han i 2003 sammen med sin bror havde købt et feriehus. Brødrene var på det tidspunkt omkring 20 år gamle, og huset blev betalt med forsikringspenge, som brødrene havde fået udbetalt i forbindelse med, at de var kommet til skade.

Min klient og hans bror selvangav hvert år den lejeindtægt, som de modtog fra udlejningsbureauet, men ved en kontrolaktion i 2008 fandt den lokale afdeling af SKAT ud af, at man mente, at min klient i indkomstårene 2005 og 2006 havde indberettet henholdsvis 7.050 kr. og 2.052 kr. for lidt, mens man angiveligt mente, at min klient i 2003 havde indberettet 1.270 kr. for meget.

I den lokale afdeling af SKAT var man tilsyneladende i tvivl om, hvorvidt der i det hele taget var en sag,2) men der blev lagt pres på lokalafdelingen.3) SKAT nedlagde herefter påstand om, at min klients skatteansættelser skulle genoptages ekstraordinært, med den begrundelse at han skulle have handlet »groft uagtsomt«.

Da den skattepligtige lejeindtægt kan beregnes efter to forskellige regelsæt, er det i det hele taget tvivlsomt, om min klient havde selvangivet for lidt. At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010.4) Loven blev vedtaget som lov 1560/2010.

Men burde festen så ikke stoppe her. Med at SKAT lejlighedsvist forsøger at trumfe uretten igennem og nogle gange bliver bremset i forsøget.

Nej, så enkelt er det ikke. De fleste myndigheder kan leve med at blive taget i en fejl, men de færreste myndigheder bryder sig om, at fejl kommer til offentlighedens kundskab. Derfor er det selv i et demokrati nødvendigt at have regler om ytringsfrihed.

Ud over at føre sager ved Landsskatteretten mod SKAT har jeg løbende i en række artikler kritiseret SKAT og Landsskatteretten.

På et tidspunkt blev det åbenbart for meget. I forbindelse med at jeg fik bevilget omkostningsgodtgørelse til min klient i ovennævnte sag om feriehuset, varslede SKAT, at man ville undersøge rimeligheden af mit salær.5) Herefter traf SKAT afgørelse om, at mit salær skulle nedsættes fra 49 timer til 34 timer.6) Og Landsskatteretten benyttede lejligheden til efterfølgende at nedsætte salæret yderligere. Til 19 timer.7)

Men hermed var det ikke gjort. De kritiske artikler om SKAT og Landsskatteretten blev akkompagneret af nogle illustrationer, i hvilke SKATs og Landsskatterettens logoer indgik:

I den anledning modtog jeg et anklageskrift fra politiet.8) Jeg blev ikke tiltalt for at ytre kritik af SKAT og Landsskatteretten, men derimod for på retsstridig måde at have afbildet den danske kongekrone ved at have bragt de pågældende illustrationer i forbindelse med artiklerne.9)

Man skulle tro, at en sådan sag relativt hurtigt ville falde til jorden, da man jo ikke kan dømmes i en straffesag, uden at en dommer har taget stilling. Og det fremgår af Grundloven, at dommerne er uafhængige af forvaltningen.

Men dommerne har gjort sig selv afhængige. Danske dommere påtager sig således i stort omfang bijob ved siden af deres faste beskæftigelse ved domstolene. Blandt andet har en række dommere fra by- og landsretterne et bijob i Landsskatteretten. At dommerne har et bijob i Landsskatteretten, kan der være gode argumenter for. Men rejses det spørgsmål, om der ikke kan konstateres en tendens til, at Landsskatteretten i stigende grad undlader at anfægte selv åbenbart forkerte afgørelser fra SKAT, er dommerne pludselig blevet en del af kritikken mod skattemyndighederne. Se hertil min leder »Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?«10) og artiklen »En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager«.11)

Og derfor har dommerne en selvstændig interesse i at få fejet kritikken af banen.

Jeg tvivler på, at landsretten eller Højesteret ville bryde sig om selv at afsige en dom, hvor en kritik af SKAT og Landsskatteretten, illustreret med tegninger i hvilke der indgår de respektive myndigheders logoer, blev anskuet som en retsstridig afbildning af den danske kongekrone. Men de overordnede retter har deres hangarounds. Byretsdommeren i Helsingør viste sig ganske villig.12)


1) I festskrift til professor, dr. jur. Peter Blume, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2010.
2) Eksempelvis er beløbene i en email af 30. november 2009 fra sagsbehandleren i den lokale afdeling af SKAT til en medarbejder ved Skatteankenævnssekretariatet blevet betegnet som »meget små forhøjelser«.
3) Uden at SKAT, Juridisk Service, ses at have rekvireret sagens akter fra den lokale afdeling af SKAT, hedder det således i en email af 29. september 2008 til den lokale afdeling af SKAT: »Det korte svar er, at jeg mener, at det er groft uagtsomt, hvis man ikke selvangiver hele indtægten ved udlejning af sommerhus. Det er muligt, at der p.g.a. beløbets størrelse ikke gøres strafansvar gældende, men det ændrer ikke på, at ansættelsen kan foretages efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5.«
4) I pkt. 2.1.1.2 under de almindelige bemærkninger til lovforslaget hedder det bl.a.: »Et pilotprojekt vedr. sommerhusudlejning gennemført af SKAT i 2008 har vist, at en stor del af de skatteydere, som udlejer deres fritidsbolig gennem et udlejningsbureau, enten glemmer at selvangive indtægten fra udlejningen eller bevidst ikke selvangiver den.«
5) Afgørelse af 6. december 2011 fra SKAT.
6) Afgørelse af 19. april 2012 fra SKAT.
7) Afgørelse af 10. april 2014 fra Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen er pr. 1. januar 2014 dannet som en fusion af Landsskatterettens sekretariat og af ankenævnssekretariaterne. Se hertil lov 649/2013.
8) Anklageskrift af 8. september 2011.
9) Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 132, stk. 1, jf. stk. 2.
10) http://www.tax.dk/leder/hvorfor-faar-faerre-medhold-i-landsskatteretten/. Lederen blev i sin første udgave bragt den 24. november 2010.
11) http://www.tax.dk/artikler/kreds-af-dommere-holder-altid-med-staten/.
12) Retten i Helsingørs dom af 23. november 2011. Den pågældende byretsdommer blev i 2012 udnævnt til landsdommer.

! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.