C.B.4 Beskatning af gevinst og tab samt udlodninger fra investeringsselskaber og forskellige investeringsforeninger

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om gevinst og tab samt udlodninger fra investeringsselskaber og investeringsforeninger.

Afsnittet indeholder:

• Forskellige typer investeringsforeninger (C.B.4.1)
• Udlodning fra investeringsforeninger mv. (C.B.4.2)
• Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab (C.B.4.3)
• Personers gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber (C.B.4.4)
• Personers gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger (C.B.4.5)
• Selskabers gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser (C.B.4.6)
• Den skattemæssige behandling. når investeringsforeningen ændrer skattemæssig status (C.B.4.7)
• Kontoførende investeringsforeninger (C.B.4.8).

C.B.4.1 Forskellige typer investeringsforeninger

Investeringsforeninger er foreninger, som anbringer medlemmernes midler i aktier, obligationer og andre værdipapirer mv.

Beskatningen af både investeringsforeningen og medlemmerne af investeringsforeningen afhænger af, hvilken type investeringsforening der er tale om.

Der er følgende typer investeringsforeninger:

• Investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser
• Kontoførende investeringsforeninger.

De investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser, er opdelt i:

• Investeringsselskaber. Se afsnit C.B.4.2 om udlodninger og afsnit C.B.4.3 om gevinst og tab.
• Akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber. Se afsnit C.B.4.2 om udlodninger og afsnit C.B.4.4 om gevinst og tab.
• Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger. Se afsnit C.B.4.2 om udlodninger og afsnit C.B.4.5.2 om gevinst og tab.
• Udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger. Se afsnit C.B.4.2 om udlodninger og afsnit C.B.4.5.3 om gevinst og tab.

For de udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger skelnes der yderligere mellem på den ene side de foreninger, der udelukkende investerer i:

• fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven,
• aktier i det administrationsselskab, der foretager foreningens administration
• afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler

og på den anden side:

• andre foreninger.

Denne opdeling har kun betydning ved spørgsmålet om indeholdelse af udbytteskat. Se afsnit C.B.4.2.

Se også

Se afsnit

• C.B.4.6 om gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser for selskaber
• C.B.4.8. om udlodninger, gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i kontoførende investeringsforeninger.

Investeringsforeningsbeviser skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, så investeringsforeningsbevisets ejer er berettiget til at få andel af foreningens overskud og formue i forhold til bevisets pålydende.

Er der ikke udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud, er der tale om en kontoførende investeringsforening. Se Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 1, stk. 2.

Se også

Se også om investeringsforeningers skattemæssige klassifikation på SKAT's hjemmeside på internettet - se www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Årets skattemæssige klassifikation og afkast fra investeringsforening-/ selskab 2010 indberetningen 2011.

Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.

Alle danske investeringsforeninger er omfattet af selskabsskatteloven.

Se også

Se også afsnit

• LV afsnit C.D.1.1.10.1 om klassifikation af foreningerne
• LV afsnit C.D.1.1.10 om den subjektive og objektive skattepligt for investeringsforeninger
• LV afsnit C.D.1.1.10.2 om definition af investeringsselskaber
• LV afsnit C.D.1.1.10.9 om betingelserne for, at en investeringsforening er udloddende, herunder de nærmere regler om minimumsudlodning. Se også LL § 16 C.

En investeringsforening er akkumulerende, hvis den ikke opfylder betingelserne for at være udloddende, og heller ikke er omfattet af reglerne om investeringsselskaber. Se ABL § 19 om investeringsselskaber, afsnit C.D.1.1.10.2 og C.D.1.1.10.8.

C.B.4.2 Udlodning fra investeringsforeninger mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af udlodninger fra investeringsselskaber og investeringsforeninger.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår medregnes udlodninger for personer til den personlige indkomst, kapitalindkomsten eller aktieindkomsten?
• Indeholdelse af udbytteskat
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Udlodninger fra investeringsforeninger er skattepligtige både for personer og selskaber. Se LL § 16 A, stk. 1. Der gælder dog enkelte undtagelser, se nedenfor.

Den del af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, der ikke udloddes, regnes også med til udbyttet. Se LL § 16 A, stk. 2, nr. 3.

Udlodninger fra en delvis kapitalnedsættelse i en investeringsforening er også omfattet af LL § 16 A.

For selskaber kan der under visse betingelser ske nedsættelse af det skattepligtige beløb af udbytte fra aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og derfor omfattet af ABL § 19, hvis investeringsforeningen er eller har været hjemmehørende i udlandet. Se SEL § 17, stk. 3, og LV Selskaber og aktionærer afsnit S.C.1.2.4.5. om selskabers skattepligt af udbytte fra investeringsforeninger, og afsnit S.E.2.2. om udbytte fra udlandet.

Hvornår medregnes udlodninger for personer til den personlige indkomst, til kapitalindkomsten eller til aktieindkomsten?

Udbytte af investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 17 om næring, beskattes som personlig indkomst. Det gælder også, hvis investeringsforeningsbeviset er udstedt af et investeringsselskab og derfor ellers er omfattet af ABL § 19. Se PSL § 4, stk. 5.

Udbytte fra aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og derfor omfattet af ABL § 19, beskattes som kapitalindkomst. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 2.

De årlige værdistigninger eller -fald på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet. Beskatningen sker som kapitalindkomst. Se ABL § 23, stk. 7, PSL § 4, stk. 1, nr. 5, PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, samt afsnit C.B.4.3. Gevinst og tab på disse aktier og investeringsforeningsbeviser medregnes således i den skattepligtige indkomst, selv om aktierne eller investeringsforeningsbeviserne ikke sælges.

Udbytte fra en akkumulerende investeringsforening, der ikke er et investeringsselskab, beskattes som kapitalindkomst. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 4, og § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger

For personer medregnes udbyttet enten til aktieindkomsten, til kapitalindkomsten, til den personlige indkomst, eller er skattefrit.

Baggrunden for reglerne er, at medlemmet af foreningen så vidt muligt skal beskattes af udlodninger fra foreningen, som om medlemmet havde foretaget de underliggende investeringer selv. Dette princip kaldes transparensprincippet. Det tilstræbes derfor, at afkast, der er skattefrit ved en direkte investering, også er skattefrit som udlodning fra foreningen. Den skattemæssige behandling af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger afhænger derfor af den investering, som danner baggrund for udlodningen.

Transparensprincippet fraviges dog på enkelte punkter og er ikke i sig selv en beskatnings- eller fradragshjemmel, men kun et underliggende udgangspunkt for beskatning af udbytte.

Udloddende investeringsforeninger opgør via minimumsudlodningen de indtægter og gevinster, der ville være skattepligtige for personer ved direkte investering. Foreningerne kan også i vidt omfang foretage fradrag i udlodningen for de tab, der ville være fradragsberettigede hos personer ved direkte investering. Se LL § 16 C. På denne måde tilstræbes det, at medlemmet beskattes, som om investeringen var foretaget direkte, og at beskatningen sker med det fulde beløb (der sker ikke geninvestering af afkastet uden fornyet indskud i foreningen af beskattede midler). Endelig kommer beskatningen til at foregå løbende. Se afsnit C.D.1.1.10.9 om minimumsudlodningens indhold.

Reglerne om beskatning af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger for personer udenfor næring sikrer en opdeling af udlodningerne i en skattefri del, en aktieindkomstbeskattet del og en kapitalindkomstbeskattet del. Opdelingen er foretaget efter transparensprincippet. Se LL § 16 A, stk. 1-5, PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og 18, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3. Reglerne PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3, fastlægger, hvilken del af den skattepligtige udlodning, der skal medregnes som aktieindkomst og dermed også hvilken del, der medregnes som kapitalindkomst. Opgørelsen tager sit udgangspunkt i den del af udlodningerne, der er skattepligtig efter LL § 16 A. For næringsskattepligtige efter KGL § 13 vil det sige hele udlodningen (se nedenfor), mens en vis del af udlodningen for øvrige personer er skattefri. Se LL § 16 A, stk. 4-5.

Hvilken del af udlodningerne er skattefri?

Den skattefri del af udlodningen opgøres som hele udlodningen fratrukket den del af minimumsudlodningen, som består af indtægter, der hos personer ved en direkte investering bliver beskattet som kapitalindkomst eller som aktieindkomst. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 3, og stk. 5.

Den skattefri del af udlodningen udgøres af gevinst på blåstemplede obligationer, erhvervet før den 27. januar 2010, minus visse administrationsudgifter. Se LL § 16 A, stk. 5, og § 16 C, stk. 3, nr. 10, stk. 4, og stk. 5, nr. 4. Gevinst på blåstemplede obligationer, der er erhvervet før den 27. januar 2010, er normalt skattefri ved en direkte investering. Se KGL § 14, stk. 2, i den formulering, der var gældende før lov nr. 724 af 25. juni 2010, og overgangsreglen i § 20, stk. 2, i lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Hvilken del af udlodningen er kapitalindkomst?

Den del af den skattepligtige del af udlodningen, der indgår i minimumsudlodningen ifølge LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-5 samt 7-8, er kapitalindkomst. Se LL § 16 C, stk. 3, PSL § 4, stk. 1 nr. 4, og § 4 a, stk. 1 nr. 3.

I henhold til LL § 16 C drejer det sig om følgende beløb:

• Indtjente renter og løbende ydelser (LL § 16 C, stk. 3, nr. 1)
• Udbytter, der ved direkte investering ville være kapitalindkomst (LL § 16 C, stk. 3, nr. 2)
• Gevinster på fordringer, der er skattepligtige efter kursgevinstloven (LL § 16 C, stk. 3, nr. 3 og 4)
• Gevinst på gæld, omfattet af KGL § 6 (LL § 16 C, stk. 3, nr. 4)
• Gevinst på finansielle kontrakter fratrukket tab på finansielle kontrakter (LL § 16 C, stk. 3, nr. 5)
• Gevinst på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab (Ll § 16 C, stk. 3, nr. 7)
• Gevinst på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger (Ll § 16 C, stk. 3, nr. 8)

Hvilken del af udlodningen er aktieindkomst?

Den resterende del af udlodningen, dvs. beløb, der medregnes efter minimumsudlodningen ifølge LL § 16 C, stk. 3, nr. 6 (gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier) + nr. 9 (aktieudbytte), samt beløb som foreningen vælger at udlodde, selvom disse ikke er omfattet af minimumsudlodningen (frivillige udlodninger), er herefter aktieindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1 nr. 3.

I henhold til LL § 16 C drejer det sig om følgende beløb:

• Gevinst på aktier mv., fratrukket tab, bortset fra aktier, der er udstedt af et investeringsselskab (LL § 16 C, stk. 3, nr. 6)
• Udbytter, der ved direkte investering ville være aktieindkomst (LL § 16 C, stk. 3, nr. 9)
• Frivillige udlodninger, dvs. udlodninger, som ikke er omfattet af minimumsudlodningen.

Fradrag i minimumsudlodningen

Der er også visse regler for fradrag i minimumsudlodningen. Det drejer sig om følgende:

• Visse tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, visse tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, og visse tab på fordringer. Se LL § 16 C, stk. 4

• Fradrag for foreningens administrationsomkostninger efter visse nærmere regler. Se LL § 16 C, stk. 5

• Fremførsel af negative beløb efter nærmere regler. Se LL § 16 C, stk. 6.

Næring

For personer, der er næringsdrivende efter KGL § 13, opgøres aktie- og kapitalindkomst på samme måde som for øvrige personer. Dog er det hele minimumsudlodningen (inkl. gevinst på blåstemplede obligationer, der er erhvervet før den 27. januar 2010), der indgår i fordelingen mellem de to indkomstarter. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 3, og stk. 5. Det medfører, at visse indkomster, der ved en direkte investering blev beskattet som personlig indkomst, bliver beskattet som kapitalindkomst for denne personkreds.

Indeholdelse af udbytteskat

Udloddende investeringsforeninger skal mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen. Se LL § 16 C, stk. 1, 2 og 15, og KSL § 65, stk. 3, 2. pkt.

Investeringsforeninger, der udelukkende investerer i fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven, i aktier i det administrationsselskab, der forestår foreningens administration, og i afledte finansielle instrumenter, er dog undtaget fra pligten til at indeholde udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 3, 3. pkt.

Der skal indeholdes en endelig udbytteskat på 15 pct. af udbytte, som danske selskaber betaler til selskaber eller investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 19, med mindre der er tale om udbytte i moder-/datterselskabsforhold. Se KSL § 65, stk. 3 og 8, og kildeskattebekendtgørelsen (bek. nr. 1254 af 9. november 2010) § 34. Det forudsættes, at selskabet eller investeringsforeningen enten er medtaget på den database, der er nævnt i kildeskattebekendtgørelsens § 34, eller at investeringsforeningen har afleveret en bekræftelse fra SKAT om at være omfattet af den nævnte bestemmelse. Se kildeskattebekendtgørelsens § 34.

Der skal dog ikke indeholdes udbytteskat i udlodninger fra udloddende investeringsforeninger eller investeringsselskaber til investeringsselskaber, der er omfattet af ABL § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration. Se KSL § 65, stk. 3 og 8.

Ovennævnte regler skal imødegå, at personer og selskaber i udlandet undgår beskatning af udbytte fra aktier i danske selskaber ved at placere aktierne i et investeringsselskab, akkumulere udbytterne skattefrit i investeringsselskabet og derefter sælge aktierne uden begrænset skattepligt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.4.3 Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab.

Det bemærkes, at de fleste akkumulerende investeringsforeninger er investeringsselskaber.

Afsnittet indeholder:

• Regel.
• Opgørelse af gevinst og tab
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også

• ABL § 19 og afsnit C.D.1.1.10.2 om definitionen af investeringsselskaber
• Investeringsforeningers skattemæssige klassifikation på SKAT's hjemmeside på internettet - se www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Årets skattemæssige klassifikation og afkast fra investeringsforening-/ selskab 2010 indberetningen 2011.

Regel

Gevinst eller tab på aktier og investeringsforeningsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 19.

For personer sker beskatningen som kapitalindkomst. Se PSL § 4, stk. 1 nr. 5, og PSL § 4 a, stk. 1 nr. 1 og stk. 2.

Hvis aktien eller investeringsforeningsbeviset mv. var omfattet af ABL § 17 om næringsaktier, hvis det ikke var omfattet af ABL § 19, sker beskatningen dog som personlig indkomst. Se PSL § 4 stk. 5.

Skatterådet har i en række sager truffet afgørelse om, hvorvidt et selskab eller en investeringsforening er et investeringsselskab, der er omfattet af reglerne i ABL § 19, eller ej. Se afsnit C.D.1.1.10.2.

Hvilke regler gælder ikke for aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab?

Når aktier mv. er omfattet af ABL § 19, omfattes de ikke samtidig af følgende regler:

• Aktieavancebeskatningslovens hovedregler om gevinst og tab for selskaber. Se ABL §§ 8 og 9
• Aktieavancebeskatningslovens hovedregler om gevinst og tab for personer. Se ABL §§ 12-14
• Reglerne om næringsaktier. Se ABL § 17
• Reglerne om kapitalfondspartnere. Se ABL § 17 A.

Hvornår anvendes reglerne om aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, ikke?

Reglerne i ABL § 19 anvendes ikke i følgende tilfælde:

• Egne aktier for selskaber. Se ABL § 10
• Tegningsretter, omfattet af ABL § 16, stk. 1
• Andele i visse andelsforeninger. Se ABL § 18 og afsnit C.B.2.8
• Investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger. Se ABL §§ 21 og 22 og afsnit C.B.4.5.

Opgørelse af fortjeneste og tab

Fortjeneste og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal altid opgøres efter lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 7.

Gevinst og tab opgøres på grundlag af værdierne ved begyndelsen og slutningen af investeringsselskabets regnskabsår. Anvender investeringsselskabet og investor ikke samme regnskabsår, anvendes således ikke værdierne primo og ultimo investors indkomstår.

Erstatninger fra banker som følge af dårlig rådgivning skal behandles efter samme regler som salgssummer. Se styresignal af 31. august 2010 (SKM2010.529.SKAT).

For indkomståret 2009 og tidligere år skulle forskellen mellem ultimoværdien og primoværdien henføres til dagen efter udløbet af det regnskabsår i investeringsselskabet, som gevinsten eller tabet vedrørte. Anvendte både selskabet og investor kalenderåret som regnskabsår, skete beskatningen så i året efter det år, hvor værdistigningen/værdifaldet var sket. Beskatningen af gevinst eller fradrag for tab, opstået i 2009, henførtes så til den skattepligtige indkomst hos investor for 2010.

Med virkning fra og med indkomståret 2010 skal gevinst og tab henføres til udgangen af investeringsselskabets indkomstår. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 skal der derfor i visse tilfælde medregnes gevinst eller tab for 2 indkomstår.

Værdiansættelse

Ved værdien af aktier og investeringsforeningsbeviser mv., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Se ABL § 23, stk. 7 (som ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009). Kan en markedskurs ikke fastsættes, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien, opgjort efter ABL § 19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien. Tilbagekøbsværdien er en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end selskabets indre værdi. Indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle rettigheder.

Manglende rettidig indsendelse af oplysninger

Manglende rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om udlodning mv. i en ellers udloddende forening medfører, at avancer på investeringsbeviser i denne bliver omfattet af ABL § 19. Se LL § 16 C, stk. 11. I disse tilfælde beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysningerne og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i ABL § 19. Hvis der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år, fastholdes beskatningen efter ABL § 19 fra og med det første år, som der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, som der mangler rettidige og korrekte oplysninger for. Se LL § 16 C, stk. 11.

Foreningens skift af status kan også skyldes foreningens beslutning om at blive en akkumulerende forening. Hvis en investor sælger fx et bevis i perioden fra begyndelsen af 2009 indtil generalforsamlingen i 2010, har sælger ikke adgang til den generalforsamling, hvor regnskabet for 2009 og udlodningen godkendes og hvor der træffes beslutning om indsendelse af oplysning om minimumsudlodning. I denne situation bliver en investor beskattet efter de regler som ville gælde, hvis der ikke var opstået et investeringsselskab. Gevinst og tab opgøres i sådanne situationer efter reglerne for afståelse af beviser i udloddende investeringsforeninger. Se ABL § 23, stk. 8. Det gælder dog kun, hvis afståelsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor indsendelse af korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den skattepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at antage, at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.4.4 Personers gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber

De investeringsforeningsbeviser, der er omfattet, er investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af akkumulerende investeringsforeninger, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a.

Gevinst og tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter samme regler som aktier. Se ABL § 20, stk. 2, og afsnit C.B.2.2.1.

Det bemærkes, at de fleste akkumulerende investeringsforeninger er investeringsselskaber.

Med virkning fra den 1. januar 2006 anses omsættelige investeringsforeningsbeviser altid for optaget til handel på et reguleret marked (før 1. januar 2010 som børsnoterede). Se ABL § 3 (der er "genindført" ved lov nr. 254 af 30. marts 2011).

Tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 20, stk. 2, er derfor kildeartsbegrænset efter samme regler som tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 13 A og afsnit C.B.2.2.1.5. Det gælder, uanset om investeringsforeningsbeviserne rent faktisk er optaget til handel på et reguleret marked eller ej.

Personers fradragsret for tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 20, stk. 2, er betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. Den tilsvarende regel gælder for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 20, stk. 2, og ABL § 14, samt den nærmere beskrivelse i afsnit C.B.2.2.1.4.

Reglerne i ABL § 20 gælder ikke for gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab. Se ABL § 19 og afsnit C.B.4.3.

Reglen i LL § 16 B, stk. 1, om salg af aktier til det udstedende selskab gælder ikke for investeringsforeningsbeviser. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 4.

Erstatninger fra banker som følge af dårlig rådgivning skal behandles efter samme regler som salgssummer. Se styresignal af 31. august 2010 (SKM2010.529.SKAT).

Vedrørende de skattemæssige konsekvenser af, at investeringsforeningen ændrer skattemæssig status, se afsnit C.B.4.7.

Se også

Se også

• Afsnit C.D.1.1.10.10 om, hvornår en akkumulerende investeringsforening er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a
• Afsnit C.D.1.1.10.2 om definitionen af investeringsselskaber og ABL § 19
• Investeringsforeningers skattemæssige klassifikation fremgår af SKAT's hjemmeside på internettet - se www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Årets skattemæssige klassifikation og afkast fra investeringsforening-/ selskab 2010 indberetningen 2011.

C.B.4.5 Personers gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for personers gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger (C.B.4.5.1)
• Gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger (C.B.4.5.2)
• Gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger (C.B.4.5.3)
• Hvad gælder, hvis minimumsudlodningen ikke udbetales (C.B.4.5.4)?

Se også

Se også

• Afsnit C.D.1.1.10.9 om definitionen af udloddende investeringsforeninger. Se LL § 16 C
• Arfsnit C.D.1.1.10.8.3 om reglerne for, hvornår det skal besluttes, at foreningen skal være udloddende. Se LL § 16 C, stk. 10 (før 1. januar 2011 LL § 16 C, stk. 11).
• Investeringsforeningers skattemæssige klassifikation fremgår af SKAT's hjemmeside på internettet - se www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Årets skattemæssige klassifikation og afkast fra investeringsforening-/ selskab 2010 indberetningen 2011.

C.B.4.5.1 Generelt om gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger

Den skattemæssige behandling af gevinst og tab afhænger af, om der er tale om en aktiebaseret eller en obligationsbaseret investeringsforening. Se ABL §§ 21 og 22, og afsnit C.B.4.5.2 og C.B.4.5.3.

Sondringen mellem udloddende aktiebaserede og udloddende obligationsbaserede (tidligere ikke-aktiebaserede) investeringsforeninger, samt reglerne om gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger blev væsentligt ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. De regler, der er beskrevet i dette afsnit, gælder ved afståelse den 1. januar 2011 eller senere. Se § 3, nr. 9-11, og § 20, stk. 10, i lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Reglen i LL § 16 B, stk. 1, om salg af aktier til det udstedende selskab gælder ikke for investeringsforeningsbeviser. Se LL § 16 B, stk. 2 nr. 4.

Er investeringsforeningsbeviserne omfattet af ABL § 17 om næringsaktier, går beskatning efter ABL § 17 forud for beskatning efter ABL §§ 21 og 22.

Erstatninger fra banker som følge af dårlig rådgivning skal behandles efter samme regler som salgssummer. Se styresignal af 31. august 2010 (SKM2010.529.SKAT).

Se også

Se også LV Selskaber og aktionærer 2011-1 afsnit S.G.12 om de tidligere regler.

C.B.4.5.2 Gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for personers gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger.

Reglerne om gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger blev væsentligt ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. De regler, der er beskrevet i dette afsnit, gælder ved afståelse den 1. januar 2011 eller senere. Se § 20, stk. 10, i lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Vedrørende de tidligere regler, se ligningsvejledningen (2011-1) afsnit S.G.12.1.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår er en udloddende investeringsforening aktiebaseret?
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter samme regler som aktier. Se ABL § 21, stk. 1, og afsnit C.B.2.2.1.

Gevinst og tab er aktieindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1 nr. 4, og ABL § 21, stk. 1.

Personers fradrag for tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 21, er betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. Den tilsvarende regel gælder for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 21, stik. 1, og ABL § 14, samt den nærmere beskrivelse i afsnit C.B.2.2.1.4.

Se afsnit C.B.4.2 vedrørende beskatning af udlodninger.

Hvornår er en udloddende investeringsforening aktiebaseret?

En udloddende investeringsforening er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Følgende værdipapirer medregnes dog ikke som værdipapirer mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven:

• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og derfor omfattet af ABL § 19
• Investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 22.

Det er en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer mv. og i foreningens administrationsbygning. Se ABL § 21, stk. 2.

Finansielle kontrakter og strukturerede obligationer, dvs. aktiver som nævnt i KGL §§ 29-33, medregnes med værdien af det underliggende aktiv ved opgørelsen af, om betingelserne i ABL § 21, stk. 2, er opfyldt. Se ABL § 21, stk. 3.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at afgørelsen af, om 50 pct. eller mere af en udloddende investeringsforenings aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om måneden eller måling en gang i kvartalet. Se ABL § 21.

Foreningen anses for at have skiftet skattemæssig status til en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, der er omfattet af ABL § 22, hvis foreningens anbringelser ikke overholder betingelserne i ABL § 22, stk. 2. Se ABL § 21, stk. 4, og § 33, SEL § 5 F, afsnit C.B.4.5.3 og afsnit C.B.4.7.

Investeringsforeningen skal indsende oplysninger til SKAT til vurdering af, om anbringelsesreglen i ABL § 21, stk. 2, er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidigt med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsforeningen overholder betingelserne for at være en udloddende forening. Se afsnit C.D.1.1.10.8.3. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsforeningen offentliggøre dette. Se ABL § 21, stk. 5.

Med virkning fra den 1. januar 2006 anses omsættelige investeringsforeningsbeviser altid for optaget til handel på et reguleret marked (før 1. januar 2010 børsnoterede). Se ABL § 3 (der er "genindført" ved lov nr. 254 af 30. marts 2011)..

Tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 21, er derfor kildeartsbegrænset efter samme regler som tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 13 A og afsnit C.B.2.2.1.5. Det gælder, uanset om investeringsforeningsbeviserne rent faktisk er optaget til handel på et reguleret marked eller ej.

Reglerne i ABL § 21 gælder ikke for gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab. Se ABL § 19 og afsnit C.B.4.2.

Erstatninger til fra banker som følge af dårlig rådgivning skal behandles efter samme regler som salgssummer. Se styresignal af 31. august 2010 (SKM2010.529.SKAT).

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

C.B.4.5.3 Gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om personers gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger.

Reglerne om gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger blev væsentligt ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. De regler, der er beskrevet i dette afsnit, gælder ved afståelse den 1. januar 2011 eller senere. Se § 20, stk. 10, i lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Vedrørende de tidligere regler, se ligningsvejledningen (2011-1) afsnit S.G.12.2.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår er en udloddende investeringsforening obligationsbaseret?
• Hvilke regler anvendes ikke for investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger?
• Hvornår anvendes reglerne om investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger ikke?
• Overgangsregler.

Regel

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 22, stk. 1.

Gevinst og tab medregnes kun ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis den samlede nettogevinst eller -tab på udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger sammenlagt med gevinst og tab på fordringer og gevinst og tab på gæld i fremmed valuta overstiger en bagatelgrænse på 2.000 kr. For ægtefæller opgøres beløbsgrænsen for hver ægtefælle for sig. Se ABL § 22, stk. 1 (som ændret ved § 1, nr. 10, i lov nr. 254 af 30. marts 2011).

Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL § 26 og afsnit C.B.2.1.8.3.

For personer medregnes gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger i kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 5.

Se afsnit C.B.4.2 vedrørende beskatning af udlodninger.

For omsættelige investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 22, er fradrag for tab betinget af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen inden udløbet af nærmere angivne frister. Der gælder samme regler som for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 22, stk. 2, og ABL § 14, samt den nærmere beskrivelse i afsnit i afsnit C.B.2.2.1.4.

Hvornår er en udloddende investeringsforening obligationsbaseret?

En udloddende investeringsforening er obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Følgende værdipapirer medregnes dog ikke som værdipapirer mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven:

• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og derfor er omfattet af ABL § 19
• Investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 22.

Det er desuden en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer mv. og i foreningens administrationsbygning. Se ABL § 22, stk. 2.

Ved opgørelsen af, om anbringelserne opfylder betingelsen i ABL § 22, stk. 2, medregnes finansielle kontrakter og strukturerede obligationer, dvs. aktiver som nævnt i KGL §§ 29-33, med værdien af det underliggende aktiv. Se ABL § 22, stk. 3.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at afgørelsen af, om 50 pct. eller mere af en udloddende investeringsforenings aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om måneden eller måling en gang i kvartalet. Se ABL § 21.

Overholder foreningens anbringelser ikke betingelsen i ABL § 22, stk. 2, anses foreningen for at have skiftet skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret investeringsforening. Se ABL § 22, stk. 4, ABL § 33, SEL § 5 F, afsnit C.B.4.5.2 og afsnit C.B.4.7.

Investeringsforeningen skal indsende oplysninger til SKAT til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i ABL § 22, stk. 2, er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidigt med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsforeningen overholder betingelserne for at være en udloddende forening. Se afsnit C.D.1.1.10.8.3. Er anbringelsesgrænsen ikke overholdt, skal investeringsforeningen offentliggøre dette. Se ABL § 22, stk. 5.

Hvilke regler anvendes ikke for investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger?

Følgende regler anvendes ikke for investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger:

• Hovedreglerne for gevinst og tab i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 12-13 A
• Reglen om skattefrihed for mindre beholdninger af børsnoterede aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006. Se ABL § 44.

Se ABL § 22, stk. 6.

Hvornår anvendes reglerne om investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger ikke?

Reglerne i ABL § 22 om investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger anvendes ikke for følgende værdipapirer:

• Næringsaktier. Se ABL § 17 og afsnit C.B.2.4
• Aktier, der er ejet af kapitalfondspartnere. Se ABL § 17 A og afsnit C.B.2.7
• Aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab. Se ABL § 19 og afsnit C.B.4.3.

Se ABL § 22, stk. 6.

Overgangsregler

Der gælder følgende overgangsregler for investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger:

Indgangsværdi for investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, der er erhvervet før den 19. januar 1994

Reglerne om investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger blev indsat i § 2 d i den dagældende aktieavancebeskatningslov ved lov nr. 499 af 27. april 1994. Loven havde virkning fra og med den 19. januar 1994.

For investeringsforeningsbeviser, der er erhvervet før den 19. januar 1994, kan skatteyderen derfor vælge at anvende investeringsforeningsbevisernes handelsværdi den 19. januar 1994 som anskaffelsessum, hvis en avance eller et tab ved en afståelse den 18. januar 1994 ikke skulle medregnes ved indkomstopgørelsen. Se ABL § 46, stk. 11. Anskaffelsessummen kan dog ikke udgøre et højere beløb end værdien den 19. januar 1994 eller handelsværdien på afståelsestidspunktet.

For investeringsforeningsbeviser, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer også vælge at anvende investeringsforeningsbevisernes handelsværdi den 19. maj 1993 som anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 10. Valget skal træffes samlet for alle investeringsforeningsbeviser i hver investeringsforening. De regler og betingelser mv., der gælder for anvendelsen af handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum for aktier, gælder også for investeringsforeningsbeviser. Se ABL § 46, stk. 10, og afsnit C.B.2.2.3.2.1. Reglerne om skattefrihed for mindre beholdninger af børsnoterede aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og reglerne om syntetisk indgangsværdi for visse aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006, gælder dog ikke for investeringsforeningsbeviser.

Realisations- eller lagerprincippet for skatteydere, der i et vist omfang har anvendt lagerprincippet

Efter de tidligere gældende regler skulle lagerprincippet anvendes ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende ikke-aktiebaserede investeringsforeninger, hvis skatteyderen anvendte lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller fremmed valuta. Se ABL § 23, stk. 4, i den formulering, der var gældende før lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Reglen er for personer ændret til, at lagerprincippet skal anvendes, hvis skatteyderen anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se § 1, nr. 30, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Der er derfor indsat en overgangsregel, så personer, der efter ændringen af ABL § 23, stk. 4, ikke længere har pligt til at anvende lagerprincippet, fortsat skal anvende lagerprincippet for investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 22, som personen har erhvervet inden udløbet af indkomståret 2009. Se § 22, stk. 12, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

De personer kunne dog vælge i stedet at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de pågældende investeringsforeningsbeviser, hvis der inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010 var givet SKAT meddelelse herom. Valget havde virkning fra og med indkomståret 2010.

C.B.4.5.4 Hvad gælder, hvis minimumsudlodningen ikke udbetales?

Hvis den opgjorte minimumsudlodning ikke udbetales, anses den manglende udlodning for en forhøjelse af anskaffelsessummen for den oprindelige andel, anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel og med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende betaling. Se ABL § 27 stk. 1, og LL § 16 C. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at ejeren af andelen beskattes af minimumsudlodningen som udbytte, selv om minimumsudlodningen ikke udbetales. Se LL § 16 A, stk. 2, nr. 3.

Den manglende effektive udbetaling anses for tillagt den oprindelige andel på tidspunktet for investeringsforeningens årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af investeringsforeningens indkomstår. Se ABL § 27, stk. 1, 2. pkt., som er indsat ved § 1, nr. 40 i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2010, dog ikke for afståelser, der er foretaget før den 22. april 2009.

Reglerne i ABL § 27, stk. 1, gælder dog kun, hvis den manglende udbetaling ikke af foreningen behandles som et nyt indskud, der forøger ejerens nominelle andel i foreningen. Se ABL § 27, stk. 2 nr. 1. Reglen gælder heller ikke, hvor der er tale om en likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, og ABL § 27, stk. 2, nr. 2.

Hvis anskaffelsessummen ikke kan fastslås, ansættes den til kr. 0. Se ABL § 27, stk. 3.

Reglen om forhøjelse af anskaffelsessummen gælder også for investeringsforeningsbeviser, der beskattes efter lagerprincippet, selv om investeringsforeningen ikke er omfattet af Rådets direktiv nr. 85/611/EØF. Se ABL § 27, stk. 4. Hvis andelen er anskaffet før indkomstårets begyndelse, forhøjes primoværdien med den manglende effektive betaling. Hvis andelen er anskaffet efter indkomstårets begyndelse, forhøjes anskaffelsessummen med den manglende effektive betaling.

C.B.4.6 Selskabers gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser

Selskaber skal opgøre gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, efter samme regler som personer. Se ABL § 19, ABL § 23, stk. 7, og afsnit C.B.4.3.

Selskaber skal opgøre gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, efter samme regler som aktier. Se ABL § 20, stk. 1, og afsnit C.B.2.3.

Selskaber skal opgøre gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger efter samme regler som porteføljeaktier. Reglerne om skattefrihed for datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier gælder ikke for investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger. Se ABL § 20 A, stk. 1, og afsnit C.B.2.3.

Er investeringsforeningen omfattet af SEL § 1, stk. 8 om visse investeringsforeninger med mindre end 8 medlemmer er det dog en betingelse for at kunne fradrage tab, at investeringsforeningen ikke investerer i fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet efter KGL § 4, stk. 2. Se ABL § 20 A, stk. 2.

Selskaber skal altid opgøre gevinst eller tab efter lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 5 og 6.

Overgangsregel

De nye regler i lov nr. 525 af 12. juni 2009 har virkning fra og med indkomståret 2010. Se lovens § 22, stk. 2. De nye regler har dog ikke virkning for aktier mv., som er afstået inden den 22. april 2009.

For investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 20 A og som selskabet ejede ved begyndelsen af indkomståret 2010, er der fastsat en overgangsregel, hvorefter den skattemæssige anskaffelsessum anvendes som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Det gælder ikke for investeringsforeningsbeviser, hvor investeringsforeningen efter reglerne i ABL § 21, stk. 2, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009 har valgt, at gevinst og tab på beviserne skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne for almindelige aktier. I disse tilfælde gælder samme overgangsregler som vedrørende porteføljeaktier, se afsnit C.B.2.3.8. Hvis den skattemæssige anskaffelsessum overstiger handelsværdien, anvendes handelsværdien, hvis investeringsforeningen ikke udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, eller hvis investeringsforeningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, om visse investeringsforeninger med mindre end 8 medlemmer, og foreningen investerer i fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet efter KGL § 4, stk. 2.

Se § 22, stk. 9 og 10, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet vider relevante afgørelser på området:

C.B.4.7 Den skattemæssige behandling, når investeringsforeningen ændrer skattemæssig status

Hvis en bevisudstedende investeringsforening ændrer sin skattemæssige status, uden at investeringsforeningen opløses, anses medlemmerne for at have afstået investeringsforeningsbeviserne og købt dem igen. Investeringsforeningsbeviserne anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen af foreningens skattemæssige status har virkning fra. Se ABL § 33, stk. 1. Der er dog visse undtagelser, se nedenfor.

Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på aktier og andele mv. i selskabet eller investeringsforeningen fra det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt.

Handelsværdien opgøres efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. Se ABL § 33, stk. 5. Hvis der er tale om et investeringsforeningsbevis i en udloddende investeringsforening, opgøres handelsværdien efter fradrag af mindst den pligtige minimumsudlodning. Se ABL § 33, stk. 5, og LL § 16 C.

Indløsning af samtlige medlemmer i en investeringsforening sidestilles med opløsning med heraf følgende beskatning.

Overgang til eller fra et investeringsselskab sker med virkning fra begyndelsen af selskabets indkomstår. Se SEL § 5 F, stk. 1 nr. 1 og 2 og SEL § 5 F, stk. 1, nr. 4 og 5.

Reglerne om ændring af skattemæssig status blev ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. De nye regler har virkning fra den 1. januar 2011. Se § 3, nr. 12, og § 20, stk. 7, i lov nr. 724 af 25. juni 2010. Se LV Selskaber og aktionærer (2010-2) afsnit S.G.15 om de tidligere regler.

I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, er omfattet af reglerne i ABL § 19, stk. 1, om aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning efter ændring af skattemæssig status - dog kun hvis udlodningen vedrører tiden før statusskiftet. Se ABL § 33, stk. 6.

Hvornår anses et statusskift som afståelse og køb?

Et statusskift anses som afståelse og køb hvis

• en udloddende aktiebaseret investeringsforening skifter skattemæssig status til en udloddende obligationsbaseret forening
• en udloddende investeringsforening, der foretager udlodning efter LL § 16 C, stk. 13, ophører med at være omfattet af denne bestemmelse. Se ABL § 33, stk. 4. Efter LL § 16 C, stk. 13, kan en udloddende investeringsforening i stedet for at opgøre minimumsudlodningen efter stk. 2 vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets nettofortjeneste opgjort efter ABL § 23, stk. 2. Se LL § 16 C, stk. 13.

Hvornår anses et statusskift ikke for afståelse og køb?

Et statusskift anses ikke for afståelse og køb hvis

• en udloddende obligationsbaseret investeringsforening skifter skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret investeringsforening eller til et investeringsselskab. Se ABL § 33, stk. 3, nr. 1.
• et investeringsselskab skifter skattemæssig status til en udloddende obligationsbaseret investeringsforening. Se ABL § 33, stk. 3, nr. 2.

Deltagere i et interessentskab

Aktier, der tilhører en investeringsforening, der skifter skattemæssig status, så medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra. Se ABL § 33, stk. 7.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, der ikke er et investeringsselskab, eller et investeringsselskab, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. Se ABL § 33, stk. 8.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en udloddende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier. Se ABL § 33, stk. 9, LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Overgang til beskatning efter ABL § 19 for personer

Ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev der foretaget nogle tilføjelser i ABL § 19, således at visse aktier og investeringsforeningsbeviser, der ikke tidligere havde været omfattet af ABL § 19, nu er omfattet. Reglerne blev påny ændret ved lov nr. 1388 af 21. december 2009.

Vedrørende reglerne om, hvilke aktier og investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 19, se afsnit C.D.1.1.10.2.

Som følge af overgangen er der fastsat nogle overgangsregler.

Overgangsreglerne for personer vedrører alene skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 og er derfor ikke beskrevet i denne vejledning.

Overgangsreglerne for personer findes i § 10, stk. 9, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, samt i ABL § 46, stk. 15. Se styresignal af 1. oktober 2009 (SKM2009.595.SKAT).

Ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev der foretaget nogle tilføjelser i ABL § 19, således at visse aktier og investeringsforeningsbeviser, der ikke tidligere havde været omfattet af ABL § 19, nu er omfattet. Reglerne blev påny ændret ved lov nr. 1388 af 21. december 2009.

Vedrørende reglerne om, hvilke aktier og investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 19, se afsnit C.D.1.1.10.2.

Som følge af overgangen er der fastsat nogle overgangsregler.

Havde selskabet på overgangstidspunktet ejet aktierne eller investeringsforeningsbeviserne i mindre end 3 år, vedrører overgangsreglerne alene skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010. Disse regler er derfor ikke beskrevet i denne vejledning.

Havde selskabet på overgangstidspunktet ejet aktierne eller investeringsforeningsbeviserne i 3 år eller mere, gælder imidlertid en overgangsregel for nettokurstab. Se § 10, stk. 10, i lov nr. 98 af 10. februar 2009 (indsat ved lov nr. 1388 af 21. december 2009) og styresignal af 22. december 2009 (SKM2009.822.SKAT).

Overgangsreglerne for selskabsinvestorer findes i § 10, stk. 9, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, i § 10, stk. 10 i lov nr. 98 af 10. februar 2009 (indsat ved lov nr. 1388 af 21. december 2009), i § 3, stk. 4, i lov nr. 1388 af 21. december 2009, samt i ABL § 43, stk. 2. Se styresignal af 22. december 2009 (SKM2009.822.SKAT).

Selskaber, hvis aktier eller investeringsforeningsbeviser ved ovennævnte lovændringer er overgået til beskatning efter ABL § 19, og som på overgangstidspunktet havde ejet aktierne eller investeringsforeningsbeviserne i 3 år eller mere, kunne opgøre et nettokurstab for disse aktier eller investeringsforeningsbeviser. Nettokurstabet opgjordes som forskellen mellem selskabets samlede anskaffelsessummer på aktierne og investeringsforeningsbeviserne og den samlede værdi af disse på overgangstidspunktet. Se § 10, stk. 10, i lov nr. 98 af 10. februar 2009 (indsat ved lov nr. 1388 af 21. december 2009), samt styresignal af 22. december 2009 (SKM2009.822.SKAT).

Ved beregningen af, om selskabsinvestor havde gevinst eller nettokurstab på aktier ejet i 3 år eller mere, medregnedes alle aktier og investeringsforeningsbeviser, der som følge af ovennævnte lovændringer blev omfattet af ABL § 19, og som havde været ejet i 3 år eller mere på overgangstidspunktet.

De pågældende aktier skulle indgå i opgørelsen, uanset om der var gevinst eller tab på den enkelte aktie eller det enkelte bevis. Det var således kun, hvis der rent faktisk var et nettotab, efter at gevinst var modregnet i tab, at der kunne/kan foretages tabsfradrag efter denne overgangsregel.

Investor har ikke kunnet vælge, at de aktier eller beviser, som der var gevinst på, var skattefrie, og de aktier eller beviser, som der var tab på, omfattedes af nettotabskontoen.

Ved beregningen af nettokurstabet foretoges en særskilt opgørelse for aktier eller beviser, hvor investor har kunnet modtage skattefrit udbytte i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2. Hvilke selskaber, der har kunnet modtage skattefrie udbytter i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er beskrevet i Ligningsvejledningen for selskaber og aktionærer (2009-2), afsnit S.C.1.2.4.3.1.

Såfremt investor havde aktier eller beviser, hvor investor i ejerperioden har kunnet modtage skattefrit udbytte i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er der ikke fradrag for tab vedrørende disse aktier. Se § 10, stk. 10, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, som ændret ved lov nr. 1388 af 21. december 2009.

Såfremt den særskilte opgørelse, jf. ovenfor, udviste et nettokurstab, indgik dette tab ikke i den samlede opgørelse af nettokurstabet.

Såfremt den særskilte opgørelse, jf. ovenfor, udviste en nettokursgevinst, indgik denne gevinst i den samlede opgørelse af nettokurstabet.

Ved beregningen skulle nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomståret 2006 og indtil overgangen har været fritaget for at medregne udbytter fra aktierne eller beviserne. Det vil f.eks. sige skattefrie udbytter efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, eller den del af udbyttet (34%), som i henhold til SEL § 13, stk. 3, har været skattefrit (ændret med virkning for udbytter, som udloddes den 1. januar 2010 eller senere).

Hvis den særskilte opgørelse udviste et nettokurstab, skulle den almindelige nettokurstabskonto ikke reduceres med eventuelle skattefrie udbytter efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2.

Udviste beregningen, som fremgår ovenfor, samlet en gevinst, var gevinsten skattefri.

Udviste beregningen, som fremgår ovenfor, samlet et nettokurstab, kunne tabet fradrages i gevinster på samtlige aktier mv. som er omfattet af ABL § 19. Kunne tabet ikke udnyttes fuldt ud i det første år, kan tabet fradrages i følgende indkomstårs nettokursgevinster efter ABL § 19. De principper, der gælder for tab, omfattet af ABL § 9, stk. 3 og 4, gælder også for disse tab. Se afsnit C.B.2.3.6.

Nettokurstabet skulle selvangives og udgjorde en del af skatteansættelsen for det første år, hvor aktierne og investeringsforeningsbeviserne var omfattet af ABL § 19. Se § 3, stk. 4, i lov nr. 1388 af 21. december 2009.

Se eksemplerne i styresignalet (SKM2009.822.SKAT).

C.B.4.8 Kontoførende investeringsforeninger.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for kontoførende investeringsforeninger.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Definition
• Foreningens indtægter og udgifter mv.
• Medlemmets indkomstopgørelse
• Hævning mv.
• Overdragelser og lån mellem forening og medlem
• Fraflytning og ophør af skattepligt
• Ændring af foreningens status
• Indeholdelse af udbytteskat
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Medlemmerne af en kontoførende investeringsforening skal opgøre deres indkomst fra foreningen efter reglerne i lov om beskatning af medlemmerne af kontoførende investeringsforeninger. Se § 1 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger (lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006). Loven er senere ændret ved § 7 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, § 8 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 10 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og § 5 i lov nr. 1561 af 21. december 2010.

Definition

En investeringsforening, der er omfattet af SEL § 1 stk. 1 nr. 6, er kontoførende, hvis det fremgår af vedtægterne, at medlemmernes andel i foreningen ikke kan afstås til andre end foreningen. Se Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2. Afståelsen kan kun ske ved "indløsning" af medlemmets andel i foreningen. Et medlem kan kun komme ud af sit medlemskab ved at hæve sit indskud i foreningen, og et nyt medlem kan kun komme til ved at foretage et indskud i foreningen. Ved kontoførende investeringsforeninger forstås endvidere tilsvarende investeringsforeninger, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Det er en betingelse for beskatning efter Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, at alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Se § 2 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Andelene i en kontoførende forening skal lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen, bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De forholdsmæssige afkast mv. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen. Disse regler gælder ikke pensionsafkastskattepligtige medlemmer. Se § 2 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Foreningens indtægter og udgifter mv.

Transparens

Et medlem af en kontoførende investeringsforening beskattes direkte af foreningens indkomst, og foreningen skal opgøre sin indkomst efter de regler, der gælder for medlemmet. Loven bygger således på et princip om gennemsigtighed (transparens). Se § 3 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Gennemsigtigheden opnås ved, at der sker en opgørelse af foreningens indkomst på 3 niveauer:

• På foreningsniveau.
  Dvs. at foreningen skal opgøre sin indkomst efter de principper, der gælder for medlemmet'
• På medlemsniveau.
  Opgørelsen på dette niveau handler om, hvordan indkomsten fra et indskud overføres til det enkelte medlem, og at evt. underskud kan fremføres hos medlemmet
• På indskudsniveau.
  Dvs. at der skal laves en opgørelse af indskuddenes del af foreningens indkomst med forskellige korrektioner

Hvis et medlem fx er næringsdrivende og opgør sine gevinster på aktier efter lagerprincippet, så skal investeringsforeningen også opgøre sine gevinster på aktier efter lagerprincippet. Hvis medlemmet er en person, der bruger realisationsprincippet, så skal foreningen også bruge realisationsprincippet.

Princippet om gennemsigtighed betyder, at foreningen skal opgøre medlemmets indkomst efter de regler, som medlemmet selv er underlagt.

En person, der ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, skal derfor kun beskattes af de indkomster, som vedkommende ville være begrænset skattepligtig af, hvis de var oppebåret udenom foreningen.

Hvis medlemmet opgør sin indkomst på grundlag af et forskudt indkomstår, skal investeringsforeningen også opgøre en indkomst, der følger det forskudte indkomstår.

Hvis medlemmer beskattes efter forskellige regelsæt, betyder gennemsigtigheden, at foreningen for hvert regelsæt udarbejder en opgørelse af hele foreningens indkomst, der derefter fordeles ud på de relevante indskud. Man kan fx tænke sig, at der er to medlemmer i en forening. Den ene ejer 1/3, den anden ejer 2/3. Den, der ejer 1/3, beskattes af sine aktier efter lagerprincippet. Den anden beskattes efter realisationsprincippet. Foreningen foretager så en indkomstopgørelse af hele foreningens indkomst fra aktier efter lagerprincippet. Den, der beskattes efter lagerprincippet, medtager i princippet en tredjedel af denne indkomst i sin indkomstopgørelse. Foreningen foretager også en opgørelse efter realisationsprincippet af hele foreningens indkomst fra aktier. Den, der beskattes efter realisationsprincippet, medtager i princippet to tredjedele af denne indkomst i sin indkomstopgørelse.

Renter og løbende ydelser

Foreningen skal tage renter og løbende ydelser til indtægt med beløb, der beregnes fra årets begyndelse indtil årets udgang. Se § 4 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

De beløb, der er forfaldne i årets løb, medregnes altså ikke. De beregnede beløb overføres til indskuddene med en til de forskellige indskud svarende andel af hele beløbet. Det anførte gælder for alle medlemmer af investeringsforeningen, uanset om de beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet, og uanset hvilke periodiseringsprincipper, de følger i deres øvrige regnskab.

Baggrunden er, at for obligationer mv. indgår renterne ikke i selve kursen på obligationerne. I stedet tilskrives de jævnt. Når der optages nye medlemmer i foreningen, får man derfor det rigtigste resultat i medlemmernes indbyrdes forhold ved at bruge beregnede renter. Det smitter af på de skattemæssige opgørelser.

Aktiegevinster

Reglen i ABL § 44 om skattefrihed for mindre beholdninger af børsnoterede aktier, som er erhvervet før den 1. januar 2006, anvendes ikke ved foreningens opgørelse. Se § 5, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. For de medlemmer, der er omfattet af ABL § 44, stk. 1, gælder i stedet ABL § 12 og § 13 A stk. 1 og 2. Se afsnit C.B.2.2.1.

Handelsomkostninger

I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden købe og sælge værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg må efter investeringsforeningslovgivningen ikke belaste andre medlemmer end de ind- og udtrædende. Det indtrædende eller udtrædende medlem betaler derfor ved siden af den nøjagtigt opgjorte andel et beløb til foreningen til dækning af dens omkostninger ved gennemførelsen af disse handler.

Disse beløb reguleres i anskaffelses- og afståelsessummerne på de aktiver, som købes ved indtræden eller afstås ved udtræden. Beløbene fradrages i en anskaffelsessum og tillægges en afståelsessum. Se § 6, stk. 1 og 2 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger§ 6 stk. 1 og 2. Herudover har de ingen betydning for medlemmernes indkomstopgørelse. De kan altså hverken helt eller delvist fradrages i den udtrædendes eller indtrædendes skattepligtige indkomst. Bestemmelsen gør udtømmende op med den skattemæssige behandling. Reguleringen sker i de opgørelser af foreningens indtægter og udgifter, som foreningen foretager for medlemmerne efter de regler, der gælder for disse.

På det enkelte aktiv udligner reguleringen handelsomkostningerne. Reguleringen kan derimod aldrig overstige handelsomkostningerne på det enkelte aktiv. Ved handelsomkostningerne forstås de handelsomkostninger, der efter de regler der gælder for det enkelte medlem, kan fradrages i dennes avanceopgørelse.

Hvorvidt beløb, der indbetales til foreningen, bruges til at finansiere omkostninger ved køb og salg i forbindelse med indtræden og udtræden, eller om de ikke gør det, er et konkret ligningsmæssigt problem, der er undergivet skattemyndighedernes sædvanlige vurdering.

Medlemmets indkomstopgørelse

For hvert indskud, som medlemmet har foretaget, skal medlemmet medregne en andel af foreningens indtægter og udgifter i sin skattepligtige indkomst, svarende til den ejerandel, der er knyttet til indskuddet. Medlemmets skattepligt varer, fra indskuddet foretages, indtil det hæves. Se § 7 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger

Reglen betyder, at løbende indtægter fordeles mellem indskuddene efter forholdet mellem det antal ejerandele, der er købt for hvert indskud.

Skattepligten af de indtægter, der hidrører fra foreningen, varer fra indskuddet foretages, til indskuddet hæves. Det er ikke sikkert, at den brøkdel af foreningens indtægter, der skal henføres til indskuddet, er uforandret i hele denne periode. Det afhænger af, om der foretages andre indskud i foreningen eller ej.

Det fremgår af reglen, at medlemmets andel af foreningens indkomst opgøres for hvert indskud, som medlemmet har foretaget. Et medlem kan altså godt have foretaget flere indskud. Det vil være tilfældet, hvis der er foretaget indskud i foreningen på forskellige tidspunkter. En udligning af evt. gevinst og tab på forskellige indskud sker hos medlemmet, når resultaterne fra hvert indskud sammenlægges.

De indtægter, der omfattes af § 7 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, er både renter og udbytter, samt gevinster på aktier og obligationer mv., når lagerprincippet skal anvendes. Det er alle andre indtægter og udgifter end formuefortjenester, der opgøres efter realisationsprincippet. Underskud og fremført tab er dog heller ikke omfattet af § 7 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. De er omfattet af lovens § 10.

Medlemmets andel af foreningens indkomst medregnes som indkomst fra de kilder, der indgår i foreningens indkomstopgørelse. Se § 8, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Hvilken opdeling i kilder, der er relevant, kan efter omstændighederne afhænge af medlemmet. Der kan fx. være forskel, alt efter om medlemmet er fuldt eller begrænset skattepligtig.

Reglerne i LL §§ 16 A og 16 B om henholdsvis udlodninger fra foreningen og afståelse af medlemskabet til den udstedende forening anvendes ikke på udbetalinger fra foreningen til medlemmet. Se § 8, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Af ABL § 2 stk. 3 nr. 3 fremgår, at gevinsten heller ikke beskattes efter den lov. Det er en konsekvens af, at der er gennemsigtighed i beskatningen. Rækkevidden af § 8, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger om, at udlodninger ikke beskattes, begrænses dog af §§ 14 og 15 i samme lov, og de deri indeholdte regler om beskatning af indskud, der hæves, når realisationsprincippet anvendes.

Lempelse for udenlandske skatter

Medlemmerne af en kontoførende forening kan få lempelse for udenlandske skatter, som om foreningen ikke eksisterede. Se § 9 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Rent praktisk sker der det, at investeringsforeningen forsyner medlemmerne med tilstrækkeligt med oplysninger om den udenlandske indkomst (størrelse, art og fra hvilket land, det hidrører, osv.) til, at medlemmet kan udfylde sin selvangivelse med udenlandsk indkomst korrekt.

Underskud og tab

Et underskud eller tab, der i et år er opgjort vedrørende et medlems indskud, skal trækkes fra i medlemmets øvrige indkomst i samme år. Se § 10 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Fradraget følger de regler, der gælder for medlemmet for underskud eller tab af den pågældende art.

Hvis der herefter resterer et underskud eller tab kan det fremføres til fradrag i de følgende års indkomst hos medlemmet efter de regler herom, der gælder for medlemmet. Underskud og tab kan ikke fremføres hos foreningen eller fra medlemmets indskud i ét år til medlemmets indskud i de følgende år.

Der må ikke i selve investeringsforeningens regnskaber over skattepligtigt afkast forekomme fremførsel af realiserede eller ikke realiserede underskud og tab. Fremførsel kan heller ikke ske ved opgørelsen af de enkelte indskuds bidrag til medlemmets skattepligtige indkomst. Fremførsel sker i stedet hos medlemmet. Medlemmet må selv vælge, om det foretrækker først at udnytte underskuddet i indkomst fra foreningen eller først vil udnytte underskuddet i øvrig indkomst. Et tidligere års underskud, hvad enten det stammer fra foreningen eller ej, skal altid være brugt i størst muligt omfang, inden underskuddet fremføres til det følgende år. Det følger af de almindelige regler, der gælder for underskud.

Opgørelse på indskudsniveau

For medlemmer, som anvender realisationsprincippet, skal gevinst og tab fordeles mellem indskuddene. Se § 11 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Foreningens realiserede gevinster og tab fordeles mellem indskuddene efter det samme forhold som de urealiserede gevinster fordeles på de enkelte indskud. Se § 11, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Heri ligger, at den samlede realiserede gevinst, der stammer fra foreningens salg af aktiver fra en aktivgruppe, fordeles mellem de forskellige indskud efter forholdet mellem de urealiserede gevinster fra aktivgruppen på hvert indskud. Ved en aktivgruppe forstås de aktiver, der indgår i foreningens opgørelse af gevinst med en fælles gennemsnitlig anskaffelsessum, fx aktier i samme selskab.

Ved hvert salg opgøres altså ikke bare foreningens realiserede gevinster, men også indskuddenes urealiserede gevinster. De urealiserede gevinster svarer til de gevinster, som den, der har foretaget indskuddet, beskattes af efter § 7 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, når lagerprincippet anvendes.

Eksempel

En investeringsforening med 3 medlemmer, A, B og C, har en urealiseret gevinst på en aktivgruppe på 35, fordelt med 5 til A, 10 til B og 20 til C. Hvis aktivgruppen sælges, fordeles den nu realiserede gevinst på 35 med 5 til A, 10 til B og 20 til C.

På samme måde som de realiserede gevinster fordeles efter de urealiserede gevinster, fordeles de realiserede tab efter de urealiserede tab.

Begrundelsen for bestemmelsen er, at det i almindelighed gælder, at når et aktiv afhændes, er den gevinst, der følger af

• realisationsprincippet
• lagerprincippet

det samme beløb.

Forskellen mellem de to principper er kun et spørgsmål om forskellig periodisering af gevinster og tab. Den realiserede gevinst, der henføres til det enkelte indskud, bør derfor også svare til den urealiserede gevinst på det enkelte indskud. Det resultat kan kun opnås, hvis den realiserede gevinst i foreningen fordeles efter forholdet mellem de urealiserede gevinster på de enkelte indskud.

Forholdet mellem de urealiserede gevinster på hvert indskud svarer ikke nødvendigvis til forholdet mellem de aktuelle ejerandele på salgstidspunktet. Det skyldes, at der i perioden fra køb til salg kan have været et forskelligt antal medlemmer i foreningen.

Det kan forekomme, at nogle medlemmer af den kontoførende investeringsforening har positive, mens andre medlemmer har negative urealiserede gevinster (tab). I disse tilfælde fordeles foreningens realiserede gevinster forholdsmæssigt mellem de indskud, der har positive urealiserede gevinster. Indskud med urealiseret tab holdes ude af fordelingen. De pågældende indskuds realiserede tab sættes samtidig til 0. Foreningens realiserede tab fordeles forholdsmæssigt mellem de indskydere, der har urealiserede tab. Indskud med urealiseret gevinst holdes ude af fordelingen af det realiserede tab. De pågældende indskuds realiserede gevinst sættes samtidig til 0.

Den del af de urealiserede gevinster, der overstiger de realiserede gevinster, behandles på samme måde som disse. Se § 11, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Tilsvarende med hensyn til tab. Det hænger sammen med, at man logisk set ikke kan have urealiserede gevinster, efter at aktiverne er solgt.

Opgørelse af urealiserede gevinster og tab

Der skal der ske en opgørelse på indskudsniveau af den urealiserede gevinst. Se § 12 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Bestemmelsen har kun betydning, hvis medlemmet skal bruge realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinsten.

Den urealiserede gevinst eller tab for en aktivgruppe skal opgøres på hvert indskud. Se § 12, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Opgørelsen skal ske efter samme lovs § 12, stk. 2 og 3.

Den urealiserede gevinst har betydning for fordelingen af de realiserede gevinster og for beskatning ved hævning.

På opgørelsestidspunktet opgøres en urealiseret gevinst eller tab på alle aktivgrupper i foreningen. Aktiver, for hvilke der gælder en fælles anskaffelsessum, behandles som én aktivgruppe.

Den urealiserede gevinst eller tab fordeles mellem indskuddene. Fordelingsnøglen er forholdet mellem det antal foreningsandele, der er erhvervet for det enkelte indskud, og alle foreningsandele.

Som regel er indskuddene ikke foretaget samtidigt. Når indskuddene ikke er samtidige, er det nødvendigt at splitte opgørelsen af den urealiserede gevinst op i en række delopgørelser. Delopgørelserne omfatter hver periode, hvor ejerforholdene i foreningen ikke er ændret. Se § 12, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Opsplitningen er nødvendig, fordi ethvert nyt indskud betyder en ændring i samtlige indskuds andele i aktivgruppen.

Urealiserede gevinster og tab, der er henført til et medlems indskud, overføres til senere indskud foretaget af samme medlem, hvis de vedrører aktiver fra det tidligere indskud, der indgår i det senere indskud. Se § 12, stk. 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Bestemmelsen sikrer, at samme person ikke ved at foretage nye indskud får en ny anskaffelsessum på de aktiver, som den pågældende allerede har erhvervet en andelsret til igennem ældre indskud.

Reglen i § 12, stk. 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger skal sammenholdes med reglen i samme lovs § 13, stk. 3, der indeholder regler, der sikrer, at samme person ikke ved at foretage nye indskud kan ændre på det skattemæssige anskaffelsestidspunkt for de aktiver, som den pågældende allerede har erhvervet en andelsret til igennem ældre indskud.

Koncernforbundne medlemmer efter KGL § 4, anses i denne sammenhæng for ét medlem. Bestemmelsen i § 12, stk. 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger gælder ikke for de urealiserede gevinster og tab, der tidligere er behandlet som realiserede for medlemmet i forbindelse med hævning og lign.

Gevinst og tab i forbindelse med nye indskud

Gevinst eller tab, der opstår på et medlems indskud ved optagelse af nye medlemmer eller andre nye indskud, anses ikke for realiseret på dette tidspunkt. Se § 13, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Gevinst eller tab indgår i stedet i opgørelsen af urealiseret gevinst eller tab. Se § 12 i samme lov.

Når et nyt medlem optages i en kontoførende investeringsforening, foretager det nye medlem et indskud. For indskuddet erhverver medlemmet ret til en andel af de øvrige medlemmers formue. Det betyder, at der opstår en gevinst eller et tab for de øvrige medlemmer.

Uanset at gevinsten således er realiseret, skal gevinsten ikke beskattes. I stedet medregnes gevinsten som urealiseret gevinst på indskuddet. Det følger af opgørelsesmetoden, der anvendes i § 12 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Skatten udskydes altså. Udskydelsen af skatten betyder, at den kan bortfalde, hvis aktierne falder i værdi til det oprindelige udgangspunkt.

Hvis foreningen afstår aktiver, som et medlem har erhvervet en andelsret til gennem sit indskud, beskattes medlemmet af indskuddets andel af foreningens gevinst og tab på de pågældende aktiver, som om de pågældende aktiver var erhvervet på tidspunktet for indskuddet. Se § 11 og § 13, stk. 2 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Reglen i § 13, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger har kun betydning, hvis realisationsprincippet bruges ved opgørelsen af gevinst og tab, og den handler kun om beskatningen af de nye medlemmer.

Reglen kan også få betydning for gamle medlemmer, der foretager nye indskud, da reglen kan få betydning for de aktiver, som det nye indskud erhverver fra andre medlemmers indskud.

Ved foreningens salg realiseres gevinster. Disse gevinster realiseres på salgstidspunktet og henføres til de enkelte indskud. Dermed er det ikke altid afgjort, om de beskattes, og hvordan de beskattes. Dertil kræves i visse tilfælde, at anskaffelsestidspunktet også lægges fast. Det er derfor fastsat, at gevinst og tab på det enkelte indskud beskattes, som om aktiverne var anskaffet på indskudstidspunktet, selvom foreningen i virkeligheden har anskaffet dem tidligere. Se § 13, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Det gælder, selvom gevinsterne hos de gamle medlemmer, der opstod ved indskuddene, som anført foran ikke blev anset for realiserede på dette tidspunkt.

Den situation, hvor det samme medlem foretager et nyt indskud, er reguleret i § 13, stk. 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Det fremgår af reglen, at når aktiverne direkte eller indirekte er erhvervet fra et tidligere indskud, foretaget af samme medlem, anses aktiverne for erhvervet på det tidspunkt, hvor de ansås for erhvervet fra det tidligere indskud. Se § 13, stk. 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Koncernforbundne medlemmer efter KGL § 4 anses i denne sammenhæng for ét medlem. Reglen gælder ikke for de aktiver, hvis urealiserede gevinster og tab tidligere er behandlet som realiserede for medlemmet i forbindelse med hævning og lign.

Når samme person foretager flere indskud, behandles de som en enhed. Det betyder, at ved foreningens afståelse af aktiver, som de sidste indskud har erhvervet fra de første, skal såvel anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt fra de første indskud anvendes.

Indtræden i anskaffelsestidspunktet skal kun ske for aktiver, der er erhvervet direkte eller indirekte fra det tidligere indskud.

Eksempel

En direkte erhvervelse fra et tidligere indskud foreligger fx hvis et selskab opretter en investeringsforening og foretager et indskud svarende til 100 andele, der placeres i aktier i A/S A. Hvis selskabet senere foretager et nyt indskud svarende til andre 100 andele, vil det andet indskud direkte have erhvervet 50 andele fra det første indskud. Hvis det andet indskud foretages af et fremmed selskab, vil dette selskab have erhvervet 50 andele. Hvis dette selskab derefter udtræder, føres det andet indskuds aktier i A/S A tilbage til det første indskud, der herefter vil have erhvervet de pågældende aktier indirekte fra sig selv.

Hævning mv.

Udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, er en hævning af indskud. Se § 14, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Hævning af et indskud betyder, at evt. urealiserede gevinster, der henstår på indskuddet, behandles, som om indskuddets andel af de aktiver, som gevinsterne vedrører, realiseres hos medlemmet og evt. beskattes hos dette.

Ved en hævning forstås afståelse af ejerandele til foreningen imod vederlag, så medlemmet efter hævningen har en ændret ejerandel. Det medfører, at urealiserede gevinster og tab realiseres og evt. beskattes. En hævning foreligger, når et medlem samtidig udtræder helt eller delvist af foreningen, dvs. afhænder sine andele til foreningen. Ved en sådan udtræden anses urealiserede gevinster og tab, der kan henføres til de afståede andele, for realiserede. For de foreninger, der er omfattet af investeringsforeningsloven, kan en sådan udtræden kun ske i forbindelse med en egentlig indløsning, fordi investeringsforeningen ikke må besidde egne andele.

Udbetalinger fra foreningen deles op i hævninger og andre udbetalinger, da hævninger defineres indskrænkende, så begrebet kun omhandler de tilfælde, hvor der samtidig med udbetalingen sker en ændring af ejerandele. Hævninger og andre udbetalinger medfører beskatning af de urealiserede gevinster på hævetidspunktet/udbetalingstidspunktet. Det må dog ikke føre til, at der på ny sker beskatning af beløb, der allerede tidligere er blevet beskattet.

Efter ligningslovens almindelige regler ville hævning af indskud være omfattet af LL § 16 A og dermed være skattepligtigt. Imidlertid fremgår det af § 8, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, at LL § 16 A ikke gælder udbetalinger fra en kontoførende investeringsforening. LL § 16 A gælder altså heller ikke hævninger af indskud.

Hævningen af indskuddet ændrer ikke på de pågældende aktivers skattemæssige anskaffelsestidspunkt. Aktiverne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de blev anskaffet af foreningen. Reglen i § 13 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger finder dog tilsvarende anvendelse. Det betyder, at den andel af aktiverne, som indskyderen erhvervede en ret til ved sit indskud, anses for anskaffet på indskudstidspunktet.

Et medlem, der anvender realisationsprincippet og som hæver sit indskud, skal opgøre alle urealiserede gevinster og tab på indskuddet. Se § 12 og § 14, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Resultatet medregnes hos medlemmet, som om der er tale om realiseret gevinst eller tab for dette. De urealiserede gevinster beskattes således på hævetidspunktet.

De aktiver, som de pågældende gevinster og tab vedrører, anses for anskaffet af medlemmet på de tidspunkter, hvor de er anskaffet af foreningen. Reglerne i § 13, stk. 2 og 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, finder dog tilsvarende anvendelse.

Skattefrihedsreglen i ABL § 44 finder ikke anvendelse. Se § 5 og § 14, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Aktiverne anses for afstået af medlemmet på det tidspunkt, hvor indskuddet hæves.

Hæves en del af et indskud, medregnes en forholdsmæssig del af urealiserede gevinster og tab på indskuddet på tidspunktet for hævningen af indskuddet. Se § 14, stk. 2 og 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Hvis et medlem har foretaget flere indskud, anses det først foretagne indskud for det, der først hæves. Se § 14, stk. 4, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Andre udbetalinger end hævninger

Reglerne om andre udbetalinger end hævninger findes i § 15 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Udbetalinger fra foreningen, som ikke medfører ændring af modtagerens ejerandel i foreningen, medfører beskatning af urealiserede gevinster på indskuddet efter § 14, stk. 2 og 3, idet udbetalingen sidestilles med hævning af indskuddet. Se § 14, stk. 2 og 3, og § 15, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Det gælder dog højst det beløb, hvormed udbetalingerne sammenlagt med andre tilsvarende tidligere udbetalinger overstiger de skattepligtige indtægter fra alle medlemmets indskud i det senest afsluttede kalenderår og tidligere år, efter at disse indtægter er nedsat med de tab fra samme indskud, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst for samme år.

For andre udbetalinger betyder bestemmelsen, at allerede beskattet indkomst anses for udbetalt først, dvs. indkomst, der er beskattet i kraft af gennemsigtighedsprincippet. Den bliver derfor ikke beskattet ved udbetalingen. Derefter udbetales gevinst fra optagelse af nye medlemmer sammen med gevinster, der ikke er realiseret i foreningen ved udtræden. De henføres i fællesskab til begrebet urealiserede gevinster. De beskattes ved udbetalingen efter reglerne for hævninger. Uden beskatning ville man komme ud for, at beløb, der stammer fra optagelse af nye medlemmer, og som efter normale regler skulle beskattes, udbetales som skattefrit udbytte.

Der kan aldrig anses for hævet mere end det udbetalte beløb.

Indeholdt skat vedrørende afkast af foreningens aktiver betragtes som udbetalinger af beløb efter § 15, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Se samme lovs § 15, stk. 2. For så vidt angår skat, der indeholdes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, gælder dette dog kun for skat, der efterfølgende tilbagebetales direkte til medlemmet.

Foreningen skal indeholde udbytteskat på det tidspunkt, hvor udbytterne erhverves og indtægtsføres hos medlemmet. Se KSL § 65 stk. 3. Den pågældende udbytteskat er enten endelig eller vil blive modregnet i medlemmets skat. Det betyder, at der rent faktisk er blevet foretaget en udbetaling til medlemmet, selvom den ikke altid vil fremtræde som en sådan. Denne udbetaling går ind i regnskabet over skattepligtige udbetalinger på samme måde som alle andre udbetalinger. Se § 15, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Det gælder også, hvis udenlandske skattemyndigheder, der indeholder udbytteskat ved udbetalinger af udenlandsk udbytte til den kontoførende investeringsforening, betaler for meget indeholdt udbytteskat direkte tilbage til medlemmet udenom foreningen.

Skattebegunstiget opsparingsordning

Indskyder et medlem helt eller delvis sine andele i en

• kontoførende investeringsforening
• rateopsparing i pensionsøjemed
• opsparing i pensionsøjemed
• selvpensioneringsordning (oprettet før 2. juni 1998, [se ligningsvejledningen, Almindelig del afsnit A.C.3.2.1])
• børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven

sidestilles det med hævning. Se § 16, stk. 1, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening fra en

• rateopsparing i pensionsøjemed
• opsparing i pensionsøjemed
• selvpensioneringsordning (oprettet før 2. juni 1998)
• børneopsparingsordning
• boligopsparingsordning

sidestilles også med indskud. Se § 16, stk. 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Reglerne i § 16, stk. 1 og 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening i pensionsordninger, der er godkendt efter PBL § 12, stk. 1, og § 15 C. Se § 16, stk. 3, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Denne bestemmelse er indsat ved § 5 i lov nr. 1561 af 21. december 2010 og har virkning for godkendelser efter lovens ikrafttræden, dvs. fra den 23. december 2010. Se § 7, stk. 7, i lov nr. 1561 af 21. december 2010.

Ovennævnte regler betyder, at hvis et medlem indskyder sine midler i investeringsforeningen i en skattebegunstiget opsparingsordning, skal medlemmet beskattes, som om medlemmet hævede samtlige sine midler. Hvis et medlem tager sine midler ud af ordningen igen, skal medlemmet stilles, som om medlemmet stiftede en ny investeringsforening. Baggrunden for reglen er de anderledes og lempeligere beskatningsregler, der gælder for skattebegunstiget opsparing.

Bestemmelsen gælder alle medlemmer, uanset om de beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet.

Overdragelser og lån mellem forening og medlem

Tab ved overdragelse af aktiver mellem et medlem og investeringsforeningen kan ikke fradrages i medlemmets skattepligtige indkomst eller i foreningens indtægter og udgifter. Denne bestemmelse gælder dog ikke overdragelse af aktiver, på hvilke urealiserede gevinster eller tab beskattes efter lagerprincippet. Gevinst og tab på fordring og gæld ved et lån mellem et medlem og foreningen indgår ikke i medlemmets skattepligtige indkomst eller i foreningens indtægter og udgifter. Se § 17, stk. 1 og 2, i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Både salg fra medlemmet til foreningen og salg fra foreningen til medlemmet er omfattet af ovennævnte regel. Det gælder, uanset om salget sker fra medlemmet til foreningen eller den anden vej. Det gælder både beskatningen af medlemmet direkte og beskatningen af medlemmet af den indkomst/udgift, som medlemmet tager del i gennem sit medlemskab af foreningen.

På tilsvarende måde gælder reglen om tabsfradragsbegrænsning på lån både for lån fra foreningen til medlemmet og omvendt. Reglen gælder både medlemmets direkte indkomstopgørelse og medlemmets andel af foreningens indkomst.

Tilskud

Tilskud fra foreningen til de enkelte medlemmer eller omvendt behandles ikke særskilt i lovteksten. Efter den generelle regel i SL § 4 er tilskud normalt skattepligtigt for modtageren uden at være fradragsberettiget hos yderen. Det betyder, at et tilskud fra et enkelt medlem til foreningen vil være en indtægt for foreningen, der skal henføres til medlemmerne efter § 3 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Tilskuddet skal herefter normalt beskattes hos foreningens deltagere uden at være fradragsberettiget hos indskyderen. Tilskud kan foreligge både i forbindelse med indtræden og udtræden og udenfor disse situationer.

For at afgøre, om der foreligger et tilskud i forbindelse med indtræden eller udtræden, skal andelenes værdi opgøres nøjagtigt. Det er uden betydning, hvordan den nøjagtige opgørelse af andelenes værdi opnås. I nogle foreninger sker det på den måde, at man med visse mellemrum opgør andelsbevisernes værdi på grundlag af den indre værdi af foreningens aktiver. Det er ikke sikkert, at der udtrædes eller indtrædes akkurat på opgørelsestidspunktet, og der foretages derfor en kursudligning som sikrer, at man når frem til den rigtige værdi på udtrædelses- eller indtrædelsestidspunktet. Denne kursregulering har intet med tilskud at gøre. Tilskud i den her omhandlede betydning foreligger først ved afvigelser fra den nøjagtigt opgjorte værdi.

I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden sælge eller købe værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg overvæltes på den indtrædende eller udtrædende. Overvæltningen betyder, at den indtrædende eller udtrædende kommer til at betale et beløb til foreningen til dækning af dens skønnede omkostninger. Både ved indtræden og udtræden er beløbet et tilskud til foreningen. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der oppebæres af medlemmerne igennem foreningen, skal beløbene reguleres i anskaffelses- eller afståelsessummerne for papirer, der købes og sælges i anledning af indtræden og udtræden. Beløbene fradrages i en anskaffelsessum og tillægges en afståelsessum. Se § 6, stk. 1 og 2 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Fraflytning og ophør af skattepligt

Reglerne om beskatning af gevinst på aktier, der indgår i en kontoførende investeringsforening, i tilfælde af fraflytning, findes i § 18 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger

Ved et medlems ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst i tilfælde, som ville have medført fraflytterbeskatning af medlemmet efter ABL § 38, hvis medlemmet havde ejet sin andel af den kontoførende investeringsforenings aktier direkte, skal de urealiserede gevinster på indskuddets aktiebeholdninger medregnes i medlemmets skattepligtige indkomst i samme opfang, som hvis indskuddet var hævet. Desuden skal de urealiserede tab på indskuddets aktiebeholdninger fradrages i samme omfang, som hvis indskuddet blev hævet. Tabet kan dog kun fradrages i urealiseret gevinst efter Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Foreningen opgør de urealiserede gevinster og tab på fraflytningstidspunktet, når den er blevet bekendt med, hvilke aktiebeholdninger der omfattes. Se § 18 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og afsnit C.B.2.14.2.

Ændring af foreningens status

Hvis en kontoførende investeringsforening ophører med at være en kontoførende investeringsforening, beskattes medlemmerne, og foreningen foretager opgørelser, som om medlemmerne hæver deres indskud. Det gælder, uanset at foreningen ikke opløses. Se § 19 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. En ændring af foreningens skattemæssige status sidestilles således med, at alle medlemmer udtræder af den kontoførende investeringsforening og stifter en ny forening.

Anskaffelsessummen for andelsbeviserne i den fortsættende forening kommer til at svare til værdien på det tidspunkt, hvor status skifter. Ligeledes anses aktiverne i den fortsættende forening for anskaffet på det tidspunkt, hvor status skifter, til handelsværdien på dette tidspunkt. Hvis medlemmerne i foreningen efter statusskift beskattes som interessenter, kommer medlemmernes anskaffelsessum til at svare til værdien af foreningens aktiver ved statusskift.

Omdannelse af en kontoførende investeringsforening kan ske blot ved at udstede omsættelige beviser. Hvis det sker, betyder § 19 i Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, at retsstillingen bliver, som om alle andele hæves fuldt ud, med heraf følgende beskatning af urealiserede gevinster. En hævning af alle andele i en forening indebærer, at foreningen ophører. De enkelte medlemmer skal altså stilles, som om foreningen er ophørt og en ny er stiftet, som ikke er en kontoførende forening.

Indeholdelse af udbytteskat

En kontoførende investeringsforening skal i visse tilfælde indeholde udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 3. Efter denne bestemmelse skal en kontoførende investeringsforening indeholde udbytteskat, hvis den erhverver udbytte, som der ikke er indeholdt udbytteskat i efter bestemmelsen i stk. 4. Denne bestemmelse bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved modtagerens skattepligtige indkomst.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: